Anti-pæleorm

Anti-pæleorm

36 Konstruktionsudformninger

Trækonstruktioner har været anvendt i forskellige former i mere end 5000 år

Desværre må vi konstatere, at kampen mod forekommende skadedyr i naturen, der angriber og omsætter træ, stort set er uforandret så længe vi taler om fartøjer, der er blevet og bliver bygget efter metoder, der enten er tusinde år gamle eller anvendt for bare 50 år siden.

Dertil skal tilføjes at træ også påvirkes af temperaturer og naturligvis af mekanisk påvirkning, alt i alt en mængde parametre, der må afvejes indbyrdes under hensyntagen til det samlede værk.

Med hensyn til angreb af f.eks. pælemuslinger kan man med sikkerhed sige, at der ikke findes træ der naturligt kan forhindre et angreb af disse. Det vil sige, at man må forsøge at lave en barriere imellem vandet og træet. Denne overflade behandling har man forsøgt sig med i tusinder af år, med mere eller navnlig mindre held. Grækerne anvendte blyplader på deres klædninger eller dobbelte lag af planker, der måske tillige forbedrede tætheden af et fartøj (fig.20). Måske en god metode; men så tidskrævende og kostbar at alene det, forhindrede en almen anvendelse af teknikken.

Fig. 20 græsk type med blyplade-forhudning

Andre forsøgte det umiddelbart logiske, at behandle ydersiden af klædningen med en passende ”smørelse” som man antog at havdyrene ikke ville angribe.

Uden at tænke på eventuelle miljøbelastninger kan man sige, at det lykkedes at finde billigere metoder end blyplader.

Vi må studere samlingerne og udformningen af det ydre skrog, for at anskueliggøre hvor de kritiske konstruktionsudformninger findes i forhold til angreb af pæleorm og pælekrebs.