Anti-pæleorm

35 Konstruktionsdetaljer

35.1 Det bærende skelet
 35.2 Køl
35.3 For- og agterende
35.4 Klædning

35.1 Det bærende skelet

Begge de nævnte byggemetoder kræver en form for afstivning såfremt et fartøj skal have en rimelig praktisk størrelse. Her er det normalt, at afstive klædningen med enten et system af spanter, svøb eller skodder (fig.13). Der er naturligvis en mængde kombinationer af disse , da skibsbyggere og designere altid har forsøgt at udføre fartøjer, der er lette og stærke.

 Fig. 13 eksempel på afstivning

Fig. 13 eksempel på afstivning

Oftest bliver der anvendt løvtræ til spanter og svøb, typisk hårdttræsarter som eg og ask. Førstnævnte har den fordel, at det vokser krumt i naturen og derved egner sig ideelt til den form både skal have. Ask har den fordel, at det kan bøjes i facon i våd tilstand eller efter kogning. Desuden har det været almindeligt at bruge granrødder og krumvoksede fyrregrene til spanter i de andre nordiske lande.

Spanterne er normalt fastgjort til kølen, der betragtes som det bærende element i båden.

 35.2 Køl

Kølen løser den opgave det er at skabe tilstrækkelig styrke og stabilitet i et fartøj.

Da man begyndte at bygge mere kompliceret blev det nødvendigt at have en slags bærende bjælke i et fartøj (fig.14).

 Fig. 14   køl i et stykke

Fig. 14   køl i et stykke

En køl kan udføres i såvel løv som nåletræ, der hver for sig giver forskellige egenskaber.

En køl er ikke nødvendigvis udformet af eet stykke tømmer. Den kan være sammensat i både længde og højde af adskillige stykker træ (fig.15). Det hele afhænger af bl.a. hvad der har været muligt at skaffe eller naturligvis, fartøjets størrelse.

 Fig. 16   sammensat køl

Fig. 15 

En flad bund i en pram er i princippet også en køl, der er sammensat af planker i langsgående eller tværgående forløb.

Fig. 15

 Fig. 16  sammensat køl

35.3 For- og agterende

Et fartøj er typisk udformet med relativt spidse ender og et bredt midterstykke.

Forstævnen er fastgjort til kølen således at køl og forstævn udgør en samlet bjælke, der afstiver spanter og klædning (fig.17).

 Fig. 17  skitse af køl og stævne

 Fig. 17  skitse af køl og stævne

Stævne kan udføres i de sædvanlige træsorter, men oftest vil der blive valgt en sort som er krum i naturen, såsom eg.

35.4 Klædning

Det yderste af et fartøj benævnes klædningen, og denne kan som tidligere nævnt udføres enten som klinkbygget , kravel eller en kombination af begge metoder.

Klædningen skal fastgøres til den bærende konstruktion. Dette kan udføres i form af nagler eller nitter af enten jern eller kobber (fig. 18 A-B-C).

Oprindeligt blev klædninger syet til den underliggende spantekonstruktion. Senere har man erstattet denne syning af trænavler udført i hårde træsorter.

 Fig. 18 A eksempel på klinkbygget klædning

Fig. 18 B  detalje af klinkbygget 

Fig. 18 C

Fig. 18 C detalje af klinkbygget