Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne1 Miljøfaktorer – eksponering og sundhedspåvirkninger1.1 SUNDHED OG MILJØFAKTORER, DEFINITION1.2 DEFINITIONER 1.2.1 Modelbeskrivelse 1.2.2 Udvikling af og eksponering for miljøfaktorer 1.2.3 Beskrivelser af faktorer, kilder, medier 1.3 MILJØMÆSSIGE SUNDHEDSFAKTORER 1.3.1 Mikrobiologiske faktorer 1.3.2 Fysiske faktorer 1.3.3 Kemiske faktorer 1.4 PRIMÆR KILDER OG PRODUCENTER 1.4.1 Industri 1.4.2 Landbrug og skovbrug 1.4.3 Energiproduktion 1.4.4 Affaldsdeponering og forbrændingsanlæg 1.5 PRODUKTER OG AFFALD 1.5.1 Kemiske stoffer og (forbruger-) produkter 1.5.2 Kunstgødning, landbrugskemikalier og biocider 1.5.3 Industriaffald 1.5.4 Ikke-industrielt affald 1.6 MEDIER OG MENNESKETS EKSPONERING 1.6.1 Medier 1.6.2 Menneskets eksponering 1.7 REFERENCER 1.1 SUNDHED OG MILJØFAKTORER, DEFINITIONVerdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer sundhed som: ‘en tilstand af total fysisk, psykisk, og social velvære og ikke blot fravær af sygdom eller skavanker‘. Miljøfaktorer er en del af de påvirkninger, som har indflydelse på menneskets sundhed og velvære. Miljøfaktorer kan være fysiske, kemiske eller biologiske. Miljøfaktorerne kan være til stede i det ydre miljø, i hjemmet, i arbejdsmiljøet samt alle andre steder, hvor mennesker færdes. Rapporten omfatter miljøfaktorer i det ydre miljø og miljøfaktorer, der findes i kemiske stoffer og herunder bl.a. i kosmetik og legetøj. Grænsefladen til andre ministerier er beskrevet i kapitel 2. Livsstilsfaktorer og faktorer fra fødevarer, i arbejdsmiljøet og til dels indeklimaet er ikke omfattet af rapporten. 1.2 DEFINITIONER1.2.1 ModelbeskrivelseDe miljøfaktorer, som vi forsøger at kontrollere, er dem, der påvirker menneskets sundhed og velbefindende. I modellen er miljøfaktorer fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger fx støj, emissioner fra fabrikker eller sygdoms-fremkaldende mikroorganismer, som kan påvirke sundheden. For at beskytte menneskets sundhed og velbefindende, er det vigtigt at følge en miljøfaktors vej fra udledning til effekt for at kunne regulere eller forebygge mest effektivt. For at identificere systemets elementer mellem udledning og den mulige påvirkning af mennesker præsenteres nedenfor en ‘livscyklusmodel‘ for en miljøfaktor:
Faktisk giver den lineære model fra ‘vugge til grav‘ ikke et fuldstændigt billede. Der kan fx forekomme sløjfer for mange kemiske stoffer og produkter under produktion, ændring, bearbejdning, brug, bortskaffelse og genindvinding, og fordi eksponering kan ske på alle stadier. 1.2.2 Udvikling af og eksponering for miljøfaktorerModellen anvendt i forbindelse med sundhed og miljø er vist nedenfor.
Primære kilder i forskellige sektorer udleder miljøfaktorer, enten direkte til miljøet eller bæres i produkter og affald for senere at udledes til et af miljømedierne. Mennesker kan eksponeres for miljøfaktorer i alle dele af de forskellige sektorer, gennem kontakt med produkter eller affald, eller gennem et forurenet miljø. Regulering af miljøfaktorer kan finde sted i alle dele af systemet og påvirke alle spredningsveje (pilene). Normalt vil regulering ved kilden være mest effektiv til at begrænse efterfølgende eksponering. Et eksempel på anvendelse af modellen
1.2.3 Beskrivelser af faktorer, kilder, medierMiljøfaktorer I tilfælde hvor den faktiske miljøfaktor/påvirkning ikke kan identificeres nærmere, eller i tilfælde hvor flere faktorer påvirker samtidig, kan det være nyttigt at vælge en indikator for miljøfaktoren med henblik på regulering. Fx er E.coli-tallet kun en indikator for fækal forurening af badevand, mens de sygdomsfremkaldende virkninger er knyttet til andre mikroorganismer (se afsnit 1.3). Sektorer/Primær kilder Produkter og affald Miljømedie Mennesker Regulering Mange miljøfaktorer kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko for befolkningen, men forekomsten af skadelige effekter vil ofte være svær at påvise. Hvis reguleringen følger en epidemiologisk tankegang, giver det en tendens til at lade regulerende tiltag følge effekterne, og de vil være bagefter. Der bliver derfor gjort store anstrengelser for at udvikle information og regulering baseret på den forudsete risiko for at forebygge snarere end basere indsatsen på retrospektiv viden. Risikoen vurderes på fx forudsigelser om effekten på mennesker baseret på erfaring, testresultater på forskellige forsøgsorganismer og viden om de fysiske og kemiske karakteristika for den enkelte miljøfaktor. 1.3 MILJØMÆSSIGE SUNDHEDSFAKTORERDet er ikke muligt at udarbejde en komplet liste over miljøfaktorer, da et stort antal kemikalier og sygdomsfremkaldende mikroorganismer findes i naturen, alle giver dog ikke sundhedsmæssige effekter, så med en smule generalisering fås denne liste over grupper af faktorer:
1.3.1 Mikrobiologiske faktorerSygdomsfremkaldende mikroorganismer Vand, fødevarer og organisk materiale kan indeholde sygdomsfremkaldende miljøfaktorer fx bakterier som Campylobacter og Salmonella i fødevarer. Salmonella er ikke ualmindeligt i gødning og Campylobacter forekommer i overfladevand. Imidlertid ser det ud til, at den hyppigst forekommende smittekilde for mennesker er mad og drikkevarer. Sjældnere er smitte direkte fra naturen (fx at man sluger vand under badning). Mikrobiologiske stoffer Generelt udgør mikroorganismer en enorm verden med et utal af bakterier, vira, svampe, protozoer, planktonalger og mange specifikke arter. Et velkendt eksempel på en mikrobiologisk miljøfaktor er blågrøn alger, der periodisk kan opblomstre og i den forbindelse frigive giftige stoffer i vandet. I de senere år, har det i nogle lande været tilladt at bruge genmodificerede organismer (GMO‘er) i naturen, og risici i forbindelse med GMO‘er kan medtages under denne overskrift. Plasmider og andre cellulære komponenter kan også medtages som en miljøfaktor med mulighed for uheldige virkninger for miljøet og/eller sundheden, selvom der endnu er begrænset viden inden for dette område. 1.3.2 Fysiske faktorerStøj og stråling er forskellige fra størstedelen af de øvrige miljøfaktorer, da de bliver spredt som bølger. Støj Støj kan betragtes som en af de væsentligste fysiske miljøfaktorer. Ikke fordi støj umiddelbart har de alvorligste effekter, men fordi alle mennesker i mere eller mindre grad udsættes for og registrerer støj. Støj kan være en belastning i et bredt spekter af eksponeringsniveauer og kan medvirke til gener som hvile- og søvnforstyrrelser, stress eller negative sundhedseffekter som for højt blodtryk og hjertesygdomme. Disse faktorer omfatter radioaktive forbindelser og materialer, produkter, der udsender radiofrekvenser eller ultraviolet stråling (UV). Udsættelse for UV lys kan være direkte kædet sammen med brug og udslip af kemikalier (CFC-gasser), som nedbrydninger ozonlaget, som normalt skulle beskytte mod de skadelige effekter fra solens UV-stråler. Partikler Specielt i byområder bliver der gjort en stor indsats for at måle og kontrollere partikler i luft. Det er ikke klart, om det er partiklerne som fysiske enheder (og mængden af disse) eller det kemiske indhold i partiklerne, der har størst betydning for partiklernes sundhedsskadelige effekter. 1.3.3 Kemiske faktorerGlobalt markedsføres omkring 100.000 kemiske stoffer. I Danmark vurderes det, at 20.000 stoffer, 100.000 kemiske produkter og 200.000 varer eller industrielle produkter er i handelen. Den overordnede kategorisering af stoffer kan foretages ved at dele de kemiske stoffer i naturlige og miljøfremmede (anthropogene) kemiske stoffer, i organiske og uorganiske kemiske stoffer, i kemiske stoffer produceret i store mængder og i små mængder. Stofferne kan dog grupperes på utallige måder. I lovgivningen er stoffer normalt kategoriseret efter deres farlighed og anvendelsesområde. Naturligt forekommende stoffer Stoffer og forbindelser, der forekommer naturligt, kan være både organiske og uorganiske. Meget giftige stoffer, som uorganisk hydrogen sulfid, cyanid eller organisk bundet kviksølv, findes som resultatet af naturlige processer. Planter, dyr og svampe kan producere biologisk aktive stoffer, hvor nogle er akut giftige, andre kan have kritiske effekter, fx kræftfremkaldende effekter. Nogle naturlige toksiske stoffer er af geokemisk oprindelse, mens andre ligger i grænseområdet til biologiske midler, da de er produceret af organismer. Pragmatisk set behandles de, der er anerkendt som stoffer og undersøgt som sådan, under ‘naturligt forekommende stoffer‘ og dem, der er identificeret udfra ‘moder-mikroorganismen‘ behandles under mikrobiologiske faktorer. Andre naturlige elementer er en integreret del af miljøet, og har altid været det. Nogle har nyttige effekter som næringsstoffer, mikro-næringsstoffer og co-faktorer i menneskets føde og kan endda være uundværlige. Men de samme elementer kan være giftige i koncentrationer eller doser over et bestemt niveau. Omfanget af uorganiske forbindelser og elementer med mulighed for uønskede bivirkninger øges i den industrialiserede verden. Det er ikke kun metaller, men også en lang række forbindelser fx sulfid, cyanid eller ammoniak. Stofferne og forbindelserne er til tider vitale for industriel produktion som basiskemikalier, fx chlor og forskellige former for syrer og baser. Miljøfremmede kemiske stoffer Den sen-industrielle periode er blevet kaldt ‘kemikalie-alderen‘, fordi de løsninger, der tilbydes ved tekniske problemer ofte indbefatter brug af nye eller eksisterende kemikalier eller forbindelser. De fleste af disse forbindelser er produceret til specifik brug og deres genanvendelse og de produkter, de er del af, præger samfundet. Eksempler på sådanne forbindelser er plastpolymerer (fx polyethylen eller polyvinylchlorid), detergenter som diverse alkoholer eller alkybenzen- sulphonater eller biologisk meget aktive stoffer som fx pesticidstoffer eller lægemiddelstoffer. Kemikalier kan opdeles i flere kategorier afhængig af deres anvendelsesmønster, der er afgørende for eventuel eksponering af mennesker:
Det sidste bliver ikke behandlet i denne rapport, men tildeles stigende opmærksomhed på grund af fokus på endokrine forstyrrelser og den mulige multiresistens overfor antibiotika hos sygdomsbakterier. Nedenstående tabel giver overblik over vekselvirkningen mellem større kilder til miljøfaktorer og det primære eksponeringsmedie. En tom celle er ikke ensbetydende med, at eksponering ikke er mulig ved denne kombination, snarere at det ikke er en væsentlig eksponeringsrute. 1.4 PRIMÆR KILDER OG PRODUCENTERKilder og producenter udgør den sektor eller enhed, der frembringer miljøfaktoren og som nævnt i definitionen, skal sektor forstås i videste forstand. Primærkilderne og producenter omfatter fx:
1.4.1 IndustriGodkendelsespligtig virksomhed Den klassiske forureningskilde er industrisektoren. De vigtigste industrier, når det gælder forurening, er de godkendelsespligtige virksomheder som ifølge miljøbeskyttelsesloven alle kræver miljøgodkendelse. Disse virksomheder omfatter aktiviteter lige fra forarbejdning og behandling af metaller, raffinaderier, kemisk og biologisk produktion til affaldshåndtering og motorsportsbaner. Som kilder er disse virksomheder karakteriseret ved at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet. Denne virkning skal reguleres og godkendes inden igangsætning af virksomheden, ligesom væsentlige ændringer eller udvidelser forudsætter forudgående godkendelse. Anmeldepligtig virksomhed Denne gruppe udgøres overvejende af små til mellemstore virksomheder, hvor de fleste producerer det samme som de godkendelsespligtige virksomheder, men i mindre skala. Disse virksomheder behøver ikke godkendelse, men skal anmelde virksomheden til de lokale myndigheder, inden produktionen går i gang, eller når der sker væsentlige udvidelser eller ændringer. Forureningen (udledning af miljøfaktorer) fra disse virksomheder er ikke så omfattende som for de godkendelsespligtige, men er dog af nogen betydning. Øvrige virksomheder Øvrige virksomheder består af fx detailhandel, restauranter, kontorer, tandlæger. Disse aktiviteter er normalt ikke større kilder til udledning af miljøfaktorer. Affald, støj og lugt kan dog være problemer. Autoværksteder og –lakerier hører også til denne gruppe, men er reguleret af en særskilt bekendtgørelse. 1.4.2 Landbrug og skovbrugLandbrug Der er stor forskel på karakterisering af kilden fra intensivt og ekstensivt landbrug. Intensivt landbrug medfører typisk udbredt brug af kunstgødning, kunstvanding, pesticider og højt energiforbrug, hvilket ikke karakteriserer ekstensivt landbrug. Nogle afgrøder er mere afhængige af brugen af vand, kunstgødning og pesticider, og kan være mere arbejdskrævende end andre. Dette kan give anledning til betydelige forskelle i den direkte og indirekte påvirkning af befolkningen i området. Store husdyrbrug er godkendelsespligtige ligesom nogle industrivirksomheder. Store industrialiserede landbrug medfører produktion af affald i form af gødning mm. Der er mange eksempler på uheld med udledninger fra oplagret gødning til overfladevand. Desuden giver fordampningen af ammoniak fra gødning, som er oplagret i tanke eller spredt på landbrugsjorden, næringsstofbelastning til sårbare økosystemer og kan samtidig påvirke naboerne. Der har været stor opmærksomhed omkring den mulige risiko forbundet med brug af antibiotika og vækstfremmere i industrien. Bekymringen er, at det konstante udvælgelsespres, dette medfører på dyrenes bakterier, kan fremkalde forekomst af multiresistente former for patogene mikroorganismer, som spredes i miljøet med gødning. I Danmark har specifikke antibiotiske vækstfremmere været forbudt og/eller begrænset på grund af dette hensyn. Skovbrug Skovbrug i naturlige skove kan sammenlignes med ekstensivt landbrug, hvorimod drift af plantager bl.a. til produktion af pyntegrønt ofte kræver tilførsel af kunstgødning, slam og brug af pesticider. 1.4.3 EnergiproduktionFossilt brændsel Energiproduktionen er ofte centraliseret, når der benyttes fossilt brændsel, specielt når det gælder kul. Forbrænding af fossile brændsler medfører problematiske emissioner af partikler, herunder PAH’er, NOx, SO2 og tungmetaller. Filterstøv, flyveaske og slagger fra kulbaseret energiproduktion kræver særlig opmærksomhed på grund af indholdet af specielt tungmetaller. For den type affald er der etableret specielle depoter samt forskellige genanvendelsesmetoder, fx brug i veje, bygge- og konstruktionsmaterialer. Vedvarende energikilder Energiproduktion baseret på vind, sol, vand og andre vedvarende energikilder indebærer ikke væsentlige udledninger af miljøfaktorer, som påvirker sundheden. Dog kan der være problemer med mindre, biobrændselsfyrede anlæg, der anses for at være potentielle kilder til PAH’er i dioxin i luften. Bortset fra kraftværker, er dette typisk et decentraliseret område. Større vindmølleparker placeret langt væk fra beboelse kan løse en af generne med vindmøller, nemlig støjen fra de roterende vinger. Transport Forbrændingsmotorer skaber en del miljøfaktorer, og de anses at være en væsentlig årsag til uønskede sundhedspåvirkninger, fx stigende dødelighed og sygdom blandt befolkningen. Udledninger fra transport forekommer fra et stort antal små kilder og sker fortrinsvis i områder med større befolkningstæthed. Derudover forekommer udledningerne omtrent i indåndingshøjde. Målinger af luftkvalitet har derfor høj prioritet i Danmark og internationalt. Sammensætningen af brændsel og brug af tilsætningsstoffer kan medføre utilsigtede problemer. Tidligere medførte brugen af organisk bly i benzin stor bekymring på grund af blys akkumulering i miljø og mennesker og dets alvorlige sundhedsskadelige egenskaber. I dag bliver anvendelsen af MTBE i benzin betragtet som problematisk, da anvendelse af det meget vandopløselige, men svært nedbrydelige stof, udgør en stor risiko for forurening af grundvandet, som er Danmarks primære drikkevandsressource. 1.4.4 Affaldsdeponering og forbrændingsanlægAffaldsbortskaffelse og -behandling kræver hensyntagen til folkesundheden. Et af formålene med håndtering af affald er at mindske menneskets eksponering for affald, der kan være sundhedsfarligt, fx i form af smittefarligt, brandbart eller på anden måde farligt materiale. Affaldsdepoter Affaldsdepoter betragtes ofte som langtids- eller endda slutløsninger for håndtering af miljøfaktorer i affald. Ikke desto mindre kan affaldsdeponering på lossepladser føre til direkte eksponering af mennesker med mikroorganismer eller skadelige kemiske stoffer via støv. Udsivning af forurenet brandbare eller eksplosive gasser kan udgøre en trussel for de nærved boende. Nedsivende vand fra affaldsdepoter kan være stærkt forurenet og kan forurene grund- og overfladevand. Derfor minimeres brugen af affaldsdepoter så meget som muligt i Danmark, og husholdningsaffald sendes ikke mere til affaldsdepoter, men forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg, eller genanvendes efter biologisk behandling. Affaldsforbrænding Affald forbrændes ved høje temperaturer, hvilket begrænser udviklingen af dioxiner, men udledning af partikler og andre forureninger fra skorstene er stadig en mulig kilde til sundhedsproblemer. Alle forbrændingsanlæg er udstyret med forskellige emissionsbegrænsende udstyr, fx støvfiltre og røgskrubber, der reducerer udledningen til miljøet. Ved affaldsforbrænding opstår en række affaldsfraktioner, som slagger eller filterstøv, der kan indeholde en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer og derfor skal håndteres, anvendes og eller opbevares på forsvarlig måde. Spildevandsbehandling Behandling af spildevand medfører dannelse af slam og renset spildevand. På grund af partiklers fastholdelse af mange anthropogene stoffer udledt fra industrien og husholdninger, kan spildevandsslam indeholde betydelige mængder tungmetaller og organiske forureninger. Den almindelige luftning af slam i et spildevandsbehandlingsanlæg kan medføre udledning af flygtige stoffer, halvflygtige stoffer og mikroorganismer på grund af strippingeffekten (transport i aerosoler). Det kan medføre påvirkning af beboere tæt ved spildevandsbehandlingsanlægget. Mennesker Mennesker kan også i visse specielle tilfælde være direkte kilde til miljøfaktorer. Det kan være situationer, hvor mennesker smitter hinanden i samme medie, fx i svømmebassiner og badevand, som følge af mikrobiel forurening fra huden eller afføringsrester. 1.5 PRODUKTER OG AFFALDI nogle tilfælde udledes miljøfaktoren direkte fra den primære producent som fx støj eller luftforurening fra trafik, men ofte føres miljøfaktorerne til naturen i produkter eller affald fra producenten eller forbrugerne. Det kan være fra almindelige forbrugsgoder, bygge- og konstruktionsmaterialer eller landbrugs-kemikalier og biocider. Parallelt hertil indeholder affaldsstrømmen også miljøfaktorer med mulighed for at påvirke folkesundheden. Affaldet kan være farligt affald, husholdningsaffald eller andre affaldstyper fra industri, energiproduktion og landbrug. Det er ikke afgørende, om miljøfaktorerne ‘transporteres‘ i et produkt eller i affald, men fælles for begge er, at faktorerne kan være ‘gemt‘ eller indeholdt i byggematerialer, forbrugsgoder eller kemiske stoffer og produkter. En ikke fyldestgørende liste over typiske produkter og affaldstyper omfatter;
1.5.1 Kemiske stoffer og (forbruger-) produkterKemikalier og kemiske produkter De kemikalier, der sælges til professionelle og ikke-professionelle, er kilde til mange direkte eksponeringer af mennesker for miljøfaktorer. I Danmark bliver der brugt ca. 100.000 kemikalieprodukter, som indeholder 20.000 kemiske stoffer1. Kemiske stoffer og produkter indebærer mange anvendelsesområder og eksponeringssituationer. Kemiske stoffer og produkter omfatter fx maling og lak, kosmetik, rengøringsmidler, lim og rensemidler. Anvendelse af en række af disse produkter kan have en betydelig indflydelse på luftkvaliteten indendørs (malinger og lakker), hvor fordampelige stoffer afgives til indeklimaet, mens anvendelse af andre produkter, fx kosmetik og rengøringsmidler, kan medføre omfattende og hyppig hudkontakt med de anvendte indholdsstoffer. For sidstnævnte grupper er det især udvikling af hudallergi, der udgør et problem. Uhensigtsmæssig eller forkert anvendelse af kemiske stoffer og produkter kan medføre alvorlige forgiftninger, hvor især børn udgør en risikogruppe. Mange forskellige kemiske stoffer og produkter findes i detailhandelen, og der bliver gjort et stort arbejde for at mærke de kemiske stoffer med advarsler, som kan begrænse eksponeringen gennem begrænsning af brugen eller ved at påbyde specielt beskyttende udstyr. Klassificering og mærkning af kemiske stoffer er et vigtigt instrument til at sikre en sikker og ens måde at kontrollere brugen af disse stoffer på, fx anvendelsesområde, brugervejledning etc. Kemiske stoffer i forbrugsvarer Mange forbrugsgoder bliver ikke opfattet som mulige kilder til miljøfaktorer, men kemiske stoffer og produkter bliver brugt til fremstilling af forbrugsgoder. De kemiske stoffer kan befinde sig i produkterne, fordi de tjener et bestemt formål som del af materialets struktur, til stabilisering, som dekoration eller lignende. Eksempler på kemiske stoffer som forsætligt har været del af et produkt, men som nu er uønskede og til tider forbudt er cadmium og bly brugt til stabilisering, phthalater som blødgørere i PVC, og visse overfladeaktive forbindelser i diverse vaske- og rengøringsmidler og kosmetik. Det sker også, at restkoncentrationer eller forurening fra et stof i en produceret vare bliver betragtet som problematisk for sundheden. Ofte er koncentrationerne lave, og det er ikke akut giftighed, der er det bekymrende, men mere langtidseffekterne forbundet med stofferne. Benzen i nafta brugt i trykfarve, rester af chlorholdige pesticider og dioxin i tøj er eksempler på uønskede forbindelser, der forekommer som dele af eller som forurening. I indeklimaet påkalder flygtige forbindelser speciel opmærksomhed, da anvendelse af disse og fordampning fra byggematerialer og overfladebehandling på vægge og gulve kan føre til høje koncentrationer i indeklimaet. Afsmitning med blødgørere fra PVC gulvbelægning, specielt under rengøring med rengøringsmidler anses ligeledes for at kunne udgøre et indeklimaproblem. 1.5.2 Kunstgødning, landbrugskemikalier og biociderKunstgødning Anvendelse af kunstgødning og andre jordtilsætninger kan indebære en potentiel sundhedsrisiko. At tilføre landbrugsjord spildevandsslam medfører en risiko for, at mennesker kommer i kontakt med slam, mens spredning af gødning kan forårsage stærke lugtgener og måske sundhedseffekter gennem indånding af ammoniak. Aerosoler der indeholder patogene mikroorganismer, kan opstå under spredning af gødning og transporteres over længere afstande. Nogle kunstige fosforholdige gødningsprodukter har tidligere vist sig at indeholde cadmium i mængder, som de danske myndigheder fandt uacceptable på grund af mulig optagelse i planter. Andre følgevirkninger kan være restkoncentrationer af nitrat i drikkevand og fødevarer. Pesticider Pesticider er biologisk aktive forbindelser og kontrol af pesticidindhold i drikkevand og fødevarer indebærer omfattende kontrolprogrammer for at sikre, at vand og mad er uden sundhedsrisici. Brugen og tilførsel af pesticider er et nøje reguleret område. Gennem de sidste 50 år har mange pesticider været på markedet og er forsvundet igen. Nogle er blevet stærk begrænset eller forbudt af sundhedshensyn, navnlig organiske kviksølvforbindelser og en række chlorholdige pesticider. Biocider Pesticider, der anvendes andre steder end i landbruget, kaldes biocider. Det kan være i forbindelse med træimprægnering, skibsmaling, desinficering, i kølesystemer etc. Biocider har således et meget bredt anvendelsesområde og bliver sandsynligvis brugt af et større antal ikke-professionelle brugere end pesticider gør. Biocider kan også spredes i beboelsesområder, fx for at bekæmpe insekter og kan udgøre en større risiko for eksponering af mennesker. Biocider forekommer i mange kemikalieprodukter til konservering, bl.a. i maling og rensemidler, men biocider bruges også i bygge- og konstruktionsmaterialer, stof og andre materialer for at forhindre biologiske nedbrydningsprocesser. Produkter med lang holdbarhedstid indeholder sandsynligvis biocider. 1.5.3 IndustriaffaldIndustriaffald kan indeholde materialer, der kan være sundhedsskadelige. Imidlertid anvendes et system, der identificerer farligt affald (baseret på kriterier, der ligner klassificering af kemiske stoffer og produkter) og derved fjernes meget af den mulige eksponering og risiko. Mindre eksponering kan dog stadig være til stede og kan muligvis medvirke til negativ påvirkning af sundheden, specielt i lokalmiljøet ved et industriområde. 1.5.4 Ikke-industrielt affaldHusholdningsaffald Normalt bliver husholdningsaffald ikke opfattet som problematisk for befolkningssundheden. I forbindelse med arbejdsmiljøet, hvor skraldet håndteres kan der frigives skadelige miljøfaktorer især i form af mikroorganismer. I Danmark sendes husholdningsaffald til biologisk behandling eller forbrændingsanlæg. Ukontrolleret afbrænding af denne type affald kan give betydelige miljø- og sundhedsmæssige skadevirkninger, især på grund af risikoen for dannelse af dioxiner. Spildevand Offentlige kloaksystemer behandler mere end 90 % af spildevandet i Danmark. Størstedelen af de sidste ca. 10 % ledes til septiktanke eller sjældnere, direkte til recipienten. Der er fastsat grænseværdier for det behandlede spildevand og for det producerede slam. Det er i Danmark usædvanligt at blive eksponeret for spildevand eller aerosoler, der stammer fra behandlingsprocessen. Imidlertid kan arbejdere på spildevandsanlæg risikere at blive udsat for spildevand, luft eller slam, der indholder miljøfaktorer. Da slam anvendes som gødning i landbruget, er der en potentiel risiko for eksponering, når børn leger, eller der er andre aktiviteter på markerne. Kompost Have- og husholdningskompost opfattes generelt ikke som problematisk i forhold til miljøfaktorer, der påvirker sundheden. Imidlertid har arbejdere på centrale komposteringsanlæg rapporteret om visse problemer med infektioner og indånding af svampesporer. 1.6 MEDIER OG MENNESKETS EKSPONERING1.6.1 MedierDet kemiske stofs fysisk-kemiske egenskaber vil bestemme dets spredning i miljøet. Flygtige forbindelser findes fortrinsvis i luftmediet, vandopløselige stoffer fortrinsvis i vand, hvorimod fedtopløselige forbindelser forekommer i slam, sediment eller i biota. Nedbrydningsprodukterne fra de kemiske stoffer kan have en anden giftighed end den originale forbindelse. Nedbrydningen af kemikaliet afhænger af stoffets fysisk-kemiske egenskaber, dets kemiske struktur og forholdene i omgivelserne (forekomsten af mikroorganismer, næringsstoffer, fugtighed mm.). Tilsvarende vil overlevelsen for patogene mikroorganismer afhænge af de fysiske, kemiske og biologiske forhold i omgivelserne (temperatur, næringsstoffer, ilt, konkurrence fra andre mikroorganismer etc.). Forurening af jord med mineralsk olie kan anvendes som et eksempel. Nogle af oliens komponenter vil blive absorberet af jordpartikler og forblive immobile i jorden. Andre vil blive opløst i nedsivende vand og til sidst nå grundvandet. Lettere komponenter vil fordampe fra jorden til luften. Der kan ske en nedbrydning af oliekomponenterne i disse situationer, og måden og hastigheden af denne nedbrydning afhænger af kemiske og fysiske forhold, så som tilstedeværelsen af ilt, vand, organisk materiale, jordens pH-værdi, mineralindhold etc. 1.6.2 Menneskets eksponeringAlle mennesker eksponeres for miljøfaktorer gennem luften, vandet og kontakt med forskellige stoffer og produkter. Men vi eksponeres forskelligt på grund af forskelle i vores miljø og vores adfærd. Grunden til disse forskelle kan være:
Eksponeringsveje kan være direkte eller indirekte. Eksempler på direkte eksponeringsveje er:
Indirekte eksponering er karakteriseret ved, at miljøfaktorerne er spredt i miljøet, og efterfølgende som forureninger kan medføre eksponering, fra fx:
Udover forskel i befolkningens eksponering, er der også forskel på følsomheden hos enkeltindivider og hos specielle grupper. For det samme individ kan følsomheden forandres afhængig personens generelle sundhedstilstand og tilstedeværelsen af andre stressfaktorer. Disse individuelle forskelle kan være svære at tage højde for ved regulerende tiltag, men hensynet til særlige risikogrupper er centralt i Danmark (og internationalt). Børn bliver betragtet som en særlig risikogruppe pga. særlig følsomhed i forbindelse med deres vækst og udvikling, og som følge af særlig høj eksponering, herunder en forholdsvis større indånding af luft eller eksponering for jord samt på grund af deres adfærd under leg. Gravide kvinder anses tilsvarende for en risikogruppe mht. eksponering for kemiske miljøfaktorer, da fostret i dets forskellige udviklingsperioder anses for særligt følsomt over for kemiske påvirkninger. Miljøfaktorer, effekter og beskyttelsesniveau I de senere år har der været øget opmærksomhed på miljøfaktorernes mulige indflydelse på sundheden i befolkningen. Inden for de seneste årtier er der fundet en øget forekomst af allergiske lidelser i befolkningen, hvor stigningen næppe kan forklares ud fra genetisk disposition alene, men hvor omgivelserne og miljøfaktorer vurderes at have stor betydning. Da grunden til allergiske lidelser lægges i barnealderen har der især været fokus på at finde årsagen i forbindelse med påvirkninger af spædbørn og små børn, hvor man især fokuserer på forskellige miljøfaktorer som indeklima, luftforurening, fødevarer samt forskellige typer af kemiske påvirkninger. Danmark har en af verdens højeste forekomst af testikelkræft, meget høj forekomst af misdannelse i de mandlige kønsorganer, ringe sædkvalitet hos mænd og hos en kvinder en meget høj forekomst af brystkræft. Effekterne kan alle henledes til hormonsystemets funktion, og det er en nærliggende tanke, at miljøfaktorer med indflydelse på hormonbalancen og på hormonsystemets udvikling kan spille en rolle i denne sammenhæng. Især er man blevet opmærksom på, at der i bestemte perioder i fostre og børns udvikling er særligt følsomme tidspunkter, hvor påvirkning fra kemiske stoffer med hormonforstyrrende effekter kan have afgørende betydning for normal udvikling og funktion, især mht. udviklingen af immunforsvaret, centralnervesystemet, og kønsorganerne. At kemiske stoffer kan påvirke forplantningsevnen ved høje niveauer er set hos dyr og organismer i miljøet, samt hos mennesker i arbejdsmiljøet, hvorfor skadelige påvirkning fra miljøfaktorer på den generelle befolkning ikke er helt utænkelig. En række undersøgelser har således vist en sammenhæng mellem nedsat intelligens og manglende indlæringsevne hos børn, der gennem fosterperioden og/eller opvækst har været udsat for miljøfaktorer som bly, kviksølv, PCB og dioxiner. Samtidig med denne øgede erkendelse er der i takt med monitering og analyse for miljøfaktorer i miljøet øget opmærksomhed på den omfattende eksponering for kemiske stoffer gennem jord, luft, vand, forbrugsvarer, fødevarer etc., hvor det er vanskeligt at forudsige de samlede sundhedsmæssige konsekvenser af de mangeartede eksponeringer. Set i sammenhæng med de alvorlige konsekvenser som en forringelse af vort miljø kan medføre, er det vigtigt, at der i konkrete vurderinger og reguleringer tages udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, så der kan handles, og mulige farer kan afværges, førend der foreligger et entydigt, videnskabeligt bevis for de ofte meget komplicerede sammenhænge. I forbindelse med dansk miljøregulering er udgangspunktet generelt, at der skal opretholdes et bæredygtigt miljø, hvor der især må værnes om de basale medier jord, luft og vand. I forbindelse med beskyttelse af disse medier tolereres kun meget lav grad af påvirkning med miljøfaktorer fra menneskelig aktivitet. Ved fastsættelse af fx kvalitetskriterier for de forskellige medier er målsætningen således, at hele befolkningen beskyttes, dvs. der tages hensyn til særligt følsomme og udsatte grupper i befolkningen (fx syge, svækkede, børn og gravide) samtidig med, at der under anvendelse af sikkerhedsfaktorer i udstrakt grad tages højde for de usikkerheder, der ligger i de sundhedsmæssige datagrundlag, der udgør basis for fastsættelse af kvalitetskriterier. I forbindelse med forurening af de basale medier er det vigtigt at nævne, at man ved vurdering af tolerabelt dagligt indtag ofte kun accepterer en eksponering med 1-10% af denne dosis må finde stede gennem de basale medier som jord, luft og drikkevand, idet andre kilder og eksponeringsveje med samme stof ofte kan være dominerende. Det er således et generelt mål, at der skal være et højt beskyttelsesniveau i forbindelse med udmøntningen af den danske miljø- og kemikalielovgivning. I Danmark vurderes beskyttelsesniveauet i forbindelse med de forskellige områder generelt at være højt, men som det fremgår af de efterfølgende kapitler, er der ikke inden for alle områder samme mulighed for at opnå et beskyttelsesniveau uden sundhedsmæssige påvirkninger i befolkningen. 1.7 REFERENCEREU-direktiv nr. 98/8/EF om biocidprodukter på markedet. EU-kommissionen (1996): Technical Guidance Documents in support of the Commission directive 93/67/EØF on Risk Assessment for New Notified Substances og regulering (EC) 1488/94 on Risk Assessment for Existing Substances. Hjemmeside: www.who.dk Miljøstyrelsen (1996): ‘Kemikalier - Status og Perspektiver‘ Uddrag. English summary og liste over uønskede stoffer‘
1 Miljøstyrelsen, 1996. |
