Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne11 Støj11.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR EKSTERN STØJ11.1.1 Målestørrelse for støj, dB(A) 11.1.2 Støjkilder 11.1.3 Menneskets eksponering 11.2 BESKYTTELSESNIVEAU 11.3 REGULERING OG STRATEGI 11.3.1 Formål og principper 11.3.2 Lovgivning om støjbekæmpelse 11.4 VIRKEMIDLER 11.4.1 Regulering 11.4.2 Planlægning 11.4.3 Markedsbaserede virkemidler 11.5 SAMMENFATNING 11.6 REFERENCER Støj er den miljøfaktor, der påvirker flest mennesker og støj har stor bevågenhed i offentligheden. Siden den første Miljølov trådte i kraft i 1974, har tiltag for at reducere støj været del af den danske lovgivning. 11.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR EKSTERN STØJ11.1.1 Målestørrelse for støj, dB(A)Når man skal finde en metode til objektiv beskrivelse af støj, som har en rimelig god sammenhæng med de helbredsmæssige egenskaber af støjen, vælger man som regel støjens styrke. Støjstyrken, eller lydtrykniveauet, hænger sammen med støjens evne til at fremkalde høreskader, med den forstyrrende virkning som støj har på samtale og kommunikation, og med sandsynligheden for at støjen påvirker søvnkvaliteten. Støjens lydtrykniveau hænger også sammen med den generende virkning, som støjen giver anledning til, men her ved man, at også andre forhold spiller ind. Opfattelsen af støjkildens nødvendighed (for en selv eller for samfundet), muligheden for kontrol over støjkilden, og støjkildens type (fx trafik eller en virksomhed) har også stor indflydelse på, hvor generende støjen opleves. Dybe og høje lyde opfattes ikke lige kraftigt. For at lydtrykniveauet skal svare bedst muligt til den subjektive lydstyrke, benytter man så godt som altid det A-vægtede lydtrykniveau som mål for støjens styrke. A-vægtning er en standardiseret metode, som betoner de forskellige frekvenser på en måde, der svarer til hørelsens egenskaber. Man kan bruge enheden dB(A) til at udtrykke det A-vægtede lydtrykniveau. De fleste former for støj varierer fra øjeblik til øjeblik, og for at have et enkelt og overskueligt mål for styrken af varierende støj bruger man en middelværdi, som betegnes ækvivalentniveauet LAeq og også måles i dB. Ækvivalentniveauet er ofte middelværdien af støjens styrke over et helt døgn, men kan også gælde for et kortere tidsrum, fx en time. For lavfrekvent støj og infralyd benyttes andre målestørrelser, henholdsvis det G-vægtede lydtrykniveau og det A-vægtede lydtrykniveau i et afgrænset frekvensområde. Lavfrekvent støj og infralyd kan stamme fra flere forskellige industrielle støjkilder som fx fyrings- eller ventilationsanlæg og forbrændings-motorer. Disse former for støj opleves især som generende indendørs, men vurderes ikke at have andre sundhedsmæssige virkninger end andre slags støj. 11.1.2 StøjkilderEt antal støjkilder bidrager til ekstern støj i samfundet. De vigtigste kilder er:
11.1.3 Menneskets eksponeringNyere kortlægninger af ekstern støj viser, at mere end 1 million mennesker i Danmark er udsat for høj støjpåvirkning. Det er trafikken, og herunder især vejtrafikken, der er den mest betydende støjkilde. Der er gjort en stor indsats for at kortlægge og vurdere de muligheder, der findes for at nedsætte antallet af mennesker, som er generet af trafikstøj. Målsætningen er, at få belyst, hvordan antallet af husstande, som er udsat for mere end 65 dB(A) fra vejtrafikstøj kan reduceres fra 145.000 til 50.000 før 2010. I 1993 viste en støjkortlægning at:
Lignende tal findes ikke for andre støjkilder. Miljøstyrelsens bedste skøn vedr. påvirkning fra andre støjkilder er at:
11.2 BESKYTTELSESNIVEAUEkstern støj i Danmark er normalt så lav, at den sjældent vil forårsage alvorlige skader på mennesker, som fx høreskader. Ekstern støj kan dog være generende og have uønskede virkninger såsom:
I mange lande, herunder også i Danmark, er der foretaget dosis-respons undersøgelser, som viser sammenhængen mellem genegraden og den gennemsnitlige støj. Undersøgelserne viser, at forskellige typer af støj har forskellig genevirkning, og de viser, hvor lav en støjgrænse skal være for, at kun en lille del af befolkningen er generet af støjen. Der er vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj, togstøj, flystøj, skudstøj, støj fra motorsportsbaner og for støj fra virksomheder. I år 2000 offentliggjorde WHO en tilstandsrapport om dosis-effektforhold, hvor den eksisterende viden er opsummeret. EU-kommissionen arbejder også på at fastlægge dosis-effektforhold. Betydningen heraf for en mulig revision af de danske vejledende støjgrænser er endnu ikke belyst tilstrækkeligt. De danske grænseværdier for vejtrafikstøj fremgår af nedenstående tabel. Hensigten med de nuværende vejledninger er at sikre tilfredsstillende miljømæssige forhold. Der er øget fokus på at bevare områder, hvor folk kan opleve stilhed og ro. 11.3 REGULERING OG STRATEGI11.3.1 Formål og principperMiljøbeskyttelseslovens formålsparagraf nævner bl.a., at loven skal forebygge og bekæmpe vibrations- og støjulemper for befolkningen. Lovens instrumenter til håndhævelse retter sig hovedsageligt mod virksomheder, bygge- og anlægsvirksomhed, energiproducerende anlæg og støjende fritidsaktiviteter. Desuden udgør planlægningen et vigtigt redskab i arbejdet med støjbekæmpelse. Den centrale lov er her planloven. For en række af anlæg foreskrives det, at der skal udarbejdes en redegørelse, som skal offentliggøres og udsendes til høring, om virkningerne på miljøet inden anlæggene sættes i værk, en såkaldt VVM-redegørelse. Samtidig indgår ekstern støj (fx fra veje og jernbaner) som en integreret del af det danske byggeregulativ, som skal sikre lav støjbelastning i beboelsesejendomme i forbindelse med opførelse af nye boliger i støjbelastede omgivelser. Hovedprincippet i miljøbeskyttelsesloven er forureneren-betaler-princippet. Dette er blandt andet udmøntet i, at alle nye virksomheder inden for bestemte kategorier skal have en miljøgodkendelse før iværksættelse. I forbindelse med offentlig infrastruktur, skal der foretages støjvurderinger som del af miljøundersøgelserne, der er en del af VVM-proceduren. For nye virksomheder og den offentlige infrastruktur skal alle omkostninger ved planlægning og etablering af den nødvendige støjbeskyttelse bæres af forureneren i henhold til ovenstående principper. Der findes ingen regler for bekæmpelse af trafikstøj fra eksisterende veje og jernbaner i eksisterende byområder. Derfor er der fortsat mange mennesker, der føler sig generet af støj i boligområderne i de større byer. Regeringen har nedsat en vejstøjgruppe, som skal udarbejde et forslag til en vejstøjstrategi. Vejstøjstrategien skal bl.a. belyse mulighederne for at nå målet om, at der i 2010 højst må være 50.000 stærkt støjbelastede boliger, det vil sige boliger belastede med et støjniveau på 65 dB og derover. Da støjbelastningen fra baner er begrænset væsentligt i løbet af 1990’erne, vil fokus i det kommende arbejde ligge på støj fra vejtrafik. Arbejdet vil blive koordineret med EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj. Direktivet skal være implementeret inden sommer sommer 2004. Hovedformålet med direktivet er at skabe basis for en samlet og integreret støjpolitik i EU. Ideen er at foretage støjkortlægninger over hele EU baseret på fælles metoder og indikatorer. Støjkortene skal gøres offentligt tilgængelige og danne basis for udarbejdelse af handlingsplaner på lokalt og nationalt niveau med henblik på at dæmpe støjen. 11.3.2 Lovgivning om støjbekæmpelseEU-direktiver om støj behandler emissioner (støjudsendelser) fra kilder som køretøjer, udendørs maskiner o.l. Disse direktiver er implementeret i dansk lovgivning. Dansk lovgivning tager hovedsageligt sigte på at begrænse støjen ved kilden. Desuden er der bestemmelser, som sikrer at der ved planlægning af ny eller ændret arealanvendelse afsættes en tilstrækkelig afstand mellem støjkilden og støjfølsomme områder, eller at der udføres støjdæmpende foranstaltninger som fx støjskærme. Et antal danske vejledninger fastsætter vejledende grænseværdier for støj fra de fleste kilder. Disse støjgrænser er beregnet på at sikre, at størsteparten af befolkningen ikke føler sig generet, såfremt de vejledende værdier overholdes. Derudover findes vejledninger om god planlægning i forbindelse med nye følsomme arealanvendelser. Regulering af støjkilder Færdselsstyrelsen er ansvarlig for lovgivning og håndhævelse med hensyn til vejtrafikken. Opgaverne omfatter bl.a.:
Færdselsstyrelsens bekendtgørelse ”Detailforskrifter for køretøjer”, der udkommer årligt, giver forskifter for køretøjers indretning og udstyr. Herunder støjkrav. Bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 gør det muligt for de lokale miljømyndigheder at fastsætte bestemmelser for det maksimale tidsrum for motorkøretøjers tomgang, for støj fra motordrevne redskaber og ventilationsenheder mm. Bekendtgørelse nr. 1040 af 11. december 2001 implementerer EU direktivet om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug. Der er grænser for støjudsendelsen fra en lang række maskiner til bygge- og anlægsbrug og herunder bl.a. gaffeltrucks og plæneklippere. 11.4 VIRKEMIDLER11.4.1 ReguleringBegrænsning af ekstern støj har som hovedformål at forbedre den offentlige sundhed, det sociale velbefindende og undgå eller mindske søvnforstyrrelser og andre støjgener. Den væsentligste indsats omfatter håndhævelse af love, bekendtgørelser og vejledninger i form af miljøgodkendelser og påbud. Det er kommunerne eller amterne, der er myndighed for miljøgodkendelse af lufthavne, erhvervsvirksomheder, skydebaner og motorsportsbaner. I helt specielle tilfælde er det Miljøstyrelsen, der behandler miljøgodkendelser. I nogle tilfælde indgår støjkortlægning som en del af miljøgodkendelser. 11.4.2 PlanlægningLov om planlægning behandler støjhensyn som en integreret del af ny eller ændret anvendelse af områder og infrastruktur-planlægning. Formålet med loven er bl.a. at sikre, at der ikke opstår støjproblemer. Der er foretaget landsdækkende støjkortlægninger langs statsvejene af Vejdirektoratet og langs hovedjernbanerne af Banestyrelsen. Visse større kommuner og amter har ladet kortlægning af vejstøj indgå som del af deres miljøhandlingsplaner, som bl.a. omfatter
Når der planlægges nye, større trafikanlæg indgår støj som en integreret del af en VVM-undersøgelse med amtet eller en statslig styrelse som udøvende myndighed. 11.4.3 Markedsbaserede virkemidlerHovedprincippet er forureneren-betaler-princippet. Det betyder, at nødvendige tiltag for at reducere støj fra industri eller fritidsaktiviteter skal foretages og betales af den, som er ansvarlig for den pågældende støjkilde. Med hensyn til støj fra lufthavne er ejeren af en lufthavn ansvarlig for gennemførelse af de særlige tiltag eller restriktioner, der måtte være nødvendige for at overholde miljøgodkendelsens støjvilkår. Lufthavnsmyndigheder kan desuden lægge en støjafgift på særligt støjende fly som en del af landingsafgiften. For de fleste andre typer af trafikstøj afholdes de nødvendige udgifter til støjbekæmpelse via normale skatter. På lokalt plan er det hidtil kun et mindre beløb, der er anvendes til støjbekæmpelse. 11.5 SAMMENFATNINGDe gældende vejledninger og grænseværdier er udtryk for et kompromis mellem høj livskvalitet og socio-økonomiske overvejelser (tekniske, økonomiske og samfundsmæssige aspekter). Med de nuværende grænseværdier accepteres, at en mindre del af befolkningen (typisk omkring de 10 % mest støjfølsomme) stadig vil føle sig stærkt generet af støj med et niveau svarende til grænseværdien. De seneste data om befolkningens støjbelastning viser, at omkring en million mennesker i landet er udsat for en høj støjpåvirkning, vurderet i forhold til grænseværdierne. Trafikken er den væsentligste kilde til ekstern støj. Den nuværende lovgivning har ikke klare bestemmelser om kontrol eller begrænsning af trafikstøj. Dog skal lufthavne have en miljøgodkendelse. Dette betyder, at den bedste måde at kontrollere og reducere trafikstøj på er ved god planlægning af arealanvendelsen og god trafikplanlægning. Mange kommuner har for nylig udarbejdet Trafik og Miljøplaner med henblik på at regulere trafikafviklingen og reducere miljøpåvirkningen. Et nyt EU-direktiv om ‘Vurdering og styring af ekstern støj‘, der foreskriver støjkortlægning og handlingsplaner, fælles støjindikatorer og information til offentligheden forventes formelt vedtaget inden sommer 2002. Det forudses, at dette direktiv vil sætte mere fokus på støj og behovet for tiltag, som skal informere bedre om og sikre en reduceret støjpåvirkning af befolkningen. Den fremtidige udfordring bliver at sikre mindre støj samtidig med forventelig stigende trafik og øget brug af udendørs maskineri. I byerne ændrer anvendelsen af byområderne sig. I betænkningen fra det Erhvervs- og Bypolitiske Udvalg123 er der bl.a. sat fokus på, hvordan man kan omdanne ældre industri- og erhvervsområder til boligområder uden at skabe nye miljømæssige problemer, og som et vigtigt led heri sikre, at de nødvendige overvejelser om støj tages med i byplanlægningen. Der vil være behov for ny forskning. Relevante studier vil bl.a. være undersøgelser om dosis-effekt-forhold, især om støj fra industrien, og der bør defineres indikatorer for at beskrive stilhed og ro med henblik på kommunal og regional planlægning, som kan sikre fremtidige stille områder. 11.6 REFERENCERLitteratur EU‘s Future Noise Policy, WG2 - Dose/Effect: Position Paper on Dose Response Relationships between Transportation Noise and Annoyance" Revised paper - April 2001. Gottlob, Dieter (1997): ‘Effect of Road Traffic Noise on EU-citizens‘. Hansen, Erik Jørgen (1989): ‘Miljøgener omkring boligen‘, Arbejdsrapport nr. 5, Miljøstyrelsen. Hansen, Henning m.fl. (1980): ‘Reaktioner på vejstøj. Analyse af resultater fra Socialforskningsinstituttets levevilkårsundersøgelse‘, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 23. Health Council of the Netherlands (1997): ‘Assesing Noise Exposure for Public Health Puposes‘. Hygge, Steffan (2000): ‘Teknologirådets konsensuskonference. Barn Buller, Skola och inläring‘. Miedema, H.M.E. (1993): ‘Response functions for environmental noise in residential areas‘, TNO-Gezondheiderzoek, publ. Nr. 92.021, Leiden. Miedema, H.M.E. and Vos, H. (1997): ‘Exposure-response Relationships for Transportation Noise‘. Miedema, H.M.E. and Vos, H. (1997): ‘Reduced Sleep Quality. Working Document for GR Comittee 526 Passchier-Vermer. Miljøstyrelsen (1984):Vejledning om trafikstøj i boligområder, Vejledning nr. 3/1984. Nordic Noise Group (1994): ‘Health Effects of Community Noise‘. Planstyrelsen (1992): ‘Betænkning fra det tværministerielle støjudvalg. Forsalg til en støjstrategi‘, Miljøministeriet. Steensberg, Jens (1999): ‘Community Noise Policy in Denmark‘. Trafikministeriet (1993): ‘Trafik 2005.‘ von Gierke HE, Eldred K (1993): ‘Effects of noise on people‘, Noise News International, June, 67-89. WHO (1999): ‘Guidelines for Community Noise.‘. Dansk Lovgivning Bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. Bekendtgørelse nr. 1040 af 11. december 2001 om maskinstøj Lov om Planlægning, bekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002. Miljøbeskyttelsesloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 ). EU-regulering Europa-Parlamentets og Rådets fælles holdning til udkast til direktiv om ‘Vurdering og styring af ekstern støj‘, PE – CONS 3611/02, 8. april 2002.
122 Miljøstyrelsen, 1984. 123 Betænkning nr. 1397, januar 2001 |
