Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne10 Spildevand10.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR MILJØFAKTORER10.1.1 Miljøfaktorer 10.1.2 Håndtering af spildevand 10.1.3 Spildevandsrensning 10.2 BESKYTTELSESNIVEAU 10.3 Lovgivning 10.3.1 Formål og principper 10.3.2 Lovgivning 10.4 VIRKEMIDLER 10.4.1 Lovgivning 10.4.2 Markedsbaserede virkemidler 10.5 SAMMENFATNING 10.6 REFERENCER 10.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR MILJØFAKTORER10.1.1 MiljøfaktorerSet i et historisk perspektiv er hovedformålet med den danske håndtering af spildevand at hindre menneskets kontakt med spildevand og derved undgå overførsel af sygdomme. Dernæst, og især siden 70‘erne, har der været fokus på spildevandets påvirkning af naturen. Næringssaltbelastning af søer, forurening af vandløb og kystvand (recipienter), som har forårsaget forringede levevilkår for fisk og skaldyr, har vakt stor bekymring i relation til udledning af spildevand inden for de seneste 20 år. Strategien for at hindre menneskets kontakt med spildevand er generelt lykkedes. Der findes dog enkelte eksempler på eksponering. Sundhedsrisikoen ved håndtering af spildevand er indlysende, når spildevand fra et defekt kloaksystem når frem til en drikkevandsboring eller på anden måde forurener vandforsyningssystemet, og forårsager sygdomme hos forbrugerne (eksempler fra mindre danske byer er Klarup i 1996 og Uggerløse i 1991-92). Dette sker dog meget sjældent. Der kan ligeledes være sundhedsmæssig risiko ved at bade i vand, der er forurenet med spildevand. Spildevandshåndtering i Danmark har generelt til formål at mindske disse sundhedsrisici. Genanvendelse af ubehandlet eller behandlet spildevand til spildevand, sekundavand mm. er meget sjælden i Danmark. Miljøstyrelsen er ved at undersøge den mulige sundhedsrisiko, der kan forekomme ved at behandle og anvende menneskelige affaldsprodukter (human faeces og urin) på landbrugsarealer. De sundhedsmæssigt betingede krav til kemiske stoffer i udledninger af spildevand og til slam der udbringes på landbrugsjord, stilles til stoffer der er bioakkumulerbare, er kræftfremkaldende el.lign. Det har i en årrække mest handlet om krav til tungmetaller, men i de senere år også om krav til visse miljøfremmede stoffer.
Tekstfelt 10.1 10.1.2 Håndtering af spildevandFigur 10.1 viser spildevandshåndtering fra spildevandsproducenten til endelig bortskaffelse. Spildevandsproducenter er husholdninger, forretninger og institutioner, industrier og byområder. Afstrømning fra landområder, herunder landbrugsjord er ikke indeholdt i begrebet spildevand.
Regnvand fra tagene, pladser og gader transporteres cirka halvdelen af stederne i kombinerede systemer sammen med spildevandet til et renseanlæg. Efter kraftigt regnskyl kan overløb i kloaksystemet lede fortyndet urenset spildevand til recipienter og hermed til badevandsområder. Dette kan påvirke den mikro-biologiske kvalitet af badevandet, og vandet kan blive uegnet til badning. De væsentligste effekter af spildevand i badevand er 1) udledning fra den spredte bebyggelse i det åbne land, som ikke er tilsluttet et spildevandsanlæg, 2) ved –overløb af urenset spildevand ved kraftige regnskyl og 3) afstrømning fra land-områder. I dag udleder ca. 130.000 privatboliger og 13.000 sommerhuse spildevand direkte fra en bundfældningstank, hvor der kun sker en ringe reduktion af mikroorganismerne. Spildevandet udledes i dræn, grøfter, vandløb, søer og i havet, hvor det kan give uhygiejniske forhold, især i recipienter med lav vandgennemstrømning. Folketinget vedtog i maj 1997 en handlingsplan for at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land. Det forventes, at ca. 90.000 husstande i det åbne land skal have forbedret rensning. Tiltagene vil omfatte tilslutning til den offentlige spildevandsbehandling, lokale biologiske sandfilteranlæg eller andre mindre spildevandsanlæg. Handlingsplanen vil bidrage til at forbedre den generelle vandkvalitet i vandløb, søer og kystvand og således også bidrage til forbedring af badevandskvaliteten. I forbindelse med forbedringer af spildevandsrensningen i det åbne land forventes etableret 30.000 nye nedsivningsanlæg for enkeltejendomme. Reglerne for området blev oprindeligt udarbejdet i 1981 på baggrund af undersøgelser i 1970‘erne. Siden da er der blevet sat mere fokus på indholdet af miljøfremmede stoffer både i spildevand og grundvand. Der er ingen dokumenterede forureninger af drikkevand som følge af nedsivning af spildevand, hvis nedsivningsanlæggene er udført forskriftsmæssigt. Risiko for forurening af grundvand og dermed drikkevand på grund af forurening fra utætte kloakledninger har givet anledning til generel bekymring. Man må være opmærksom på, at kloakledninger med de nuværende konstruktionsprincipper ikke kan være 100 % tætte. I Danmark er der dog ikke dokumenterede tilfælde af, at drikkevand er blevet forurenet af udsivende spildevand fra utætte kloakker.Årsagen er sandsynligvis, at der hurtigt sker en vis selvtætning af revner i kloakkerne på grund af det høje indhold af partikler i spildevandet. Med hensyn til indhold af forurenende stoffer omfatter udledning til overfladevand fra veje og befæstede arealer især tungmetaller og PAH forbindelser. Direkte afstrømning, der kan medføre mikrobiologisk forurening af overfladevand, formodes hovedsageligt at ske i landbrugsområder. Omfanget af forurening fra overfladevand med mikroorganismer direkte fra overfladeafstrømninger er ikke undersøgt detaljeret, men det formodes ikke at være problematisk. 10.1.3 SpildevandsrensningGentagne hændelser i midten af firserne af iltsvind i danske fjorde og kystvand førte i 1987 til, at Folketinget vedtog den første vandmiljøplan. Denne handlingsplan angiver minimumsstandarder for udledning af iltforbrugende organiske stoffer og næringsstofferne kvælstof og fosfor. Resultatet var en reduktion af spildevandets påvirkning af vandmiljøet gennem forbedret spildevandsrensning, skærpede krav til udledninger, etablering af forsinkelsesbassiner for at mindske overløb, etc. Spildevandsanlæg større end 5.000 person ækvivalenter (PE) blev pålagt en videregående rensning for alle anlæg. Udvidelse af spildevandsanlæggene til videregående rensning blev afsluttet i 1995. I dag bliver næsten alt spildevand (99 %), som er forbundet til kloakker, behandlet på et spildevandsanlæg. Ud af disse anvender ca. 94 % videregående rensning (mekanisk, biologisk og kemisk). Spildevandsanlæggene er generelt designet til at reducere det organiske stofindhold samt indholdet af kvælstof og fosfor. I visse tilfælde har amterne derudover fastsat grænseværdier for udledning af ammoniak. Udledninger fra industrien er hovedsagelig tilsluttet offentlige rensningsanlæg med videregående rensning. Kun et mindre antal industrier har egen rensning og derefter direkte udledning af renset spildevand til fersk eller marin overfladevand. Forbedringen af spildevandsanlæg har medført en nedsættelse af udledningen af mikroorganismer, herunder de patogene organismer. Når renseanlæg kun med biologisk rensning (som mange renseanlæg havde frem til sidst i 80‘erne) bliver suppleret med videregående rensning som kvælstof og fosforfjernelse reduceres udledningen af E. coli – som er indikator for fækal forurening – med en faktor 10. Indholdet af mikroorganismer, herunder patogener kan dog stadig udgøre en risiko for badende, hvis badevandet er påvirket af spildevand (se kapital 6 om badevand). Udløb fra danske spildevandsanlæg har typisk en E. coli-koncentration på 10.000-100.000 cfu/100 ml. Det diskuteres derfor fortsat, hvorvidt en videregående behandling bør indgå i spildevandsrensningen (fx ved UV-stråling eller ozonbehandling) på de anlæg, der påvirker badevandskvaliteten. Hvor det besluttes, skal kontrolprogrammet for udledning til badevand ændres, da behandlingen især vil reducere indholdet af de mikroorganismer, som i dag anvendes som indikatorer (E. coli, etc.). Der må således findes nye mikroorganismer til vurdering af badevandskvaliteten med hensyn til vurdering af behandlingseffektivitet. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det forventes, at de mikrobiologiske krav i det kommende EU badevandsdirektiv vil blive skærpet, og at der derfor kan blive mere fokus på at fjerne mikroorganismer i udledninger af spildevand til badevand. Som vist på figur 10.2 forbruger et spildevandsanlæg ressourcer og producerer emissioner og affald, hvoraf nogle påvirker den menneskelige sundhedstilstand. Spildevandsanlæg kan have deres egen slamforbrænding, som giver luftemissioner og frembringelse af aske, som indeholder tungmetaller. Fremstilling af biogas fra slam giver en beskeden reduktion i forbrug af fossile energikilder. Ristegods, sand og fedt fra spildevand, som tilbageholdes i riste og sand- eller fedtfang, deponeres på lossepladser eller bringes til et eksternt forbrændingsanlæg og behandles sammen med fast affald. Udløb der ledes til vandløb, søer eller havet kan indeholde patogener og tung-metaller med mulig sundhedsfare, hvis vandet anvendes til badning. Efter rensning anvendes slam enten som gødning på landbrugsjord, bringes til ekstern forbrændingsanlæg, forbrændes på renseanlægget eller anbringes på lossepladsen. Den direkte eksponering for spildevand kan finde sted, når der arbejdes i kloak-systemet eller på spildevandsanlægget. Sundhedsrisikoen findes både ved direkte kontakt med spildevandet eller ved at indånde aerosoler, som kan indeholde patogener, eller giftige gasser som svovlbrinte (H2S). Disse risikofaktorer er først og fremmest tilknyttet sundhedsrisici i arbejdsmiljøet, men naboer til renseanlæg, pumpestationer mm. kan også blive udsat for emissioner af aerosoler eller gasarter. 10.2 BESKYTTELSESNIVEAUAl spildevand, som frembringes i Danmark, skal indsamles og renses. Selv enkeltejendomme og spredt bebyggelse i det åbne land skal rense deres spildevand (der er dog ingen tidsfrist i den nuværende lovgivning). Både de generelle grænseværdier for udløb og antal renseanlæg omfattet af krav til rensning er strengere i Danmark end kravene i de nuværende EU-direktiver. På trods af at hovedformålet med lovgivning og regulering er at beskytte miljøet, opnås en høj beskyttelse af folkesundheden gennem:
10.3 Lovgivning10.3.1 Formål og principperI lovgivningen om og reguleringen af spildevand er hovedformålene med hensyn til beskyttelse af folkesundheden:
Tekstfelt 10.2 Hovedformål Alle danske kommuner udarbejdede i 70‘erne de første spildevandsplaner, som omfattede iværksættelsesplaner for opsamling og rensning af spildevand. I 70‘erne og 80‘erne begyndte amterne at udarbejde vandkvalitetsplaner for overfladevande, de såkaldet recipientkvalitetsplaner, der fastsatte mål for miljøtilstand i vandløb, søer og kystvande. Siden starten af 90‘erne er fastlæggelsen af mål for vandområdernes kvalitet sket i regionplanerne. 10.3.2 LovgivningDen overordnede regulering af spildevandsudledning er fastsat i miljøbeskyttelses-loven og planloven. Planloven Planloven115 – samt bekendtgørelser og vejledninger udarbejdet i henhold til denne lov – regulerer den fysiske planlægning for bl.a. spildevandsudledning (se også Kapitel 2). I henhold til Planloven skal hvert amt udarbejde en regionplan, hvori retningslinier for anvendelsen og tilstanden af forskellige områder i amtet fremgår. Her fastsættes også mål for kvalitet og anvendelse af vandløb, søer og kystvand. Kravene for udledning til disse vandområder vil dels være reguleret ved de nationale standardkrav, dels via krav fastsat afhængigt af mål for det enkelte vandområdes kvalitet og følsomhed. Amternes administration af kravfastsættelser er reguleret ved bekendtgørelser og vejledninger udstedt efter miljøbeskyttelsesloven. Amtet kan fastsætte mål for recipienter for at opfylde kravene til badevandskvaliteten eller til at anvende recipienter til indvinding af drikkevand mm. Miljøbeskyttelsesloven Kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven116 omhandler beskyttelse af overfladevand og angiver principperne for udledning af spildevand. Kapitel 3 omhandler beskyttelse af jord og grundvand, herunder anvendelse af slam fra spildevandsanlæg som gødning i landbruget. Kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven omhandler forurenende industrier og institutioner/forretningsområder. Kapitlet indeholder principper for, hvorledes et amt og/eller en kommune behandler og regulerer udledninger fra disse. De tre vigtigste bekendtgørelser, som omhandler spildevand er:
Disse bekendtgørelser anviser grænser for indholdet af kemiske stoffer, som er påvist værende enten giftige, persistente eller bio-akkumulerende i naturen. Slambekendtgørelsen angiver ydermere hygiejniske krav ved anvendelse af slam. I henhold til ovenstående lovgivning administrerer kommuner og amter bekendtgørelserne ved at regulere potentielle kilder. Miljøministeriet har udstedt en række branchebekendtgørelser og vejledninger med henblik på en bestemt type forurenende industri. Anvendelse af slam som gødning Det har i mange år været det nationale mål at genanvende mest muligt slam fra spildevandsanlæg på landbrugsjord som gødning, når kvaliteten af slammet i øvrigt er tilfredsstillende. Der er dog i de senere år stillet stadig skrappere krav til indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet, hvilket har gjort det nødvendigt at deponere dele af slammet på lossepladser eller at brænde slammet. Forbrænding, kompostering eller deponering på kontrollerede affaldsdepoter er dækket af lovgivning om affald. Slam fra spildevandsanlæg kan anvendes som gødning og til jordforbedring i landbruget, gartneri og ved skovdrift, såfremt kvalitetskravene er opfyldt. Denne anvendelse af affaldsprodukter er behandlet i slambekendtgørelsen. Heri er anført øvre grænse for syv tungmetaller (Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn) og fire organiske kemiske stofgrupper (DEHP, LAS, NPE og PAH) såvel som maksimale anvendte mængde/areal er fastsat. Bekendtgørelsen indeholder jordkvalitetskriterier for landbrugsjord, som ikke må overskrides, hvis anvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjord skal kunne tillades (se også kapitel 6). Hvis landbrugsjord og slam opfylder de ovenstående kriterier, pålægges der derudover visse hygiejnemæssige restriktioner afhængigt af, hvordan slammet er behandlet. Hvis slammet er kontrolleret hygiejniseret og indeholder færre end 100 fækale streptokokker per gram og ingen salmonella, er der ingen restriktioner forbundet med anvendelsen. Hvis slammet har været igennem en stabiliserings- eller komposteringsproces, må det anvendes på landbrugsjord, dog ikke på landbrugsjord, hvor der dyrkes afgrøder som konsumeres direkte. Yderligere restriktioner for anvendelse af komposteret eller stabiliseret slam omfatter fx nedpløjning af slam i jorden inden for et vist antal timer, ved udbringning i skove, at lukke skoven for offentlig adgang, etc. Ubehandlet slam kan ikke udbringes på landbrugsjord. 10.4 VIRKEMIDLER10.4.1 LovgivningNormer Der findes en række normer og standarder for spildevandshåndtering. Som eksempel kan nævnes, at for at forebygge risikoen for udsivning af spildevand fra kloakrør, findes en dansk standard (DS) for lægning af kloakrør. Spildevandsplaner I henhold til miljøbeskyttelsesloven § 32 skal kommunen udarbejde en spildevandsplan. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen, og skal indeholde en fuldstændig beskrivelse af kommunens behandling af spildevand med information om hele kloaksystemet og rensningsfaciliteter, såvel som en plan for vedligeholdelse og udvidelse af spildevandsanlæggene. En af de væsentlige årsager til dårlig badevandskvalitet er i dag overløb af fortyndet, urenset spildevand fra fælles kloaksystemer under regn. For de områder, der er udpeget som badevandsområder, skal kommunerne sikre at overløb ikke hindrer opfyldelsen af standarden for badevandskvaliteten. Det skal fremgå af den kommunale spildevandsplan, hvordan det opnås, enten ved at bygge større forsinkelsesbassiner til at magasinere spildevand og regnvand under større regnhændelser eller via direkte infiltration af regnvand fra tage gennem faskiner. På trods af at spildevandsplanlægning tilstræber at undgå forurening af badevandet gennem forbedring af rensefaciliteter, dimensionering af forsinkelsesbassiner og placering af udløbssteder, findes problemet stadig visse steder. Badevandskvaliteten, set over en årrække, er dog blevet væsentligt forbedret. Med de forventede skærpelser til den mikrobiologiske badevandskvalitet i det kommende EU badevandsdirektiv, vil der være risiko for at flere lokaliteter i fremtiden ikke kan opfylde kravene til badevandskvaliteten. Ved udledning af spildevand er det nødvendigt at have en udledningstilladelse fra den relevante miljømyndighed. Udstedelse af udledningstilladelser er reguleret i bekendtgørelserne nr. 501 af 21. juni 1998 og nr. 921 af 8. oktober 1996 baseret på bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven. Som hovedregel giver amterne tilladelse til at udlede spildevand i vandløb, søer og i havet, og kommunerne giver tilladelse til at lede spildevand ud i det offentlige kloaknet. Små udledninger giver kommunerne tilladelser til. Kvalitetskriterier for vådområder etc.117 har til formål at reducere indholdet af stoffer, som er skadelige for naturen eller sundheden ved udløb i recipienter. Direkte relevant for sundheden er ophobning af tungmetaller og giftstoffer i fisk, som fanges og konsumeres. Krav og kriterier for udløb118 fokuserer hovedsagelig på behandling af organiske stoffer og næringsstoffer, som kan påvirke miljøet, men ikke er direkte relevant for folkesundheden. Kravene til en øget behandling af næringsstoffer har dog en virkning på rensningseffektiviteten for patogene mikroorganismer i renseanlægget. Behandling af spildevand, som udelukkende omfatter fjernelse af organiske stoffer (mekanisk og biologisk behandling), fjerner fx ca. 90 % af E. coli, hvorimod øget fjernelse af næringsstoffer (inkl. nitrifikation, denitrifikation, kemisk fosforfjernelse) vil fjerne ca. 99 % af de fækale bakterier. Afhængig af indholdet af for eksempel E. coli i det urensede spildevand, kan indholdet i det rensede spildevand stadig være for høj til udledning til vand, der er udlagt til eller anvendes som badevand. Det kommunale spildevandsanlæg skal ansøge om en udledningstilladelse hos amtet, der skal sikre, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 501 er opfyldt. De generelle udledningskriterier for offentlige spildevandsanlæg afhænger af den spildevandsmængde anlægget behandler omregnet i antallet af person ækvivalenter (PE). I specielle tilfælde kan en virksomhed få tilladelse til at udlede direkte i fersk eller marin overfladevand. Bekendtgørelserne nr. 501 og nr. 921 fastsætter de generelle krav til denne form for udledning. Tilslutningstilladelse Alle ejendomme med spildevandsafledning, som er beliggende i et offentligt kloakopland skal som hovedregel tilslutte sig det offentlige kloaknet, medmindre de er beliggende i et område, hvor kommunen accepterer lokal udledning (typisk landområder). Nye små udledninger eller hvor der stilles skærpede krav vil119 også være underlagt behandling, der enten er angivet i bekendtgørelse nr. 500 af 21. juni 1999 om mindre renseanlæg (minirenseanlæg 5-30 PE) eller for lavteknologiske anlæg som sandfiltre eller rodzoneanlæg i vejledninger nr. 1-3 fra 1999. Hovedparten af industrivirksomheder og boligområder i Danmark er beliggende inden for et offentligt kloakopland. Størstedelen af spildevand er derfor tilsluttet en offentlig kloak og behandles på kommunale spildevandsanlæg inden udledning til vandløb, søer eller havet. Når der skal tilsluttes til det offentlige kloaksystem, udarbejder kommunen en tilslutningstilladelse, som i tilfælde af forurenende industrier, kan omfatte krav til spildevandskvaliteten og mængden af samme. Til hjælp til fortolkning af bekendtgørelse nr. 501, 1999, kan de lokale myndigheder anvende den tilhørende vejledning120 og en særlig vejledning om tilslutning af industrispildevand til det offentlige kloaksystem121. Når kommunen fastsætter kravene i en tilslutningstilladelse skal den sørge for sikker transport af afløbsvandet til spildevandsanlægget, fx forebyggelse af korrosion af kloakledninger, men også tage visse hensyn til spildevandsarbejderens sundhed. Det skal ydermere sikres, at renseanlæggets funktion ikke ødelægges, og at kvaliteten af slammet ikke forringes. Afhængig af kvaliteten af afløbsvandet fra industrivirksomheden kan kommunen kræve forudgående rensning af vandet i en tilslutningstilladelse. Udledning af farlige stoffer Bekendtgørelse nr. 921 om udledning af spildevand til recipienter, beskriver hvordan miljøfremmede stoffer generelt skal reguleres. Farlighed af indhold af miljøfremmede stoffer skal altid vurderes, og om nødvendigt skal der fastsættes udlederkrav. I bilag til bekendtgørelsen er angivet en list over udvalgte farlige stoffer med tilhørende vandkvalitetskrav, som – hvis stoffet er til stede i betydelige mængder skal kontrolleres i spildevandsudledningen. Miljøstyrelsen har i Miljøprojekt nr. 250, 1994 og i vejledning nr. 5, 1999 beskrevet, hvorledes bekendtgørelsen skal anvendes. Amtet skal i forbindelse med udstedelse af en udledningstilladelse til en industrivirksomhed overveje to ting; 1) bedst mulige teknologi og 2) kvalitetskriterier for recipienten. To strategier forenes derved og den af de to, der leder til de strengeste udledningskrav skal anvendes. Amtet vejledes i arbejdet med udledningstilladelser af Miljøstyrelsens publikationer, de såkaldte Miljøprojekter, såsom nr. 260, 1994 om miljøgifte i industrispildevand og nr. 188, 1992 om økotoksikologisk vurdering af industrispildevand. Kontrol med udledningstilladelser afhænger af lokale forhold. Udledningstilladelserne gives derfor på baggrund af den akutte eller kroniske effekt, mulige bio-akkumulation af relevante stoffer og om stofferne er kræftfremkaldende. Vurderes der at være en akut effekt, anføres et krav til maksimal koncentration, hvorimod kronisk effekt afføder krav til middelkoncentration over en vis periode kombineret med krav til maksimal mængde af det udledte vand. Ved en kombination af sidstnævnte, sættes indirekte krav til mængden af stoffer, som kan udledes over en given periode. Tilsyn Udledning fra industrier og erhvervsområder kontrolleres ved hjælp af et tilsynsprogram aftalt mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Aftalen pålægger kommunerne at føre tilsyn med virksomheder med jævne mellemrum. Større virksomheder skal foretage eget tilsyn og rapportere deres udledning jævnligt til kommunerne. Analyser af industriudledninger til det offentlige kloaksystem foretages af et autoriseret laboratorium. Ydermere kan kommunerne på eget initiativ udføre analyser af spildevand i udløbet fra industrier eller i kloaksystemet. Kommunerne registrerer nye industrielle og øvrige kommercielle aktiviteter via et antal offentlige databaser. Miljøstyrelsen lancerede i slutningen af 1980‘erne et landsdækkende overvågningsprogram af vandmiljøet. Ved seneste revision af programmet (NOVA 2003) er fokus for programmet nu med henblik på at overvåge udledningen af tungmetaller og visse miljøfremmede stoffer i grundvandet og overfladevandet. Det betyder, at de største spildevandsanlæg i Danmark jævnligt får spildevand analyseret for indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Udover at give et overblik over situation i hele landet, giver analysen også vigtig information til kommunerne om det spildevand, de modtager. Generelt set, vil overvågningsprogrammerne være med til at forbedre viden om opfyldelse af vandkvalitetsmålsætninger og om reguleringen af udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. For mange spildevandsanlæg var bly før i tiden et problem, som gjorde slam uegnet til anvendelse på landbrugsjord i henhold til Slambekendtgørelsen. Dele af udstødningsgasser fra biler blev med regnvandet vasket ned i kloakken. Dette problem blev kraftigt reduceret ved indførelse af blyfri benzin. Mange af de tiltag, der er foretaget mod udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i det offentlige kloaksystem, er hovedsageligt udført i samarbejde med forbedret kontrol af fast affald fra industri og andre erhvervsvirksomheder. Programmerne om renere teknologi har blandt andet haft til hensigt at reducere udledningen af tungmetaller. Industrivirksomheder har sommetider været tvunget til, eller er blevet overbevist om, at udskifte råmaterialer, som indeholder stoffer, der udgjorde et problem i det offentlige kloaksystem eller for spildevandsrensningen. 10.4.2 Markedsbaserede virkemidlerDe økonomiske værktøjer, som anvendes til at kontrollere spildevandsudledning er en spildevandsafgift på mængden af udledte næringsstoffer og organiske stoffer. En kloakafgift på vandforbrug – det såkaldte vandafledningbidrag - dækker investeringsomkostninger samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for spildevandsanlæggene. En kommune kan pålægge særbidrag for udledning af spildevand til offentlige kloakker, når spildevandet indeholder organisk stof og næringsstoffer i højere koncentrationer end normalt spildevand fra husholdningerne. Disse økonomiske værktøjer er ikke direkte relateret til den offentlige sundhed. 10.5 SAMMENFATNINGDet overordnede sundhedsformål med spildevandsreguleringen er at undgå uønskede bivirkninger, om det måtte være direkte (forårsaget af udledning til overfladevand eller jorden) eller indirekte (udsivning i grundvandet eller indsivning i drikkevandsinstallationer, via anvendelse på landbrugsjord eller gennem påvirkninger i øko-systemet, etc.). Den eksisterende spildevandslovgivning har generelt haft succes med at begrænse menneskets eksponering fra spildevand. Kun enkelte tilfælde af drikkevandsbårne sygdomme forårsaget af spildevand er registreret i Danmark inden for de senere år, og disse skyldtes defekte ledninger eller installationer med deraf følgende lækage af spildevand ind i vandforsyningssystemet. En enkelt hændelse kan dog resultere i at mange mennesker bliver berørt. De væsentligste sundhedsmæssige hensyn i forbindelse med spildevand er påvirkning via badevandet. Skønt der har været en voldsom reduktion i spildevandets indvirkning på vandmiljøet inden for de seneste 10 år, er nogle badevandsområder stadig påvirket af spildevand. Hovedårsagen er overløb af urenset spildevand ved kraftige regnskyl, men også afstrømning fra landområder og fra spredte bebyggelser på landet, som ikke er tilsluttet et spildevandsanlæg. Der vil i de kommende år fortsat være fokus på at forbedre spildevandsrensning for den spredte bebyggelse i det åbne land. Disse tiltag omfatter tilslutning til offentlige renseanlæg, lokale biologiske sandfiltreringsanlæg eller andre små spildevandsanlæg. Denne indsats vil bidrage til en forbedring af den generelle vandkvalitet i fjorde, søer og kystvand og derved bidrage til forbedring af badevandskvaliteten. En vigtig udfordring i forbindelse med regulering af spildevand er at forbedre spildevandsrensningen i de spredte bebyggelser i det åbne land. Herved vil badevandskvaliteten også blive forbedret. Kontrol og reduktion af overløb af urenset spildevand ved kraftige regnskyl bør også være i fokus. Skønt de danske spildevandsanlæg er meget effektive udledes der fortsat patogene mikroorganismer. Derfor diskuteres det om videregående behandling skal føjes til renseprocessen (fx ved UV-stråling eller ozon-behandling). Det vil i givet fald samtidig betyde ændring af kontrolprogrammet, fordi behandlingen især vil reducere antallet af de mikroorganismer, som anvendes som indikatorer i dag. (E.coli, etc.). Udledninger af spildevand indeholder hormoner, der naturligt udskilles og stoffer med hormonlignende effekter. Nyere undersøgelser fra Århus Amt har vist, at udledninger fra renseanlæg af disse stoffer kan have kønsforstyrrende effekter på fisk. Der er behov for mere viden om disse effekter og om kilderne til effekterne i spildevandet, herunder også om muligheder for at fjerne stoffer, enten ved kilden eller ved efterbehandling af spildevandet En anden tendens er, at der er øget interesse for økologisk spildevandsrensning for at nedsætte ressourceforbruget, recirkulere næringsstoffer og øge grundvandsdannelsen ved hjælp af lokal infiltration. Disse teknikker bør undersøges nøje for at vurdere sundhedsrisikoen ved en ændret spildevandshåndtering. 10.6 REFERENCERLitteratur Miljøstyrelsen (1991): ‘Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 21, Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra renseanlæg‘. Miljøstyrelsen (1993): ‘Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 51, Hygiejnisering af renset spildevand‘. Miljøstyrelsen(1993): ‘Miljøprojekt nr. 245, Tilslutning af industrispildevand til kommunale renseanlæg‘. Miljøstyrelsen (1994): ‘Miljøprojekt nr. 188, Økotoksikologisk vurdering af industrispildevand‘. Miljøstyrelsen (1994): ‘Miljøprojekt nr. 250, Økotoksikologiske kvalitetskriterier for overfladevand‘. Miljøstyrelsen (1994): ‘Miljøprojekt nr. 260, Industrispildevands miljøfarlighed‘. Miljøstyrelsen (1994): ‘Miljøprojekt nr. 278, Miljøfremmede stoffer i renseanlæg‘. Miljøstyrelsen (1994a): Vejledning om tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg, Vejledning nr. 6/1994. Miljøstyrelsen (1999): ‘Miljøprojekt nr. 475, Kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet‘. Miljøstyrelsen (1999): ‘Miljøprojekt nr. 476, Introduktion til kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet‘. Miljøstyrelsen (1999a): Vejledning om bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Vejledning nr. 5/1999. Miljøstyrelsen (2000): ‘Ecological town planning and wastewater treatment Publication no. 10, Risk of infection from handling of urine, faeces and wastewater.‘ Nordisk Ministerråd (1994): ‘Vattenburna infektioner i Norden‘, TemaNord 585, ISBN 0908-6692. Stenström, T.A. (1996): ‘Sjukdomsfremkallande mikroorganismer i avloppssystem - riskvärdering av traditionella och alternative avloppslösninger‘. Naturvårdsverket. Rapport, 1996. Dansk Lovgivning Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter i landbruget og tilsvarende anvendelser (Slambekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 501, 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet m.v. Lov nr. 518 af 11. juni 2000: Planloven. Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.
115 Lov nr. 518 af 11. juni 2000. |
