Undersøgelse af effekten af intervention på børns eksponering for bly

Undersøgelse af effekten af intervention på børns eksponering for bly

2 Baggrund

Udbredelsen af lettere forurenet jord i byområder er betydelig. Det er fra politisk side besluttet, at en egentlig oprydning af alle forurenede områder er for resourcekrævende. Derfor har man, med baggrund i de af Miljøstyrelsen udarbejdede kvalitets- og afskæringskriterier, prioriteret oprydning de værst forurenede steder, hvor afskæringskriteriet for et eller flere forureningsstoffer er overskredet. For bly i jord er afskæringskriteriet et jordbly på 400 mg/kg. Vejledning/rådgivning omkring adfærd tilbydes på de lokaliteter, hvor jordforureningen ligger mellem de to kriterier (40 mg/kg < jordbly < 400 mg/kg). Ræsonnementet er, at adfærdsændringer sammen med mindre ændringer af fysiske forhold såsom græsdække, udskiftning af sandkassesand, jorddækning med træflis o.l. skal kunne reducere eksponeringen med op til en faktor 10. Der er udarbejdet en vejledning til kommunale og amtskommunale myndigheder og embedslæger med retningslinier for rådgivning, og der er senere udarbejdet og udsendt informations-materiale omkring forholdsregler i relation til blyforurenet jord til institutioner i relevante områder.

De sundhedsmæssige vurderinger er baseret på specielt 2-5-årige børns orale indtagelse af jord. Denne eksponering sker primært som en følge af den jord, som hænger fast på børnenes hænder efter udendørs leg samt det jord, der måtte være på legetøj eller andre ting, som børnene tager i munden eller sutter på. Mængden kunne forventes at variere alt efter køn, alder, legeaktivitet, og vejrlig. En ny undersøgelse fra den amerikanske Miljøstyrelse viser imidlertid, at køn ikke har indflydelse på, hvor hyppigt børn fører hænder eller legetøj til munden (Tulve et al. 2002). Alder har derimod betydning, idet børn under 2 år dobbelt så hyppigt har kontakt mellem hænder/legetøj og munden. De amerikanske tal viser, at børn mellem 2 og 5 år gennemsnitligt 33 gange i timen tager fingre eller legetøj i munden eller sutter på dem (Tulve et al. 2002). Et tidligere review beskriver dog en noget lavere hyppighed af hånd til mund aktivitet varierende mellem 5 og 10 gange i timen (Cohen Hubal et al. 2000).

Den risikovurdering, der er grundlaget for myndighedernes jordkvalitetskriterium på 40 mg bly per kg jord, er baseret på en række antagelser. Skal man sundhedsfagligt kunne argumentere for det forsvarlige i, at børn eksponeres for højere blyniveauer i jorden, svarende til rådgivningsintervallet, må man derfor se på disse antagelser. Der skal samlet findes en reduktion med en faktor 10 på de oprindelige antagelser. De to kvantitativt mest betydende antagelser er, at et barn indtager 200 mg jord om dagen, samt at der er en ligefrem proportionalitet mellem koncentrationen af bly i jorden og den mængde bly, børnene får på hænderne – og dermed potentielt indtager oralt. Flere tidligere undersøgelser er nået frem til varierende værdier for dagligt indtag af jord. Det senest publicerede arbejde omkring børns orale indtagelse af jord er baseret på en undersøgelse med videofilm af 64 børn i alderen 1-4 år (Stanek og Calabrese 2000). Den gennemsnitlige jordindtagelse blev i dette studie estimeret til 31 mg/dag (median på 17 mg/dag). Tallet indikerer umiddelbart, at der er plads til at hente en stor del af den nødvendige 10-faktor her, idet myndighedernes antagelse var et indtag på 200 mg/dag. Men værdien 31 mg/dag gælder kun gennemsnitsbarnet, og 95-percentilen, altså den værdi som 95 % af børnene holder sig under, er 106 mg/dag, når man vurderer den orale indtagelse over et helt år (Stanek og Calabrese 2000). Vurderes tallene på basis af uge-gennemsnit, er 95-percentilen, og det dertil knyttede konfidens-interval, større, men da der ikke forventes akutte effekter, skønnes års-tallene at være de mest relevante. Det skal bemærkes, at beregninger af denne art har betydelige usikkerheder, og at der i litteraturen findes en række ældre beregninger, der afviger fra ovenstående. Det kan dog konkluderes, at myndighedernes anvendelse af et standardindtag på 200 mg jord om dagen repræsenterer et konservativt estimat, således at langt de fleste børn har et mindre dagligt indtag.

En lille del af 1-2-årige børn har en adfærd i relation til at putte ting i munden, der betinger et betydeligt højere dagligt indtag af jord (pica-adfærd). Denne problemstilling er ikke berørt i nærværende projekt, der fokuserer på børnehavebørn i alderen 3-6 år.

Da en revurdering af de oprindelige antagelser om børns indtagelse af jord således ikke er tilstrækkelig for at finde en faktor 10, er der tre andre forhold, der må belyses. Det drejer sig om: hvorvidt der er proportionalitet mellem bly i jord, og den mængde bly børnene får på hænderne; i hvilket omfang en omlægning af legearealer resulterer i mindre bly på børnenes hænder; samt hvorvidt rådgivning medfører en relevant adfærdsændring i forhold til at begrænse børnenes eksponering for jord. Sidstnævnte problemstilling er belyst i en netop afsluttet undersøgelse af børneforældres viden, holdning og adfærd i forhold til børns leg på lettere forurenede legearealer (Nielsen og Elverdam 2003). Denne undersøgelse viste, at rådgivning/information virker i forhold til en del børneforældre, men at en for stor del ikke antager en i forhold til børns udsættelse for jordforurening relevant sundhedsadfærd (Nielsen og Elverdam 2003). Forfatterne formoder, at en optimeret informationsindsats omkring betydningen af håndvask før indtagelse af måltider, samt fysiske ændringer af legearealer, med det mål at mindske muligheden for kontakt med forurenet jord, vil kunne øge den samlede effekt. I forhold til børneinstitutioner har indsatsen for nedbringelse af børnenes bly-eksponering været en kombination af rådgivning og renovering af legearealer. I forhold til vurdering af effekten af en renovering af legeområder er det væsentligt at få belyst, hvorvidt en intervention i henhold til myndighedernes rådgivning resulterer i en nedsat eksponering.

To problemstillinger ønskes derfor belyst gennem nærværende projekt:

I hvilket omfang afspejler en stigning i bly på børns hænder efter udendørs leg de faktiske eksponeringsforhold, der er på legepladsen (blykoncentrationen i jord)
I hvilket omfang vil implementering af det offentliges vejledninger omkring ændrede udeforhold (begrænset intervention/legepladsrenovering) resultere i en nedsat eksponering af børn.