Muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse inden for gartneri og frugtavl

Muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse inden for gartneri og frugtavl

1 Indledning

I pesticidhandlingsplan II (2) af marts 2000 er fastsat en række mål og virkemidler, der skal virke i bestræbelserne på at nedsætte belastningen af miljøet og sundheden. Blandt de specifikke mål er, at behandlingshyppigheden på behandlede arealer i landbrugsafgrøder bliver så lille som mulig og at reduktionsmålet med en behandlingshyppighed på under 2,0 skal være opnået inden udgangen af år 2002.

Pesticidhandlingsplanen tager udgangspunkt i Bichel-udvalgets indstillinger og anbefalinger i rapporterne fra 1999. For så vidt angår gartneri og frugtavl anbefales, at dette område inddrages i en fremtidig strategi for reduktionen af pesticider, men at der foretages en yderligere konsekvensvurdering før der fastsættes reduktionsmål.

Bichel-udvalget (1) gennemførte ikke omfattende konsekvensanalyser ved hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl på grund af utilstrækkeligt datamateriale. Til eksempel findes kun begrænset information om forbrugsmønstret af pesticider i de forskellige afgrødetyper inden for området.

Bichel-udvalget konstaterede endvidere, at der er behov for at få identificeret områder, hvor evt. afvikling af pesticider vil give særlige problemer samt at fremkomme med forslag til, hvordan problemerne kan løses, fx gennem forskning og videreudvikling. Udvalget nævner herunder, at der findes forskellige alternative muligheder og metoder, som kan reducere angreb af plantesygdomme og skadedyr, men at ingen af disse dog kan holde kulturerne fri for problemerne, og at flere af disse metoder har økonomiske begrænsninger i form af store meromkostninger i forhold til anvendelsen af kemiske metoder. På området ukrudtsbekæmpelse findes der i næsten alle afgrøder potentielle muligheder for mekaniske og andre ikke kemiske løsninger, men igen med betydelige meromkostninger til følge. Derimod findes der endnu ikke alternativer metoder, som fuldt ud kan erstatte kemisk vækstregulering af potteplanter i væksthus. Og der er kun meget begrænset viden om sortsmaterialets resistens over for skadedyr og sygdomme.

Nyere forskningsresultater peger dog på potentielle nye metoder som kan være interessante som alternativ til kemisk vækstregulering. Men der kræves fortsat forskning på området samt vurdering af metodernes anvendelighed under erhvervsmæssig produktion.

Bichel-udvalget anbefaler derfor generelt en intensiveret forskning i forbedring og udvikling af alternative og økonomisk konkurrencedygtige metoder i bestræbelserne på at reducere pesticidforbruget inden for gartneri og frugtavl.

En del af den viden, som ligger til grund for ovennævnte betragtninger om potentialet i alternative løsninger stammer fra den igangværende forskning vedrørende økologisk dyrkning og integreret produktion. På begge områder har der været arbejdet med problemstillinger om samspillet mellem den naturlige fauna og de forskellige skadevoldere, om forebyggende foranstaltninger til imødegåelse af angreb, om sorters resistensegenskaber og om alternative bekæmpelsesmetoder og –teknikker, herunder alternativer til kemisk vækstregulering. I delrapporter til Bichel-udvalgets arbejde er nærmere redegjort for muligheder og perspektiver vedrørende økologisk dyrkning af frugt, bær og grønsager, mens der på alle områder inden for gartneri og frugtavl, incl. planteskole og produktionen i væksthuse, er gjort status over anvendelsen af pesticider og de igangværende tiltag til og mulighederne for at reducere pesticidforbruget (3).

I alle produkter og produktioner inden for gartneri og frugtavl kommer kvalitet før udbytte. Plante- og produktkvalitet er vigtige salgskriterier i alle sektorerne og med de nuværende fælles regler for salg og markedsføring kan der derfor ikke arbejdes med kompromiser vedrørende kvalitet. Lavere klassificerede produkter vil alt andet lige medføre lavere salgspriser. For de fleste plantearter inden for gartneri og frugtavl gælder præcise regler og bestemmelser for produktkvalitet i form af plantesundhed. Disse regler implementerer EU’s plantesundhedsdirektiv samt direktiverne om afsætning af planteformeringsmateriale af prydplanter mv. Danmark er kendt for et højt plantesundhedsniveau, og at dette især har stor betydning inden for omsætningen af småplanter. Et ultimativt kvalitetskrav om total frihed for skadegørere gælder specielt til oversøisk eksport. Kontrolforanstaltningerne er omfattende, og der gøres et stort forebyggende arbejde for at undgå de skadegørere, som omfattes af plantesundhedsdirektivet.

En total udfasning af pesticiderne uden alternative metoder vil derfor bevirke store problemer i primærproduktionen og mindre potentiel indtjeningsmulighed i erhvervene.

Men der savnes konkret viden om, hvilke alternative forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder der findes, og hvor meget der kan opnås ved alternative metoder og strategier i forhold til pesticider, vækstreguleringsmidler og andre hjælpestoffer. Hvor meget af den kemiske behandling kan fx afløses af alternative metoder, og hvad bliver konsekvenserne af disse både mht. produktion og økonomi. Og hvor meget kan de konventionelle avlere udnytte den viden, der er oparbejdet i økologisk eller integreret dyrkning.

Med det formål:

at skabe overblik over mulighederne for at reducere pesticidforbruget og eksponeringen af det omgivende miljø fra bedrifter i gartneri og frugtavl
at vurdere de alternative metoder med hensyn til deres virkning på skadevoldere, plantekvalitet, miljøet, arbejdsmæssigt og økonomisk
at gennemføre en kortlægning af forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende metoder til reduceret pesticidanvendelse
at fremkomme med forslag til ikke-kemisk forebyggelse samt alternative bekæmpelsesmetoder eller foranstaltninger imod betydende skadevoldere og ukrudt samt til kemisk vækstregulering
at gennemføre en miljøvurdering af pesticidanvendelsen fra gartneri og frugtavl

blev der i 2001-2002 ved Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser gennemført et forskningsprojekt bevilget under Pesticidforskningsprogrammet som nærværende rapport er et resultat af. Nærværende slutrapport bygger i vid udstrækning på den indsamlede viden som er detaljeret beskrevet i de 4 selvstændige rapporter vedlagt som bilag 1-4.