Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i planteskoler

Forord

Nærværende rapport er udført som et litteraturstudium med udgangspunkt i offentliggjort skriftlig viden suppleret i mindre udstrækning med personlige meddelelser.

Afsnittet vedr. belastning og eksponering er skrevet af Niels Elmegaard og Morten Strandberg, DMU, Silkeborg, Klaus Paaske og Georg Noyé, DJF, Flakkebjerg. Ukrudtsafsnittet er overvejende forfattet af Bo Melander, DJF, Flakkebjerg på marksiden, og Lillie Andersen, DJF, Årslev, på containersiden. Afsnittet om sygdomme er primært forfattet af John Larsen, DJF, Flakkebjerg, og suppleret af Lillie Andersen, DJF, Årslev, medens Prognose og varsling er forfattet af Bent Löschenkohl, DJF, Flakkebjerg. Skadedyrsafsnittet er skrevet af Lars Monrad Hansen, DJF, Flakkebjerg. Forædling og selektion er primært forfattet af Poul Erik Brander, DJF, Årslev, med bidrag af Erik Bjørn Jensen, DJF, Årslev. Sprøjteteknik og integrerede systemer i planteskoler er skrevet af Georg Noyé og Peter Kryger Jensen, DJF, Flakkebjerg.