| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i planteskoler

Sammendrag

Problemstilling for planteskoleproduktion

Planteskolerne producerer planter til skov, landskab, læhegn, anlæg, parker, frugtavl og haver.
Produktionen af planteskoleplanter i DK er karakteriseret ved en alsidig produktion med et stort antal arter (omkring 300) og sorter.
Planteskoleproduktion er udover de mange arter og sorter karakteriseret ved, at planteproduktionen er specialiseret og relativ langvarig og foregår enten som markkulturer eller som containerkulturer, i nogle tilfælde begge dele. Ifølge Danmarks Statistiks tælling i 1999 er der registreret planteskoleproduktion på 2789 ha, når der udelades planteskoler med en størrelse under 2 ha, og disse 2789 ha er fordelt på 206 virksomheder. Af de 2789 ha er 195 ha containerplads og 20,8 ha er væksthusareal. Væksthusarealet anvendes primært til formering, klimaskærm og vinteropbevaring af containerplanter. Da planteskoler under 2 ha er udeladt, medfører det sandsynligvis, at containerpladsarealet er for lavt i forhold til det faktiske areal, da der findes flere mindre containerplanteskoler. Arealet for karkulturer er derfor hævet til 210 ha i tabellen nedenfor.
Fordelingen af produktionen på arealerne bygger på et kvalificeret skøn foretaget af konsulent Bent Leonhard, Dansk Planteskoleejerforening, (DPF), og er vist i tabellen nedenfor.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel. Planteskoleproduktionens fordeling på kulturgrupper og –metoder (1999) ‘‘

I produktionen af planteskoleplanterne anvendes i vid udstrækning danske frøkilder og sorter tilpasset det danske klima, og derfor er klimahårdførhed og -tilpasning under danske forhold et vigtigt element i produktionen. Et andet vigtigt element i produktionen og eksporten af planteskoleplanter er, atphytosanitære regler for skadegørere bevirker, at der er 0-tolerancer for visse skadedyr og for andre accept af et mindre antal skadedyr.
I 1998 blev der formuleret et grundlag for en IP-produktion i et samarbejde mellem DPF og DJF, Årslev. Et egentligt IP-regelsæt blev ikke opstillet, idet et andet miljøstyringssystem samtidig blev lanceret (MPS) med mulighed for en forsøgsordning for de danske planteskoler. Det har bevirket, at en mindre del af planteskolerne er med i miljøsystemet MPS (9 i 2001). En meget lille del af planteskolearealet dyrkes efter EU-forordningen for økologiske produktion.

Forbrug og miljøeffekter

Herbicidforbruget i perioden 1996 – 1999 varierede mellem 4.421 kg og 5.135 kg a.i. svarende til en gennemsnitlig behandlingshyppighed på 0,7 – 1,4.
Forbruget af insekticider i planskoler varierede formentlig mellem 535 og 985 kg a.i. per år i perioden 1996 – 1999 svarende til en gennemsnitlig behandlingshyppighed på 0,4 – 1,3.
Fungicidforbruget svingede i samme periode mellem 5.200 og 10.000 kg a.i. og den gennemsnitlige behandlingshyppigheden mellem 1,1 og 2,2. I særligt krævende kulturer kan behandlingshyppigheden formentlig nå op på 8 – 10. I andre kulturer er forbruget kun ganske ringe.
I perioden har det i nogle år været tilladt at anvende jorddesinfektionsmidler.

Kulturer med et stort behandlingsbehov udgør en risko for nedsivning eller afstrømning til grund – og overfladevand. Containerkulturerne udgør en særlig risiko, når pesticider spredes over hele arealet og ikke kun i potterne samtidig med afdækning af jorden med membraner ol.

Vurdering af pesticidanvendelsens effekt på flora og fauna er vanskeliggjort af, at det er svært at vurdere, hvor store naturinteresser, der er knyttet til planteskolearealerne pga. deres ”fremmedartethed” og beliggenhed.
Containerarealer vurderes ikke at rumme naturinteresser.
Der er ikke fundet litteratur omhandlende flora og fauna på planteskolearealer. Vi har antaget at flora og fauna’s vilkår nærmest kan sammenlignes med forholdene i rækkeafgrøder, hvor naturindholdet er meget begrænset af pesticidanvendelsen.

Alternative metoder

Nærværende gennemgang af alternative metoder indenfor forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr er emnerne belyst for markproduktion og containerproduktion, herunder væksthus, hver for sig. Beskrivelsen og vurderingen af de alternative metoder er baseret på overvejende skriftligt tilgængeligt materiale suppleret med erfaringer fra praksis. De alternative metoder, som vurderes at have det største potentiale med den nuværende viden, er medtaget. Der er ikke sket en prioritering af metoderne, idet flere af metoderne ikke kan stå alene, men skal integreres i hinanden og i nuværende praksis. Endelig er planteskoleproduktionen så variabel, at kun få metoder kan anvendes generelt, men skal tilpasses specifikke formål.

Nedenfor gennemgås de enkelte alternative metoder indenfor ukrudt, sygdomme, skadedyr, prognose/varsling og sprøjteteknik (A-F).

A1. Ukrudt i markkulturer

Ukrudt i planteskoler er et stort problem i planteskolerne, hvor ukrudtet konkurrerer med kulturplanterne om vand, næringsstoffer og lys. De fleste vedagtige kulturplanter er langsomvoksende og har meget lille konkurrenceevne overfor ukrudt. Desuden besværliggør ukrudtet optagningen af kulturplanterne. Yderligere vanskeliggøres ukrudtsbekæmpelsen af det langvarige sædskifte, hvor planterne står flere år på samme sted.

Den meget alsidige produktion i planteskolerne bevirker, at det ikke er muligt at betragte alternative metoder generelt, men metodernes anvendelse indenfor specifikke området skal vurderes. Ukrudtsbekæmpelsen vil i praksis skulle integrere flere metoder for at få den nødvendige effekt.

a) Markproduktion af rækkekulturer af mindre planter som frø- og priklebede af skov-, hæk- og læplanter, frugtbuske og grundstammer

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i planteskolekulturer anvendes allerede nu i stor udstrækning, idet der traditionelt i planteskolerne har været stor interesse for nye teknikker i bekæmpelse af ukrudtet, samt en interesse i at investere i udstyr. En videreudvikling af metoder og tilpasning af redskaber udviklet i frilandsgrønsager vurderes at have et potentiale i ukrudtsbekæmpelsen, men et udviklingsarbejde med overførsel af teknologien til planteskoleplanter udestår. Mekaniske lugeelementer koblet til højteknologisk sensor-/visionteknologi til selektiv detektering af henholdsvis kultur- og ukrudtsplante vurderes at have et betydeligt potentiale i etableringer med veldefinerede planteafstande.
Varmebehandling af jorden har et potentiale i intensivt dyrkede frø- og stiklingebede, men metoden kræver en yderligere udvikling for at være økonomisk, kapacitetsmæssig og praktisk mulig, herunder en metode til behandling i afgrænsede bånd.
Dækning af frø- og stiklingebede med organisk materiale vurderes at have et potentiale i ukrudtsbekæmpelsen hos visse kulturer. Manglende viden om kulturplanternes fremspiring og vækst, samt økonomiske og praktiske forhold ved udbringningen nødvendiggør en yderligere udvikling af metoden. Dækning af jordoverfladen med nedbrydelig plast, papir eller lignende vurderes at være interessant i specifikke kulturer, hvor både udlægningsteknikken og prisen på papiret/plasten, samt virkningen på plantematerialets kvalitet vil være meget afgørende for potentialet.
Udprikling i stedet for direkte såning har ligeledes et potentiale, hvor udbredelsen af metoden vil afhænge af økonomiske og kvalitetsmæssige hensyn til produktet.

b) Planter på større afstande som prydbuske og –træer, roser, klumpplanter, allétræer

I produktionen af planteskoleplanter på relativt store rækkeafstande anvendes i nogen udstrækning redskabsbærere eller portaltraktorer til mekanisk ukrudtsbekæmpelse med radrensning kombineret med mekaniske lugeelementer i rækkerne styret via sensorer.
Intercropping anvendes en del i allétræer, men hvis metoden skal udbredes til andre kulturer, mangler der viden om, hvilke dækafgrøder, det i givet fald vil være mest optimalt at anvende med hensyn til konkurrenceevne overfor ukrudt og kulturplanter, samt hvilken strategi, der skal anvendes ved etablering,.
Kulturtekniske foranstaltninger som placeret gødning anvendes i allétræer, og metoden kan have et potentiale i flere afgrøder, hvor en dokumentation og udvikling af metoden mangler.
Derudover er der en del metoder såsom anvendelse af laser, UV-lys og el, som kræver et betydeligt udviklingsarbejde, inden de kan anvendes i praksis (se teksten).

A2. Ukrudt på containerpladsen

På en typisk containerplads eller i væksthus udnyttes omkring halvdelen af arealet til dyrkningsareal, medens resten bruges til køreveje, gange på langs og tværs af bedene, samt til læhegn på containerpladsen. Underlaget, hvor planterne står på, er typisk plast eller MyPex udlagt ovenpå råjorden med et sandlag eller lignende ovenpå plasten. Gangene består overvejende af det jordunderlag, som containerpladsen er opbygget på. Køreveje er typisk etableret med skærver, stabilgrus eller lignende materiale. Ukrudtet kan derfor have gode betingelser for at etablere sig på disse arealer med rigelig vanding og gødskning. Ukrudtet er kun konkurrent til kulturplanterne, når ukrudtstrykket er meget massivt eller kulturplanterne meget små, men ukrudtet i potterne bevirker en kvalitetsforringelse af produktet og skal derfor fjernes inden salg.

Afdækning af containerpladsen med plast eller lignende vurderes at have et potentiale i bekæmpelsen af ukrudt. En økonomisk og energimæssig analyse af forskellige afdækningsmetoder bør foretages. Termisk bekæmpelse af ukrudt vurderes at være interessant i tilfælde med massive problemer med ukrudt, samt hvor rodsygdomme er et problem. Potentialet vil afhænge af effektiviteten af de termiske metoder i relation til økonomiske, ressourcemæssige og håndteringsmæssige forhold.
Anvendelse af rulleborde eller lignende som underlag for planterne kan minimere ukrudtsproblemerne. Det er uklart hvilke kulturer, der evt. ville kunne forrente en sådan investering.
Afdækning af containeroverfladen vurderes at have et potentiale i større flerårige kulturer i store containere.

B1. Sygdomme i markkulturer

På de intensive frø-, prikle- og stikkebede kan der være store problemer med rodsygdomme foruden ukrudt. Planteskolerne har fået dispensation til at anvende jorddesinfektionsmidlet dazomet (Basamid) i 2001 til disse frø- og stikkebede. Der er meget få erfaringer med alternativ bekæmpelse af rodsvampe i planteskoler.
Termisk behandling vurderes at have et potentiale i bekæmpelsen af sygdomme på de intensive frø-, prikle- og stiklingebede, hvor potentialet vil afhænge af effektivitet og økonomisk/praktiske forhold svarende til under ukrudtsbekæmpelse. Termisk behandling i bånd er usikker med hensyn til rodsygdomme, hvor varigheden af effekten på rodsygdomme er ukendt. Kulturtekniske metoder som udprikling i stedet for direkte såning har et potentiale, som vil afhænge af, at metoden er økonomisk rentabel, og at det samtidig er muligt at bevare plantekvaliteten.
Vedrørende biologisk bekæmpelse af både rod- og bladpatogene svampe så er der endnu kun få eksempler på, at denne metode også virker under markforhold. Udbringning af specifikke antagonister vil kræve et indgående kendskab til deres økologi således, at det er muligt at finde optimal tidspunkt, dosering og formulering for midlets udbringning. Brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler vil sandsynligvis ikke helt vil kunne erstatte kemisk bekæmpelse, men vil indgå som en vigtig faktor i en flerstrenget strategi til bekæmpelse af sygdomme indenfor havebrug generelt. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler skal godkendes efter samme retningslinier som kemiske bekæmpelsesmidler.
Indenfor planteskoler er der flere muligheder bl.a. stimulering af antagonister gennem tilsætning af organisk materiale ved markproduktion, men der mangler viden om, hvordan naturlige markpopulationer af antagonister fremmes, så de bedst muligt kan anvendes til bekæmpelse af sygdomme.
I frøformeringen anvendes frø, der i nogle tilfælde høstes under relativt primitive betingelser i naturen, hvor problemer med sygdomme på eller i frøet kan opstå. Alternative metoder til bekæmpelse af frøsygdomme er ringe belyst, men termisk behandling af frøet vurderes at have et potentiale, som bør undersøges.

B2. Sygdomme i containerkulturer

Rod- og bladsvampe kan være et problem i containerdyrkningen, hvor ikke-optimale betingelser for kulturplanterne, som lave temperaturer, temperatursvingninger, variende luft- og vandindhold i dyrkningsmediet kan øge risikoen for svampeangreb. Der er meget få pesticider til rådighed i bekæmpelsen af disse rodsvampe. Svarende til indenfor markproduktionen er der flere muligheder for stimulering af antagonister gennem brug af biologisk aktive voksemedier indenfor containerdyrkning. Metoden anvendes i nogen udstrækning i USA.

C. Bekæmpelsen af skadedyr

Skadedyr indenfor planteskoleplanter omfatter mange forskellige, som både kan have en direkte vækstbegrænsende effekt samt en kvalitetsforringende effekt, jf. regler for skadegørere.
Der er en yderst begrænset viden om alternative metoder, deres anvendelse og biologiske effekt indenfor bekæmpelse af skadedyr i markkulturer, primært igen på grund af det relativt store antal kulturer i sammenhæng med et begrænset areal.
Biologisk bekæmpelse vurderes at have et potentiale overfor specifikke skadedyr, men der forestår et betydeligt udviklingsarbejde, herunder en viden om populationsdynamik med hensyn til det specifikke skadedyr. Samdyrkning med afskrækkende blomstrende planter kan have et potentiale i bekæmpelsen af specifikke skadedyr, men metoden kræver et udviklingsarbejde, idet den biologiske effekt ikke er dokumenteret i praksis. Det vurderes, at selektion af resistente sorter er en begrænset mulighed, idet fuld resistens sjældent kan opnås mod skadedyr.
Biologisk bekæmpelse af skadedyr i væksthusene anvendes i nogen udstrækning svarende til potteplantedyrkningen i væksthus (se Væksthusrapport). Imidlertid er biologisk bekæmpelse i de væksthuse, som planteskolerne benytter, mere bekostelig, idet husene er relativt åbne i en stor del af året af hensyn til klimaet og dermed hærdningen af planterne. Dette medfører, at strategien for biologisk bekæmpelse skal tilpasses disse betingelser.

D. Prognose og varsling for svampesygdomme og skadedyr

Prognose og varsling har ikke været anvendt indenfor planteskolekulturer, primært pga. det store antal kulturer i kombination med et relativt begrænset areal. Det vurderes, at der kan være muligheder indenfor prognose og varsling i planteskolekulturer, men det vil kræve et udviklingsarbejde og tilpasning til specifikke sygdomme og skadegørere i planteskolekulturer, samt investeringer i den enkelte virksomhed. Dækning af planterne kan være en mulighed ved nogle kulturer, hvor der er specielle problemer, men effekten er ikke belyst for planteskoleplanter.

E. Selektion og forædling som alternative metoder

Der er en meget lille forædling af planteskoleplanter i hele verden med undtagelse af nogle få plantegrupper (især roser, frugt, stauder). Derimod er indsamling af plantemateriale fra naturen og botaniske haver og parker i DK eller i tilsvarende klimaområder udbredt især for haveplanterne. Efter indsamlingen skal der ske en selektion, som derfor bliver en langvarig og dermed kostbar proces. Selektion vurderes at have et potentiale i begrænsningen af nogle svampesygdomme i planteskoleplanter til især have, landskab og anlæg. Metoden anvendes i dag (Dafo-systemet), om end det store udbud af arter i planteskoleplanter kan udgøre en økonomisk barriere.
En anden metode er forædling, hvor resistensgener fra kulturplanternes vilde slægtninge, der har udviklet resistens som genetisk tilpasning over mange generationer, introduceres. I nogle tilfælde vil det være muligt at gøre resistensgenerne tilgængelige ved krydsbestøvning mellem kulturplanten og vildarten. I mange tilfælde vil der være krydsningsbarrierer, som kan omgås i laboratoriet ved f.eks. somatisk hybridisering. Denne præforædling vurderes at være en mulighed overfor specifikke sygdomme i specifikke kulturer af stor værdi, hvor selektion ikke vurderes at være tilstrækkelig.

F. Sprøjteteknik og integrerede systemer i planteskoler

Det vurderes, at der er muligheder med hensyn til at reducere anvendelsen af pesticider ved at udvikle f.eks. PC-planteværn/beslutningsstøttesystemer til specifikke forhold i planteskolerne, men at der forestår et udviklingsarbejde til det specifikke formål.
Sprøjtning foregår som oftest med marksprøjter med bredspredning.
Båndsprøjtning vurderes at have et potentiale i et begrænset antal kulturer på stor rækkeafstand i sammenhæng med udviklingen af styringsteknik, og metodens udbredelse vil afhænge af økonomiske og praktiske forhold. Positionsbestemt sprøjtning vurderes kun at have et potentiale på relativt store arealer af samme kultur. Sprøjtning på containerpladser foregår oftest med rygsprøjte, når der er tale om et relativt afgrænset areal og når kulturplanterne ikke må rammes af sprøjtevæsken, eller med sprøjtebom monteret på vandingsbom over arealet eller med traktormonteret sprøjte.
Samlet set vil sprøjteteknikken kunne optimeres yderligere på containerpladsen og i markproduktionen ved udvikling og tilpasning af udstyr til det specifikke formål.

Miljøvurdering af alternative metoder

Alternativer til herbicidanvendelse er bl.a. overdækning af jorden med forskellige materialer. En sådan ukrudtsbekæmpelse gør arealerne uinteressante for floraen og store dele af faunaen.
Et andet alternativ er øget anvendelsen af mekanisk eller termisk ukrudtsbekæmpelse. Den miljømæssige fordel herved er indlysende, at risikoen for nedsivning og afstrømning af herbicider reduceres eller forsvinder. Harvning, strigling og flammebehandling mv. har imidlertid også miljømæssige omkostninger. Forbruget af brændstof per ha. øges væsentligt. En sammenligning af energiforbruget i sprøjtede og ikke sprøjtede marker kræver imidlertid beregning af energiforbruget til produktion af herbicider, herunder også fabriksanlæg, samt energiforbrug ved fremstilling af traktorer og redskaber. I nærværende rapport er der ikke foretaget detaljerede beregninger af energiforbrug og CO₂ emission. Der findes ikke gode redskaber til at sammenligne miljørisikoen ved eksempelvis grundvandsforurening med risikoen ved CO₂-emission.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |