Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i planteskoler

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i planteskoler

1 Indledning og baggrund for planteskoleområdet

Problemstilling
Produktionen af planteskoleplanter i DK er karakteriseret ved en alsidig produktion med et stort antal arter (omkring 300) og sorter. Planteskolerne producerer planter til skov, landskab, læhegn, anlæg, parker, frugtavl og haver. I produktionen af planteskoleplanterne anvendes i vid udstrækning danske frøkilder og sorter tilpasset det danske klima, og derfor er klimahårdførhed og -tilpasning under danske forhold et vigtigt element i produktionen. Et vigtigt element i produktionen og eksporten af planteskoleplanter er, at phytosanitære regler for skadegørere bevirker, at der er 0-tolerancer for visse skadedyr og for andre accept af et mindre antal skadedyr.

Ifølge Danmarks Statistiks tælling i 1999 er der registreret planteskoleproduktion på 2789 ha, når der udelades planteskoler med en størrelse under 2 ha, og disse 2789 ha er fordelt på 206 virksomheder. Af de 2789 ha er 195 ha containerplads og 20,8 ha er væksthusareal. Det totalt antal virksomheder med planteskoleproduktion er opgivet til 414 virksomheder med i alt 2916,5 ha, dvs. der er 208 virksomheder med under 2 ha, og disse tilsammen udgør 127,5 ha. Bruttofaktorindkomsten i 1999 var på 527 mill. kr. fordelt på det totale antal 414 antal virksomheder (Danmarks Statistik). Geografisk er planteskolerne ifølge Danmarks Statistik fordelt over næsten alle amter i hele landet med arealmæssigt den største koncentration på Fyn.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1. Geografisk placering af planteskoler og fordeling af areal ifølge Danmarks Statistik. Bemærk, at i denne oversigt er alle virksomheder uanset størrelse medregnet. ‘‘

Traditionelt har produktionen været inddelt på kulturgrupperne i tabel 2, som i nogen grad følger planteskolernes specialisering.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2. Kulturgrupperinger, beregnede antal solgte planter og omsætning (mill.).‘‘

Planteskolerne er ofte specialiserede i enten produktion af markkulturer eller af containerkulturer, men en del planteskoler producerer dog begge dele. Antallet af planteskoler, der producerer de enkelte kulturgrupper, dækker over en stor variation i dyrkningsmetoder og arealstørrelse.
En del af planteskolerne (122) er medlemmer i Dansk Planteskoleejerforening (DPF). Fordelingen af de 122 planteskoler i 2000 på kulturgrupperne fremgår af nedenstående tabel, som er bearbejdet udfra tabel i LDA Have & Landskab Telefon 2000.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3. Oversigt over DPF‘s medlemmers fordeling på kulturgrupper og produktionsmetoder.‘‘

Planteskoleproduktion er udover de mange arter og sorter karakteriseret ved, at planteproduktionen er specialiseret og relativ langvarig. I Tabel 4 er givet en forenklet oversigt over kulturgrupperne og produktionstid og -forløb.
I gennemgangen af de alternative metoder er lagt væk på de områder, der er specielt interessante i relation til mark- og containerdyrkning på friland. Med hensyn til alternative metoder i væksthus henvises til delrapporten for dette område. Endvidere henvises til de øvrige delrapporter vedr. frugtavl og frilandsgrønsager især i relation til alternative metoder overfor skadedyr og sygdomme indenfor frugtavl og ukrudtsbekæmpelse indenfor frilandsgrønsager.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4. Skematisk oversigt over de vigtigste kulturgrupper og produktionsforløb indenfor produktion af planteskoleplanter i DK.‘‘

Litteratur
Brander, P.E. et al. 1998. Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.
Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk).
LDA Have & Landskab Telefon 2000.