| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i planteskoler

2 Pesticidanvendelse: Forbrug og miljøeffekt

Indledning
Planteskoledrift er en meget variabel branche. Der kan være behov for jorddesinfektion på specielle frø- og priklebede og svampebekæmpelse for at forhindre vækst af sygdomme i de ofte meget værdifulde monokulturer. Typisk vil der også være jordbehandling suppleret med herbicidanvendelse. Behovet for bekæmpelse af skadedyr afhænger bl.a. af, hvilke arter der dyrkes, klimatiske og geografiske forhold. Den intensive drift sammenholdt med et relativt lille areal betyder, at planteskoler må anses for at være af relativt ringe betydning som biotop for dyr og planter. Anvendelse af pesticider i planteskoledrift kan udgøre en risiko for overflade- og grundvand og bør anvendes under former, hvor de og deres nedbrydningsprodukter i videst muligt omfang opsamles og nedbrydes inden for produktionsarealet.

Forbrug
Opgørelsen over herbicidforbruget i planteskoler er udført ved ekspertskøn på baggrund af arealanvendelsen og herbicidforbruget i 1998. Forbruget af herbicider i de opgjorte kulturer varierer samlet fra 4.421 kg a.i. til 5.135 kg a.i. per år. Den gennemsnitlige behandlingshyppighed for herbicider vægtet efter arealet varierer fra 0,7– 1,38.
Ægte roser (rosengrundstammer), er den kultur i vores beregninger, der har det højeste B.H. Her kan B.H. nå op på 4,70 i ekstreme år, men middel-B.H. ligger formentlig tæt ved 3,5. Opgørelsen af B.H. er ikke sammenlignelig med den opgørelse, der foretages i landbrugsafgrøder. For en række af de anvendte stoffer er der ikke opgivet nogen normaldosering eller BH-værdi, da stofferne kun har meget begrænset anvendelse eller ikke anvendes mere. Beregningen af BH er foretaget ved at sætte 1 BH eller en standard dosering til den højest anvendte dosering (herbicider) eller den opgivne gennemsnitsdosering (insekticider, fungicider og jorddesinfektionsmidler).

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 5. Herbicidforbrug fordelt på kulturer og areal baseret på kvalificeret skøn (Noyé, G. & Leonhard, B.)‘‘

Opgørelsen over insekticider, jorddesinfektionsmidler og fungicider er foretaget udfra en beregning af totalforbruget af de enkelte midler i planteskoler og er således ikke relateret til de enkelte kulturer. Forbruget af insekticider svinger fra 535 kg a. i. til 985 kg a.i. i perioden 1996 – 1999. B.H. for insekticider svinger fra 0,38 – 1,31 men ikke helt i takt med forbruget i kg. Det skyldes et forøget forbrug af pyrethroider i 1999 på bekostning af bl.a. pirimicarb. Doseringen af pyrethroiderne er ca. 1/10 af pirimicarb (se bilag A).

Normaldoseringen for det eneste jorddesinfektionsmiddel på markedet (Basamid) er 196 kg a.i. per ha. Den høje dosering bevirker, at selv om der er anvendt et stort volumen af præparatet, så er behandlingshyppigheden meget lav.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 7. Kg Aktivstof‘‘

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 8. Behandlingshyppighed (B.H.).‘‘

Liste over skønnet forbrug i de enkelte kulturer samt godkendte herbicider er vist i bilag B.

2.1 Effekter på flora og fauna

Vi har fundet meget lidt litteratur om miljøeffekterne af pesticidanvendelsen i planteskoler, men vi antager, at effekterne på flora og fauna i marken minder om det, der er observeret i rækkeafgrøder. Den hidtidige brug af jorddesinfektionsmidler har formentlig forarmet flora og fauna i de marker, hvor stoffet er anvendt i en grad, som vi ikke kender fra andre afgrøder. Påvirkningen forventes dog at ophøre nogen tid efter ophøret afhængig af de enkelte organismers immigrationshastighed.

2.2 Risiko for grundvand og overfladevand

Enkelte pesticider har dispensation til anvendelse i bl.a. planteskoler. Det gælder herbiciderne simazin og diuron. Begge stoffer kan udvaskes til grund- og overfladevand og er registreret i de danske overvågningsprogrammer.
Et særligt problemfelt forekommer i forbindelse med dyrkning af de såkaldte containerplanter, som typisk er potteplanter dyrket under åben himmel. De kan være placeret på forskellige former for underlag f.eks. det på stedet forekommende terræn, grus, fliser og forskellige typer af membraner. Typisk vil der være bekæmpelse af ukrudt, som etablerer sig på underlaget. Derudover foretages bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Problemet er, at underlaget kan være af en beskaffenhed, som tillader hurtig nedsivning gennem en biologisk forholdsvis inaktiv matrix, eller underlagets hældning og tæthed kan føre til overfladeafstrømning af pesticider, som falder mellem potteplanterne eller som siver gennem jorden i potterne. Nedbør kort efter sprøjtning kan forøge pesticidtabet ved udvaskning eller overfladeafstrømning. I en feltundersøgelse, hvor tabet ved tre udbringningsmetoder til pottetræer (enebær) på to typer underlag blev sammenlignet, fandt man, at udbringningsmetoden havde den største indflydelse på herbicidkoncentrationen i afstrømningsvandet (Mahnken, Skroch et al. 1999). Planterne blev vandet daglig og afstrømningsvandet blev indsamlet og analyseret for forekomst af metolachlor (4,5 kg ai/ha, ikke godkendt i Danmark) og simazin (1,1 kg ai/ha) på dag 0, 1, 2, 4, 8, 16, 32 og 56. De tre udbringningsmetoder var hhv. uspecifik udspredning af granulat, bredsprøjtning, samt individuel tilførsel til hver potte. De to typer underlag bestod af fibermåtter med og uden grus. Der var et mindre totalforbrug af herbicid ved den individuelle tilførsel, da denne metode ikke medførte tilførsel til arealet mellem potterne. På dag 1 var koncentrationen af pesticid i afstrømningsvandet ved de to uspecikke udbringningsmetoder 50 – 100 gange højere end ved den individuelle pottetilførsel. Således var tabet over hele perioden af simazin og metolachlor ca. 1 % ved den individuelle tilførsel, mod henholdsvis mere end 30 og 20 % ved de uspecifikke udbringningsmetoder. Undersøgelsen peger på, at udviklingen af metoder til individuel tilførsel af herbicider ved containerproduktion, kan reducere overfladeafstrømningen betydeligt. Forfatterne foreslår to metoder til videreudvikling; tabletter der langsomt afgiver herbicid samt herbicidbehandlet dækningsmateriale.
Stearman og Wells (1997) undersøgte udvaskning og runoff af pesticiderne simazin (4,49 kg/ha) og 2,4-D (4,49 kg/ha på ester form) samt bromid fra en planteskole med dyrkning af ahorn ”red maple”. I undersøgelsen belyste de effekten af enten at have bar jord eller forskellige arter af dækplanter mellem rækkerne af træer. Generelt mindskede dækplanterne mængden af overfladeafledt sediment og vand, ligesom koncentrationen af ukrudtsmidler og bromid i det afstrømmende vand reduceredes (Tabel 4).

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 9. Sammenligning af overfladeafledning af jord, vand og ukrudtsmiddel fra forskellige dækafgrøder mellem rækker i planteskole. Efter (Stearman and Wells 1997).‘‘

Udvaskningen måltes ned til en dybde på 90 cm, og her kunne bromid og de to pesticider findes efter det første regnvejr. Der var nogen effekt af plantedækket på fordelingen af simazin i jordbundsprofilet. Effekten kunne relateres til forskelle i den forudgående jordbehandling knyttet til de fire forskellige vegetationstyper. Jordbehandlingen bevirkede forskelle i dækningsgraden. Det plantedække, der havde den største dækningsgrad, fandtes på arealet, der ikke var blevet pløjet og her var infiltrationen mindre end på de øvrige typer. For de to andre forbindelser, 2,4-D og bromid, var effekten af dækafgrøde på udvaskningen ikke så entydig (data ikke præsenteret her).

Undersøgelsen konkluderer, at etablering af dækafgrøde mellem rækker af træer i planteskole kan reducerede mængden af overfladeafstrømning og dermed mængden af herbicid, der når omgivelserne uden for marken.

Litteratur
Mahnken, G. E., W. A. Skroch, et al. 1999. “Metolachlor and simazine in surface runoff water from a simulated container plant nursery.” Weed Technology 13(4): 799-806.
Miljøstyrelsen 1997. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1997.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 1996.
Miljøstyrelsen 1998. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1998.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 1997.
Miljøstyrelsen 1999. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5 1999.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998.
Miljøstyrelsen 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 11 2000.
Bekæmpelsesmiddelstatistik 1999.
Stearman, G. K. and M. J. M. Wells 1997. “Leaching and runoff of simazine, 2,4-d, and bromide from nursery plots.” Journal of Soil and Water Conservation 52(2): 137-144.

2.3 Nuværende forbrug af pesticider

Anvendelsen af bekæmpelsesmidler mod sygdomme og skadedyr i planteskolekulturer er begrænset i udvalget af godkendte midler. Revurderingen i forbindelse med regeringens pesticidhandlingsplan fra 1986 medførte en kraftig reduktion i antallet at godkendte aktivstoffer, og dette har fået konsekvenser for mange kulturer indenfor gartneri og frugtavl. Dels er en række aktivstoffer forsvundet fra markedet, fordi de ikke blev søgt genregistreret på grund af utilstrækkelig dokumentationen, eller fordi firmaerne undlod at søge, fordi man vurderede at markedspotentialet ikke ville give dækning for omkostningerne. Af 180 stoffer til revurdering blev 56 godkendt, 21 godkendt på indskrænkede vilkår, 45 blev ikke ansøgt revurderet, 20 blev afvist pga. manglende dokumentation og 27 blev enten forbudt eller trukket tilbage af firmaet for at undgå et forbud (Anon 1997). For at kunne løse en række akutte problemer har erhvervet været nødsaget til at søge en række dispensationer for anvendelse at aktivstoffer, hvor der er indført brugsforbud. Miljøstyrelsen har givet flere dispensationer, men til begrænset anvendelse i forhold til det oprindeligt tilladte og kun for en begrænset periode. Hvis der ikke for en række anvendelsesområder ret hurtigt kommer alternativer, vil bekæmpelse fremover bliver vanskeliggjort eller umuligt.

For den del af planteskoleproduktionen, der foregår i væksthus, er det muligt at anvende de samme midler, som er tilladt til prydplanter i væksthus. For specialproduktioner som f.eks. frugttræer og frugtbuske er det tilladt at anvende de midler, der er godkendt til anvendelse i frugtavl. Derfor er en række af midlerne i Bilag C begrænset i anvendelsen til skadevoldere i planteskoleproduktion af de pågældende kulturer.

Der må konstateres, at kun få nye midlet udvikles og søges godkendt til det danske marked. Dette skyldes dels markedspotentialet, men måske også at de danske myndigheder ved vurderingen af plantebeskyttelsesmidlers økotoksikologiske og sundhedsmæssige effekter har mulighed for at anvende ”egne” sikkerhedsfaktorer.

En mulighed for at afhjælpe mangelsituationer er en såkaldt ”off-label” god-kendelse, d.v.s. godkendelse af et middel, der allerede er godkendt til andet formål. Det kan søges af avlere, brancheorganisationer, producentforeninger og lignende. Kravet er, at ansøgeren skal indlevere effektivitet- og eventuel restkoncentrationsdata for den ansøgte anvendelse. Hvis ansøgningen imødekommes, vil anvendelse ikke komme på etiketten, men det er ansøgerens forpligtigelse at informere brugere om de betingelser, der er knyttet til off-label anvendelsen. Firmaet, der producerer midlet, er alene ansvarlig for midlet kvalitet.

I bilag C er vist oversigter over svampe- og insektmidler, der er godkendt til anvendelse i frilandskulturer, samt hvilke skadevoldere godkendelsen omfatter.
Der er i øjeblikket ingen nye aktivstoffer under godkendelse til planteskolekulturer.

Litteratur
Anon, 1997. SP-rapport nr. 11. Pesticidanvendelse i dansk landbrug 1987-1996.
Brander, P.E. et. al. 1998.Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen. Beskrivelse af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% og et 0% scenarium indenfor havebrugets planteskoleproduktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |