Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Formål med spørgeundersøgelsen

I dette notat præsenteres resultaterne fra den empiriske del af projektet:Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Ind til nu har analyserne i regi af projektet omfattet diskussion af mulighederne for at gennemføre danske værdisætningsstudier på pesticidområdet, idet der er fokuseret på natur- og miljøeffekterne. Dette arbejde har omfattet en gennemgang af det naturvidenskabelige grundlag for beskrivelse af årsags-virkningssammenhænge, som værdisætningsstudier på pesticidområdet kunne baseres på, hvilke internationale værdisætningsstudier der er gennemført, samt hvilke metoder og hvilke effekter, der kunne tænkes inddraget i danske studier på området.

Projektets anden del omfatter en praktisk gennemførsel af et værdisætningsstudie. Målet med dette er at opnå praktisk erfaring med udførsel af værdisætningsstudier på pesticidområdet, samt herigennem at kvalificere relevante muligheder og problemer forbundet hermed. Dette gøres ved at afprøve et konkret forsøgs setup.

Konkret afprøves contingent ranking metoden til værdisætning af natureffekterne af tre forskellige strategier for etablering af sprøjtefri randzoner. Parallelt med værdisætningsstudiet analyseres et udvalg af respondenternes holdninger over for værdisætningsstudiet, idet der særligt fokuseres på, hvorvidt forhold, som er uforenelige med værdisætningsmetodens teorigrundlag (eksempelvis principiel modvilje mod værdisætning af natur) influerer på respondenternes besvarelser.

De enkelte faser i værdisætningsstudiet er vist herunder. Det skal bemærkes, at den præcise arbejdsgang til dels er afhængig af valget af værdisætningsmetode, hvorfor den ikke direkte kan overføres til andre typer af værdisætningsstudier.

A.	Beskrivelse af referencesituationen omfattende relevante miljø - og naturparametre samt økonomisk reference.
B.	Fastlæggelse og beskrivelse af scenarier og deres natur- og miljøeffekter, samt de økonomiske omkostninger forbundet med gennemførsel af scenarierne.
C.	Udarbejdelse af spørgeskemaer samt afprøvning af disse ved fokusgruppeinterview.
D.	Gennemførsel af spørgeundersøgelser i fuld skala.
E.	Deskriptiv analyse.
F.	Modelopstilling og estimering af betalingsvilje/præferencer for de enkelte naturgoder.
G.	Kvalitative interviews med henblik på at afdække respondenternes opfattelse af spørgsmålenes præmisser.
H.	Cost-Benefit analyse; Evaluering af de forskellige strategier og kvantificering af de samfundsøkonomiske gevinster ved scenarierne sammenholdt med de samfundsøkonomiske omkostninger.
I.	Konklusioner på de empiriske analyser.

Som det fremgår opstilles indledningsvis et integreret scenariesystem, hvor der med udgangspunkt i en række strategier for drift af randzone og mark foretages en præsentation af det resulterende naturindhold. På grundlag heraf foretages en økonomisk analyse af omkostningerne ved de forskellige strategier, ligesom deres effekt på flora og fauna.

Resultaterne fra scenarieanalyserne præsenteres i et spørgemateriale, som derefter indgår i spørgeundersøgelsen. I spørgematerialet kan både tekst, tabeller, billeder mv. anvendes, og designet af spørgematerialet afprøves i et antal fokusgrupper og bliver tilrettet successivt. Herefter gennemføres fuldskala undersøgelsen på det ønskede antal respondenter, idet scenarierne præsenteres ved personinterview, hvor hver enkelt respondent bedes udtrykke deres præferencer for de enkelte scenarier gennem en kvalitativ rangordning: hvad er ”bedst”, hvad er ”næstbedst”, osv. Herved tilvejebringes projektets primære datamateriale, som danner grundlaget for de kvantitative (økonometriske) analyser af respondenternes betalingsvilje. Resultaterne herfra kan derefter anvendes til sammenligning af scenariernes gevinster og omkostninger (cost-benefit analyser).

I dette notat præsenteres resultaterne fra spørgeundersøgelsen i form af en deskriptiv analyse af data. Der indledes med en kort præsentation af spørgematerialet samt gennemførslen af undersøgelsen, hvorefter den deskriptive analysen følger. Endvidere diskuteres valg af model for estimering af betalingsvilje/præferencer for de enkelte naturgoder på grundlag af interviewundersøgelserne, og den videre gang i de kvantitative analyser præsenteres.