Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Spørgematerialet

Det primære formål med spørgematerialet er, at få respondenternes rangordning af fire former for landbrugsdrift (scenarier), idet de bedes om at rangordne de fire typer landbrugsdrift, således at nummer 1 er den landbrugsdrift, hvor natureffekterne står bedst mål med omkostningerne, og nummer 4 er den landbrugsdrift, hvor natureffekterne står dårligst mål med omkostningerne.

De fire scenarier omfatter:

Konventionelt dyrket vårbyg (reference) [benævnt K20]
Sprøjtefri randzone i konventionelt dyrket vårbyg [benævnt M2]
Sprøjtefri randzone med udlæg af urter i konventionelt dyrket vårbyg [benævnt L18]
Sprøjtefri randzone med udlæg af urter i ekstensivt dyrket vårbyg [benævnt P7]

Som mål for omkostningerne ved scenarierne anvendes brødprisen i form af den procentvise stigning i prisen på brød, som nettop opvejer omkostningerne ved at gennemføre de enkelte scenarier. Natureffekterne tænkes således betalt over husholdningsbudgettet. Intervieweren har som støtte til denne information mulighed for at oplyse, hvor meget den procentvise stigning vil være omregnet til kroner for et brød på 15 kr.

Det naturvidenskabelig grundlag for spørgeskemaundersøgelsen omfatter seks forskellige scenarier med forskellig forvaltning i en model bygmarks randzone (0-20m) og i resten af marken udarbejdet på grundlag af forsøgsdesign i Hald & Lund (1994). De seks scenarier omfattede konventionel produktion over hele marken, en konventionel og en ekstensiv mark med to forskellige markkantdrift, sprøjtefri og sprøjtefri i kombination med udlæg af kultururter, og en økologisk kornmark som de så ud i 1980’erne. Den ekstensive mark blev dyrket med en forvaltning om et udbytte på 85 % af udbyttet i den konventionelle mark. Model marken var i alt 11,5 ha med 1,5 ha 20 m bred randzone. For hver scenarie blev der beregnet i alt seks forskellige indikatorer for plante-, insekt- og fuglelivet i marken, således at randzone og mark blev beregnet hver for sig. Beregningerne blev foretaget på grundlag af en række forskellige undersøgelser (Hald et al., 1988; Hald & Elmegaard, 1989; Hald & Reddersen, 1990; Hald, 1994; Hald et al. 1994; Hald & Lund, 1994; Hald, 1999a & b; Reddersen, 1997). For de vilde planters (ukrudt) vedkommende var det antal planter, antal arter og tørstof pr. areal enhed. For insekternes vedkommende var det antal fugleføde emner ekskl. bladlus på korn og biomasse ekskl. bladlus på korn, collemboler, mider og trips pr. areal enhed.

Til det videre arbejde med spørgeskema undersøgelse blev det besluttet kun at anvende fire af de seks scenarier. Det økologiske scenarie og scenariet med sprøjtefri randzone i ekstensiv dyrket mark blev derfor valgt fra. Det skal understreges, at de data, som de naturvidenskabelige undersøgelser bygger på, alle er indhentet under forholdsvis gunstige forhold med hensyn til naturindholdet. Det vil sige på veldrænede jorde med en afgrøde, hvor der ikke gjort yderlige tiltag for at reducere de vilde planter og med en randzone, der ligger syd eller vest for et evt. hegn. Det betyder, at de vilde planter har haft mulighed for at udfolde sig, men også er holdt i ave af en afgrøde. Resultaterne er derfor gældende ved udlæg mod generelt tørre naturarealer som hede, overdrev, stengærde, jorddige og vejkanter, medens de ikke umiddelbart kan overføres til sprøjtefri randzoner langs fugtige biotoper som f.eks. vandløb, hvor vækstpotentialet er større. Desuden erresultaterne knyttet til omlægning af pesticidbehandlet landbrugsjord til sprøjtefri randzoner. Som følge af, at der typisk ikke kan forventet fuld reversibilitet for så vidt angår natureffekterne, kan resultaterne heller ikke umiddelbart anvendes til vurderinger af effekterne på en konkret mark, men er mere et udtryk for generel effekt ved gunstig placering, som omtalt ovenfor. Disse begrænsninger for den generelle gyldighed af de naturvidenskabelige effekter har betydning for hele undersøgelsen og knytter sig derfor også til de økonomisk resultater af værdisætningsstudiet.

I tidligere undersøgelser har det primære fokus været på natureffekterne beskrevet ved ændringen i planter og insekter af relevans som fuglefødeemner. I Hald (2002) er disse resultater viderebearbejdet til at belyse driftsændringernes betydning for dødeligheden hos agerhønsekyllinger (mortalitetsraten) inden for de første 6 leveuger ud fra relationer mellem fugleføde og dødelighed i Potts (1986). I spørgematerialet indgår fire af de oprindelige 6 scenarier og antal vilde pla nter (stk/m2) og overlevelse for agerhønsekyllinger (procent) anvendes som naturindikatorer. Hele analysen er beskrevet i Hald (2002). De tilsvarende økonomiske konsekvenser er beregnet i Schou (2002).

Både betalingsmåden og naturindikatorerne blev ændret i forbindelse med fokusgruppeinterviewene. Oprindeligt blev prisen på mel anvendt som betalingsmåde, men denne gav anledning til usikkerhed for respondenterne, primært fordi mel både er et forbrugsgode samt indgår i en række produkter. Derfor blev betalingsmåden ændret til prisen på brød, idet brød i mindre grad indgår i andre produkter. Vedrørende naturindikatorerne blev der oprindeligt anvendt fire, hvor de to endelige (antal vilde planter og overlevelse for agerhønsekyllinger) var suppleret med antal arter af vilde planter og mængde insekt-fuglefødeemner. Endvidere blev naturindikatorerne præsenteret ved både gennemsnit og gennemsnit minus spredningen. Laveste variationsniveau blev brugt som usikkerhedsmål for på en anskuelig måde at indikere risiko for at betale for tilfælde hvor natureffekten udeblev. Fokusgruppeinterviewene viste, at det primært var gennemsnitsværdierne, der blev brugt ved vurderingerne. Ligeledes skabte antallet af indikatorer usikkerhed, bl.a. om deres indbyrdes fortolkning, hvorfor formatet med to naturindikatorer præsenteret ved gennemsnitsværdier blev valgt. Der blev endvidere efterspurgt en mere omfattende beskrivelse af den historiske udvikling i de valgte naturindikatorer til brug for referencegrundlag, hvorfor rangordningen blev introduceret med en omtale heraf.

Et væsentligt gennemgående spørgsmål var, hvorvidt ændret pesticidanvendelse skulle præsenteres som årsagsfaktor for natureffekterne. Overvejelsen skyldes en formodning om, at omtale af pesticider ville fjerne fokus fra natureffekterne, idet en række undersøgelser har vist, at pesticider opfattes som et problematisk produktionsinput og derfor ikke vurderes på grundlag af risikoafvejning men snarere en absolutte holdning (Schou et al. 2002). Derfor blev det valgt ikke at præsentere årsagerne til effekterne ved de forskellige former for landbrugspraksis. I stedet blev rangordningen suppleret med et efterfølgende spørgsmål med henblik på at afdække i hvilket omfang betalingsviljen blev påvirket, såfremt det blev oplyst at effekterne skyldes ophør med anvendelse af pesticider. Scenarierne blev i stedet nummeret randomiseret med betegnelserne: K20, M2, L18 og P7.

Også præsentationsformatet blev testet i fokusgrupperne. Først anvendtes fire kort, som hver repræsenterede et scenarie, idet der både blev anvendt rene tekstkort og tekst kombineret med en graf. Dette gav ikke det ønskede overblik, idet muligheden for at kombinere rangordningen af kortene og dermed give en visuel opfattelse ikke blev benyttet. I stedet blev alle fire scenarier præsenteret i en samlet tabel, hvilket var et gennemgående forslag fra respondenterne.