| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Profiler

Datamaterialet rummer svar som forekommer sammenhængende (konsistente) udfra de præmisser, vi har lagt bag undersøgelsen, og det rummer den modsatte type svar. For begge slags svar er det interessant at undersøge rationalerne bag. Som udgangspunkt for udvælgelsen af interviewpersoner har vi valgt at trække fem profiler ud af materialet. Alle profilerne er begrænset til dem der har sagt ja til at de måtte kontaktes af forskerne. Navngivningen af profilerne skal ikke tages for andet end en arbejdstitel.

Konventionel (266:22:7)⁷

Der er en gruppe personer, som er positive overfor det eksisterende konventionelle landbrug, udtrykt ved at de vælger scenariet for uændret landbrugsdrift som 1. prioritet, og som også siger ”nej” til at betale en (høj) pris for at undgå pesticider.

Denne gruppe viser sig at bestå af 7 personer i alt, hvoraf de 6 er mænd. Den ene kvinde er en 65 årig selvstændig (i kategorien landbrug/gartneri/fiskeri). Gruppen er endvidere karakteriseret ved at bo langt fra storbyerne (Græsted/Gilleleje kommune, Varde kommune, Maribo kommune, Silkeborg kommune, Sundsøre kommune (i Viborg Amt), 2 i Hjørring kommune) og at alle mændene, på nær en, aldrig eller meget sjældent foretager husstandens indkøb.

Det skal bemærkes at udvides denne profil med dem som har sagt nej til at blive kontaktet af forskere, består gruppen af yderligere 15 personer, hvoraf de 6 er kvinder. Hverken bopæl eller indkøbsvaner er længere særligt karakteristiske. Det er dog bemærkelsesværdigt at så mange med denne svarkombination (uændret landbrugsdrift og ”nej” til at ville betale en merpris på 52 % på brødet for helt at være fri for pesticider) siger nej til at ville kontaktes af en forsker.

Pesticidfølsom (266:5:5)

Blandt de som har prioriteret scenariet med den eksisterende konventionelle landbrugsdrift som nummer 1, altså som den landbrugsdrift der står bedst mål med omkostningerne, findes der også personer som siger ”ja” til at betale en merpris på 52 procent for helt at undgå pesticider i kornproduktionen. En umiddelbar forklaring indenfor de præmisser, der ligger til grund for værdisætningsstudiet, må være at disse mennesker, idet de bliver gjort opmærksom på at årsagen til forskellene i biodiversitet i de fire scenarier er pesticider, ændrer værdisætning. Dermed tillægges pesticiderne en meget stor negativ betydning og biodiversitet en meget lille betydning.

Der er fem personer, som har svaret denne kombination (og som vil kontaktes af forskerne). Om gruppen gælder at 4 ud af de 5 er uenige i (evt. meget uenige i) at dansk landbrug drives miljø - og naturmæssigt forsvarligt. De samme 4 er enige i at landbruget bør omlægges til økologisk produktion. Gruppen er karakteriseret af lavt uddannelsesniveau og lavt indkomstniveau.

Naturvenlig(266:49:41)

En anden forventelig gruppe er dem som giver udtryk for en høj betalingsvillighed, udtrykt ved at det dyreste scenarie er prioriteret nr. 1, og som endvidere siger ”ja” til at ville betale en merpris på 52 % for brødet for helt at være fri for pesticider. Gruppen består af 41 personer (inkluderes dem som ikke vil kontaktes stiger gruppen kun med 8 personer).

Biodiversitet vigtigere end pesticider (266:7:7)

En mere speciel gruppe udgør de personer, som giver udtryk for den højeste betalingsvillighed i rangordningen (udtrykt ved det dyreste scenarie som 1. prioritet) og som samtidig siger ”nej” til at ville betale en merpris på 52 % for brødet for helt at være fri for pesticider. Tolket indenfor værdisætningsstudiets præmisser betyder det, at vi her har med personer at gøre, som interesserer sig mere for biodiversitet end for pesticider.
Gruppen består af 7 personer, hvoraf de 6 er kvinder. 5 af de 7 mener ikke at dansk landbrug er natur- og miljømæssigt forsvarligt. De 4 af disse mener endvidere ikke at der skal omlægges til økologi. Der er ingen yderligere fællestræk ved gruppen.

Ikke foretaget rangordning (266:14:9)

Nogle personer har ikke foretaget rangordningen (svaret ”ved ikke” til rangordningen). Det er kun 2 af disse der svarer, at de ikke ønsker at foretage randordningen. Disse har vi derfor fravalgt at undersøge nærmere. (De 2 personer ønsker endvidere ikke at blive kontaktet af forskerne, så vi har ikke muligheden for at interviewe dem). Der er 9 personer som har svaret, ”jeg kan ikke forholde mig til valgmulighederne”, som svar på hvorfor de ikke foretog rangordningen. Heraf er de 8 mænd. 6 af de 9 mener at dansk landbrug er forsvarligt natur- og miljømæssigt, og 7 af de 9 ønsker ikke omlægning til økologisk jordbrug. Dvs. at det overvejende er en gruppe af personer med sympati for det konventionelle landbrug. De er langt overvejende bosat uden for de store byer (Roskilde kommune, Dianalund kommune, 4 i Holbæk kommune, 2 i Maribo og 1 i Kerteminde kommune). Udvides gruppen med dem som ikke ønsker at blive kontaktet af forskere, tilføjes 3 kvinder med ringe uddannelse og lav indkomst (2 pensionister plus en ufaglært arbejder). De har svaret ”ved ikke” til det meste.

Vi har endvidere interesseret os for om der kunne ses nogle karakteristika for de personer, som ikke anser kornmarker for natur og/eller for hvem kornmarker ikke har betydning for deres naturoplevelser (personer som har svaret ”enige”/”meget enig” til spørgsmål 6 og ”uenige”/”meget uenig” til spørgsmål 7 i de generelle spørgsmål). Hvis der var noget karakteristisk for deres øvrige svarafgivelse eller hvis de skilte sig ud som gruppe på demografiske parametre, ville de være interessante som en 6. profil. Men vi fandt ingen klare karakteristika.

⁷ (samlet antal respondenteri Gallupundersøgelsen: antal respondenter i den aktuelle profil : antal respondenter i den aktuelle profil, der vil kontaktes af forsker)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |