| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Om de udvalgte interviewpersoner

Der er valgt én fra hver af ovenstående profiler, sådan at de tilsammen repræsenterer en stor variation i geografisk beliggenhed, alder, køn, familiestatus, indkomst og erhverv. Beskrivelsen nedenfor bygger på personernes svar til Gallup og de kategorier, som Gallup opererer med.

Konventionel
Mand, 62 år, Hjørring (bymidten). Husstanden består af 2 personer. Manden har en lang videregående uddannelse, er selvstændig i kategorien i øvrigt (ikke primær erhverv, ikke detailhandel og håndværk). Han har en høj indkomst og konen (husstandens anden beboer) har ingen indkomst. Han foretager sjældent husstandens indkøb.

Pesticidfølsom
Kvinde, 33 år, Næstved (uden for byen). Husstanden består af 2 personer. Hun har en erhvervsuddannelse og er studerende/elev. Hendes indkomst er lav og husstandens indkomst er lav. Hun foretager alle husstandens indkøb.

Naturvenlig
Mand, 31 år, Ebletoft (landsbyen Boeslum). Husstanden består af 2 personer. Han har afsluttet folkeskolen og er selvstændig i kategorien iøvrigt (ikke primær erhverv, ikke detailhandel og håndværk). Han har en høj indkomst og husstandens anden beboer har en lav indkomst. De deles om husstandens indkøb.

Biodiversitet vigtigere end pesticider
Kvinde, 41 år, Valby. Husstanden består af 6 personer, heraf 3 børn under 15 år. Hun har en lang videregående uddannelse og er funktionær (i kategorien højere). Hendes indkomst er høj og husstandens samlede indkomst er ca. dobbelt så stor som hendes. Hun foretager sjældent husstandens indkøb.

Ikke foretaget rangordning
Mand, 33, Dianalund (på landet). Husstanden består af 4 personer, heraf 2 børn under 15 år. Han har en erhvervsuddannelse og er faglært arbejder. Hans indkomst er mellem og husstandens samlede indkomst er mellem. Han foretager sjældent husstandens indkøb.

Evaluering af udvalgte interviewpersoner

De fem udvalgte blev kontaktet og interviewet successivt bestemt af interviewerens logistikke overvejelser (geografi, transport og tid). De fire først kontaktede sagde alle ja uden betænkeligheder. Det var tilfældigvis personen fra profilen ”konventionel”, som blev kontaktet sidst. Det viste sig, at denne person ikke ønskede at medvirke og heller ikke den person, som var det næstbedste valg fra gruppen. Den tredje bedste fra gruppen indviljede i at medvirke:

Kvinde, 65 år, Sundsøre kommune (i Viborg amt). Husstanden består af to personer. Kvinden har afsluttet folkeskolens 7. kl og er selvstændig erhvervsdrivende i kategorien fiskeri, gartneri, landbrug. Hun har lav indkomst og husstandens indkomst er lav. De deles om husstandens indkøb.

Det var ubetænksomt at kontakte ”den konventionelle” sidst, idet man kunne have forudset, at det muligvis ville være sværere at få ”den konventionelle” til at deltage i et interview med en medarbejder fra Danmarks Miljøundersøgelser omhandlende natur og landbrug. Der er allerede en langt større andel fra denne gruppe, som har sagt nej til at blive kontaktet af en forsker, i sammenligning med de andre profiler: 68% mod henholdsvis 0% (pesticidfølsom), 16% (naturvenlig), 0% (biodiversitet vigtigere end pesticider) og 36% (ikke foretaget rangordning). Et tilsvarende problem med skæv rekruttering til gruppesamtaler er rapporteret i Clark et al. (2000).

Problemet har ikke haft væsentlig indflydelse på kvaliteten af det samlede udvalg, som udover at repræsentere de fem profiler, er præget af: aldersspredning (31-65 år), dog med fire personer mellem 31 - 41 år, indkomstspredning, geografisk spredning og to familier med hjemmeboende børn (tre uden). ”Den konventionelle” er dog landmandskone, hvilket fra starten af var fravalgt, da landmænd udgør så lille en del af Danmarks befolkning, og kan forudses at have markante holdninger i forhold til det aktuelle emne.

Interviewguide

Alle interview er foretaget efter samme guide. Guiden er bygget op over temaerne holdninger og handlinger/erfaringer i relation til natur, holdninger og handlinger i relation til landbruget, holdninger og handlinger i relation til miljø og kommentarer til Gallupbesvarelsen i nævnte rækkefølge. Den fulde interviewguide kan ses som bilag 1. Der indledes med almindelig baggrundsinformation om interviewpersonen og herefter tages en samtale om emnerne natur, landbrug og miljø uden at inddrage, hvad interviewpersonen konkret svarede til Gallup undersøgelsen. Ideen hermed er at undgå at blive sporet ind i værdisætningsundersøgelsens tankegang fra starten af, men tværtimod at følge interviewpersonens tankegang. Senere vil personens konkrete besvarelse af Gallup undersøgelsen blive lagt på bordet og danne baggrund for den videre samtale. Hvert interview varede 1- 2 timer.

Respondenternes forhold til natur, fødevarer, landbrug og miljø

Interviewene handlede langt overvejende om forholdet til natur, fødevarer, landbrug og miljø i den interviewedes hverdagsliv. Da mennesker er forskellige – og da de udvalgte interviewede var tilstræbt forskellige – viste der sig naturligvis også at være meget forskellige relationer til emnerne blandt de interviewede.

Respondenterne, som der refereres til i det følgende, er henholdsvis en 41-årig kvinde med fire børn bosat i København med lederjob i det offentlige (storbykvinden), en 33-årig kvinde under uddannelse til klinist diætist, som bor til leje på en gård i provinsen (provinskvinde), en 31-årig mand med egen vognmandsvirksomhed bosat i provinsen og en 33-årig mand bosat i provinsen, håndværker og far til to børn. (her kommer en mere).

Natur er hos storbykvinden fortrinsvis noget man kigger på, når man er på ferie, og især i udlandet, på ski i Norge eller på sommerferie i Toscana. Villaens have er et uderum, havedyrkning/-pasning er en pligt, som bliver holdt på et minimum.

For håndværkeren og familiefaderen fylder natur en del i hverdagen og ferier. Han oplever og nyder la ndbrugslandskabet, når han i sin dagligdag kører i det. Han kigger på og værdsætter de vilde dyr (rådyr, fasaner og harer), som lever i området, og ville gerne bo tættere på skoven end han gør. I ferierne og fritid laver han ting med sine børn – spiller fodbold, fisker og snedkererer. Det at børnene roder med pinde og andet i haven og i skoven og at de lære at omgås værktøj prioriterer han højt og forbinder med livet på landet (i modsætning til livet i byen).

For manden på landet med egen virksomhed er natur ikke et emne, der som sådan kan tales om. Han er vokset op i en landsby, har arbejdet i landbruget og kører Danmark tyndt i kraft af sit erhverv. Så naturen er der, men ikke som noget han har i fokus eller dyrker. Han går f.eks. ikke op i sin have og ferier er til for at slappe af (typisk på charterrejse syd på). Naturen er landbrugets ressourcegrundlag og også noget som bliver påvirket af forureningen fra landbruget som erhverv og af hans eget erhverv.

For provinskvinden fylder naturen meget i hverdagen som afkobling og rekreativt rum. Hun cykler (som hverdagstransport) og løber – begge dele også for sundhedens skyld. Hun oplever turene i naturen som kontemplative, som frihed til at tænke sine egne tanker og indtrykkene (solopgang, dyr, årets gang etc.) som psykisk opladning. Hendes uddannelse (til klinisk diætist) er med til at få mad, natur og miljø til at være forholdsvis sammenhængende emner, hvorimod hun ikke har nogen viden om eller noget forhold til produktionen i landbruget. Hun bor dog til leje på en gård og har derigennem kendskab til en landmandsfamilies livsvilkår. Hun har medfølelse for deres trange kår, samtidig med at hun er uenig med dem i deres måde at drive landbrug på. Hun generaliserer sin forståelse for denne familie til hele erhvervet.

Mad og fødevarevalg bestemmes for både storbykvinden, håndværkeren/familiefaderen⁸ og manden med egen virksomhed stort set ikke af miljø-, natur- eller sundhedsovervejelser. Uagtet at de formodentlig spiser en meget forskellig kost, så er valget bestemt udfra hvad de har lyst til at spise, hvor lysten ikke er natur-, sundheds- eller miljøbestemt men snarere traditions- (eller anti-traditions-) og socialt bestemt, foruden at valget er bestemt af udvalget i butikkerne, de handler i.

Storbykvinden bliver momentant grebet af overvejelser om sine børns helbred og sundhed, f.eks. i en situation hvor den mindste træder frem i havedøren under interviewet med en stor pose vingummi i hånden. Hun er direkte imod økologisk jordbrug (herom senere). På trods af denne modstand er hun tilfreds med at børnene får økologisk mad hver dag i deres skole. Hun har endvidere registreret, at de små er mere syge end de store var (stor aldersforskel) og mener, at det måske har med en øget forekomst af inficerede fødevarer at gøre. Hun udtrykker altså usikkerhed om madens sikkerhed.

Ingen af de to mænd udtrykker bekymring omkring maden, men begge er påvirkede af deres koner/samlevere, hvor konen/kæresten til manden med egen virksomhed er mere til de økologiske varer end ham selv, og håndværkeren/familiefaderen er påvirket af sin kones fedt-aversion. Sidstnævnte familie går til svømning med en gruppe af andre familier, heriblandt en familie som handler med økologiske grønsager. De køber af og til grønsager af disse folk. Der er til gengæld ingen kobling mellem håndværkerens/familiefaderens interesse for de vilde dyr i området og hans store kendskab til hverdagen på forskellige landbrugsbedrifter og så hans fødevarevalg.

Interviewpersonernes relation til mad kan glimrende karakteriseres ved hjælp af Bente Halkiers typologi (Halkier 2001), hvor hun opererer med ’den bekymrede’ som indretter sit fødevarevalg efter de trusler han/hun opfatter at der er, ’den irriterede’ der lejlighedsvis reagerer og ’den pragmatiske’ som bruger usikkerheden om såvel trussel som løsning til at lade andre forhold drive valget.

De interviewedes holdninger til landbruget er gennemgående mindre kritiske end forventet. Alle (fire) mener at landbruget forurener og det er gylleproblemet, der nævnes som det primære.

Storbykvinden mener overhovedet ikke, at landbrugets forurening er væsentlig og derfor mener hun heller ikke at økologisk jordbrug er nogen løsning. Hun tænker i globale baner og mener at ulighedsproblematikken er langt vigtigere end detaljer ved landbruget.

Provinskvinden er meget kritisk overfor det konventionelle landbrug, men har samtidig stor forståelse for de problemer landmænd står overfor, og hun kan heller ikke se hvordan det, for hende at se, store gylleproblem skal løses.

Manden med egen virksomhed ser det som en naturlig konsekvens af en erhvervsvirksomhed, at der er forurening, og at det er fint – og led i udviklingen – at den reguleres og gøres mindre med tiden. Han oplever ikke forureningsproblemerne som overvældende. Miljø betyder noget i hans hverdag netop i relation til erhvervsvirksomheden, hvor han er underlagt nogle EU-restriktioner som løbende justeres.

Håndværkeren og familiefaderen skelner mellem de små landbrug, som ligger lige omkring hvor han bor, og så de større længere væk. Han mener ikke, at der er problemer med de små, men derimod hos de store, der har store koncentrationer af gylle. Han giver endvidere udtryk for risikoovervejelser i forbindelse med landbrugets brug af slam – giver anvendelsen et fremtidigt grundvandsforureningsproblem?

Provinskvinden under uddannelse er som sagt den eneste af de interviewede, der tænker miljø i relation til mange aspekter af hverdagslivet: kemikalier i rengøringsmidler, tilsætningsstoffer i mad, affaldssortering og bilkørsel.

Reaktion på Gallup-spørgeundersøgelsen

De interviewede kan godt huske situationen, hvor de blev interviewet af en person fra Gallup, og fire af de fem kan huske, at der var en seance i interviewet, der handlede om natur og landbrug. Ingen af de interviewede er i stand til at gengive, hvad det handlede om. Den mest oplyste (hvad fødevare, natur og miljø angår) af de interviewede, sagde uopfordret, at der var for meget baggrundsinformation, og at det i hvert fald ingen forskel gjorde, for hun kunne ikke kapere det i situationen. Ingen af de interviewede har gjort sig nogen tanker i interviewsituationen om hvad ændringerne i landbrugsdriften handler om eller kunne handle om. Dvs. at det efterfølgende spørgsmål om betalingsviljen for at undgå pesticider reelt er ny information.

Den interviewede, som ikke har foretaget rangordningen, er formodentlig ikke i stand til at overskue skemaet med valgmuligheder. Han virkede som om han gav op overfor det, da vi kom til det i interviewet. Der er intet i interviewet, der peger på andre forklaringer, da manden i øvrigt virkede meget imødekommende og interesseret og fint kunne forholde sig til alle de andre spørgsmål.

De øvrige interviewede har alle angivet, at de godt kunne finde ud af at lave rangordningen, hvilket er i overensstemmelse med indtrykkene fra interviewene: spørgsmålene har ikke været opfattet som uoverkommelige eller umulige.

En af de interviewede har følt sig vældig negativt provokeret af at det næste emne efter værdisætningsspørgsmålene handlede om cigaretmærker.

To af de interviewede har på baggrund af den forudgående samtale om natur, mad, landbrug og miljø og især deres egne handlinger ønsket at ændre deres svarafgivelse.

Begrebet biodiversitet indgår ikke i spørgematerialet og begrebet nævnes heller ikke i nogen af interviewene. Begrebet må karakteriseres som et ekspertbegreb, som selv ikke den mest miljø -vidende af de interviewede benytter sig af.

Ingen af de interviewede har givet udtryk for en principiel modvilje mod at modstille naturkvaliteter med omkostnin ger, altså modvilje mod økonomisk værdisætning af natur. Sådan en modvilje er ellers dokumenteret i flere andre studier af contingent valuation studier (Clark et al. 2000, Vadnjal og O‘Connor 1994), men forskellen kan meget vel have med karakteren af det specifikke værdisætningsstudie at gøre. Clark et al. (2000) er inden på den slags overvejelser i sammenligningen med et studie af Brouwer et al. (1999). Studierne har samme kulturelle kontekst (UK), men benytter forskellige metoder. Studiet af Brouwer m.fl., som er tilknyttet et værdisætningstudie omhandlende et flodreguleringsprojekt i et naturområde, viser en stor tilslutning til at værdisætningsmetoder er en fornuftig måde at undersøge folks ønsker og prioriteringer⁹. Begge de to værdisætningsstudier, hvor der viser sig stor principiel modstand, er studier hvor et naturområde søges værdisat. Det er ikke overraskende at monetær værdisætning af et naturområde, ”vild natur”, møder større modstand end værdisætning af et flodreguleringsprojekt og igen at vores rangordningsstudie slet ingen principiel modstand møder, da det respondenten bliver bedt om at vælge imellem set fra respondentens side af allerede er markedsgjort.

Borger eller forbruger

Problematikken om hvorvidt respondenter forholder sig som forbruger eller borger er som nævnt tidligere kendt i relation til værdisætningsstudier, både teoretisk og empirisk, og den er også kendt fra andre typer undersøgelser (f.eks. Lassen et al. 2002). Samme distinktion går igen i enkeltpersoninterviewene.

Grundlæggende set kan de forskellige rangordninger altså ikke sammenlignes. De er afgivet på vidt forskellig baggrund. En af værdisætningsteoriens præmisser er imidlertid at respondenten skal forholde sig som forbruger (her hypotetisk forbruger) og vi har i designet af spørgeskemaet søgt at styre respondenten i denne retning. Alligevel må man konkludere at det ikke kan lade sig gøre at ”tvinge” respondenter til at svare i overensstemmelse med præmisserne. Den enkelte respondent svarer ikke engang konsistent som enten forbruger eller borger.

Sammenhæng mellem udtrykte holdninger og handlinger

Respondenterne i Gallupundersøgelsen svarer overvejende det man kan kalde politisk korrekt, jf. tabel 5.5 i hovedrapporten. Dvs. at hovedparten erklærer sig enige (eller meget enige) i følgende tre udsagn: at der skal bruges offentlige midler på miljø- og naturbeskyttelse, at de gerne vil betale mere for deres fødevarer, hvis det er til gavn for naturen, og at de dyrkede marker har stor betydning for deres naturoplevelser. Disse holdningsudsagn siger meget lidt eller intet om hvordan de faktisk handler. Et par eksempler:

Kvinden som er meget bevidst om sit fødevarevalg og om sundhed i bred forstand, ser kritisk på sine egne forbrugsvalg i dette lys. Hun har meget få penge (på SU) og vil gerne købe økologisk, men gør det kun i begrænset omfang. Derfor svarer hun –i et forsøg på at være ærlig – at den nuværende landbrugsdrift stemmer bedst overens med det hun kan betale. Da hun kort efter bliver spurgt om hun vil betale 52% mere for helt at undgå pesticider i kornet, siger hun ja – det er det hun ønsker. Hun springer altså fra at svare som forbruger til at svare som borger, og som forbruger ”dømmer” hun sig selv i forhold til sine idealer.

Manden med egen virksomhed afgiver den stik modsatte rangordning. Han prioriterer altså den dyreste model højest og så fremdeles. Han siger også ja til at ville betale 52% mere for at få kornet pesticidfrit. Denne mand køber (og spiser) væsentlig færre økologiske produkter end førnævnte kvinde. Dvs. at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem udtrykt betalingsvilje og faktiske handlinger. Hvert menneske svarer udfra sin kontekst og det der betyder noget for denne mand er, at prisen på fødevarer er ligegyldig. Han har råd til at betale, hvad det skal være. Han køber det han har lyst til og det han synes er kvalitet. Det er nogen gange økologisk, men langt fra altid. Hans kone trækker ham i retning af økologien og hans venner i landbruget den modsatte vej.

Enkeltpersoninterviewene viser altså, at relationen mellem holdning og handling er kompleks, og at man f.eks. ikke kan trække 20% eller 50% fra den udtrykte betalingsvilje og så nå frem til den reelle. Der er altså ingen simple sammenhæng mellem den udtrykte og den faktiske betalingsvilje, hvilket hænger sammen med om respondenten svarer som forbruger eller borger – og det kan endda skifte for den enkelte person indenfor en besvarelse. Det hænger endvidere sammen med at vi som mennesker ikke går rundt med en fælles målestok.

Konklusion

Resultaterne af det konkrete værdisætningsstudie for pesticider kan ikke tolkes som et egentlig udtryk for danskernes betalingsvilje for at reducere pesticidforbruget. Resultaterne fremstår som et konglomeret af betalingsvilje og politiske ønsker, af respondentens selvbillede og vurdering af egne handlinger.

Metodisk kan der konkluderes, at det i en spørgeskemaundersøgelse ikke er muligt at præsentere mere komplekst materiale end det her foreliggende. De fleste detaljer går allerede, som det foreligger, hen over hovedet på respondenterne, men de forstår hovedbudskabet: ”hvis vi betaler noget mere for vore fødevarer bliver der bedre forhold for planter og dyr” og de anerkender/respekterer denne sammenhæng. Accepten af undersøgelsen er ligeledes koblet til denne forståelse af hovedbudskabet: Det gode, der værdisættes, de positive effekter af reduceret pesticidanvendelse, opfattes som allerede markedsomsatte. Dvs. at man ikke automatisk kan forvente en lignende accept af den økonomiske værdisætningsmetode ved andre cases.

Metodisk kan der endvidere konkluderes, at det ikke er muligt at sikre sig præmissen betalingsvilje under budgetrestriktion, idet respondenterne uanset introduktionstekst svarer udfra deres eget univers og kontekst – det være sig som forbrugere eller borgere, og det være sig ud fra en kritisk indstilling til egne gerninger eller udfra idealiserede forestillinger om sig selv.

⁸ Det følgende gælder kun delvis for håndværkeren/familiefaderen, da det fremgår gentagne gange igennem interviewet, at hans kone er meget anti-fedt fikseret, og at det i et eller andet omfang er smittet af på både børn og mand. Men så vidt som det overhovedet kan kaldes et sundhedsperspektiv er det meget snævert og rummer f.eks. ikke motion (jeg spurgte eksplicit).

⁹ Det i nævnes i Brouwer et al. (1999), at det muligvis også kan have en betydning, at moderator i alle fokusgruppeinterviewene var en økonom.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |