Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Sammendrag og konklusion

I policysammenhænge kan det være af stor betydning, at udnytte resultaterne fra eksisterende studier til vurdering af potentielle benefits i nye områder. Denne form for overførsler kaldes ”benefit transfer”, og kan være et grundlag for beslutninger om naturforvaltningsprojekter og lignende.

Ved benefit transfer af resultater eller estimerede funktioner vil der som regel opstå en vis grad af overførselsfejl, sammenlignet med hvis der blev udført et originalt studie. Hvor store overførselsfejl som accepteres må afgøres indenfor hvert enkelt projekt, afhængigt af projektets omfang, betydning, omkostninger mv., og der kan ikke gives generelle retningslinjer.

Dette notat omfatter analyse af hvilke krav man bør kunne stille til de originale studier som det overføres fra; de såkaldte ”studieprojekter”, og til de projekter som det overføres til, de såkaldte policyprojekter, og til den kontekst disse projekter befinder sig under. Vi beskriver særlige problemer vi har fundet specielt med pesticidproblematikken af betydning for benefit transfer, beskriver hvordan et studieprojekt bør designes for at der siden skal kunne udføres benefit transfer, og vurderer om der er pesticidprojekter som det kan overføres fra.

Ud fra erfaringer fra litteraturen opstilles nogle generelle kriterier og krav til studieprojekter i forbindelse med benefit transfer:

Data skal være adækvate.
Metoderne og modelleringsteknikkerne skal være korrekte i den sammenhæng de anvendes.

Om data og metoder opfylder disse krav kan kontrolleres ved at anvende peer reviewede studier, som er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller bøger.

Endvidere gælder det, at det gode der værdisættes skal være entydigt og detaljeret beskrevet. Dvs. at væsentlige socioøkonomiske karakteristika ved området og miljøkvaliteten skal være beskrevet i et detaljeringsniveau så det ikke er tvivl om bl.a. hvilke miljøgoder der værdisættes (hvilke arter, hvilken skala, hvilke forudsætninger for tilstedeværelse etc.) og hvilke respondentgrupper der indgår. Dvs. At følgende forhold skal vær beskrevet:

miljøkvalitet, evt. ændringer heri, skala, evt. tidshorisont, substitutter,
andre områdekarakteristika af betydning hvis det er et stedsbundet gode der undersøges,
befolkningsforhold og respondentgrupper.

Selv om de tests der er udført i litteraturen ikke giver entydige anvisninger på hvilke metoder der er bedst til overførsel, anbefales det, at overføre benefit funktioner og ikke benefit resultater. Det skyldes, at overførsel af funktioner sikrer overførsel af så meget information som muligt om de nævnte forhold (miljøkvalitet, områdekarakteristika, socioøkonomiske forhold etc.) på en konsistent måde. Imidlertid kræver overførsel af benefit funktionen forholdsvis mange data om policyområdet (om områdekarakteristika, befolkningskarakteristika etc.) og er derfor mere tidkrævende end overførsel af benefitfunktionen, så valget af metode må vurderes ud fra projektets krav om ”sikre” resultater.

Erfaringerne fra litteraturen viser, at det er vigtigt, at konteksten for det udførte studieprojekt er være beskrevet så entydigt som muligt med hensyn til både forudsætninger, data og metoder for at projektet senere skal kunne indgå i benefit transfer til andre områder. Dette gælder specielt for de karakteristika som indgår i de estimerede benefit funktioner, hvis der skal foretages overførsel af funktioner.

Før man udfører benefit transfer er det med andre ord særdeles vigtigt, at vurdere om studie- og policyprojekterne kan siges at være inde for de samme kontekster eller om det er væsentlige forhold som tilsiger, at betalingsviljen og præferencerne vil være forskellige mellem områder eller over tid. Literaturen viser, at dette særlig gælder hvis der skal overføres mellem befolkningsgrupper, fx mellem lande, eller over tid. Her spiller socioøkonomiske forhold, politisk klima og kulturelle forhold som påvirker de præferencer som respondenterne udtrykker, en stor rolle. Varierer disse meget mellem områder eller over tid kan benefit transfer være behæftet med store fejl. Det er oplagt, at præferencerne overfor virkningerne af pesticidanvendelsen kan ændre sig over tid, fx på grund af opståede hændelser med påvirkning af grund- og overfladevand, eller ved oplysninger til offentligheden om særlige sundhedsaspekter. Tilsvarende er det oplagt, at præferencerne for rent vand, natur der ikke er påvirket af pesticider eller fødevarer produceret uden pestcider varierer mellem befolkningsgrupper og områder afhængig af bl.a. substitutter, indtægtsniveau etc.

I vores case, ”natureffekter af pesticidanvendelsen”, er det især svært at beskrive natureffekterne entydigt som kriterierne foreskriver. Problemet er, at den samme pesticidanvendelse kan give vidt forskellige effekter ved forskellige lokaliteter, og vil kunne variere med jordtyper, afgrøder, klima, dyrkningshistorie, naboarealer etc. I det omfang man kan tage udgangspunkt i natureffekter der er rimelig generelle, og som kan optræder med en stor sandsynlighed - og som kan beskrives med sandsynligheder – er det alligevel muligt at opstille årsags-virkningsforhold som kan anvendes i værdisætningsstudier. Dermed kan de også anvendes til benefit transfer, fordi effekterne ikke er bundet til et sted. Eksempler på denne form for effekter er et anslag for antallet af vilde planter, fuglefødeemner, sandsynligheden for at agerhønekyllinger vil overleve etc.

Lignende problemer vil også optræde ved værdisætning af andre former for effekter af pesticidanvendelse.

Anbefalinger fra litteraturen lægger op til, at rangordningsmetoder og andre metoder der indebærer valg og et højt informationsniveau er bedre egnet til benefit transfer end andre metoder. Det foreligger dog ikke entydige resultater, og tests af benefit transfer mellem både områder og populationer kan derfor give mere viden herom. Særlig overførsel mellem populationer har været problematiseret i litteraturen, og vi har derfor lagt op til at der kan udføres tests mellem populationer på baggrund af svarmaterialet fra det foreliggende pilotstudie.

Der er udført nogle få udenlandske studier der værdisætter ændringer i pesticidanvendelsen. Studierne omfatter hovedsageligt opgørelse af betalingsvilje for produkter der er behandlet/ikke behandlet med pesticider, men der findes også få eksempler på opgørelse af værdien ved ændret pesticidanvendelse på natur og miljø. Disse studier opfylder kravene om adækvate data og metoder idet de er videnskabeligt publicerede, men det er meget der tyder på, at de kontekster disse studier indgår i – f.eks. holdninger til produktkvalitet, til sundhed og natureffekter,kan være forskellige fra danske forhold med hensyn til befolkningens præferencer og holdninger. Det skyldes også, at de miljø forhold der er forbundet med effekter af pesticidtilførsel er forskellige – f.eks. er der forskelle i anvendelsen af grund- og overfladevand til drikkevand.

Der kan således ikke gives entydige anbefalinger på om benefit transfer er muligt eller forsvarligt, men spørgsmålet om forsvarligheden af benefit transfer fra udenlandske studier til danske forhold bør omhandle mere en blot en konstatering af om overførsel er teknisk mulig. Konteksten for studie - og policyprojekterne må også vurderes. For at komme videre i denne vurdering kan der anvendes tests for overførselsfejl når man overfører fra udenlandske studier til danske forhold. En form for test er at udføre det samme studie i to lande, og sammenligne de estimerede modeller og parameterværdierne er samstemmende. Sådanne tests kan foretages, men er endnu ikke foretaget på danske forhold.