Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Indledning

Benefit transfer indebærer at overføre resultater fra et værdisætningsstudie til andre områder end dem studiet har brugt som datagrundlag. Benefit transfer omfatter mange metoder, men går i princippet ud på at overføre værdier og anden information fra et studieområde hvor man har tilstrækkelige mængder data, til et ”policy-område” hvor man har lidt eller intet datamateriale (Rosenberger & Loomis, 2000).

Problemstillingen vedrørende benefit transfer er central idet ressourcebehovet ved at gennemføre værdisætningsstudier betyder, at det ikke er muligt at foretage disse i relation til alle påtænkte policyprojekter og -områder i en given beslutningssituation. Mange natur- og miljøprojekter er relativt små både når det gælder økonomiske benefits og omkostninger, f.eks. enkeltprojekter vedrørende ændret pesticidanvendelse i randzoner eller andre miljøvenlige driftsforanstaltninger. Det er derfor hverken praktisk eller økonomisk muligt at gennemføre værdisætningsstudier for alle relevante områder, specielt ikke af effekter der endnu ikke er indtruffet.. En eller anden form for benefit transfer og generalisering af resultaterne må derfor finde sted.

Selv om benefit transfer således er interessant ud fra et forvaltningsmæssigt synspunkt, diskuteres demange forudsætninger som generaliseringen nødvendigvis må basere sig på i forskermiljøet (jf. bl.a. Garrod & Willis 1999). Der er på langt nær enighed om at benefit transfer kan forsvares, og metoderne dertil diskuteres. Jo større forskelle der er mellem to områder når det gælder områdekarakteristika, miljøkvalitet, befolkningens karakteristika, institutioner (regulering og social organisering mv.) etc. desto større kan overførselsfejlene blive, dvs. den bias der er ved at overføre resultatet ved benefit transfer frem for at udføre et nyt studie (jf. Feather & Hellerstein, 1997).

Dette notat omfatter analyse af fordele og ulemper ved benefit transfer, da benefit transfer – trods problemerne - er en interessant mulighed også i nærværende projekt vedr. værdisætning af effekterne af ændret pesticidanvendelse. Benefit transfer kan udføres ved at overføre resultater fra andre beslægtede projekter, der enten omfatter effekter af pesticidanvendelse på natur, grundvand, sundhed etc., eller værdisætningsundersøgelser der opgør betalingsviljen for ændringer i biodiversitet/naturkvalitet, men hvor årsagen til ændringen ikke nødvendigvis er forbundet med pesticider. Omvendt skyldes interessen for benefit transfer i nærværende projekt også, at nye værdisætningsundersøgelser, fx pilotstudiet i nærværende projekt, bør udformes så resultaterne kan indgå i benefit transfer til nye områder/andre populationer.

Derfor er formålet med notatet tosidet – dels at introducere benefit transfer og de krav der kan stilles til et studie for at der kan udføres benefit transfer på baggrund af studiet, og dels at tage stilling til om der findes udenlandske studier vedrørende pesticider og/eller natureffekter som kan være interessante i forbindelse med benefit transfer i en dansk sammenhæng.
I notatet præsenteres hvordan forskellige former for resultatoverførsel evt. kan udføres i studier af effekterne af ændret pesticidanvendelse. Styrker og svagheder ved forskellige benefit transfer metoder belyses. Krav til hhv. studie og policy-projekter beskrives med henblik på at afgøre hvilken type projekter som kan anvendes til benefit transfer. Afslutningsvist diskuteres hvilke krav som bør være tilstede for at udføre benefit transfer på baggrund af vores studie.

Analysen af benefit transfer er delt i fem dele:

  • Generel introduktion til benefit transfer som metode (kapitel 2)
  • Beskrivelse af krav til studie – og policyprojekter (kapitel 3).
  • Litteraturstudie af benefit transfer anvendt i andre, beslægtede projekter. Opsamling på erfaringer og ”faldggruber” (kapitel 4).
  • Litteraturstudie af projekter der kan være relevante ifm benefit transfer og pesticidanvendelse.
  • Opstilling af konkrete krav til det udførte pilotprojekt (kapite l 5).