| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Benefit transfer – introduktion til metoden

Anvendelse af benefit transfer

Benefit transfer er særlig anvendt i miljøforvaltningen i USA. Fx anvender ”the US Water Council” , ”The US Department of Agriculture Forest Service”, det amerikanske EPA og NOAA (the US National Oceanic and Atmospheric Administration) benefit transfer i deres analyser og prioritering i forvaltningen af natur og miljø. I denne sammenhæng er der etableret en række databaser; eksempler er som nævnt den canadiske database EVRI og den australske database ENVALUE (for en beskrivelse, se evt. Barton, 1999c).

I Danmark er den økonomiske benefit transfer ikke anvendt i udstrakt grad; i hvert fald ikke i den stringente betydning af ordet, men overførsler af resultater fra et område til et andet anvendes i mange sammenhænge indenfor miljøadministrationen, fx i forbindelse med grundlaget for Vandmiljøplan II hvor effekterne af retablering af vådområder på udvaskningen af kvælstof samt udvaskningsberegninger i realiteten er baseret på forskellige former for overførsler fra studieområder til andre områder.

I forbindelse med Wilhjelmudvalgets arbejde blev benefit transfer dog anvendt i forbindelse af prissætning af skovrejsning ved Vollerup, hvor resultater fra Hasler et al (2002) og Dubgaard (upubliceret) blev anvendt. Mens resultaterne fra Hasler et al. (op cit.) husprisundersøgelse blev overført ved at overføre værdien som funktion af husprisen i policyområdet, blev estimaterne fra Dubgaards’ undersøgelse overført som enhedsværdi per ha skov. Benefit transfer blev også anvendt i opgørelser af de samfundsøkonomiske costs og benefits af Skjern Å projektet for Wilhjelmudvalget (Skov og naturstyrelsen).

De fleste udførte benefit transfer studier er udført med hensyn til at overføre resultater vedrørende betalingsvilje for rekreative værdier, dvs. ikke markeds-omsatte brugsværdier, der kan være nemmere og mere entydige at værdisætte end ikke-brugsværdier som fx biodiversitet og naturkvalitet. Det er derfor en ekstra udfordring at udføre benefit transfer på værdien af projekter som primært påvirker naturkvalitet og biodiversitetsspørgsmål, hvilket typisk er tilfældet for effekter af ændret pesticidanvendelse.

Benefit transfer -metoder

Benefit overførsel kan i princippet ske med forskellige metoder (jf. Bateman 2000, Navrud 2000, Rosenberger & Loomis 2000). Disse omfatter:

• overførsel af punktestimater,
  • simpel overførsel af estimater,
  • overførsel af estimater, men revideret under hensyn til indkomstforskelle,
  • overførsel af gennemsnitsestimater fra flere undersøgelser eller områder,
  • overførsel af estimater med anvendelse af ekspertviden,
• overførsel af funktioner
  • overførsel af benefitfunktioner,
  • overførsel med metaanalyse, der er en af de nyeste metoder til benefit transfer.

Det mindst ressourcekrævende er, at overføre enhedsestimater fra et område til et andet. Ved denne form for overførsel forudsættes at ændringen i nytten for et gennemsnitsindivid ved studieområdet svarer til den nytte et gennemsnitsindivid i policyområdet vil opleve (jf. Navrud, 2000). Fx overføres estimater for en rekreativ oplevelse per dag, eller betalingsvilje for et naturområde per ha etc. Aggregeringen kan være problematisk, i det man forudsætter konstant nytte, mens denne, jf. økonomisk teori, kan forventes at være marginalt aftagende, men dette er ikke kun et problem i forbindelse med benefit transfer

Der kan også foretages overførsel af tilpassede enhedsværdier; enten ved overførsel under hensyn til forventede forskelle mellem områderne og under hensyn til viden om policyområdet etc. Disse justeringer bygger på ekspertviden om forskelle i miljøkvalitet, men også forskelle i socioøkonomiske karakteristika, og substitutionsmuligheder der kan variere mellem områderne (Jf Pearce et al, udateret).

I praksis ses der ofte at enhedsværdier overføres i tilpasset eller original form, jf fx Wilhjelmudvalget 2001. De nævnte databaser (EVRI og ENVALUE) har tidligere haft procedurer, hvormed man kunne downloade benefitestimater for forskellige goder til brug for forvaltningen af disse. Dog blev der i de fleste tilfælde advaret mod direkte overførsel. At denne form for overførsler af estimerede enhedsværdier kan være behæftet med store problemer er ganske indlysende. Navrud (2000) påpeger flere årsager, bl.a. at individernes indkomst, uddannelse, religion, etnicitet og andre socio-økonomiske kendetegn kan være væsensforskellige for to områder, men også over tid og mellem populationer indenfor et afgrænset område. Endvidere kan rekreative eller naturmæssige kvaliteter ved områderne være meget forskellige. For rekreativ anvendelse kan dette problem være stort, og overførsel af ikke-brugsværdier for vanskeligt kvantificerbare goder som fx biodiversitet og naturkvalitet kan være behæftet med endnu større problemer.

Overførsel af enheds- og gennemsnitsestimater kan således ikke anbefales ud fra et videnskabeligt grundlag (Desvougses et al 1992, Brouwer 2000), da det medfører at man kun overfører en lille del af den information studieprojektet omfatter. Overførsler der suppleres med viden og evt. justeringer af benefitestimaterne på baggrund af bl.a. karakteristika ved studieområdet kan være mindre problematisk, idet forskerens og administratorens ekspertviden om fx disse karakteristika inddrages og afvejes. Metoden er anvendt i bl.a. Walsh et al (1992) og Garrod & Willis (1994).

Benefit transfer ved overførsel af funktionen foretages normalt ved, at hele funktionen overføres. Dette er den anbefalede metode, der indebærer, at der sker overførsel af mere information end ved overførsel af enhedsværdierne, og at denne information udnyttes systematisk. Metoden kræver dog, at der findes ensartede projekter udført ved andre lokaliteter, og at der er tilgængelige data i policyområdet vedr. fx huspriser, indkomster, gennemsnitlige rejseomkostninger der kan anvendes i forbindelse med den overførte benefitfunktion (jf. Smith et al, 1999).Funktion (1) illustrerer informationsbehovet. Betalingsviljen (WTP) for husholdning i for en ændring fra den oprindelige miljøtilstand Q0 til en ny og forbedret miljøtilstand Q1 kan beskrives med følgende funktion:

(1) WTPi = f (Q1 - Q0, P_ei, P_subi , S_i)

P_ei angiver prisen for den oprindelige miljøtilstand (”miljøgodet”) , P_subi prisen for at anvende substitut for dette miljøgode, mens S_i er socioøkonomiske karakteristika for husholdning i (jf Pearce et al, udateret). Benefit transfer kan udføres i tre trin: Først skal der findes studier hvor efterspørgselsforholdet (betalingsviljen, WTP) er estimeret for den oprindelige miljøtilstand, og for ændringen i denne (Q1). Dernæst skal der bestemmes værdier for P_ei, P_subi og S_i ved det nye område, og den geografiske afgrænsning af det område hvor ændringerne i miljøkvalitet findere sted skal defineres. Information til disse beregninger kan komme fra et studieområde eller flere, fx ved at anvende variansen på estimaterne fra de udførte studieprojekter.

Loomis (1992) har fx udført benefit transfer fra et rejseomkostningsstudie, hvor data fra det nye område omfattende bl.a. rejseomkostninger, omkostninger og kvalitet for rejsemål i det nye område, gennemsnitsindkomst i området, samt et estimat for kvaliteten af det nye område. Sammen med de estimerede parametre fra modellen fra studieområdet kan disse data anvendes til at estimere værdien af det nye område, med den samme funktion som er estimeret i studieområdet. Det hører med til vurderingen af hensigtsmæssigheden af benefit transfer at vurdere om denne indsamling af data og bearbejdning af dem står mål med den usikkerhed der ved benefit transfer, eller om der skal udføres en helt ny undersøgelse.

Overførselsfejl og usikkerhed ved overførsel af hele benefit funktionen er testet af Bateman et al 1995, Downing og Ozuna 1996, Loomis 1992, Loomis m.fl. 1995 og Parson og Kealy 1994. Vi vender tilbage til disse studier i kapitel 4.

Metaanalyse er en metode der omfatter en række statistiske metoder til at sammenfatte resultater fra eksisterende studier for herigennem at udlede ny viden. Metoden er således baseret på statistisk analyse af resultaterne fra en samling empiriske undersøgelser, fx regressionsanalyse (Walsh et al 1992). Hvis modelspecifikationen omfatter de relevante forklarende variable i en model med en passende funktionel form kan forskelle i benefits mellem områder forklares med forskelle i de forklarende variable. Metaanalysen stiller derfor krav til at der skal være udført en række studieprojekter, som bygger på den samme metode.

Iht. Rosenberger & Loomis (2000) har metaanalyse en række fordele frem for andre metoder. For det første udnytter metaanalyse resultaterne fra et stort antal studier, man har mulighed for at kontrollere for metodiske forskelle mellem studieprojekterne, det er muligt at sætte den afhængige variabel på niveauer specifikke for ”policyområdet”, og på denne måde kan forskeren tage hensyn til forskelle mellem policy - og studieområderne. Meta -analysens potentiale ligger således i at den kan gøre det nemmere at overføre estimater ved at indsætte estimater for det nye områder i den etablerede benefit-funktion. Desuden kan meta-analysen indikere hvilke faktorer, som er væsentlige at tage stilling til ved design af nye empiriske analyser.

Iht Barton (1999c) er fordelen knap så indlysende, i det metaanalysen kræver at der er udført en række tilsvarende undersøgelser, flere end hvis der udføres benefit transfer af benefitfunktionen, og ifølge Barton (1999c) er dette sjældent tilfælde.

Hvornår bør benefit transfer vælges?

Valget mellem at udføre et egentligt værdisætningsstudie og en benefit transfer må i princippet afgøres ved at sammenligne de omkostninger der er ved at udføre et primærstudie i de områder der er policy-relevante. Bl.a. Barton (1999c) understreger behovet for at opgøre de marginale omkostninger - og gevinster ved transfer frem for originale studier. Ikke mindst er det vigtigt at forsøge at opgøre den risiko man er villig til at løbe ved at udføre en benefit transfer, inklusive mulighederne for at reducere risici for overførselsfejl etc. , specielt når det gælder større projekter, Jo mindre projektet er, desto større risiko for ”fejlskøn” kan man være villig til at løbe.

Dels kan man teste overførsel af resultater på tværs af områder/lokaliteter, og dels kan der testes på tværs af populationer (jf. bl.a. Morrison et al, 1998). Hvis benefit transfer er gyldig - og værdisætningen af godet dermed er uafhængig af den kontekst man undersøger for (populationer, områder) - skal en nul hypotese om éns resultater på tværs af områder eller populationer ikke kunne afvises.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |