Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Kriterier for benefit transfer fra litteraturen

Ud fra kriterier i Desvougses et al(1992) , Boyle & Bergstrom (1992), Desvougses et al (1998) og Brouwer (2000) kan der opstilles følgende generelle krav til studieprojekterne for at de skal være egnede til overførsel af resultater fra et studie eller område til et andet¹⁰, som udgangspunkt for benefit transfer:

1.	Der skal stilles krav til videnskabelighed i teori og metode i studieprojekterne, dvs. der skal anvendes adækvate data, korrekte metoder og modelleringsteknikker i de studier som benefitestimaterne udledes fra. Forskelle fx i spørgeteknik mv. kan give bias. Dvs. at studieprojekter skal være af solid standard mht. data, økonomiske og empiriske metoder. Dette kan fx sikres gennem kun at anvende studier der er publiceret i videnskabelige tidsskrifter eller bogserier med peer review.
2.	Betalingsvilligheden skal beskrives som funktion af forklarende variable der er relevante, både i studieprojektet og i policy-projektet.
3.	Miljøkvalitet og andre karakteristika ved studieområdet skal beskrives. Miljøgode og miljøservice skal være defineret entydigt med hensyn til bl.a. hvilke benefits det repræsenterer for forskellige mennesker. For at en benefit transfer skal være gennemskuelig og entydig, fx for at undgå at opgøre værdier to gange (”double counting”), skal de forskellige benefits identificeres, og miljøkvaliteten i referencescenario så vel som policyscenarier skal beskrives systematisk.
4.	Population, præferencer, markeder, ejendomsrettigheder etc. skal så vidt muligt også beskrives entydigt. Som nævnt kan forskellige benefits sædvanligvis tilskrives forskellige grupper af mennesker, dvs. at det samme gode kan måske repræsentere forskellige værdier for forskellige mennesker.
5.	Brugere og interessenter skal involveres ved at spørge mennesker som påvirkes af ændringer i miljøgodet med spørgsmål om værdi af ændringen, og beskriv dem. Interessenter involveres i evt. aggregering, for at undersøge evt. marginalt aftagende værdi.
6.	Konteksten for studie - og policyprojekter skal være sammenlignelig.

Ud fra disse punkter vil vi påpege, at det er vigtigt, at vurdere konteksten. Konteksten for studieundersøgelsen spiller en stor rolle for muligheden for at overføre og resultatet heraf, og derfor er denne form for information vigtig at formidle i tilknytning til studieprojektet. Det gælder fx baggrundsinformation, metoden for hvordan spørgsmål stilles (postomdelt spørgeskema/personlige interviews), tidspunkt på året (er der sager i pressen etc.).

For at gøre konteksten så klar og entydig som muligt, er det vigtigt, at beskrive alle benefits ved det undersøgte miljøgode, selv om ikke alle benefits ved et miljøprojekt forklares for respondenterne. Hvis en miljømæssig dyrkning af randzoner fx medfører flere arter af vilde planter bør dette beskrives som del af studieprojektet, selv om respondenterne i studieprojektet ikke er blevet oplyst herom.

Endvidere kan forhold som størrelsen på samplet for primærundersøgelsen, svarprocenten og tidspunktet for primærundersøgelsen også vurderes hvis der skal udføres benefit transfer. Et meget lille sample eller en ringe svarprocent kan føre til at en undersøgelse bør forkastes som grundlag for benefit transfer, ligesom alderen på primærstudiet også kan spille ind. Endvidere skal der vurderes om grunddata for undersøgelsen kommer fra et lokalt område eller er mere generelle data, om respondenterne er repræsentativt fordelt og hvilke data der er om respondenterne – og om disse parametre indgår i benefit funktionen.

Brouwer (2000) lægger også vægt på, at miljøkvalitet og andre karakteristika ved studieområdet skal svare til karakteristika ved policy-områderne for at udføre benefit transfer til et policy-interessant område. Populationer, goder, lokaliteter og markeder skal med andre ord være ensartede i studie - og policy- projekterne. Dette kriterium kan være problematisk når det gælder værdisætning af ikke-brugsværdier, fx biodiversitet, da det kan være svært at afgrænse ”markedet” og de benefits der er tilknyttet godet, ligeledes som tidshorisonten er problematisk. Interview- og rangordningsresultater viser kun øjebliksbilleder af befolk ningens præferencer.

Selv om kriterierne nævnt ovenfor er forholdsvis indlysende kan de færreste studier leve op til dem (jf. Brouwer 2000). To områder kan være ganske ens når det gælder miljøkvalitet, fx kan to randzoner være lige brede, jordtype, hydrologi og/eller vegetationstype kan være ensartede, mens f.eks. adgangsforholdene kan være forskellige. Sidstnævnte vil påvirke brugsværdien af området. Endvidere kan befolkningen og dens karakteristika være forskellig i to områder der ellers er forholdsvis ens, og dette har betydning for værdisætningen. Dvs. at fx forskellige præference, socio-økonomiske karakteristika eller andre forskelle gør, at der er forskellige værdiopfattelser i områderne. Det indebærer, at de samfundsmæssige værdier af fx naturgenopretning vil variere mellem områderne (jf. Loomis, 1992).

En del af årsagen til at det er vanskeligt at overføre benefits fra et område til et andet er således forskelle mellem områder og brugere, men problemer kan også henføres til beskrivelsen af studieprojektet. Er studieprojektet godt beskrevet er der muligheder for at korrigere for forskellene. Manglende beskrivelser omfatter fx at respondenterne og områderne er beskrevet med få variable i studieprojekterne, fx med dummyvariable der anvendes til at indikere hvorvidt respondenten har et givet uddannelses- eller indkomstniveau, om der er udsigt eller ej, om husene har fladt tag eller ej. Ifølge Brouwer(2000) står anvendelse af dummyer i stor kontrast til estimationen af kontinuerte komplekse funktioner for betalingsvilligheden, der udtrykker respondenternes præferencer for ændringer i udbuddet af det værdisatte gode. I studieprojekterne må man derfor afveje hensigtsmæssigheden ved at bruge dummy’er og forenkle beregningerne mod behovet for detaljeret information i forbindelse med en evt. benefit transfer.

Selv om man indenfor et værdisætningsstudie kan tage hensyn til holdningsmæssige forskelle er det mere tidkrævende at indsamle data om disse forhold end om socioøkonomiske forhold, der ofte er indeholdt i registerdatabaser. Det gør at selve begrundelsen for at udføre benefit transfer, som oftest er omkostningsbesparelser, reduceres hvis det er nødvendigt at have supplerende oplysninger om befolkningens /brugernes holdninger for at tilpasse benefitfunktionen eller benefitestimaterne til policy-området. Håndteringen af de nævnte forskelle mellem områder og respondenter udgør nogle af de mest væsentlige udfordringer for anvendelsen af benefit transfer, og derfor stilles der krav til både studie - og policyområder. Hvilke afhænger i nogen grad af hvilken metode der tages i anvendelse.

¹⁰ Desvougses’ og Boyle & Bergstroms artikler er begge publiceret i et specialnummer af Water Ressource Management om Benefit transfer (28(3), 651-722). Rosenberger et al (2000) omtaler dette særnummer som starten på det formelle studie af benefit transfer.