| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Eksempler på benefit transfer fra litteraturen

Dette kapitel omfatter en oversigt over benefit transfer -studier og en diskussion af erfaringerne med disse projekter.

Benefit transfer studier og tests af benefit transfer

I sammenhæng med den øgede efterspørgsel efter at kunne udføre overførsler og aggregering stringent og troværdigt er benefit transfer blevet genstand for adskillige studier (jf. tabel 4.1. ) Metoderne er udviklet i takt med disse studier.

I tabel 4.1. er der en række benefit transfer studier angivet. Disse studier omfatter en række forskellige goder, og er udvalgt fordi de repræsenterer nyere anvendelser af metoden, der udgør væsentlige erfaringer med hensyn til senere anvendelser af benefit transfer. tabeloversigten udgør derfor ikke en fuldstændig oversigt over udførte benefit transfer studier.

Tabel 4.1
Benefit transfer studier – et udvalg 

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.1‘‘

Barton (1999 a) har sammenlignet ensartede CV studier af benefits ved spildevandsbehandling i tre kystnære by - og landområder i Costa Rica. Formålet er at kunne teste validiteten af benefit transfer ved, at overføre resultater til nye områder under forudsætning om at så mange karakteristika som muligt holdes konstante. De valgte områder har ensartet befolkning, meget ensartede projekter hvad angår vandkvaliteten, men er ikke fuldstændig ensartede. Transfer mellem områder inden for samme by og mellem en storby og en landsby i samme land sammenlignes, og der foretages også test af transfer i tid - dvs. den same undersøgelse gentages med et års mellemrum. Barton undersøger specielt områdespecifikke forklaringer på transfer fejl, og tester en række hypoteser, fx om benefit transfer er robust over for forskellige områdekarakteristika, om de beregnede resultater og parametre fra et studieområde er identiske med resultater/parametre i et policyområdet efter at disse er korrigeret for indkomstforskelle, markedsforskelle (fx pris) etc. Der testes om værdien der beregnes med estimeret model og koefficienter fra studieområdet direkte overført til policyområdet svarer til de resultater der opnås ved primær undersøgelse i policyområdet. Det testes endvidere om de estimerede benefit funktioner fra policy- og studieområderne omfatter den samme population.

Barton konkluderer, at der er meget små overførelsesfejl mellem områderne, men også at detaljeret information og anvendelse af denne information vedr. stedsspecifikke karakteristika ikke reducerer overførselsfejl væsentligt. Barton viser endvidere, at overførselsfejl ikke er korreleret med geografisk afstand. Områdespecifikke forskelle i fx kloaksystemer samt i institutionelle faktorer (fx planlægning) er væsentlige forklaringer på forskelle i betalingsvilje mellem områder, og ens socio-demografiske regressions koefficienter og ensartethed i befolkningens karakteristika er ikke nok til at retfærdiggøre overførsler af værdier imellem områder.

Iht. Barton (1999 b) er der udført flest benefit transfer studier og test af benefit transfer indenfor landegrænser, og at benefit transfer mellem lande er mindre hyppigt anvendt. Som Damgaard et al (2002) også anfører, er det rimeligt at antage, at benefit transfer indenfor et land medfører mindre overførselsfejl end overførsel mellem lande på grund af mindre forskelle i socio-økonomiske forhold. Omvendt er benefit transfer mellem lande netop interessant for lande med en ringe tradition for egne værdisætningsstudie r, og tests af denne form for benefit transfer er derfor væsentlige. Barton (1999 b) konkluderer i et studie af benefit transfer af betalingsvilje for sundhedseffekter af spildevandsrensning i hhv. Portugal og Costa Rica, at benefit transfer på tværs af la nde med helt forskellige populationer kan medføre store overførselsfejl. Ved sammenligning af originale studier fra Costa Rica med de overførte resultater fra Portugal var der et 100% fejlskøn, som ikke blev reduceret ved korrektion af betalingsviljen for indkomst eller andre socio-demografiske variable. Barton peger på årsager som kulturelle og institutionelle forskelle, men påpeger også, at forskelle i interviewprocedurer, spørgeteknik osv. kan have påvirket studierne og være kilde til de store forskelle. Det konkluderes derfor, at benefit transfer på tværs af lande med forskellige former for institutioner og kultur er meget usikker, og at benefit transfer kan være hurtig og billig, men også ubrugelig for politiske beslutningsprocesser på grund af de stor overførselsfejl- og usikkerheder.

Bateman (2000) fraråder også at overføre benefit funktioner fra et land til et andet pga. store forskelle i væsentlige socio-økonomiske og kulturelle karakteristika.

Kirchoff et al (1997) undersøges benefit transfer for værdien af fuglebeskyttelsesområder i Arizona, samt for rafting i Rio Grande. Studiet er baseret på data fra undersøgelser, hvor de involverede bestod af tilfældigt udvalgte besøgende, der inden spørgeskemaer blev sendt ud via post, havde indvilliget i at deltage. For de to områder var svarprocenten på hhv. 90 og 96%, dvs. meget høj. Bege undersøgelser anvendte årskort som betalingsform, og i begge undersøgelser blev det gjort klart at den grundlæggende betingelse var beskyttelse af habitaterne der skal være tilstede for at opnå et bestemt fugleliv. Herudover var miljøgoderne forskelligt beskrevet i de to undersøgelser (bl.a. forskellige fuglearter). Kirchoff et al sammenligner i studiet anvendelsen af direkte benefit transfer med overførsel af benefit funktionen, og de empiriske resultater indikerer, at brugen af en benefit funktion giver et mere robust resultat end ved blot at overføre resultater direkte. Men forfatterne konkluderer også, at forskelle i markedet for godet, specielt tilgængeligheden og prisen på substitutter, sandsynligvis også vil forårsage overførselsfejl hvis ikke der bliver taget højde herfor.

Loomis (1992) har udført en benefit transfer-undersøgelse af laksefiskeri mellem forskellige stater i USA (Oregon, Washington og Idaho). Loomis undersøgelse bygger på fire datasæt fra rejseomkostningsstudier (TCM) i de tre stater, og data anvendes til tests af om en benefit funktion kunne overføres mellem staterne. Endvidere undersøges også om overførelse af benefit funktioner indenfor samme stat gav bedre resultat end overførelse af enhedsværdier. Testen blev udført ved at sammenligne om koefficienterne i TCM analyserne (udført ved parvis sammenligning) var tilstrækkeligt ens til at sandsynliggøre pålideligheden af overførelse af funktioner mellem stater. Der opstilles en hypotese om at benefit transfer kan forsvares hvis koefficienterne i efterspørgselsfunktionen er ens på tværs af staterne, men da dette ikke er tilfælde afvises hypotesen, og resultatet tyder på, at benefit transfer mellem stater med stor sandsynlighed giver overførselsfejl. Derimod viste analysen at overførsel af en benefit funktion indenfor samme stat kun gav små afvigelser, og at afvigelserne var betydeligt mindre end ved anvendelse af enhedsværdier.

Walsh et al (1992) anvender tidligere udførte studier af rekreative benefits til benefit transfer. De tidligere studier omfatter studier fra 1968 til 1988, bl.a. studier udført Sorg og Loomis (1984). Resultaterne fra disse studier, der måler rekreative brugsværdier, viser ekstreme og uforklarede variationer, dvs. det er ikke beskrevet om disse skyldes der populationskarakteristik, områdekvalitet eller undersøgelsesmetoderne. Studiet anvendes bl.a. til at teste om forskellige metoder giver forskellig resultater, og tester hypotesen om at rejseomkostningsmetoden giver højere betalingsvilje end CVM. Øvrige variable der testes er omkostninger, rejse tid, prisen og tilgængeligheden af substitutter, indkomst, socioøkonomiske variable, størrelsen på forbrugergruppen, smag og præferencer, crowding og kvalitet. Det konkluderes, at benefit transfer bør tage hensyn til variable som rejsetid, observationsmetoder, substitutter, stedets kvalitet/miljøkvalitet og rekreationstype.

Brouwer (2000) viser også, at der er større fejl ved overførsel af punktestimater fra et studie til et andet end ved overførsel af funktioner, mens Downing & Ozuna (1996) konkluderer det omvente. De har udført en sammenligning af værdien af saltvandsfiskeri i Texas beregnet med benefit transfer med overførsel af benefitfunktionen og et CVM studium. De finder at benefit transfer studiet overestimerer værdien sammenlignet med CVM studiet, og konkluderer at i dette tilfælde er overførsel med benefit transfer funktionen ikke gyldig. Bateman (2000) anfører endvidere at der er ingen klare beviser for at en meget sofistikeret metode leverer mere sikre resultater end de enkle tilgange.

Sammenfattende vil vi konkludere, at de hidtil udførte analyser ikke leverer entydige anbefalinger til benefit transfer og valg af metode.

Opgørelser af ”overførselsfejl” ved benefit transfer

Brouwer (2000) og Bateman (2000) har lavet oversigter over nogle hidtidige anvendelser af benefit transfer og eksempler på overførselsfejl, der er fundet i en række studier af benefit transfer. I tabel 1 er nogle af disse studier refereret. Studierne har relation til brugsværdier af naturområder, refereret.

Brouwer(2000) har undersøgt syv forskellige studier der indikerer fejlestimater ved overførsel fra 56% ved overførsel af benefitfunktioner og op til 475% ved overførsel af gennemsnitsværdien af en enhed. Brouwer angiver tre årsager til overførselsfejl: dels kan de skyldes at område- og populationsvariable beskrives ved dummyvariable, som begrænser informationen om disse variable. Dels forklarer modellerne kun en lille del af variansen i resultaterne, og for det tredje forklarer modellerne ikke hvorfor respondenter indenfor de samme socio-økonomiske grupper har forskellige holdninger, normer og værdier. Han påpeger også, at forskelligheder i ”studie design” spiller en vigtig rolle for forklaringen af variansen i udfaldet af undersøgelsen.

Tabel 4.2
Oversigt over nogle Benefit transfer projekter og beregnede overførselsfejl.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.2‘‘
*Minimum-maksimum fejl fundet i studierne. Det øverste interval henfører til punkt estimater, det nederste i hver række til overførsel af funktioner. (Efter Brouwer 2000 og Bateman 2000).

Dette kan tyde på, at risikoen for fejlestimater ved overførelse af benefit estimater er mindst ved overførsel af funktioner eller enhedsværdier baseret på studier hvor brugernes socio-økonomiske forhold og de kvalitative karakteristika af naturområderne i det område funktionen er baseret på og det nye område er nogenlunde ens. Med andre ord vil overførelse af benefit funktioner fra udenlandske studier til danske forhold næppe give pålidelige resultater. Dette synspunkt understreges af Kirchoff et al (1997), som har testet benefit transfers ved at overføre benefit funktioner vedr. værdien af habitater i Arizona, samt værdien af mulighed for rafting til andre områder. Kirchoff et al viste i denne sammenhæng at overførsel fungerer bedst mellem områder der er nære substitutter, fx med hensyn til rekreative tilbud. Lignende konklusioner er også fundet i det nævnte studie af Bateman (2000), og som nævnt også i Damgaard et al (2001).

Metaanalyse

Af tabel 4.2.fremgår eksempler på udførte studier der anvender metaanalysen som metode til at udlede rekreative værdier og andre værdier af naturområder.

Tabel 4.2
Eksempler på metaanalyse

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.2‘‘

Bateman (2000) har som nævnt foretaget metaanalyse, og konkret anvendte han metoden til at estimere rekreative værdier knyttet til skove i Storbrittannien, på baggrund af eksisterende værdisætningsstudier af engelske skove.

Walsh m.fl. (1992) har også anvendt metaanalysen som metode til overførsel af rekreative benefits. Analysen resulterede i en lav forklaringsgrad mellem 36% og 44% (R²). De fleste koefficienter var signifikante ved 10% niveauet eller derunder. Analysen viste, at overførelse af benefit estimater skal tage hensyn til den rekreative aktivitet, områdets kvalitet og den potentielle brugergruppes socio-økonomiske forhold, og at specifikke modelantagelser i studieprojekterne har stor indflydelse på resultaterne.

Disse og andre metaanalyser konkluderer at de studier der indgår i analysen skal være så ens at det giver mening at sammenligne dem. Hvis metaanalyse skal bruges i Danmark, kræves det således at der er udført en række studier der er så ens i metodevalg og studieområder at man kan sammenligne dem. Da der kun er udført et fåtal af analyser i Danmark er derfor muligheden begrænset.

Opsamling

De hidtidige erfaringer i litteraturen giver ingen sikre anvisninger på om en benefit transfer med punktoverførsel, gennemsnitsoverførsel, funktionsoverførsel eller metaanalyse, giver de mest gyldige og sikre resultater. En anvendt metode, måske også en af de mest sikre, er at sammenligne benefit transfer resultater med benefit beregninger udført med en af de traditionelle værdisætningsmetoder på primærdata fra området. Problemet ved denne form for test er at afgøre om estimatet fra ”primærstudiet” er ”rigtig”? Udførte tests i litteraturen giver modstridende resultater.

Barton (1999) har fx udført et studie af benefit transfer ved at udføre CVM studier i ”sammenlignelige” områder, med ”sammenlignelig” vandkvalitet, næsten ”sammenlignelig” befolkning osv. i et område i Costa Rica. Han finder at i dette studie er overførsel med en benefit funktion ikke bedre end overførsel af punktestimater. Kirchhoff et al (1997) og Desvougses et al (1998) konkluderer på den anden side at overførsel med en benefit funktion giver mere sikre resultater end overførsel af punktværdier. Sidstnævnte metode er anbefalet i flest studier, men gennemgangen af de udførte studier viser, at der er behov for metodeudvikling og videre tests på dette område.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |