| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Benefit transfer og choice modelling metoderne

Benefit transfer kan anvendes på baggrund af data fra alle typer af værdisætningsmetoder, men i nyere litteratur vedrørende benefit transfer er det særlig lagt vægt på at choice modelling metoderne, dvs. choice experiments, contingent ranking og andre versioner af metoderne, er specielt egnet til benefir transfer på grund af den information der ligger i præsentationen og valgene mellem attributterne. I og med at vi i pilotprojektet anvender contingent ranking, vil vi præsentere nogle af de udførte studier af benefit transfer fra familien af choice modelling-metoder.

Benefit transfer og choice modelling – et eksempel

Morrison et al (1998) tester benefir transfer på resultater fra en undersøgelse udført med Choice Moddeling (CM). De tester benefit transfer på tværs af populationer og områder. CM-metoden præsenterer i lighed med Contingent Ranking respondenterne for flere valgmuligheder, hvor attributterne varieres. I CM bliver respondenten bedt om at vælge, ikke at rangordne, og informationen anvendes til at estimere den marginale subsititutionsrate.

Morrsion et al (1998) præsenterer resultater fra tre forskellige CM undersøgelser af værdien af forbedret kvalitet i to store vådområder i det nordlige New South Wales i Australien. Benefit transfer mellem to undersøgelser i land- og byområder undersøges. Vådområderne er væsentlig påvirket af ændringer i deres tilløb af vand pga. regulering og brug af vandet til kunstig vanding. Et relevant spørgsmål for beslutningstagere er, hvorvidt det vil være mere gavnligt for samfundet at allokere ekstra vand til vanding eller vådområderne.
Spørgeundersøgelserne for områderne var identiske bortset fra område specifikke informationer, og sociodemografiske karakteristika, som respondenterne blev spurgt om. Den statistiske analyse blev udført med logit modeller, der indeholdt tre forskellige typer af uafhængige variable: variable der repræsenterer valgsættets attributter, variable der repræsenterede respondentens socioøkonomiske karakteristika og variable der repræsenterede respondentens evaluering af spørgeskemaet.

Til sidst blev flere tests, med det formål at bestemme validiteten af at overføre CM estimater på tværs af områder og populationer, præsenteret. Dette inkluderede tests af ligheden mellem modeller, implicitte priser og estimater af ”compensating surplus”.

Morrison et al konkluderer, at selv om der er en åbenlys fordel ved CM med hensyn til inddragelse af forskelle i miljøforbedringer i valgsættene, er det ikke sikkert, at de priser der beregnes er ens på tværs af områder. Samlet set var benefit transfer på tværs af områder en tendens til at være mindre problematisk end på tværs af populationer, da modeller og estimater af implicitte priser og betalingsviljen var mest ens for transfer på tværs af områder. Det må af undersøgelsen sluttes, at transfer mellem by- og land-populationer kan være mere problematiske end transfer på tværs af områder for en givet by-population.

Choice experiments og benefit transfer - eksempler

Yoshida (2002) anvender benefit transfer på resultater fra Choice experimet-studier. Formålet med undersøgelsen var, at evaluere negative og positive effekter af anvendelse af direkte tilskud til landbrugsdrift. Primærundersøgelsen omfatter identiske spørgeskemaundersøgelser (postomdelt) i fire japanske byer, omdelt på forskellige tidspunkter af året. Der er udført BENEFIT TRANSFER ved overførsel af benefit funktion og direkte overførsel af enhedsværdierne mellem de fire områder. Yoshida konkluderer, at kun en del af resultaterne kunne overføres uden store bias. Bias begrundes med, at undersøgelserne er udarbejdet på forskellige tidspunkter på året. Forfatteren påpeger på denne baggrund, at sæsonmæssige udsving i miljøkvaliteten på tidspunktet hvor spørgsmålene bliver stillet kan påvirke respondenternes hypotetiske betalingsvilje.

Mc Vittie et al (2001) tester også anvendelsen af benefit transfer på studier udført med choice experiments. Mc Vittie et al har udført et studie af betalingsviljen for miljøvenlig drift i landbruget ved plantning af hegn, udlæg af randzoner samt pleje af hedeområder. Betalingsformatet var en øget skatteopkrævning. Forfatterne udførte den samme spørgeskemaundersøgelse i tre områder (Cambridgeshire, Devon og Shropshire), og formålet med undersægelsen var dels at estimere policy-relevante værdier for betalingsviljen for randzoner og hegn, samt at teste benefit transfer. Dette studie er derfor meget relevant i forhold til vores pilotstudie.

Mc Vittie et al testede benefit transfer i to omgang. Dels testede de om modellerne estimeret på data fra områderne var ens. Når de anvendte modeller hvor kun attributterne blev medtaget kunne hypotesen om ens modeller for områderne ikke afvises, men inddragelse af socio-økonomiske variable medførte forskelle, og dermed at hypotesen kunne afvises. Mc Vittie et al testede også benefit transfer ved overførsel af de beregne priser (betalingsviljeresultatet) mellem områderne. Priser blev beregnet for hver attributt, og kofindensintrevaller blev også opgjort til sammenligningen. De beregnede priser for attrubutterne var ikke ens, og fulgte heller ikke det samme mønster ved ændringer af størrelsesordenen for hvert attribut. Dvs. at betalingviljen for at få noget ekstra af et attribut (en del af miljøgodet) var forskelligt i områderne.

Forfatterne konkluderede derfor, at de ikke kunne finde empirisk støtte for de tidligere fremførte anbefalinger om at anvende choice experiments for benefit transfer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |