| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Potentielle projekter for benefit transfer til danske forhold

I dette kapitel præsenteres værdisætningsstudier af ændret pesticider og/eller miljø -og natureffekter, som er af potentiel interesse i forbindelse med benefit transfer til danske forhold.

Kriterier for udvalget af studier

Der er udført en litteratursøgning på publicerede studier der omhandler værdisætning af pesticideffekter, både når det gælder 1) studier af ændret pesticidanvendelse og 2) studier af ændret kvalitet af natur- og miljøforhold som har relevans for pesticidanalyser. Begge disse former for studier kan potentielt være studieprojekter egnet for benefit transfer til danske forhold, og erfaringerne fra studierne kan generelt også danne god baggrund for evt. lignende projekter.

Udvalget af studier i gruppe 1) er enkelt. Alle fundne studier er medtaget, og disse omfatter studer af betalingsvilje for ændret produktkvalitet, samt enkelte studier af ændret natur- og miljøeffekt. Vægten i gennemgangen ligger i denne type studier.

Med hensyn til 2) - studier af betalingsviljen for ændrede natur og miljøforhold - har vi udvalgt nogle værdsætningsstudier af biodiversitet, natur og grundvandskvalitet. Disse studier af ændret biodiversitet, natur- og grundvandskvalitet opgør nogle af de potentielle effekter af ændret pesticidanvendelse, og er derfor af interesse hvis det er effektsiden man er interesseret i.

Vi inddrager også nogle udvalgte værdisætningsanalyser af landbrugsprogrammer hvor landmænd får betalt for miljøvenlig landbrugsproduktion, f.eks. randzoner. Ændret pesticidanvendelse kunne være en del af disse programmer. Vi har udvalgt nogle få studier, og da litteraturen er righoldig er der givetvis flere studier der kunne være relevante. Dog skal der udvises varsomhed med overførsel hvis det betalingsviljen for et pesticidprojekt ændres når pesticider nævnes /ikke nævnes i spørgematerialet. Det implicerer, at det ikke er det samme miljøgode der reelt værdisættes. Dette vil vi vende tilbage til.

Litteratursøgningen er udført i databaserne ECONLIT (http://webspirs.swets.nl) og EVRI (den canadiske værdisætningsdatabase (www.evri.ec.gc.ca). Der er søgt på søgeordene ”pesticide and valuation”, ”pesticide and value”, ”pesticide and preference” og ”pesticide and ranking”.

Kriterier for vurdering af egnethed til benefit transfer- revised

Som nævnt i afsnit 3 er følgende forhold væsentlige at vurdere for at afgøre om der kan udføres benefit transfer fra et studie til et andet område, f.eks. fra et udenlandsk studie til danske forhold. Det er:

• Konteksten for studiet
  
• Studieprojektets videnskabelighed (peer review),
  
• Data (er de adækvate) – kan der skaffes de nødvendige data til benefit function transfer?,
  
• Beskrives betalingsviljen som funktion af relevante forklarende variable
  
• Er miljøgode og miljøservice defineret entydigt med hensyn til bl.a. hvilke benefits miljøgodet repræsenterer for forskellige mennesker.
  
• Er population, præferencer, markeder, ejendomsrettigheder etc. beskrevet entydigt.
  

Værdisætning af effekter af pesticidanvendelse

Af den generelle litteraturgennemgang vedrørende økonomisk værdisætning, (jf. Schou et al, 2002) fremgår, at der er et betydeligt antal værdisætningsstudier som omfatter teoretiske og metodemæssige problemstillinger, men der er ikke fundet eksempler på værdisætningsstudier af pesticidanvendelse i denne kategori. Der er også udført et antal konkrete casestudier. Inden for den sidstnævnte gruppe, som må anses for at være af primær betydning for evt. benefit transfer, er der kun et relativt beskedent antal studier, som direkte beskæftiger sig med effekterne af pesticidanvendelse. En væsentlig årsag hertil kan være, at ændringer i pesticidanvendelsen medfører en lang række direkte og afledte effekter, og at studier af effekterne derfor er komplekse.

Der er ikke fundet eksempler på værdisætning af de samlede effekter af pesticidanvendelse på natur og miljø, men der er fundet tre grupper af studier der værdisætter effekterne af pesticidanvendelse: Det er 1) produkt/sundhedseffekter, 2) grundvand/drikkevandseffekter og 3) blandede effekter inkl. Natur og biodiversitet. Sidstnævnte gruppe er den mest interessante i nærværende projekt, men udgør også den mindste gruppe.

Efter tabellen er de studier som er fundet relevante gengivet med en kort karakteristik. Der argumenteres kort for hvorfor øvrige artikler er karakteriseret som irrelevante.

Tabel 6.1
Oversigt over værdisætningsstudier af pesticidanvendelses effekter på produkter

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.1‘‘

Baker’s studie fra 1999 anvender en rangordningsmetode, hvor hypotetiske ændringer i kvaliteten af spiseæbler som følge af ændret pesticidanvendelse værdisættes. Metoden indebærer, at produkter (æblerne) rangordnes efter negative og positive attributter som kan henføres til pesticidanvendelse. Hvert produkt, dvs. hver æblesort/gruppe, karakteriseres ved grupper af attributter, herunder også priser. Denne form for rangordning ligner den situation forbrugeren står overfor i almindelige indkøbssituationer. Der blev anvendt billeder for at illustrere de attributter der fx omfattede skade på frugten pga. nedsat sprøjtning. Resultaterne viser, at fødevaresikkerhed er af stod betydning for de interviewede respondenter, men omvendt er der små markedsmæssige beviser på, at respondenterne er villige til at betale markante merpriser for en bedre fødevaresikkerhed.

Betalingsviljen i Bakers studie beskrives som funktion af relevante forklarende variable , og det vil derfor være muligt at overføre en benefit funktion. Endvidere er miljøgodet entydigt definereti form af kvalitetsparametre for kvaliteten af spiseæbler. Population og respondenter er forholdsvis velbeskrevet. Konteksten for Bakers studie virker derfor rimelig i en dansk sammenhæng, hvor det er relevant at spørge respondenter om deres rangordning af æbler efter forskellige karakteristika ved æblerne. Men vurderet på resultaterne ift. danske studier, f.eks. af befolkningens betalingsvilje for økologiske fødevarer (Millock et al, 2002) synes det som betalingsviljen for pesticidfri produkter er lavere blandt de amerikanske end de danske forbrugere. Det tyder på, at der bør udvises varsomhed ved benefit transfer. Endvidere er svarprocenten lav i Bakers’ studie, nemlig 33,2%, hvilket er negativt. Bakers’ studie er imidlertid videnskabeligt dokumenteret i et anerkendt tidsskrift, og teori og metodisk tilgang er velbeskrevet. Metodemæssig er dette studie derfor relevant, både pga. de erfaringer Baker har gjort med rangordningen og bearbejdning af svar hvor bl.a. opdeling i forbrugersegmenter var væsentligt. Baker anvender bl.a. fokusgruppeinterviews, bl.a. for at identificere meningsfulde attributter for forbrugerne, og hvor mange respondenterne kunne forholde sig til meningsfuldt.
Buzby et al (1995) har udført et Contingent valuation studie af forbud mod at anvende pesticider på høstede grape frugter. Betalingsviljen er estimeret ved anvendelse af lukkede betalingsvilje bud, og der anvendes spørgeskemaer. Resultaterne indikerer at benefits ved et forbud overstiger omkostningerne. Metodisk er studiet interessant, men i benefit transfer sammenhæng er det ikke interessant da godet ikke produceres i Danmark. Man kan ikke antage den samme betalingsvilje for evt. forbud mod pesticidbehandling af danske frugter, blandt andet fordi produkterne er forskellige og behandles forskelligt i udgangssituationen. Dvs. at miljøgoderne er forskellige.

Eom (1994) estimerer betalingsviljen for reduceret risiko for kræft ved indtagelse af fødevarer produceret med pesticider, og konkluderer, at der er en stor betalingsvilje for ”sikre fødevarer” med hensyn til kræftrisiko. Undersøgelsen er beskrevet i anerkendt videnskabeligt tidsskrift, og er metodisk og datamæssigt i orden. Respondenternes karakteristika og miljøkaraktersika er entydigt og detaljeret beskrevet. Undersøgelsen er dog forholdsmæssigt gammel (interviewdelen foretaget i 1990, og benefit transfer vil derfor indebære overførsel over et langt tidsrum, og det anbefales som nævnt ikke. Metodisk er studiet meget interessant, og det kan bemærkees at studiets informationer om kræftrisici relateret til pesticider kan vær interessante også i en dansk sammenhæng. Det er i den sammenhæng selvfølgelig vigtigt, at vurdere om de same pesticidtyper anvendes, eller om disse er forskellige. Hvis de er forskellige er der tale om forskellige typer af miljøgoder, hvis værdier ikke umiddelbart kan overføres.

Hammitt (1986) har undersøgt betalingsviljen for økologiske produkter ud fra præsentation af risici for at få kræft ved at spise henholdsvis konventionelt dyrkede fødevarer og ditto økologisk dyrkede. Hammits undersøgelse er af ældre dato og derfor ikke interessant til Benefit transfer, blandt andet fordi man må formode at befolkningens holdning til fødevarers betydning for sundhed – inklusive kræftrisici – er ændret i perioden siden 1986.

Huang (1993) undersøgte i 1989 betalingsviljen for pesticidfri produkter med Contingent valuation. Huang anvendte postomdelte spørgeskemaer til 580 respondenter, der tilhører et konsument-panel i staten Georgia. Selve metodedesignet er sammenligneligt med metoden anvendt i en dansk undersøgelse af betalingsviljen for økologiske produkter, beskrevet i Millock et al (2002), dog er Huangs’ undersøgelse mere direkte fokuseret på pesticider end i den danske undersøgelse.

Svarprocenten i Huangs undersøgelse var 67%. Respondenter som ikke svarede var typisk mænd, samt husholdninger med lave indkomster. Dvs. der er en skæv fordeling af respondenter der ikke svarede i undersøgelsen.

Resultaterne viser dels, at der er ca. 60% af respondenterne der ikke er villige til at betale mere for pesticidfri produkter, mens 40% er villige til dette. Huang delte respondenterne ind i to grupper; 1) i dem som er ”optaget af pesticider o fødevarer”, og 2) dem der vil have alle eller nogle pesticider forbudt. Der var, ikke overraskende, en lille overvægt af respondenter fra den sidste gruppe som angav en positiv betalingsvilje for pesticidfri produkter.

Den videnskabelige standard er i orden, og undersøgelsens data er adækvate, selv om der er en skæv fordeling af respondenter der ikke svarede. Undersøgelsen er imidlertid gammel (1989), og opfanger sandsynligvis ikke den ændring der er sket i forbrugernes præferencer for kvalitetsfødevarer der har præget 90’erne. Hvis der skal anvendes resultater vedr. betalingvilje for pesticidfri fødevarer anbefales derfor Wier et als (2002) undersøgelse derfor at foretrække, i det denne undersøgelse omfatter spørgsmål direkte rettet mod pesticidanvendelsens betydning.

Rosen et al (1998) har udført et studie af forbrugeres betalingsvilje for restriktioner på anvendelsen af insektisider på æbler, og i undersøgelsen beskrives de effekter reduceret pesticidanvendelse har på produkterne (æbler). Beskrivelsen blev udført ved et eksperiment, hvor 5 poser æbler med forskellige kvalitet blev præsenteret for respondenterne, og de havde selv lejlighed til at vurdere forskellene. Endvidere blev de givet oplysninger om forskelle i pesticidanvendelse.

Anvendt på et begrænset antal respondenter i en eksperimentsituation eller i fokusgruppesammenhæng kan metoden være interessant, dvs. at lade respondenterne se og opleve det området/de områder der skal værdisættes og selv sætte ord på hvad de opfatter som kvalitetsforskelle mellem områderne. Vickreys auktion kan anvendes i denne forbindelse.

Rosens studie er metodisk interessant, og da studiet er videnskabeligt veldokumenteret med hensyn til data og metode, forholdsvis nyt vil der efter vurdering af kontekst for analysen, socioøkonomiske forhold etc. kunne vurderes at overføre benefit funktionen til danske forhold. Dette skyldes ikke mindst, at det er tale om værdisætning af et miljøgode der indgår i nogenlunde samme kontekst i de forskellige land, nemlig kvalitet på æbler til konsum.

Millock et al (2002) har på basis af paneldata (GfK Danmark) og en spørgeskemaundersægelse undersøgt paneldeltagerens betalingsvilje for økologiske produkter, samt for deers motivation til at kæbe økologiske produkter. Undersøgelsen er ikke afsluttet, men der er udført tests af spørgeskema ved fokusgruppetests og test til 400 respondenter. De foreløbige resultater af test-undersøgelsen indikerer, at undgåelse af pesticidrester i fødevarer er en væsentlig årsag til at købe økologiske produkter, og at motivationen herfor er sundhedshensyn. Dette gælder ikke kun for børnefamilier, men gælder mange segmenter af forbrugere. Disse væsentlige konklusioner kan anvendes i videre undersøgelser af værdien af ændret pesticidanvendelse, dog mest til at underbygge, at det er væsentligt at omfatte sundhedsaspekterne i en opgørelse af de samlede samfundsøkonomiske benefits af ændret pesticidanvendelse.

6.2
Værdisætning af miljøeffekter af ændret pesticidanvendelse

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘6.2‘‘

Bergstrom & Dorfmann (1994) har undersøgt betalingsviljen for grundvandsbeskyttelse, og viser, at de fleste er villige til at betale for foranstaltninger der forhindrer forurening af grundvandet. Det primære formål med undersøgelsen var ikke, at udlede betalingsvilje estimater, men at se hvordan disse evt. ændres som følge af forskellig information om dels udbudet af vand og vandkvaliteten. Blandt andet informeres om en række typer af pesticider. Forfatterne konkluderer, at yderligere information ændrer betalingsviljen, og anbefaler yderligere forskning på dette område.

Breethour & Weeersink (2001) og Mullen et al (1997), Mullen (1995) og Norton et al (1996) har udført betalingsviljestudie af betalingviljen for ændringer i pesticidanvendelsen. Berthour & Weersinks studie bygger på Mullens studier, og indebærer benefit transfer fra Mullens studie. Både Mullens og Brethour & Weersinks studier tager udgangspunkt i karakteristika ved pesticiderne (giftighed, nedbrydelighed etc.) på grundvand, overfladevand, sundhedstilstand (akut) og langtids), fugle, pattedyr mv. Hvert pesticid (aktivstof) tildeles riskioniveau (højt, moderat, lavt) for hver af miljøgoderne nævnt foran. Ved at kombinere risikoniveauerne med hvert gode fås i alt 24 klasser af risici for pesticidpåvirkning koblet til forskellige aktivstoffer, og disse bliver igen koblet til det aktuelle pesticidforbrug i hhv. Virginia (på æbler og peanuts) (Muller 1995) og i Ontario (Brethour & Weersink), som totalforbrug fra 1983 til 1998. selve Contingent valuation studiet omfattede ar spørge respondenter i spørgeskemaformat om deres betalingsvilje for risiko for hhv. høj, middel og lav risiko for påvirkning med pesticider på de tidligere nævnte miljø - og sundhedsforhold. Først blev respondenterne bedt om at svare på betalingsviljespørgsmål , i form af spørgsmål om at undgå risiko (høj, middel, lav). Betalingsviljen blev udtrykt som respondenternes villighed til at forøge det månedlige fødevarebudget, og respondenterne blev initialt spurgt om deres månedlige forbrug.

Derefter blev respondenterne spurgt om at rangordne hvor vigtigt det er at undgå hhv. høj, middel og lav risiko. Norton et al (1996) anbefaler at udføre benefit transfer fra Mullens resultater. I Brethour & Weersink blev der således udført benefit transfer fra Mullen (1995) og Mullen et al (1997) af betalingsviljen for ændret pesticidanvendelse ved at justere for bl.a. indkomstniveau i Mullens undersøgelse og Ontario. Studiet er et eksempel på benefit transfer der korrigerer for forskelle mellem befokningsgrupper og områder. Både Brethour & Weersinks og Mullens projekter er derfor blandt de mest væsentlige for erfaringsopsamling og potentiel benefit transfer.

De Zoysa (1995) estimerede betalingsviljen for programmer til forbedring af grundvandskvaliteten samt kvaliteten af overfladevand og vådområder i USA (oplandet til Maumee River and Lake Erie i Ohio) ved anvendelse af spørgeskemaer udsendt til 1050 respondenter. Besvarelsesprocenten er nede på 51 %. Det har ikke været muligt at rekvirere grundundersøgelsen (en Ph.d.-afhandling), og det er ikke fundet anden videnskabelig publicering af resultaterne, hvorfor det ikke er muligt bl.a. at bedømme om det er muligt at isolere betydningen af pesticider i vandet på betalingsviljen. Direkte benefit transfer af pesticideffekter ser ikke ud til at være muligt. Der findes dog en detaljeret beskrivelse af resultaterne i EVRI databasen. De Zoysa undersøgelse viser en posit iv betalingsvilje for både grundvand, overfladevand og vådområder, dog med den mindste betalingsvilje for grundvand, som i dette område anvendes til drikkevand. Det vurderes, at undersøgelsen er af metodisk relevans, men ikke at resultaterne er egnede til benefit transfer, primært fordi der ikke er videnskabelig tilgængelig beskrivelse af variable mv.

Foster og Mourrato (1999) anvender contingent ranking metoden til opgørelse af betalingsviljen for effekter af ændret pesticidanvendelse i hvedeproduktionen i UK. Effekterne opgøres i forhold til hhv. helbred og biodiversitet. Således præsenteres to forskellige miljøgoder (eller attributter): en biodiversitetsindikator (antal truede fuglearter) og en helbredeindikator (antal humane sygdomstilfælde pr. år), samt en omkostningsindikator (prisen på et hvedebrød) idet effekten på disse beregnes for forskellige niveauer for pesticidanvendelse. Udgangsscenariet defineres ved en brødpris på 60 pence, 9 truede fuglearter samt 100 sygdomstilfælde, og herudfra blev 27 forskellige kombinationer af de tre attributter opstillet.
Spørgeundersøgelsen blev foretages som interview af 504 respondenter. Datamaterialet omfatter data om en række holdningsmæssige spørgsmål, betalingsviljen for attributterne samt en række socio-økonoiske forhold. Undersøgelsen viser betydelig betalingsvilje for miljøvenlige brødprodukter, og de relative præferencer mellem humane effekter og antal truede fuglearter udtrykker, at forbrugerne var villige til at acceptere 7 til 8 ekstra sygdomstilfælde pr. år, såfremt en fugleart kan beskyttes.
Undersøgelsen er af nyere dato, den er videnskabeligt dokumenteret i form af både metode og data, der er oplysninger om en række miljø - og respondentkarakteristika. Foruden at undersøgelsen er metodisk særdeles relevant, er det derfor også relevant at overveje videre test og undersøgelse af benefit transfer. Det kan derfor testes på materialet fra dele af den udførte pilotundersøgelse i nærværende projekt om det er muligt at overføre funktioner uden for store bias, og det kan undersøges hvor store bias det giver at overføre direkte betalingsviljen for fugle. Dette r dog tale om værdisætning af forskellige fugle.

Lee & Nielsen (1987) opgør grundvandsforurening med pesticider og kvælstof (nitrat), og opgør omkostninger til afværgeforanstaltninger (averting behaviour). I studiet estimeres den potentielle grundvandsforurening med pesticider og nitrat på baggrund af databaser vedr. forbrug og naturvidenskabelig modellering af potentiel udledning/udvaskning. Endvidere estimeres omkostningerne ved at måle forureningens omfang ved kilderne for at kunne afværge anvendelsen af kontamineret vand. Forfatterne konkluderer, omkostningerne forbundet med kildekontrol vil være meget omfattende.

Studiet omfatter adækvate data og er dokumenteret af videnskabelig kvalitet. Resultaterne er alligevel ikke egnede til benefit transfer af flere årsager. Dels er undersøgelsen gammel (1987), og dels er opgørelsen af omkostningerne (averting behaviour-omkostningerne ) ikke dækkende for de omkostninger der er forbundet med henholdsvis nye boringer, eller afværgeforanstaltninger overfor forureningen (nedsatte udledninger etc.) Vi vurderer derfor, at studiet er irrelevant i en dansk sammenhæng.

Willis et al (1995) undersøger betalingsviljen for landbrugsforanstaltninger. Denne Contingent valuation-undersøgelse er ikke relevant ifm. benefit transfer på peticidområdet, men er yderst relevant i det den viser at betalingsvilje varierer meget mellem områder, bl.a. afhængig af lokale substitutter for natur. Undersøgelsen indikerer derfor, at benefit transfer ikke er sikker mellem områder, medmindre substitutter er samsvarende.

Opsamlende vurdering af potentielle projekter for benefit transfer

Ved at anlægge de forholdsvis generelle og strenge krav til hvornår benefit transfer kan foretages (jf. kapitel 4) som kræver at man kan korrigere for bl.a. kontekst, substitutter, socio-økonomiske karakteristika etc. konkluderer vi, at der er få eller ingen direkte egnede projekter til benefit transfer, i det alle studier på nær et er udenlandske. De kræver derfor overførsel mellem områder med væsentlige forskelle i bl.a. præferencer og holdninger. Dog er der dele af studier der er egnede til overførsler, eller til tests af overførselsfejl.

Førstnævnte gælder det omtalte studie af Mullen et al (1997), som kan danne udgangspunkt for en bred beskrivelse af risici ved pesticidanvendelse på en række miljø- og sundhedsaspekter. I det respondenternes præferencer må formodes at være forskellige mellem USA og Danmark anbefales dog at udføre et selvstændigt værdisætningsstudie men med anvendelse af Mullens risikofaktorer.

Sidstnævnte mulighed vedr. test af overførselsfejl kan udføres med anvendelse af Foster& Mourrato’s (1998) resultater, som i design og spørgsmål ligger meget tæt på den udførte pilotundersøgelse i nærværende projekt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |