Handskers beskyttelsesevne ved arbejde med pesticider i jordbrugene, samt modeller for håndeksponering

Forord og erkendelser

I 1998 indkaldte Ministeriet for Miljø og Energi ansøgninger til projekter indenfor området pesticiders effekt på miljø og sundhed. Et af områderne der i dette udbud blev peget på var værnemidlers betydning for beskyttelse af arbejdere der håndterede pesticider i jordbrugene. Her underforstås både udsprøjtning af pesticider samt arbejde med sprøjtede kulturer.

Danmarks JordbrugsForskning indsendte en ansøgning som indeholdt forslag om undersøgelse af handskers effekt som personligt værnemiddel.
Ansøgningen blev bevilget.

Undersøgelserne er primært foretaget under praktiske forhold.
Forsøgsværterne blev af os lovet fuld anonymitet i publikationer og det er desværre af denne grund ikke muligt at takke den enkelte forsøgsvært ved navns nævnelse. Alle bringes en tak for deres medvirken, uden hvilken forsøgene ikke kunne gennemføres.

En særlig tak bringes til laborant Bente Birgitte Laursen som har ydet en uvurderlig indsats i projektet.

Den nedsatte følge/styringsgruppe blev sammensat således:
Jørn Kirkegaard, Miljøstyrelsen (formand)
Marianne Serritslev, Miljøstyrelsen
Thomas Schneider, Arbejdsmiljøinstituttet
Flemming Lander, Direktoratet for Arbejdstilsynet

Projektdeltagere, alle Forskningscenter Flakkebjerg:
Erik Kirknel, (projektansvarlig) udførelse af forsøgene.
   Tlf.: +45 58 11 33 00 erik.kirknel@agrsci.dk
Pia Sjelborg, udførelse af de kemiske analyser
   Tlf.: +45 58 11 33 00 pia.sjelborg@agrsci.dk
Jørgen Jakobsen,
Niels Henrik Spliid