Handskers beskyttelsesevne ved arbejde med pesticider i jordbrugene, samt modeller for håndeksponering

Handskers beskyttelsesevne ved arbejde med pesticider i jordbrugene, samt modeller for håndeksponering

Sammendrag

I den risikovurdering som Miljøstyrelsen foretager ved registreringsansøgninger for pesticider, anvendes især i de indledende trin modeller for eksponering af sprøjtemandskab og arbejdere som håndterer sprøjtede kulturer især i væksthuse. Der eksisterer ikke sådanne modeller bygget op på baggrund af danske forhold. Meget få eksponeringsdata er til rådighed for en sådan modelopbygning, så udenlandske modeller sammenlignelige med danske forhold må tages i anvendelse. I Europa findes der en Britisk, en Tysk en Hollandsk og forslag til en fælles Europæisk eksponeringsmodel (EUROPOEM).

Det er tilsigtet at lave disse modeller således at de dækker alle pesticider (generic model). Modellerne er delt op efter hvorledes pesticiderne er formuleret (pulver, flydende), forskelligt sprøjteudstyr samt forskellige arbejdsprocesser. Modellerne lider under at de ikke tager hensyn til lokale kulturforhold, klima o.l. Men dette var heller ikke meningen. Kun at foretage en ”worst case” vurdering. Senere i risikovurderingen kunne lokale eller andre mere specifikke forhold vurderes.

I modellerne indgår der beskyttelsesfaktorer for hvor godt personlige værnemidler beskytter den pågældende arbejder. Det vigtigste personlige værnemiddel i denne forbindelse er handsker. I landbrugssprøjtninger får sprøjtemandskab langt mere på kroppen, inklusiv hænderne, ved fyldning af sprøjtetank (85-95%), end ved udsprøjtning (5-15%). Ved fyldning af sprøjtetank modtager hænderne ca. 90-95% af eksponeringen. Der er ikke generel enighed i Europa om hvor godt beskyttelseshandsker beskytter brugeren under praktiske forhold. Derfor har Miljøstyrelsen ønsket dette området belyst.

I de foreliggende undersøgelser er svampemidlet Amistar (aktive stof azoxystrobin) anvendt i næsten alle undersøgelserne. Resultaterne fra undersøgelserne konkluderer at langskaftede svære nitrilhandsker gav en handskebeskyttelse på 97% både ved fyldning af traditionel sprøjtetank i landbruget samt ved det kombinerede scenarium i væksthus, fyldning af tank og efterfølgende udsprøjtning. Denne handskebeskyttelse var dog betinget af en potentiel hudeksponering på fra 1 – 45 mg. Ved en potentiel eksponering fra 0,05 mg til 1 mg beskyttede disse handsker 92%. Den potentielle eksponering i disse to scenarier var i undersøgelserne fra 0 – 45 mg.

Potentiel eksponering er sum af den eksponering som totalt kan registreres på forsøgspersonen ved forsøgets ophør. Den aktuelle eksponering er den eksponering som når den bare hud. Beskyttelsen er forholdet imellem disse to størrelser.

Ved udsprøjtning i landbruget af den således fyldte tank, var den potentielle eksponering fra 0 – 1 mg og handskebeskyttelsen 80%.

Modelforsøg har vist at når handsker tages af og på, skal der vises påpasselighed. Rør ikke med den bare hånd på handskens yderside. Skyl handsken udvendigt med rent vand inden de tages af.

De angivne beskyttelsesevner for denne type handske gælder kun ifald handskerne kun bruges 1 arbejdsdag. Nye handsker skal tages i brug hver dag.

Det er vigtigt at sørge for at handskernes åbning er dækket af et jakkeærme eller et skjorteærme for at forhindre pesticider i at trænge ind på den bare hånd ad denne vej.

To typer engangshandsker, en latexhandske samt let nitrilhandske blev undersøgt ved arbejde med sprøjtede planter i væksthuse (re-entry). Latexhandsken ydede en beskyttelse på 93%, let nitrilhandsken 97%. Den 4% forskel var grundet gennembrud af azoxystrobin i latexhandsken inden for en periode på 2 timer. Let nitrilhandsken havde ikke gennembrud af azoxystrobin indenfor 2 timer. De resterende 3% for begge handsketyper skyldes eksponering af den bare hånd ved aftagning af handskerne. Ud af 57 par handsker, var der efter forsøgene huller i 17 enkelte latexhandsker, kun 6 enkelte let nitrilhandsker var hullede. Ved anvendelse af handsker i re-entry, er det vigtigt at handskerne er undersøgt for gennembrud af det pågældende pesticid for at undgå eksponering.

Projektet kunne opstille eksponeringsmodeller for hænder i 3 scenarier ved arbejde med pesticider. Modellerne består af beregning af potentiel og aktuel eksponering når det er kendt hvor stor en mængde pesticid som der håndteres:

Fyldning af sprøjtetank med pesticider ved hydraulisk bomsprøjte i landbrug:
5 mg potentiel eksponering/kg aktivt stof håndteret
0.1 mg aktuel eksponering/kg aktivt stof håndteret

Udsprøjtning af sprøjtetank med pesticider ved hydraulisk bomsprøjte i landbrug:
0.15 mg potentiel eksponering/kg aktivt stof håndteret
0.015 mg aktuel eksponering/kg aktivt stof håndteret

Fyldning af sprøjtetank med pesticider og efterfølgende udsprøjtning i væksthus med håndholdt sprøjteudstyr:
25 mg potentiel eksponering/kg aktivt stof håndteret
0,7 mg aktuel eksponering/kg aktivt stof håndteret

Til vurdering af re-entry arbejderes eksponering, er det vigtigt at kende til den mængde pesticid som ligger løst bunder på bladoverfladen og som kan smitte af på hænderne ved berøring (DFR, Dislodgeable Foliar Residue). For azoxystrobin var denne dosis normaliseret til kg aktivt stof/ha, og målt indenfor 24 timer efter sprøjtning, 3 µg/cm²*kg aktivt stof/ha (90% fraktil). Til forståelse af denne dosis afsættes på en vandret flade der sprøjtes med 1 kg aktivt stof/ha, 10 µg/cm².

Yderligere er det vigtigt at vide hvor mange ”cm² bladoverflades-løst-bundne-rester-af-det-udsprøjtede-pesticid” arbejderen får på hænderne pr time ved re-entry. Denne transfer koefficient, TK, har enheden cm²/t. For 15 kulturer hovedsagelig bestående af potteplanter som der blev taget stiklinger af, plantet stiklinger, klargøring af planter til pakning men også agurkplukning, fandt vi som gennemsnit (75% fraktil) TK- værdier på 1,033 cm²/t.

DFR * TK = potentiel eksponering i µg/t for re-entry. Ved risikovurdering kan vælges andre fraktiler end 75% ved beregning af den potentielle eksponering.