Handskers beskyttelsesevne ved arbejde med pesticider i jordbrugene, samt modeller for håndeksponering2 Resultater2.1 Metodevalg og metodekritik2.1.1 Måling af hudeksponering 2.1.2 Kemisk analyse 2.2 Beskyttelse ved brug af handsker 2.2.1 Landbrug 2.2.2 Væksthus 2.2.3 Analyse af data fra landbrug og væksthus 2.3 Eksponeringsmodeller 2.3.1 Landbrug 2.3.2 Væksthus 2.1 Metodevalg og metodekritikMetoderne som anvendes kræver en uddybende forklaring da de på visse punkter afviger fra OECD’s guideline og i andre tilfælde har vi måtte gøre et valg hvor guideline ikke kræver en bestemt metode. 2.1.1 Måling af hudeksponeringDefinitioner af eksponeringer.
Et særligt tilfælde er her, hvis der ikke bæres handsker, er den potentielle eksponering det samme som den aktuelle eksponering. Afhængig af pesticidets art og hudens tilstand, vil den dosis som rammer den bare hud optages i kroppen. Den virkning som dette vil forårsage i kroppen vil igen afhænge af pesticidets iboende egenskaber og kroppens reaktion herpå. Disse forhold vil ikke blive berørt i dette projekt. Måling af pesticidmængden på huden i forsøg, kan kun foretages under forudsætning af at pesticidet:
Hudens overflade er forskellig fra menneske til menneske og hermed vil dens evne til at opfange pesticidrester fra overflader på arbejdsstedet ligeledes være forskellig. Pesticider kan oftest opløses i organiske opløsningsmidler så som alkoholer. Det er problematisk at anvende afvaskninger af håndfladen for at fjerne og siden måle pesticidrester. Fjernes pesticidet fra huden på denne måde, kan dette i sig selv medføre en sundhedsrisiko. Hudens lag af døde hudceller, stratum corneum, er en uhyre effektiv barriere for fremmedstoffer, så som mange pesticider. Hudens karakteristik ændres ved ekstraktion med ethvert opløsningsmiddel, endog vand. Pesticidets transport til dybere hudlag forøges som funktion af denne ekstraktion. Almindelige sæbeafvaskninger kan medføre ændringer i hudens evne til beskyttelse. For milde ekstraktioner kan efterlade pesticidrester bundet til hudoverfladen, og herved give et forkert billede af eksponeringen. Generelt kan det siges at afvaskninger/ekstraktioner af huden som metode til at måle den potentielle eksponering, kun kan foretages meget få gange før huden ændrer egenskaber, det vil sige dens beskyttende funktion. Bindinger og transport til dybere hudlag sætter en grænse for tidsrummet imellem afvaskninger/ekstraktion som igen har til følge at forsøgsperioden må begrænses til halve timer. Dette er ofte for kort tid til denne type undersøgelser. Derudover er der etiske problemer forbundet med at validere ekstraktionsmetoder for pesticider på hud, i og med at applikation af pesticiddoser kan medføre sundhedsrisici. Som opsamlingsmedie i forsøg af denne art kunne anvendes en kunstig hudoverflade, så som en bomuldshandske eller en plasthandske. Men også her kan fås et skævt billede. Bomuldshandsken vil overestimere eksponeringen (en støveklud kan indeholde mere støv end en hånd!). En kraftig plasthandske vil bl.a. optage mere pesticid, fordi overfladen er større. Desuden må det forventes af plasthandsken at der er forskel på evnen til at adsorbere, sammenlignet med en hudflade. De finmotoriske bevægelser med en handske er ofte besværede og vil påvirke eksponeringen. En plast vil generelt udvise de samme indtrængningsmekanismer som en hud. Men barrieren i plasthandsken er homogen, pesticidet ligger ikke kun på overfladen af handsken men vil i større eller mindre grad være trængt ind i plasten. Dette kan skabe nogle analytiske problemer. Men anvendelse af en plasthandske vil ikke medføre etiske problemer, hvilket er tilfældet ifald eksponeringen ekstraheres med organiske opløsningsmidler fra huden. Strengt taget burde måling af potentiel eksponering foretages på den bare hånd uden brug af handsker. Her anvendes også håndens fysiske evne, ruhed, størrelse o.l. til at opsamle pesticidet. Den aktuelle eksponering skal ideelt også måles som eksponeringen man får på den bare hud inde under en handske. Dette er fysisk umuligt. Man kan ikke arbejde med bare hænder samtidig med at man bærer handsker. Der må findes en tilnærmet løsning. Af ovennævnte grunde er der i dette projekt afstået fra at ekstrahere pesticidet fra den bare hud. En bomuldshandske er valgt til at simulere den bare hud. Pesticider er nemme at ekstrahere fra en bomuldshandske i modsætning til en plasthandske som kan give analytiske vanskeligheder. Man kunne så foreslå at måle potentiel eksponering på den ene hånd (med en bomuldshandske), medens man måler aktuel eksponering på den anden hånd (en bomuldshandske inde under beskyttelseshandsken). Dette vil helt klart være en fejl, da man ikke anvender hænderne ens i arbejdet. At anvende ”parallelle” forsøgspersoner, med og uden handsker, kræver et meget stort antal personer, og kan kun anvendes hvor mange personer foretager den samme arbejdsoperation ved nøjagtig den samme arbejdsproces. Man kunne vælge at bære en bomuldshandske til estimering af potentiel eksponering uden på beskyttelseshandsken. Dette ville medføre to ting, nemlig
I bilaget ses en oversigt over de valgte handsketyper. Begrundelsen for at beskyttelseshandsken skylles af (=DIGR) inden total ekstraktion, og medregnes til aktuel eksponering er, at hvis først pesticidet er nået ind på indersiden af beskyttelseshandsken,
bør denne mængde medregnes for at være eksponeret på huden (bomuldshandsken). Føler forsøgspersonen at det er uacceptabelt at arbejde videre med en beskyttelseshandske, udleveres en ny, plus et sæt bomuldshandsker. De brugte handsker inklusive bomuldshandskerne kodemærkes og lagres i transportkasse til analyse. Årsagen til at forsøgspersonen finder det uacceptabelt at arbejde videre med en handske, kunne være en kraftig kontaminering med koncentreret handelsvare (som han i praksis ville skylle af med rent vand). En fortsættelse af forsøget med en sådan beskyttelseshandske, ville medføre at eksponeringen ville blive overestimeret. Denne procedure er dog ikke taget i anvendelse i forsøgene. Det er meningen at forsøgspersonens adfærd skal ligge tæt op ad det som han plejer at gøre når han fylder tank, udsprøjter pesticider eller arbejder med sprøjtede planter. Dette er gjort tydeligt for forsøgspersonen før forsøget. Der vil være adfærdsmønstre som ikke synes hensigtsmæssige for god hygiejne hvilket i vid udstrækning må accepteres. En karakterisering af hygiejnen af det udførte arbejde er foretaget og indført i markrapporten for at kunne vurdere eventuelle outliers forekomst. Det er almindeligt ved denne type undersøgelser, som er overvåget af en forsøgsassistent, at man arbejder mere omhyggeligt end normalt. Dette må anses for at være en fejlkilde som vil karakterisere beskyttelseshandsken bedre end hvis forsøgspersonen arbejdede alene. Fejlen er svær at undgå eller kvantificere. Det vil umiddelbart være naturligt at den samme forsøgsperson kun blev anvendt til et forsøg. OECD’s guideline for udførelse af eksponeringsforsøg siger: ”den naturlige variation i (hud) eksponering under markforhold kan bedst håndteres ved at forøge antallet af forsøgspersoner (workers), snarere end gentagen måling af de samme forsøgspersoner, da variationen imellem forsøgspersoner generelt er større end den man møder ved måling på den samme forsøgsperson”. Kromhout og Vermeulen (2001), konkluderer fra databasen DERMDAT hvori der indgår 6400 observationer, at variationen: ”indenfor-arbejdere” var generelt større end ”imellem-arbejdere” i hudeksponeringsniveauer. Jordbrugsarbejdere i re-entry arbejde viste meget lille til slet ingen variation imellem-arbejdere. Dette er i nogen modsætning til industriarbejdere som viste nogen variation i individuel gennemsnitlig eksponering”. Årsagen hertil angives at være det forholdsvise ens arbejdsmiljø ved håndtering af pesticider i jordbruget, især ved re-entry arbejde. De Cock et al, (1998) viste i forsøg med 126 re-entry arbejdere fra 32 frugtplantager at den største variation i eksponeringen var ”imellem-kropsdele” variationen, efterfulgt af dag-til-dag variationen. ”Imellem-arbejder” variationen var ikke kvantificerbar når denne var renset for andre variationsårsager. Slutteligt skal kommenteres en mulighed for at måle beskyttelsesudstyrs beskyttelsesevne, nemlig biologisk monitorering. Biologisk monitorering udføres ved at bestemme hvor stor en dosis pesticid som trænger ind til blodvæskerne under udførelse af et nærmere defineret arbejde, for eksempel udsprøjtning af pesticider. Denne metode har den fordel at man rimeligt sikkert kan sammenholde de opnåede resultater til de før omtalte AOEL-værdier. Man spares for arbejdet med at finde ud af hvor stor en del af den potentielle eksponering som trænger ind i blodvæskerne. AOEL-værdierne ”hører hjemme” i blodvæskerne. Ulempen ved biologisk monitorering i forbindelse med måling af handskers beskyttelsesevne er at:
Biologisk monitorering er en typisk metode for firmaer som ansøger registrering af et specifikt pesticid, og skal fremvise yderligere dokumentation, når resultatet af en risikovurdering hvor der benyttes de almindelige eksponeringsmodeller, ikke tilfredsstiller de nationale myndigheder. Metoden er uegnet i dette projekt især af de tre ovennævnte årsager og er derfor fravalgt. 2.1.2 Kemisk analyseDer foretages ikke egentlige tilsætningsforsøg af analyseemnerne når markforsøgene foretages, såkaldt field-recovery. Denne procedure er ellers nævnt som obligatorisk i OECD’s Guideline for eksponeringsforsøg, men er fravalgt i dette projekt med nedenstående begrundelser: De hovedsagelige årsager til at der kræves ”field-recovery” er
Ad 1: Måden at foretage ”field-recovery” på, foregår ved tilsætning af en pesticiddosis på f.eks. til en handske, for senere at måle hvor meget der kan findes ved kemisk analyse. Dosis tilsættes ad 1 gang (spot-application), nemlig ved forsøgets start. Under eksponeringsforsøget, ved pakning af prøver og transport til langtidslagring, kunne det tænkes at pesticidet af forskellige årsager ”forsvandt” fra handskerne, nedbrydning, fordampning etc. Det vil naturligvis være en fordel at kende et sådant forløb. Men eksponeringen i praksis foregår ikke som spot-application, men kontinuert ad en tidsakse. Den dosis pesticid som kommer på handsken umiddelbart før forsøget afsluttes, har ikke opholdt sig på handsken i lige så lang tid som den dosis der blev påført handsken ved forsøgets start, og har derfor ikke de samme muligheder for nedbrydning eller fordampning. Problemet er hvorledes resultater fra spot-application skal anvendes på de endelige analyseresultater af handskerne. Eksempelvis vil 100 mg spot-application for et pesticid med en halveringstid på 1 dag (eller tid hvor halvdelen af pesticidet ”forsvandt” af andre årsager en direkte nedbrydning), medføre at der efter denne ene dag er 50 mg tilbage. Men hvis de samme 100 mg blev kontinuerligt påført over denne dag (som jo er tilfældet ved eksponering i praksis), kunne man ved kemisk analyse finde ca. 72 mg. Altså ca. 30% mere. De to eksempler forløber principielt forskelligt: Ved spot-application vil dosis gradvis blive mindre fra de 100 mg medens dosis gradvis vil forøges ved kontinuerlig eksponering fra 0 mg, altså to vidt forskellige kurvetyper. Blev field-recovery planlagt således at der kunne udledes faktorer til konstruktion af et nedbrydningsforløb, havde det en mening at foretage field recovery. Men da exponeringstiderne oftest er korte, vil en sådan bestemmelse af nedbrydningsforløbet kræve en urimelig stor indsats og være upræcis grundet det korte tidsforløb. Ad 2: Stabilitetsforsøgene som vi har foretaget inkluderer indpakning i emballage som anvendes i markforsøgene. Ad 3: Transporttemperaturen fra markforsøgene umiddelbart efter eksponering har fundet sted, har været < 10 o C i maximalt 2 timer, og oftest lagret direkte på frys ved –18o C efter eksponeringen i et transportabelt fryseskab. Herefter er prøverne opbevaret ved –18o C for langtidsopbevaring. Prøveemnerne har således ikke været udsat for anden temperatur end den temperatur som prøverne udsættes for ved langtidslagringen. Ved langtidslagringen er der udført stabilitetsforsøg. Desuden har det generelt vist sig ved stabilitetsforsøgene at azoxystrobin er et meget stabilt pesticid. 2.2 Beskyttelse ved brug af handsker2.2.1 LandbrugDer er i alt udført 54 forsøg i landbrug med fyldning af tank, heraf 5 modelforsøg. Kun forsøg hvor mindst den ene af beskyttelseshandskerne indeholdt mængder LOD blev taget med som positivt resultat. Alle forsøg opfyldte dette kriterium. De 5 modelforsøg er ikke vist i præsentationen af resultater fra de praktiske forsøg da disse forsøg ikke kunne anvendes hertil.
42 forsøg blev udført i praksis med udsprøjtning, hvoraf kun 31 forsøg overholdt kriteriet med at mindst den ene beskyttelseshandske indeholdt pesticid LOD. I 1 af de 31 forsøg var knap 99% af den potentielle eksponering at finde på bomuldshandskerne og kun 1 % af kunne findes på beskyttelseshandskerne. Dette forsøg blev derfor fravalgt.
I tiden anvendt til udsprøjtning, indgår kørsel til og fra marken. Der er for både beskyttelseshandskerne og bomuldshandskerne altid indsat LOD*0,5 som resultat (data), hvor der ikke kunne påvises pesticider. Da eksponeringen var lavest ved udsprøjtning er dette forekommet hyppigst i dette scenarium på bomuldshandsker. Det er vigtigt for forståelse af afsnit 2.2.1.1, 2.2.1.3 og 2.2.2.1 at hvor prøverne ikke kunne kvantificeres er anvendt LOD*0,5 både for aktuel eksponering og potentiel eksponering. I disse afsnit beregnes en foreløbig beskyttelsesevne for handskerne i specifikke arbejdssituationer. Disse afsnit kan betragtes som en type worst-case beregninger. Senere i afsnit 2.2.3.1 og 2.2.3.2 vil en endelig beregning af beskyttelsesevnen for nitrilhandsker blive foretaget. 2.2.1.1 Fyldning af tank
Handskernes beskyttelsesevne er ifølge tabel 2.2.1.1-1, beregnet til at være 94,35% for de 49 datapunkter. I prøverne hvor den aktuelle eksponering ikke kunne kvantificeres, dvs. er < LOD, er indsat LOD*0,5. LOD*0,5 er således generelt den maksimale dosis som må anses at forekomme i disse prøver. Man kunne forvente at et sådant grundlag for beregning af handskens beskyttelsesevne, ville øge den aktuelle eksponerings andel af den potentielle eksponering og således formindske den beregnede værdi for handskens beskyttelsesevne. Det sande tal for aktuel eksponering vil i mange tilfælde være meget lavere end LOD*0,5, se figur 2.2.1.1-2. Derfor foretages en opdeling af resultaterne i tabel 2.2.1.1-1. De fremhævede fraktiler er anvendt i overensstemmelse med ”Statistiske metoder”. Frasorteres datapunkter hvor den aktuelle eksponering anslås til LOD*0,5 (den lodrette del af kurven i figur 2.2.1.1-2), fås 35 datapunkter hvor handskens beskyttelsesevne er beregnet til 87,41%, hvilket var lavere end forventet. De 14 datapunkter hvor den aktuelle eksponering er sat til LOD*0,5, beskyttede ifølge tabel 2.2.1.1-1 forsøgspersonens hænder 95,23%, som er bedre end det alle 49 datapunkter udviser. Derfor bliver alle 49 datapunkter anvendt ved beregningen. MVUE er beregnet til 5,98% hvilket giver en handskebeskyttelse på 94% og falder rimeligt sammen med valg af 75% fraktilen. Handskernes beskyttelsesevne vil således foreløbig være beregnet til ca. 95% ved denne arbejdsproces. Kan man regne med at en beskyttelsesevne på 95% kan anvende ved alle potentielle eksponeringsniveauer ved fyldning af tank? I figur 2.2.1.1-3 er alle data vist og i tabel 2.2.1.1-2 er datapunkterne delt op og handskebeskyttelsen beregnet.
Der ses i tabel 2.2.1.1-2 en højere procentuel beskyttelse i det høje niveau af potentielle eksponering. I data for fyldning af tank indgår et datapunkt som giver anledning til ”en i praksis meget dårlig handskebeskyttelse” (=30%). Forsøgspersonen håndterede handelsproduktet uhensigtsmæssigt (høj potentiel eksponering), og skiftede handsker uhensigtsmæssigt. Datapunktet betragtes ikke som en outlier, da adfærd også er en del af handskernes beskyttelsesevne. Figur 2.2.1.1-4 viser ingen overbevisende korrelation imellem antal handskeskift og handskens beskyttelsesevne, og yderligere test er ikke foretaget.
Årsagen hertil er dels at den potentielle eksponering er korreleret til antal handskeskift. Flere handskeskift betyder at der er fyldt flere tanke og hermed en stigende potentiel eksponering. Dels at der er sammenhæng imellem procentuel høj beskyttelsesevne ved handskerne og potentiel eksponering. Betydning af handskeskift vises bedst ved nedennævnte modelforsøg. 2.2.1.2 Fyldning af tank i modelforsøg
Modelforsøgene viser at handskens procentuelle beskyttelsesevne falder proportionalt med antal handskeskift. Effekten er mest udtalt ved den lavviskøse opløsning af fluorescerende sporstof. 2.2.1.3 Udsprøjtning
Tabel 2.2.1.3-1 viser en beskyttelsesevne for nitrilhandskerne på 68-44% ved udsprøjtning. De fremhævede fraktiler er anvendt i overensstemmelse med ”Statistiske metoder”. Log-normal fordelingen er afvist for alle 30 forsøg samt for de 16 forsøg hvor kun LOD*0,5 er medtaget. Her, som ved fyldning af tank, kunne man forvente at de datapunkter for aktuel eksponering som ikke er kvantificerede, men hvor der er anvendt LOD*0,5, ville bidrage til en reduceret beskyttelsesevne af handskerne. Figur 2.2.1.3-2 illustrerer fordelingen af de aktuelle eksponeringer som her ved udsprøjtning viser at der er over 50% af datapunkterne som er sat til LOD*0,5.
Derfor foretages en opdeling af resultaterne i tabel 2.2.1.3-1. Handskernes beskyttelsesevne er beregnet til at være 60,42% for de 30 datapunkter. Frasorteres datapunkter hvor den aktuelle eksponering anslås til LOD*0,5 (den lodrette del af kurven i figur 2.2.1.3-2), fås 14 datapunkter hvor handskens beskyttelsesevne er beregnet til 44,11%. Resultatet for de 16 sæt handsker hvor den aktuelle eksponering er sat til LOD*0,5, bliver på lignende måde 67,51%, som er en smule højere end hvor handskernes beskyttelsesevne er beregnet på alle 30 datapunkter. Derfor bliver alle 30 datapunkter anvendt ved beregningen. MVUE er beregnet til at være 26,37%, hvilket vil give en handskebeskyttelse på ca. 75%. Dog er en log-normal fordeling afvist i de 30 datasæt. Handskernes beskyttelsesevne ved valg af fraktiler afhængig af antal datapunkter ved forsøgene med udsprøjtning vil således foreløbig være beregnet til ca. 60%. Denne procentuelle handskebeskyttelse må antages at repræsentere ”worst case” da over 50% af data for aktuel eksponering ikke har været kvantificerbar og således sat til LOD*0,5. De sande værdier af aktuel eksponering ligger sandsynligvis langt lavere ifølge figur 2.2.1.3-2 Kan man regne med at en beskyttelsesevne på 60% kan anvendes ved alle potentielle eksponeringsniveauer ved udsprøjtning? I figur 2.2.1.3-3 er alle data vist og i tabel 2.2.1.3-2 er datapunkterne delt op og handskebeskyttelsen beregnet.
Der ses i figur 2.2.1.3-3 en svag tendens til en stigende procentuel beskyttelse når den potentielle eksponering øges. Figur 2.2.1.3-3 udviser et ejendommeligt forløb for prøver som indeholder > 40% aktuel eksponering i % af potentiel eksponering. Årsagen er svær at forklare. De pågældende 5 forsøgspersoner har fået en lidt lavere score med hensyn til ”hensigtsmæssig adfærd”. Ud af de 30 forsøg indeholdt 8 af forsøgene målelige rester på indersiden af beskyttelseshandsken (DIGR). De 4 af disse 8 forsøg var at finde blandt de 5 forsøg som her har værdier > 40%.
I tabel 2.2.1.3-2 ses at de foreliggende forsøg med udsprøjtning støtter ikke den fundne sammenhæng imellem høj potentiel eksponering og beskyttelseshandskernes høje procentuelle beskyttelsesevne som er demonstreret ved fyldning af tank, måske tværtimod. Årsagen kunne ligge i de uforklarlige data over 40% i figur 2.2.1.3-3. En log-normal fordeling er afvist i de 30 datasæt. Figur 2.2.1.3-4 viser ingen overbevisende korrelation imellem antal handskeskift og handskens beskyttelsesevne, og yderligere test er ikke foretaget.
Årsagen hertil er dels at den potentielle eksponering er korreleret til antal handskeskift. Flere handskeskift betyder at der er fyldt flere tanke og hermed en stigende potentiel eksponering. Dels at der er sammenhæng imellem procentuel høj beskyttelsesevne ved handskerne og potentiel eksponering. Betydning af handskeskift vises bedst ved modelforsøg, se afsnit 2.2.1.2 Fyldning af tank i modelforsøg. 2.2.2 Væksthus2.2.2.1 Fyldning og udsprøjtning Der er ligeledes her i disse resultater for både beskyttelseshandskerne og bomuldshandskerne altid indsat LOD*0,5 som resultat (data), hvor der ikke kunne påvises azoxystrobin. Sprøjteudstyret har været håndholdt udstyr (20 højtrykslanse, 4 udvandinger med bruseslange, 2 motordrevne rygsprøjter) inklusiv sprøjtetårne (4 sprøjtetårne) som automatisk blev fremført gennem kulturen, men manuelt betjent ved tilbagekørsel, håndtering af sprøjteslange etc.
Baggrundsoplysninger for forsøgsvæksthuse hvor der er udført fyldning af tank og efterfølgende udsprøjtning samt potentiel eksponering.
Handskernes beskyttelsesevne er ifølge tabel 2.2.2.1-2 beregnet til at være 93,60% for alle 30 datapunkter. Som ved landbrugsforsøgene kunne man forvente at en anvendelse af LOD*0,5 for ikke kvantificerbare prøver ved aktuel eksponering, ville øge den aktuelle eksponerings andel af den potentielle eksponering og således formindske den beregnede værdi for handskens beskyttelsesevne, hvilket ikke er tilfældet. Det reelle tal for aktuel eksponering vil sandsynligvis også her være meget lavere end LOD*0,5, se figur 2.2.2.1-2. Derfor foretages en opdeling af resultaterne i tabel 2.2.2.1-2. De fremhævede valg af fraktiler er foretaget i overensstemmelse med ”Statistik og metoder”.
Frasorteres datapunkter hvor den aktuelle eksponering sættes til LOD*0,5 (den lodrette del af kurven i figur 2.2.2.1-2), fås 21 datapunkter hvor handskens beskyttelsesevne er beregnet til 83,5%, hvilket var lavere end forventet. De 9 datapunkter hvor den aktuelle eksponering er sat til LOD*0,5, beskyttede ifølge tabel 2.2.2.1-2 forsøgspersonen 96.01%, som er bedre end de 30 datapunkter udviser. Derfor bliver alle 30 datapunkter anvendt ved beregningen. Beregning af MVUE på de 30 datasæt resulterer i 4,45% hvilket giver en handskebeskyttelse på 95,55%, hvilket er tæt på 75% fraktilen. Handskernes beskyttelsesevne vil for disse kombinerede arbejdsprocesser således foreløbig være beregnet til ca. 95%. Kan man regne med at en beskyttelsesevne på handskerne på 95% kan anvendes ved alle potentielle eksponeringsniveauer ved fyldning af tank og efterfølgende udsprøjtning? I figur 2.2.2.1-3 er alle data vist og i tabel 2.2.2.1-3 er datapunkterne delt op og handskebeskyttelsen beregnet.
Som ved fyldning af tank i landbrug ses en procentuel mindre handskebeskyttelse ved det laveste niveau, nemlig ca. 83%. 2.2.2.2 Re-entry Kun forsøg hvor mindst den ene af beskyttelseshandskerne indeholdt mængder LOD blev taget med som datapunkt. Alle forsøg opfyldte dette kriterium.
Der er ligeledes her for både beskyttelseshandskerne og bomuldshandskerne altid indsat LOD*0,5 som resultat (data), hvor der ikke kunne påvises azoxystrobin. Figur 2.2.2.2-1 viser de akkumulerede værdier af den aktuelle eksponering i % af potentiel eksponering.
Aktuel eksponering for latexhandskerne var i alle tilfælde LOD. For let nitrilhandskerne derimod var der 13 par handsker hvor den aktuelle eksponering ikke kunne kvantificeres og er derfor sat til LOD*0,5.
Tabel 2.2.2.2-2 viser en beskyttelsesevne for latexhandsker på 91,16% og for let nitrilhandskerne på 94-98% ved re-entryarbejde i væksthuse. For let nitrilhandskerne kunne man, som beskrevet for landbrugs- og væksthusscenarierne, forvente at de datapunkter for aktuel eksponering som ikke er kvantificerede, men hvor der er anvendt LOD*0,5, ville bidrage til en reduceret beskyttelsesevne af handskerne. Derfor foretages en opdeling af resultaterne i det følgende: Let nitrilhandskernes beskyttelsesevne er beregnet til at være 96,15% for alle 57 datapunkter. De fremhævede fraktiler er anvendt i overensstemmelse med ”Statistiske metoder”. Frasorteres datapunkter hvor den aktuelle eksponering sættes til LOD*0,5, fås 44 datapunkter hvor handskens beskyttelsesevne er beregnet til 94,24%. Resultatet for de 13 datasæt hvor den aktuelle eksponering er sat til LOD*0,5, bliver på lignende måde 97,61%, som også her er en smule højere end beregnet for alle de 57 datasæt. Derfor bliver alle 57 datasæt anvendt ved beregningen. Men ved beregning af MVUE, fås for latexhandsker 7,26% hvilket giver en handskebeskyttelse på 92,74%. For nitrilhandskerne er tilsvarende MVUE 2,88%, hvilket giver en handskebeskyttelse for denne handsketype på 97,12% Latexhandskernes beskyttelsesevne ved re-entryforsøgene er da endeligt beregnet til ca. 93%, og let nitrilhandskernes beskyttelsesevne til 97%. Som gennemsnit er denne handskebeskyttelse sandsynligvis lidt ringere end hvis de sande værdier var kendte i stedet for LOD*0,5. Er handskebeskyttelsen her som set beskrevet ovenfor ved landbrugs- og væksthusscenarierne, afhængig af den potentielle eksponering?
MVUE er i de 29 og 28 datasæt beregnet til henholdsvis 10,40% og 4,37%, hvilket betyder at en fraktil lidt lavere end 75% fraktilen burde anvendes.
Beregning af MVUE for de 29 og 28 datasæt resulterer i henholdsvis 4,12% og 1,41%, som betyder anvendelse af en lidt lavere fraktil end 75% Det ses af tabellerne 2.2.2.2-3 og -4 at denne sammenhæng kan demonstreres også i disse forsøg. Det vurderes dog at dette ingen praktiske konsekvenser vil have på vurderingen af de to handsketypers beskyttelsesevne. Den akkumulerede fordeling i figur 2.2.2.2-1 stammer fra forsøg hvor 46 forsøgspersoner testede både den ene og den anden handsketype i samme type arbejde i samme gartneri, plus 11forsøgspersoner som spredt testede en af handsketyperne ved forskellig type arbejde i forskellige gartnerier. Hvorledes ser de akkumulerede værdier og fordelingen ud for de 46 forsøgspersoner? Figur 2.2.2.2-2 viser dette.
Det ses af tabellerne at der er overensstemmelse imellem de to akkumulerede datasæt fra de henholdsvis 57 (tabel 2.2.2.2-2) og 46 (tabel 2.2.2.2-5) datapar. De 11 personer som ikke har testet begge typer handsker, forrykker således ikke modellen som består af de 57 personer. Akkumuleringen af værdier fra de to handsketyper viser ikke de reelle forskelle mellem de parvise latex- og let nitrilhandsken, båret af samme person, der har udført samme arbejde, i samme gartneri. Disse forskelle er vist i figur 2.2.2.2-3 Figuren 2.2.2.2-3 og den indlagte tabel viser at i 23,8% af datasættene, beskytter latexhandskerne bedre end let nitrilhandskerne. Ligeledes ses at i 75% af tilfældene er let nitrilhandskernes beskyttelsesevne ca. 6% bedre end latexhandskernes, hvilket stemmer rimeligt overens med tabel 2.2.2.2-5 Den fysiske holdbarhed af handskerne var forskellig. Ud af 57 par latexhandsker var 17 enkelthandsker (9 højre- og 8 venstrehandsker, heraf 2 i par), med huller ved forsøgets afslutning. For let nitrilhandskerne var 6 enkelthandsker (3 højre- og 3 venstrehandsker, heraf 1 i par) med huller ved forsøgets afslutning. En central parameter ved beregning af handskens beskyttelsesevne er den potentielle eksponering. Er den potentielle eksponering på de to handsketyper repræsentativ for hvad man ville få på hænderne hvis man ikke havde handsker på? Dette spørgsmål kan ikke besvares i denne forsøgsserie da vi har forudsat at eksponeringen på handskerne er den samme som på hænder uden handsker. Men det er vigtigt at undersøge om eksponeringen på de to handsketyper har været ens. Den potentielle eksponering for de parvis ens 46 datasæt er normaliseret til µg/t i figur 2.2.2.2-4
Figur 2.2.2.2-4 viser at der ikke umiddelbart er forskel imellem de to handsketypers geometriske gennemsnit og 75% fraktilen for potentiel eksponering/t. Derimod tyder det på at let nitril handsken i forhold til latexhandsken har en højere potentiel eksponering ved de høje eksponeringsniveauer og en lavere eksponering ved de lavere eksponeringsniveauer. Men, de geometriske standardafvigelser afviger noget fra 4 som betinger anvendelsen af 75% fraktilen. Således er beregnet at MVUE ligger på 571 µg og 702 µg potentiel eksponering/t for henholdsvis latex- og let nitrilhandsker. Midtpunktsværdien ligger således noget højere for let nitrilhandskerne end for latexhandskerne. Eksemplet viser hvorledes en streng anvendelse af antal datasæt (som i dette tilfælde er rimeligt højt) for valg af fraktil til bestemmelse af midtpunkt, kan lede til fejlfortolkninger, hvis der ikke tages hensyn til den geometriske standardafvigelse i en log-normal fordeling. Der er meget store variationer i forskellene imellem de to parvise handsketyper:
I 57,5% af alle parvise sammenligninger, er den potentielle eksponering mindre ved anvendelse af let nitrilhandsker, figur 2.2.2.2-5. Der er således en lille tendens til at latexhandsker i gennemsnit bliver eksponeret lidt højere end nitrilhandsker. Denne konklusion er i modstrid med konklusionen nævnt ovenfor i figur 2.2.2.2-4. Årsagen er at modeldannelsen i figur 2.2.2.2-4 ukritisk sammenligner de to handsketyper. Eksempelvis er modellens 75% fraktil for de to handsketyper ikke direkte sammenlignelige. Resultaterne på 75% fraktilen stammer ikke fra samme forsøg, men er et udvalgt punkt (det højeste punkt i de laveste 75% af datasamlingen), i begge fordelinger af data. Endelig er begge fordelinger ikke 100% log-normalt fordelt, hvilket i øvrigt ingen biologiske data er! Dette er svagheden ved modeller af denne art. Den aktuelle eksponering omfatter dels den dosis som måles på bomuldshandsken dels den dosis som trænger igennem beskyttelseshandsken og kan afskylles fra indersiden af handsken, DIGR. Figur 2.2.2.2-6 viser den aktuelle eksponering/t for de to handsketyper som var parvis afprøvet.
DIGR fra let nitrilhandskerne var i alle 46 tilfælde (på nær 2 enkelthandsker), ikke målelig og blev som følge heraf sat til LOD*0,5. (Beregnes 75% fraktilen af LOD*0,5 er den 0,6 µg aktuel eksponering/t). Den sande værdi befinder sig et sted imellem ”0” og LOD*0,5. Den dosis som fandtes på bomuldshandskerne under let nitrilhandskerne, er således ikke trængt igennem beskyttelseshandsken, men stort set påført bomuldshandsken ved aftagning. Figur 2.2.2.2-6 angiver 75% fraktilen for denne dosis/t til 13 µg. Man kan betegne denne eksponering som ”undgåelig” hvis beskyttelseshandsken tages af under hensyn til at undgå berøring med den bare hånd (=bomuldshandsken) I figur 2.2.2.2-7 er vist de akkumulerede værdier af fundne eksponeringer på bomuldshandskerne for de to handsketyper.
Tallene er nær identiske. Bomuldshandskerne under latexhandskerne har en generel lidt højere eksponering. Dette kunne hænge sammen med at der ved latexhandskerne kan måles gennembrud i beskyttelseshandsken (DIGR) som eventuelt i mindre grad har smittet af på bomuldshandskerne.
Af figur 2.2.2.2-8 ses at 75% fraktilen for latexhandskernes DIGR/t er 30 µg. Fra figur 2.2.2.2-7 ses 75% fraktilen for bomuldshandsken under latexhandsken at være eksponeret 18 µg/t. Dette stemmer således med den samlede aktuelle eksponering i figur 2.2.2.2-6 som er 47 µg/t. DIGR udgør således for denne fraktil ca. 64% af den aktuelle eksponering. To datapunkter som var LOD*0,5, er udtaget af denne fremstilling. I de foregående grafer er der regnet med at den indre afvaskning (DIGR) af beskyttelseshandsken medregnes til den aktuelle eksponering sammen med bomuldshandskerne. Denne beregningsmåde blev valgt ud fra det princip, at hvis eksponeringen ”slap igennem” beskyttelseshandsken, var denne dosis til rådighed for indtrængning i huden og burde således regnes med til den aktuelle eksponering. Ændres denne måde at beregne den aktuelle eksponering på, til kun at omfatte eksponering på bomuldshandskerne fås ved anvendelse af modellen med de 57 datapar, flg. resultater:
De to kurver er i praksis sammenfaldende. MVUE for latexhandsker og nitrilhandsker er beregnet til 3,07% og 2,68%, hvilket ikke ændrer meget ved resultatet. Ved den beskrevne anvendelse af de to typer handsker som engangshandsker i en brugsperiode på et par timer, afsættes stort set procentuelt den samme mængde azoxystrobin på bomuldshandskerne. De konstaterede forskelle imellem handskernes beskyttelsesevne som beskrevet tidligere i dette afsnit, beror udelukkende på gennemtrængning af azoxystrobin i latexhandsken. Endvidere ses af figur 2.2.2.2-7 at den aktuelle eksponering på bomuldshandskerne/t er næsten ens. 2.2.2.3 Let nitril- og latexhandskers evne til opsamling af eksponering Modelforsøg 1
Af tabel 2.2.2.3-1 ses at latexhandskerne har opsamlet 13 gange mere azoxystrobin end let nitrilhandskerne. Forsøg med latexhandsker varede 97 minutter, med let nitrilhandsker 100 minutter. Gennembrud ses på latexhandskerne. Der skal ikke lægges for stor vægt på den procentuelle handskebeskyttelse, da bomuldshandskerne i begge handsketyper og DIGR i let nitrilhandskerne var <LOD. Variationen imellem forsøgspersoner er lille. Modelforsøg 2
Af tabel 2.2.2.3-2 ses at den potentielle eksponering er langt større på latexhandskerne end på let nitrilhandskerne i alle 3 forsøg. Desuden tyder resultaterne på at der er en vis positiv sammenhæng imellem graden af kontakt til håndklædet og potentiel eksponering. Latexhandskerne viser ligeledes gennembrud som ikke konstateres på let nitrilhandskerne. (Der blev anvendt 5g akt. stof/m2 håndklæde, = 0,5 mg/cm2. Eksponeringstiden kan ikke bestemmes korrekt ved forsøg 1 og forsøg 2, da hænderne ikke konstant rørte ved håndklædet. Men alle tre forsøg varede 10 minutter hver. Hvis den potentielle eksponering som gennemsnit anslås til 1.000 µg/10 minutter, =6,0 mg/t, fås en TK på 12 cm2/t. I forhold til de TK’er som der normalt findes ved arbejde med planter, er denne meget lille. Årsagen skal formentlig findes i at frottehåndklædet har en forsvindende lille del af det påførte azoxystrobin siddende på overfladen til rådighed for eksponering af hænderne.) Begge modelforsøgene viser at latexhandskerne opsamler 4-13 gange mere eksponering end let nitrilhandskerne. Resultaterne i modelforsøg 1 stemmer overens med resultaterne i figur 2.2.2.2-4 hvor latexhandskerne ved de lave eksponeringer opsamlede mere end let nitrilhandskerne. I modelforsøg 2 opsamler latexhandskerne mere end let nitrilhandskerne trods det noget højere eksponeringniveau som ikke helt stemmer overens med resultaterne i figur 2.2.2.2-4. Modelforsøg 2 blev ikke foretaget på planter men på bomuldsstof. 2.2.3 Analyse af data fra landbrug og væksthus2.2.3.1 Beskyttelsesevne, landbrug LOD*0,5 for den aktuelle og potentielle eksponering var for sum af begge hænder henholdsvis 5 og 11 µg. Ifald disse værdier blev anvendt hvor intet kunne måles, er handskebeskyttelsen i denne ”worst-case” beregning blevet 100% - 45% = 55%, hvilket må siges at indebære muligheder for fejlslutninger. I dette afsnit bibeholdes LOD*0,5 for den aktuelle eksponering, medens den laveste værdi for potentiel eksponering sættes til 50 µg. LOQ for potentiel eksponering for sum af to handsker er 50 µg (= 2 nitrilhandsker + 2 bomuldshandsker + 2 DIGR) Alle datapunkter 50 µg potentiel eksponering er således fjernet for at undgå de værste fejl. Tabel 2.2.3.1-1 viser for de tre scenarier hvorledes handskebeskyttelsen i gennemsnit af arbejdsprocessen bliver efter at den potentielle eksponering kun regnes med hvis den overstiger 50 µg.
Tabel 2.2.3.1-1 viser at ved fyldning af tank i landbrug samt fyldning af tank og udsprøjtning i væksthuse, yder nitrilhandsker en beskyttelsesevne på 95%. Den beregnede MVUE for fyldning af tank i landbruget bliver 4,45% hvilket giver en handskebeskyttelse på 95,55%. Derimod er beskyttelsesevnen for denne handsketype ved at anvende 95% fraktilen på ca. 42% ved udsprøjtning i landbrug. Denne sidste beregning er meget usikker, da der kun er 14 datasæt til rådighed og heraf har 3 datasæt indsat LOD*0,5 for den aktuelle eksponering. Men, den geometriske standardafvigelse på 4,39 for dette scenarium peger på anvendelse af en lavere fraktil end den anvendte 95%. Den beregnede MVUE er således 21,3%, hvilket resulterer i en handskebeskyttelse på 78,7%. I væksthusscenariet fyldning og udsprøjtning bliver handskebeskyttelsen ca. 95% ved anvendelse af antal forsøg i valg af fraktiler. Men den beregnede MVUE bliver 3,17%, hvilket giver en handskebeskyttelse på 96,83.
I tabel 2.2.3.1-2 er alle data fra tabel 2.2.3.1-1 lagt sammen og opdelt i to grupper, potentiel eksponering fra 50 µg – 1 mg og fra 1 mg til ca. 45 mg. Tabel 2.2.3.1-2 viser således en handskebeskyttelse på 91,17% ved et potentielt eksponeringsniveau under 1 mg. Den beregnede MVUE bliver 7,93%, hvilket resulterer i en handskebeskyttelse på 92,07.som stort set er det samme resultat. Tabel 2.2.3.1-2 viser at fra 1 mg og op til ca. 45 mg er handskebeskyttelsen ca 95%. Ved beregning af MVUE findes 2,76%, hvilket giver en handskebeskyttelse på 97,24%. Det typiske område for udsprøjtning i landbrug ligger på under 1 mg potentiel eksponering i de foreliggende undersøgelser. 2.2.3.2 Gennembrud i nitrilhandsker Ligeledes har det været muligt at kvantificere DIGR i nitrilhandskerne i nogle af prøverne ved det kombinerede scenarium i væksthus. Det er ikke muligt i det foreliggende materiale at afgøre om de kvantificerede DIGR stammer fra gennembrud eller har anden årsag. I fremstillingen som følger, er anvendt enkelt-handsker som forsøg og ikke par. Ved væksthussprøjtningerne hvor der ikke skiftes handsker under arbejdsprocessen, forekommer kvantificerbare mængder, se figur 2.2.3.2-1
19 datapunkter af totalt 60 er over LOD. Hvor DIGR var under LOD, er indsat LOD*0,5 (41 datapunkter). Disse data er de nederste punkter i datasamlingen som danner en ”bundkurve”. Disse punkter er således worst-case, og ikke kvantificerede. Denne ”bundkurve ses ligeledes i de to følgende figurer. Den potentielle eksponerings 75% fraktil var 1.066 µg for alle 60 datapunkter. Tabel 2.2.3.2-1viser at det geometriske gennemsnit for DIGR ligger på under 1% af den potentielle eksponering i begge datasæt.
Den log-normale fordeling er afvist ved begge DIGR datasæt samt bomuldshandsker i datasættet med alle 60 data. Da handskerne ikke har været taget af og på under arbejdsprocessen, kan de kvantificerede mængder kun stamme to steder fra: enten ved gennembrud eller en kontaminering af den indre side af beskyttelseshandsken igennem handskeåbningen. De langskaftede handsker bæres uden på arbejdstøjet. I fyldningsscenariet i landbrug er der derimod ved 1 handskeskift kun 1 datapunkt ud af 18 som kan kvantificeres og som ligger meget lavt, se figur 2.2.3.2-2
Om denne eksponering kan sammenlignes med det potentielle eksponeringsniveau for væksthusforsøgenes som ligger noget højere kan ikke siges. I figur 2.2.3.2-3 er vist alle datapunkter for fyldning i landbrug. Der har været fra 1 til 6 handskeskift.
30 af datapunkter ud af 98 indeholdt data ≥ LOD. Det tyder på at afsmitning fra bomuldshandsken til indersiden af beskyttelseshandsken kan udelukkes hvor der kun er skiftet handsker 1 gang. I modelforsøgene med fyldning af tank med azoxystrobin, fandt vi ca. 15% (= 20 µg) af den aktuelle eksponering som DIGR. Den aktuelle eksponering udgjorde ca. 0,05% af den potentielle eksponering som var meget høj, nemlig 321 mg. Forsøget varede 49 minutter. Disse resultater tyder ikke på gennembrud af nitrilhandsken som forklaring Nitrilhandsken, i modsætning til handskerne anvendt ved re-entry i væksthuse, er åben ved håndleddet og giver herved mulighed for kontaminering af den indre side af beskyttelseshandsken. Selv om de potentielle eksponeringsniveauer er forskellige ved 1 gang handskeskift i væksthus og landbrug, er flere og højere fund af DIGR i væksthusscenariet i overensstemmelse hermed. I dette scenarium som forløber over længere tid, udsprøjtes den opblandede sprøjtevæske med mulighed for at kontaminere jakkeærme over handsken og hermed en risiko for at kontaminere beskyttelseshandskens inderside gennem åbningen. Det kan ikke siges hvor på indersiden de fundne DIGR har siddet, da der kun er foretaget en ekstraktion af hele indersiden af handsken. Forekommer kontamineringen blot få cm inde fra åbningen, måles denne med som DIGR. En kontaminering på dette sted vil ikke være til rådighed for eksponering på den bare hånd da der altid bæres arbejdsbeklædning under denne langskaftede handske. Gennembrud kan ikke udelukkes, men der er ikke fundet DIGR ved let nitrilhandskerne undtagen i ganske få tilfælde, som sandsynligvis er kontaminering ved aftagning af handsken. Nitrilhandsken er langt sværere end let nitrilhandsken og burde hindre gennembrud langt bedre. 2.3 Eksponeringsmodeller2.3.1 Landbrug2.3.1.1 Fyldning af tank og udsprøjtning Som et spin-off fra dette projekt, kan en arbejdshygiejnisk model udtrykt ved ”potentiel eksponering i mg/kg aktivt stof håndteret” beregnes for det undersøgte landbrugsscenarium: fyldning og udsprøjtning af flydende stoffer med hydraulisk bomsprøjte. Modellen angiver hvor stor en dosis i mg der havner på kroppen (=potentiel eksponering, her hænderne) for hvert kg aktivt stof der håndteres i en given arbejdssituation. (Modellen er en parallel til tranferkoefficienten ved re-entry). Resultaterne fra 49 forsøg med fyldning af sprøjtetank med azoxystrobin, som alle havde målelige doser på mindst den ene beskyttelseshandske, ses i figur 2.3.1.1-1. Af de i alt 42 forsøg med udsprøjtning, havde 30 forsøg målelige doser på mindst den ene beskyttelseshandske som indeholdt doser LOD, tabel 2.3.1.1-1. I modellerne er anvendt LOD*0,5 hvor eksponeringen ikke kunne kvantificeres.
For fyldning af tank viser modellen at for hvert kg aktivt stof som håndteres, får forsøgspersonen 3,32 mg aktivt stof på hænderne uden brug af handsker, og 0,046 mg aktivt stof på hænderne med brug af handsker tabel 2.3.1.1-1. Beregning af MVUE resulterer i at der for potentiel og aktuel eksponering skal anvendes værdierne henholdsvis 4,69 mg/kg og 0,09 mg/kg. For fyldning af tank sættes disse værdier til 5 mg/kg akt. st. for potentiel eksponering 0,1 mg/kg akt. st. for aktuel eksponering. Forholdet imellem disse to værdier er 50:1, som svarer rimeligt til en handskebeskyttelse på 92-97% for fyldningsscenariet (50:1 = 2%. 100% - 2% = 98%). Modellen for aktuel eksponering er mere præcis, da en model angivet med potentiel eksponering som beregningsgrundlag ofte lider af den ulempe at den potentielle eksponering er fundet ved eksponering på handsker (som oftest i areal er langt større end den bare hånd), eller ved afvaskning af hænderne og hermed rige muligheder for metodefejl, se afsnit 2.1.1 Måling af hudeksponering.
Log-normal fordelingen er afvist for data i modellen for potentiel eksponeringi udsprøjtningsscenariet i landbrug. Ved udsprøjtning af 1 kg aktivt stof får forsøgspersonen ca. 0,25 mg på hænderne uden brug af handsker, tabel 2.3.1.1-2. Ligeledes her, vil denne dosis blive reduceret ved anvendelse af beskyttelseshandsker, nemlig til ca. 0,03 mg. Ved beregning af MVUE er værdierne for udsprøjtning af tank 0,16 mg/kg for potentiel eksponering og 0,013 for aktuel eksponering, hvilket er afrundet til 0,15 og 0,015 mg/kg Forholdet imellem disse to værdier er 10:1, som svarer rimeligt til en handskebeskyttelse på 80% for udsprøjtningsscenariet i landbrug (10:1 = 10%. 100% - 10% = 90%). 2.3.1.2 TK ved ”inspektion i marken” Modelforsøg 1 blev i marken sprøjtet med 50 g azoxystrobin/ha. 8 dage senere blev eksponeringsforsøget med to forsøgspersoner foretaget. Samtidig blev udtaget blad- og aksprøver til DFR analyser. I mellemtiden var der faldet kraftige byger, som ikke er blevet kvantificeret. Resultatet ses i tabel 2.3.1.2-1
Potentiel eksponering for latexhandsker fra tabel 2.2.2.3-1 er anvendt ved beregningen. Hovedsageligt blev aksene berørt ved eksponeringen, bladene sad på dette tidspunkt (26-07-02) et godt stykke under aksene. Aksenes areal er beregnet ved projicering som 1-sidig og et estimeret 4-sidet areal. Akssiderne er lodrette og det er ikke muligt at afgøre hvor stort et areal som skal anvendes ved beregning af aksene i denne forbindelse, men det mest naturlige vil være at regne med aksets 4 sider. At aksoverfladen ikke er glat, forsimpler ikke sagen! En TK på ca. 1.500 cm2/t vil harmonere med lignende arbejde foretaget under væksthusforhold. Se tabel 2.3.2.3-1. 2.3.2 Væksthus2.3.2.1 Fyldning og udsprøjtning
Ved fyldning af sprøjtetank og efterfølgende udbringning af azoxystrobin med håndholdt udstyr i væksthuse, viser modellen i tabel 2.3.2.1-1 at forsøgspersonen modtager ca. 40 mg aktivt stof på hænderne uden brug af beskyttelseshandsker når der udsprøjtes 1 kg aktivt stof. Ved anvendelse af beskyttelseshandsker reduceres denne dosis til ca 1 mg/kg. Beregning af MVUE resulterer i at værdierne for henholdsvis potentiel eksponering og aktuel eksponering er 24,83 og 0,69 mg/kg akt. st. håndteret. For fyldning af tank og efterfølgende udsprøjtning i væksthus afrundes disse værdier til 25 mg/kg og 0,7 mg/kg aktivt st. håndteret. Forholdet imellem disse to værdier er 35:1, som svarer rimeligt til en handskebeskyttelse på 92-97% for fyldnings- og udsprøjtningsscenariet (35:1 = 3%. 100% - 3% = 97%). 2.3.2.2 DFR
Re-entry blev i langt de fleste tilfælde foretaget 1 – 2 døgn efter sprøjtning af kulturen, se tabel 2.3.2.2-1. Det ses af tabel 2.3.2.2-1 at der var stor forskel på DFR-værdierne på de forskellige kulturer indenfor et døgn, nemlig fra 0,17 – 3,35 µg/(cm2*kg akt. st.). Hvis 1 kg akt. st./ha blev udsprøjtet på en vandret (blad)flade, ville DFR blive 10 µg/cm2. Bladene sidder sjældent vandret og skygger ligeledes i stor udstrækning for hinanden. Derfor bliver DFR-værdierne selv tæt på sprøjtetidspunktet, sjældent de 10 µg/cm2. Derudover bindes en del af sprøjtevæsken så fast til planternes vokslag at afvaskning med vand (som anvendes i analysemetoden ved DFR analysen) ikke frigør al deponeret sprøjtevæske. Tabel 2.3.2.2-1 illustrerer at det er umuligt at angive kun en DFR-værdi selv lige efter sprøjtning for et enkelt sprøjtemiddel. I disse forsøg er kun anvendt Amistar (aktivt stof er azoxystrobin).
2.3.2.3 Re-entry, TK
De fundne TK er i god sammenhæng med den forventede kontakt med kulturerne ved de pågældende arbejdsrutiner. Det overraskende er vel de små TK’er ved plantning af småplanter og skæring af stiklinger hvor man kunne forestille sig en høj grad af kontakt med planterne. En høj grad af kontakt kunne være tilfældet, men det er relativt små arealer på hånden som kontakter planterne ved stiklingearbejde. I modsætning hertil er der langt mere kontakt med planterne ved plukning af agurker og for eksempel opbinding af Senecio på ståltrådsbøjle.
Fordelingen af alle TK’er er vist i figur 2.3.2.3-1
Den geometriske standardafvigelse for denne fordeling af 92 TK’er er beregnet til 3,67, hvilket indebærer at det aritmetiske gennemsnit ligger ved ca. 75% fraktilen som er 1.033 cm2/t. MVUE er beregnet til at være 924 cm2/t. |
