Handskers beskyttelsesevne ved arbejde med pesticider i jordbrugene, samt modeller for håndeksponering3 Diskussion3.1 Beskyttelse ved brug af handsker3.1.1 Landbrug 3.1.2 Væksthus 3.2 Eksponeringsmodeller 3.2.1 Landbrug 3.2.2 Væksthuse 3.1 Beskyttelse ved brug af handsker3.1.1 LandbrugEn beregning af nitrilhandskens beskyttelsesevne kræver som forudsætning at de tre størrelser er beregnet efter eksponeringsforsøget: eksponering på bomuldshandsken, DIGR samt den ekstraherede beskyttelseshandske. I de foreliggende fremstillinger er anvendt LOD*0,5 som datapunkt ifald prøven ikke kunne kvantificeres. Forudsættes den potentielle eksponering at være kvantificerbar, opstår problemet med beregning af handskens beskyttelsesevne når den aktuelle eksponering ikke kan kvantificeres længere. LOD*0,5 må da anvendes og vil give en underestimeret handskebeskyttelse. Disse erstatningsværdier har i første omgang dannet grundlag for en vurdering af resultaterne: Ved fyldning af tank er handskebeskyttelsen beregnet til ca. 95% for nitrilhandsker. I praksis vil denne beskyttelsesevne være større af flere grunde: I 14 ud af 49 datasæt er anvendt LOD*0,5 da den aktuelle eksponering ikke kunne kvantificeres. Man kunne forvente at anvendelse af disse 14 datasæt forringede handskernes beskyttelsesevne, fordi LOD*0,5 er en statisk størrelse i beregning af beskyttelsesevnen. Tværtimod er beskyttelsesevnen beregnet for disse 14 bedre end gennemsnittet for alle 49 datasæt. De sande værdier som ligger bag LOD*0,5, vil forbedre handskernes beskyttelsesevne. Af større betydning er nok at sprøjtemandskab i praksis har fået indarbejdet den vane at skylle handskerne af efter fyldning af tank, hvilket ikke har været tilladt i disse forsøg. Det har ikke kunnet demonstreres i de praktiske forsøg at handskeskift påvirkede handskernes beskyttelsesevne, eller med andre ord: påvirkede den aktuelle eksponering. Årsagen har været at antal handskeskift også medfører en øget potentiel eksponering. Men i modelforsøg har der været en klar sammenhæng imellem antal handskeskift og handskens beskyttelsesevne. Denne sammenhæng var tydeligst for den lavviskøse væske med fluorescerende vandopløste sporstof og mindre udtalt for en cremet konsistens som handelsproduktet Amistar. Resultatet understreger betydningen af adfærd som et led i arbejdshygiejnen. Skylning af handsker inden aftagning vil reducere muligheden for aktuel eksponering. Ved udsprøjtning er handskebeskyttelsen beregnet til ca. 60%. I 16 af de 30 datasæt anvendes LOD*0,5 hvor den aktuelle eksponering ikke kunne kvantificeres. Også her fandt vi for disse 16 datasæt at handskens beskyttelsesevne var bedre end gennemsnittet. Landbrugsforsøgene viser at jo større potentiel eksponering des bedre er den procentuelle handskebeskyttelse. Resultaterne viser at man ikke burde anvende en fast faktor for handskebeskyttelse ved risikovurderingen. Efter den første analyse af data, blev frasorteret datapunkter hvor den potentielle eksponering var 50 µg for at undgå urealistiske høje værdier af aktuel eksponering i forhold til potentiel eksponering. LOD*0,5 blev stadig anvendt for ikke kvantificerbare aktuelle eksponeringer. Det reducerede udsprøjtningsscenariet i landbrug til 14 datasæt, som gav en usikker handskebeskyttelse på ca. 42%. For de to resterende scenarier fyldning i landbrug samt fyldning og udsprøjtning i væksthus var handskebeskyttelsen stadig ca. 95%. Da beskyttelseshandsken i landbrug og væksthus var den samme type nitrilhandske, blev det undersøgt om en sammenlægning af alle datapunkter var i overensstemmelse med den separate vurdering for landbrug og væksthuse. En forøgelse af datamængden ville sandsynligvis tydeliggøre nogle af de konklusioner som var foretaget, måske styrke datamængden i udsprøjtningsscenariet i landbrug. Det som taler imod at foretage en sådan sammenlægning af data er at der er tale om tre forskellige arbejdsscenarier. For at styrke datamængden i det laveksponerede udsprøjtningsscenarium, blev valgt at dele alle data op efter den potentielle eksponering i to grupper: den ene gruppe fra 50 µg – 1 mg og en anden gruppe fra 1 mg op til ca. 45 mg potentiel eksponering. I gruppen med den lave potentielle eksponering blev handskebeskyttelsen beregnet til ca. 90%, i gruppen med den høje potentielle eksponering til 95-97%. Handskebeskyttelsen blev endelig beregnet ved anvendelse af MVUE. Disse resultater afveg ikke meget fra resultaterne som blev beregnet ved anvendelse af fraktilerne og antal data som beskrevet i afsnit 1.3.5., undtagen for udsprøjtning i landbruget. Indvendig på nitrilhandskerne er der påvist rester, DIGR, uden at handskerne har været genanvendt. Dette var uventet, da der indvendig på de langt tyndere let nitrilhandsker som er anvendt ved re-entry ingen rester kunne påvises. Det kan ikke udelukkes at azoxystrobin har gennemtrængt nitrilhandsken, men mere sandsynligt er at der er sket eksponering til indersiden af handsken via handskeåbningen. Denne antagelse støttes yderligere af modelforsøget med handskeskift hvor meget store doser potentiel eksponering af azoxystrobin blev målt samtidig med DIGR 10 gange detektionsgrænsen. Det kan ikke siges om denne DIGR sidder lige inden for handskeåbningen, og således ikke umiddelbart er tilgængelig som aktuel eksponering eller sidder længere inde ved den egentlige hånd. Observationen giver anledning til at ændre praksis på dette område: Handskeskaftet skal dækkes/lukkes for at hindre denne kontamineringsmulighed. Vi har gjort den erfaring at sprøjtemandskab for nemheds skyld anvender store, stive og således åbne handsker for nemmere at foretage på- og aftagning af handskerne. Er forklaringen på fund af DIGR i disse forsøg som foreslået, vil handskens beskyttelsesevne ved udelukkelse af denne kontaminering øges med 25% både i landbrug og væksthuse. I tabel 1.1.2-1 er vist en oversigt over handskers beskyttelsesevne vurderet i forskellige lande samt den europæiske database EUROPOEM. Den danske Miljøstyrelse anvender en handskebeskyttelse på 50%. De foreliggende resultater i denne undersøgelse må siges at komme ud med en lidt bedre handskebeskyttelse end i EUROPOEM og Californien. Tyskland vurderer handskebeskyttelsen ud fra materialetest og anvender organiske opløsningsmidler som testsubstans. Forsøgsdesign i den foreliggende undersøgelse må karakteriseres som værende tæt på de praktiske forhold, da forsøgene er udført med meget begrænset assistance til forsøgspersonerne ved handskeskift. Sprøjtescenarierne i landbruget som vist i tabellerne 2.2.1-1 og –2, samt tabel 2.2.2.1-1 for væksthuse, er tæt på at være realistiske scenarier for gennemsnittet af disse jordbrug på en sprøjtedag. Desuden har skylning af handsker efter fyldning været udelukket, en adfærd som givet ville reducere eksponeringen. En tættere handskeindgang vil sandsynligvis reducere den aktuelle eksponering med 25%, så den samlede handskebeskyttelse måske vil komme til at ligge over 95%. 3.1.2 Væksthus3.1.2.1 Fyldning og udsprøjtning af pesticider 3.1.2.2 Re-entry En svaghed ved den anvendte metode for bestemmelse af DIGR har været, at de målte værdier for DIGR ikke nødvendigvis har været de samme ved afslutning af forsøget. Gennemtrængning af azoxystrobin i handskematerialet stopper måske ikke selv ved placering ved lagertemperatur. –18 0C. DIGR burde have været bestemt umiddelbart ved ophør af forsøget. Der er god overensstemmelse imellem datasæt som er akkumuleret ukritisk og i parvis sammensatte data. Der er forskel på de to handsketypers evne til potentiel eksponering. I forhold til latexhandskerne, opsamler let nitrilhandskerne mere ved de høje eksponeringer og mindre ved de lave eksponeringer. Ligeledes ses ved re-entryforsøgene en øget procentuel beskyttelsesevne ved høje eksponeringer. Dette er mest udtalt ved latexhandsker. Grundet det generelle lavere eksponeringsniveau ved denne arbejdsproces er forskellen imellem høj og lav ikke så udtalt som set ved landbrugsforsøgene samt fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Den fysiske stabilitet ved latexhandsker har været ringere end for let nitrilhandskerne. Vi har ikke i litteraturen mødt undersøgelser som er foretaget i praksis med disse 3 handsketyper. 3.2 Eksponeringsmodeller3.2.1 Landbrug3.2.1.1 Fyldning og udsprøjtning af pesticider De danske data er fra år 2000 til 2001, EUROPOEM’s data er for de fleste 10 år gamle. Måske er de antydede forskelle, resultatet af en øget bevidsthed som også er set i Danmark de seneste 10 år på området arbejdsmiljø i landbruget. Men den tyske model for potentiel håndeksponering ligger på 50% af værdien i foreliggende rapport, nemlig 2,4 mg/kg aktivt stof for 75% fraktilen (Lundehn 1992). De tyske undersøgelser er foretaget med håndvask eller specielle bomuldshandsker som kun har haft til formål at opsamle potentiel eksponering. De danske forsøg er foretaget med svære nitrilhandsker som man kunne gætte på gav en overestimeret potentiel eksponering grundet størrelsen og mangel på finmotorik i hånden. En anden forklaring kunne være at de danske undersøgelser er foretaget under lidt mere praksisnære betingelser end de tyske.
Data for eksponering er i fremstillingen angivet som eksponering i det beskrevne scenarium i tabellerne 2.2.1-1 og –2 Vurderes MVUE i forhold til75% fraktilen og den geometriske standardafvigelse, kan ses demonstreret at en geometrisk standardafvigelse over 4, vil rykke MVUE (svarer næsten til aritmetisk gennemsnit) op i en højere fraktil, se afsnit 1.3.5 Statistisk behandling af resultater. Dette gælder dog ikke for den aktuelle eksponering i udsprøjtningsscenariet. Det er overraskende at betragte den aktuelle dosis som forsøgspersonerne har modtaget på hænderne i denne serie af forsøg. Under forudsætning af at der bæres handsker, har fyldning medført en aktuel eksponering på 54 µg (figur 2.2.1.1-2) og udsprøjtning (figur 2.2.1.3-2) en aktuel eksponering på ca. 18 µg, i alt en aktuel eksponering på 72 µg/sprøjtedag. Den daglige dosis indtaget med frugt og grønt (Büchert 1999) er i gennemsnit 165 µg/dag. Denne gennemsnitlige indtagelse af de enkelte pesticidrester fra korn og kornprodukter er som for frugt og grønt typisk mindre end 1% af ADI-værdierne (Acceptable Daily Intake). Der skal ikke forsøges at foretage en egentlig risikovurdering her, men blot en konstatering af at en ”gennemsnitsjordbruger” (som tilnærmelsesvis er det samme som den forsøgsgruppe som har deltaget i landbrugsforsøgene) ved brug af handsker er udsat for en håndeksponering (håndeksponeringen udgør ca. 80-90% af den samlede eksponering ved fyldning af tank og udsprøjtning) som udgør 44% af den dosis som vi daglig gennemsnitlig indtager med frugt og grønt. Sprøjtearbejdet udgør kun en meget begrænset andel af jordbrugeres hverdag, hvorimod indtagelse af pesticider med frugt og grønt sker hver dag. Sammenligningen er kun anført for at understrege betydningen af brug af handsker! I praksis vil jordbrugere sandsynligvis modtage en langt mindre eksponering, da det som nævnt ovenfor er konservative estimater disse modeller bygger på. Som et spin-off fra modelforsøgene med handsker anvendt ved re-entry i væksthuse, er der beregnet en TK ved ”re-entry” i kornafgrøder på 1.500 cm2/t. Forsøget omfatter kun 2 personer og skal ses som et orienterende forsøg. Re-entry i kornmarker foretages ved inspektion af en kornafgrøde for sygdomme og skadedyr. Ofte er afgrøden sprøjtet nogen tid i forvejen. Metoden som her er anvendt må siges at være ”best case”, da en inspektion af afgrøden i hænderne sandsynligvis vil medføre en højere transferkoefficient. Modsat vil DFR værdierne ofte være lave, da inspektion sjældent foregår indenfor en uge efter sprøjtning. 3.2.2 Væksthuse3.2.2.1 Fyldning og udsprøjtning af pesticider De tilsvarende værdier for at fylde pesticider i sprøjtetank i landbruget er langt lavere, se tabel 3.2.1.1-1. Scenarierne i landbrug og væksthuse kan ikke direkte sammenlignes. Det er langt større mængder som håndteres ad gangen i landbruget, men det er den samme emballage som åbnes og lukkes. Litermålet er ofte byttet om med et 500 ml mål i gartnerierne. EUROPOEMS’s data for udsprøjtningsscenariet estimerer at potentiel håndeksponering for hænderne ligger på 1.370 mg/kg aktivt stof håndteret. Denne høje værdi er dog i databasen ikke sikker men kun som indikativt maksimum. Datamaterialet for denne arbejdsproces er spinkelt i denne base. Den nye EUROPOEM II’s data for dette scenarium er ikke mindre: fyldning af rygsprøjte (dvs. håndholdt udstyr) er 517, for udsprøjtning 2.048 mg/kg akt. stof håndteret. Hvad der er årsag til denne store forskel imellem de her frembragte resultater og EUROPOEM’s kan ikke siges med sikkerhed. Men de danske undersøgelser er foretaget i meget vådt håndmiljø, hvor forsøgspersonen slæber højtryksslangen efter sig igennem væksthuset under sprøjtningen. Det er vurderet at der sker en meget kraftig afskylning af handskerne herved. Er de europæiske undersøgelser udført med tørre hænder for at sikre et maksimalt mål for den potentielle eksponering, kan dette være en årsag. I to af de danske forsøg har forsøgspersonen haft tørre hænder, nemlig i forsøg med en benzindrevet knap-sack sprayer. Her kunne dog ikke måles mere end 65-70 mg/kg håndteret aktivt stof. Der er foretaget enkelte forsøg med højtrykslanse hvor fødeslangen ikke har været våd. Disse tal adskiller sig ikke fra modellen. 3.2.2.2 DFR De danske DFR værdier i figur 2.3.2.2-1 viser en 75% fraktil på 2,23 og en 90% fraktil på 2,98 µg/cm2. EUROPOEM’s data viser ved 75% fraktilen 2,1 µg/cm 2 * 1 kg akt. st. /ha, se figur 3.2.2.2-1 Det er værd at notere sig den store spredning der generelt er i begge de to modeller, men især at spredningen forekommer i de danske data hvor kun et pesticid har været undersøgt. Noget kunne tyde på at kulturen er en variabel som har stor indflydelse på DFR i langt højere grad en pesticidet.
Både i EUROPOEM’s data og i tabel 2.3.2.2-1 ses meget store variationer i DFR fra de forskellige kulturer. DFR værdier ved risikovurderinger er af central karakter. 90% fraktilens 3 µg/cm2 angives som et konservativt estimat hvis der ikke foreligger DFR data (i de danske data 2,98 µg/cm2). Denne værdi udgør 30% af den teoretisk mulige ved udsprøjtning af 1 kg akt. stof/ha på en vandret flade. 3.2.2.3 Re-entry EUROPOEM II’s re-entry gruppe (draft march 2002) har foreslået flg. TK’er for hænder anvendt nationalt i EU (indikative): Grøntsager: 5.000 cm2/t hvor TK for prydplanter er i god overensstemmelse med de danske resultater, dels Kirknel et al. 1997 samt resultater i den foreliggende rapport. |
