| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vandværkssamarbejde mellem private vandforsyninger

Bilag A: Vandværkssamarbejde og kontaktudvalg vandværkssamarbejde

1 Mindre vandværker og decentral vandforsyning.

• Vi har en holdning til vand!
• Vi vil opretholde en god drikkevandskvalitet!
• Vi vil bevare de mindre vandværker og fastholde den decentrale vandforsyning i Danmark!

Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) har vedtaget at bruge mange ressourcer på at etablere kontaktudvalg i alle kommuner. Formålet er, at vandværkerne skal blive bedre til at løse vandværkets egne opgaver og samarbejde om at løse en række fælles opgaver og kontakten til amt og kommune. Det vil samtidig være med til at bevare de små vandværker som en forbrugerejet og forbrugerstyret vandforsyning.

I Danmark er der politisk en målsætning om, at vi skal bevare den decentrale vandforsyning. Det har medført, at vandværkerne med den nye Vandforsyningslov i 1998 blev pålagt et større ansvarsområde og dermed også en større arbejdsbyrde for vandværkernes bestyrelser.

For stadig at få nogen til frivilligt at deltage i bestyrelsens arbejde, er det nødvendigt, at vandværkerne lærer at samarbejde om at løse en række opgaver af fælles interesse. Det vil ofte medføre både en rationaliseringsgevinst og en bedre økonomi for vandværkerne. Derudover vil et samarbejde typisk være med til at forbedre motivationen i vandværket og gøre det sjovt at være bestyrelsesmedlem.

Skal samarbejdet lykkes, er det en forudsætning, at de involverede vandværker har tillid til hinanden, og desuden erkender hvilke opgaver, der enten skal løses på ens eget vandværk eller i samarbejde med andre vandværker.

Vandværkernes primære opgaver har altid været at levere forbrugerne rent drikkevand, der overholder lovgivningens krav. Men gennem de seneste år er denne opgave blevet mere og mere krævende for bestyrelsen, som følge af, at der i dag stilles flere krav til både de tekniske og administrative opgaver i vandværket.

Med dette materiale har FVD udviklet et værktøj, der kan være med til at fremme et samarbejde imellem vandværkerne, og det er FVDs målsætning, at der dannes et kontaktudvalg i alle landets kommuner, som skal være i stand til hjælpe vandværkerne med at løse de forskellige opgaver. Herunder for eksempel at samarbejde om at ansætte fælles personale på et lokalt driftskontorer, så en række tekniske og administrative opgaver kan løses bedst muligt til gavn for alle.

Administrative opgaver
De administrative opgaver på et vandværk har udviklet sig kolossalt. Fra at budget og regnskab stort set kun handlede om at fordele drifts- og anlægsudgifter mellem vandværkets forbrugere, så skal der nu afregnes moms, afgift for ledningsført vand og videregives oplysninger om vandforbrug og meget mere.

Kassereren har derfor et stort lovområde at sætte sig ind i, og det gør det ofte vanskeligt at få posten besat, når den gamle kasserer vælger at holde op. Det har flere gange betydet lukning af ellers veldrevne vandværker. For at hjælpe disse vandværker har FVD oprettet et regnskabskontor, der er i stand til at hjælpe vandværkerne med at udføre de administrative opgaver. Det har dog aldrig været FVD’s mening, at regnskabskontoret skulle udvikle sig til noget stort, men kun være en hjælp for vandværkerne i en overgangsperiode.

FVD anbefaler at vandværkerne går sammen om at oprette et fælles lokalt kontor i området med personale ansat til at udføre de administrative opgaver. Eller at mindre vandværker kan få de administrative opgaver udført på et andet vandværk, der allerede har ansat personale. Derved får bestyrelsen mere tid til at tage sig af vandværkets ledelse og de politiske opgaver, mens de administrative opgaver bliver ordnet af ansat personale, der har ekspertise på området.

Tekniske opgaver
På den tekniske side er der også sket store forandringer. Især når det drejer sig om drikkevandets kvalitet, antallet af analyser, og hvor meget vandet må indeholde af forskellige stoffer. Det er derfor nødvendigt, at bestyrelsen har en god forståelse af vandanalysernes resultater og deres betydning for vandværkets drift. Og den tid vil snart være omme, hvor formanden og den lokale smed alene kunne klare vandværkets drift.

De mange nye opgaver har medført, at det for mange vandværker kan være svært at finde nye bestyrelsesmedlemmer, der både har den nødvendige viden og interesse på området og derudover også har mulighed for at afsætte den nødvendige tid til opgaven.

FVD anbefaler derfor, at vandværkerne går sammen om at ansætte en fælles vandværksbestyrer, der har kendskab til vandværksdrift. Dermed får bestyrelsen også mere tid til at tage sig af vandværkets ledelse og de politiske opgaver i vandværket.

Planlægningsopgaver
Som følge af Vandforsyningsloven fra 1998 fik vandværkerne også et medansvar for at sikre de fremtidige grundvandsressourcer. Det indebærer, at vandværkerne fremover vil få behov for en meget større dialog med både de kommunale- og amtskommunale myndigheder og dermed mulighed for at påvirke de fremtidige beslutninger.

Det er derfor nødvendigt, at bestyrelsen i de enkelte vandværker følger med i såvel kommunes som amternes planlægning og sikrer, at vandværkets interesser bliver tilgodeset. Og her er det vigtigt - hvis man ønsker indflydelse på den fremtidige planlægning - at vandværket selv har styr på både de interne forhold i vandværket og vandværkets relationer til amt og kommune.

Da vandværkernes bestyrelser ofte består af lægfolk, der har lyst til at arbejde med vandværkdrift, ja så er det klart, at der altid vil være behov for en indsats med både uddannelse, kurser og forskellige former for samarbejde, hvis man ønsker, at vandværkerne skal være aktive medspillere i den fremtidige vandressourceplanlægning og grundvandsbeskyttelse.

Interne opgaver
Ud over den daglige drift og administration er der en lang række andre opgaver, der skal være i orden for at et vandværk kan fungere tilfredsstillende.

Alle vandværker bør således have:

Der er desværre stadig vandværker, hvor disse forhold ikke er helt i orden, og derudover må det konstateres, at en del vandværker ikke har den nødvendige viden om vandværkets drift og administration.

Har bestyrelsen behov for at få et bedre overblik over vandværkets tekniske, administrative og planlægningsmæssige opgaver, så kan det ske ved at deltage i FVD’s kurser eller søge oplysninger på FVDs hjemmeside – www.fvd.dk

2. Hvordan holder vi liv i alle vandværker?

Vandforsyningen i Danmark er i høj grad baseret på en stor indsats fra mange private vandværker. Der findes omkring 2800 private vandforsyninger, og disse små og store vandværker udgør derfor en stor del af den decentrale vandforsyning. Man kan sige, at vandforsyningen i dag udgør den største andelsbevægelse i Danmark, og tilsammen står de private vandværker for ca. 35 % af indvindingen af grundvand, og halvdelen af Danmarks ejendomme er tilkoblet et privat vandværk.

I Danmark bruger vi udelukkende grundvand til produktion af drikkevand, og det betyder - populært sagt - at vi som forbrugere selv bor ovenpå det vand, vi drikker. Da de mange private vandværker desuden er spredt ud over hele landet, ja så er det klart, at den decentrale struktur har mange fordele. Det skyldes blandt andet;

• Forbrugerne har mulighed for selv at holde øje med drikkevandets kvalitet, og de er selv med til at finde løsninger, hvis noget truer med at forurene grundvandet.
• Den enkelte forbruger bliver mere bevidst om at beskytte sit eget drikkevand, hvis vandet findes under forbrugerens egen grund frem for, at vandet bliver hentet langt væk.
• En kort afstand fra kilden og frem til forbrugeren mindsker risikoen for forurening af drikkevandet, og vandet bliver ikke ”gammelt” undervejs.
• Erfaringerne viser, at en decentral vandforsyning er en god og bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen som følge af en mindre pumpekapacitet i mange spredte boringer og vandindvinding fra adskilte magasiner.
• En decentrale vandforsyning er mindre sårbar overfor ulykker som for eksempel akutte forureninger, en væltet lastbil eller hærværk, og der er gode muligheder for at få vand fra et nærliggende vandværk.

3. Trusler mod den decentrale vandforsyning.

I Danmark har vi en høj målsætning om, at drikkevand skal fremstilles af rent og ubehandlet grundvand. Men flere steder er det blevet svært for vandværkerne at hente godt råvand op fra undergrunden, og enkelte vandværker er derfor begyndt at rense råvandet for de forurenende stoffer. Det er stik imod den danske målsætning, men vi må desværre erkende, at det kan blive nødvendigt i en periode, indtil sporerne fra de gamle forureninger er forsvundet.

Forurening
Grundvandet er især blevet forurenet med nitrat, pesticider og organiske opløsningsmidler. Nitrat og pesticider kommer blandt andet fra dyrkede marker, gartnerier og private haver, hvorimod de organiske opløsningsmidler ofte stammer fra gamle lossepladser og industrigrunde.

I løbet af de sidste 15 år er der mere end 700 vandværker, der har drejet nøglen om, fordi kvaliteten af grundvandet i boringen var blevet for dårlig. I løbet af de næste 10 år frygtes det, at flere små og store vandforsyninger vil blive tvunget til at lukke på grund af dårlig vandkvalitet, hvis der ikke tages nye initiativer og gøres en indsats.

Interessekonflikt
I løbet af 1990’erne måtte vi desuden erkende, at det kan være vanskeligt at kombinere et ønske om rent grundvand med en traditionel anvendelse af arealerne omkring vandværkerne. Og det uanset, om der er tale om industri eller landbrug.

Forskellige miljøtiltag som de to vandmiljøplaner, pesticidaftalen og jordforureningsloven har endnu ikke vist den ønskede effekt på vandkvaliteten. Der er derfor en stigende erkendelse af, at der må rettes op på den del af arealanvendelsen, som er i direkte konflikt med den ønskede kvalitet af vores grundvand.

Stor arbejdsbyrde for bestyrelsen
Mange bestyrelsesmedlemmer har oplevet, at de kontrol- og administrative opgaver, som vandværkerne skal udføre, er vokset ganske betydeligt, og mange vandværksfolk føler sig i dag frustreret over disse nye opgaver.

De nye arbejdsopgaver har desuden medført, at det kan være svært at få nye medlemmer til vandværkets bestyrelse, hvilket også har være med til at lukke mange små og mellemstore vandværker.

Oversete trusler
Af andre trusler mod grundvandet kan nævnes gamle og forfaldne boringer samt efterladte brønde, der udgør en stor risiko for at forurene grundvandet, men desværre ikke altid har fået en tilstrækkelig stor opmærksomhed i amternes indsatsplanlægning.

Og tilsvarende, så er det ikke ualmindeligt, at en tilstandsrapport på vandværket viser, at boringen er utæt, ikke er indrettet tilfredsstillende eller at vandværket for eksempel pumper med alt for store pumper.

4. Kommune– og regionplanlægning.

Kommuneplanen
Kommunen har i henhold til Vandforsyningsloven en række opgaver, og det er derfor vigtigt, at vandværkerne har et godt samarbejde med kommunen og indgår i en konstruktiv debat om at bevare den decentrale vandforsyning.

Kommunen skal blandt andet:

Udarbejde vandforsyningsplaner.
Godkende takstblade.
Udarbejde et regulativ i samarbejde med vandværkerne.
Udarbejde en beredskabsplan i samarbejde med vandværkerne.
Føre tilsyn med indretning og drift af anlæg.
Føre tilsyn med indvundne vandmængder.
Føre tilsyn med vandkvaliteten.
Give påbud hvis kvalitetskravene ikke overholdes.

Regionplanen
Ifølge Vandforsyningslovens §10 skal amtsrådet foretage en kortlægning af vandressourcernes beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening samt de forureningstrusler, der kan påvirke grundvandets kvalitet.

Med baggrund i denne kortlægning skal amtet planlægge den fremtidige anvendelse og beskyttelse af regionens grundvandressourcer. Selve planlægningen skal ske ved, at amtet udarbejder en indsatsplan, der skal udarbejdes med baggrund i en nærmere kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler i området og den naturlige beskyttelse af de pågældende vandressourcer.

Indsatsplanen skal desuden indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse af grundvandet, samt retningslinier og tidsplan for myndighedernes indsats for at opnå den nødvendige beskyttelse.

Det skal desuden vurderes, hvordan man sikrer, at der dannes rent grundvand, som for eksempel ved at indgå dyrkningsaftaler med landbruget, indgå aftaler om skovrejsning i et område eller ved en anden arealanvendelse.

De mange nye ændringer i Vandforsyningsloven har derfor betydet, at vandværkerne kan få en stor indflydelse på den fremtidige vandforsyningsplanlægning, hvis de aktivt går ind i processen. Blandt andet kan et eller flere vandværker nu selv få vedtaget en indsatsplan for et område, hvisvandværkerne finder, at amtets regionplan og vandressourceplanlægning ikke er tilstrækkelig.
Derudover står der nu i lovgivningen, at vandværkerne skal inddrages i regionplanlægningen så tidligt som muligt. Det sker blandt andet via amternes koordinationsforum, som skal bistå amtet med at udarbejde og gennemføre den nødvendige vandressourceplanlægning.

Som organisation for de private vandværker deltager FVD med repræsentanter i alle amters koordinationsforum, og skal disse repræsentanter have indflydelse på planlægningen i amtet, så er det nødvendigt, at der opbygges en organisation med kontaktudvalg og amtskontaktudvalg, så der er forbindelse til alle vandværker i de enkelte kommuner.

5.  Kontaktudvalg.

Som bestyrelsesmedlem i et vandværk vil der være mange fordele ved at mødes med andre bestyrelsesmedlemmer i et kontaktudvalg. Ikke mindst for nye bestyrelsesmedlemmer og mindre vandværker, hvor erfaringsudvekslingen med andre er med til at gøre hele vandværkets drift og administration lidt nemmere at overskue, og dermed forhåbentligt også - lidt sjovere - at være vandværksmand.

FVD har derfor den målsætning, at der skal oprettes et kontaktudvalg i alle kommuner.

Kontaktudvalget vil desuden være en god start på et samarbejde om at løse en række fælles opgaver, der kan være til økonomisk fordel for alle. Et velfungerende kontaktudvalg vil derfor også være medvirkende til at sikre det enkelte vandværks eksistens og dermed også, at opretholde den decentrale vandforsyning.

Opgaver og sammensætning
Kontaktudvalget består af alle interesserede vandværker i en kommune, og det er kontaktudvalgets opgave at varetage alle vandværkers interesser. Det skal derfor tilstræbes, at alle vandværker er med i kontaktudvalget og deltager aktivt i møderne, men etablering af et kontaktudvalg er ikke afhængig af fuld tilslutning fra alle vandværker i kommunen.

Alle vandværker repræsenteres ved 1 eller 2 bestyrelsesmedlemmer i kontaktudvalget, der vælger en bestyrelse til at varetage de løbende opgaver i kontaktudvalget. Kontaktudvalgets formand og næstformand vælges blandt disse personer, og kontaktudvalgets formand er medlem af FVD’s amtskontaktudvalg, der omtales på side 10.

Samarbejde om kontakt til kommune og amt
Som allerede nævnt har kommunen en række tilsynsopgaver med vandværkerne. Kontaktudvalget er derfor det rette sted, hvor vandværkerne og kommunen kan indlede et samarbejde om at løse disse opgaver.

I samarbejde med kommunen bør kontaktudvalget varetage følgende opgaver:

• Udarbejde en vandforsyningsplan.
• Fordeling af vandforsyningsopgaverne imellem vandværkerne.
• Udarbejde regler for tilsyn og vandanalyser.
• Udarbejde kommunens beredskabsplan.
• Indgå aftaler om nødforsyning.
• Etablering af nødstrømsanlæg.
• Medvirke ved udarbejdelsen af kommunens bidrag til regionplanen.
• Udarbejde indsatsplaner
• Indgår aftaler om dyrkningsrestriktioner og skovrejsning

Samarbejde om administration
På grund af de øgede krav til administration har mange små vandværker svært ved at få disse opgaver løst tilfredsstillende.

Et samarbejde om fælles administration af flere vandværker er derfor en opgave, som kontaktudvalget kan være med til at etablere.

 De administrative opgaver klares lettere, og vandværkets bestyrelsesmedlemmer får mere tid til at tage sig af andre og politiske opgaver, der er forbundet med vandværkets drift.

Samarbejde om beredskabsplan
Vandværkernes beredskabsplan er et andet område, som vandværkerne med fordel kan samarbejde om i kontaktudvalget. Og her er det igen vigtigt at inddrage kommunen, der skal udarbejde den kommunale beredskabsplan og desuden har ansvaret for at handle i forurenings- og krisesituationer, som vandværket ikke selv kan løse.

I beredskabsplanen kan vandværkerne blandt andet samarbejde om følgende :

• Planlægning af nødforsyning mellem vandværker.
• Fælles nødstrømsanlæg.
• Reservedelslager til boringer, behandlingsanlæg og ledningsnet.
• Fælles afspærringsmateriel, tankvogne, vanddunke mv.

Samarbejde om analyser
Med den nye drikkevandsbekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 blev der stillet nye krav til drikkevandets kvalitet og vandværkets information til forbrugerne.

Drikkevandsanalyser er derfor en vigtig opgave for kontaktudvalget, da de samlede omkostninger til analyser er blevet en stor post på alle vandværkers budget. Det gælder især for de mindre vandværker, hvor man er færre til at dele udgifterne.

I kontaktudvalget er det for eksempel muligt at samarbejde om at indhente tilbud på vandanalyser for alle vandværker, så der eventuelt kan opnås en mængder abat ved at anvende det samme analysefirma.

Samarbejde om tekniske opgaver.
På det tekniske område kan vandværkerne indlede et samarbejde om at oprette et fælles lager og indkøbe målere, rør og andre fittings sammen. Derudover er det muligt at samarbejde om kontrol af målere i drift, hvor man kan oprette et fælles parti af store vandmålere, som det enkelte vandværk normalt kun har enkelte af.

På sigt har vandværkerne desuden mulighed for at oprette et fælles drift– og administrationskontor og ansætte personale, som allerede nævnt på side 3.

FVD’s amtskontaktudvalg
For at styrke vandværkernes kontakt til amterne har FVD besluttet at oprette et amtskontaktudvalg i alle amter. Amtskontaktudvalget består af 1-2 repræsentanter fra alle de kontaktudvalg, der er oprettet i alle kommuner i amtet.

Amtskontaktudvalget skal blandt andet medvirke til, at amternes regionplaner bliver bearbejdet af vandværkerne, så der bliver taget hensyn til vandværkernes ønsker til den fremtidige grundvandsudnyttelse i regionplanen.

Derudover er amtskontaktudvalget med til at sikre, at vandværkerne får en større indflydelse på de beslutninger, der træffes i amternes koordinationsforum, hvor formanden for FVDs amtskontaktudvalg altid er medlem.

For at sikre, at formanden kan løfte denne opgave, er det nødvendigt, at man mødes med passende mellemrum i FVD’s amtskontaktudvalg for at få overblik over, hvad der sker med grundvandet i de enkelte områder af amtet.

De vigtigste opgaver for amtskontaktudvalget:

• Sikre at alle vandværkerne har kendskab til amtets regionplan.
• Drofte eventuelle ændringsforslag til regionsplanen.
• Medvirke til fremlæggelse af eventuelle ændringsforslag.
• Udarbejde eventuelle indsigelser til regionplanen.

6. Etablering af kontaktudvalg og forslag til det videre forlob.

Kontaktudvalget består af alle interesserede vandværker i en kommune. Det skal tilstræbes, at alle vandværker er med i kontaktudvalget, men etableringen er ikke afhængig af fuld tilslutning.

Hvert vandværk repræsenteres med et eller to bestyrelsesmedlemmer.

Kontaktudvalget vælger en bestyrelse, der skal varetage de løbende opgaver. Formand og næstformand vælges blandt disse personer i bestyrelsen.

Det er kontaktudvalgets opgave at varetage alle vandværkers interesser, både kommunale og private vandværker. Alle medvirkende vandværker bør deltage aktivt i kontaktudvalgets mødevirksomhed.

Det er FVD’s mål, at der dannes kontaktudvalg i alle kommuner og amtskontaktudvalg i alle amter. Dermed skabes en platform, hvor vandværkerne kan samle den nødvendige viden og ekspertise på området og derigennem være en værdig samarbejdspartner i forhold til kommune og amt.

Det er vigtigt, at vandværkerne i et kontaktudvalg aftaler de overordnede rammer for udvalgets møder og samarbejde om konkrete arbejdsopgaver. Det kan for eksempel være i form af vedtægter, der bør indeholde en beskrivelse af kontaktudvalgets etablering, arbejdsopgaver, økonomi mv.

FVD har udarbejdet et udkast til - Vedtægter for kontaktudvalg - der kan bestilles hos foreningen.

Derudover kan vandværkerne hente yderligere information om vandværkssamarbejde på foreningens hjemmeside - www.fvd.dk - samt i FVD’s vejledninger:

• Håndbog nr. 2 for bestyrelsesmedlemmer – FVD’s opgaver i forbindelse med Vandforsyningsplanlægningen.
• Vandforsyningssamarbejde – DVF vejledning nr. 20, FVD standard nr. 173 (1999).
  

7. Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger.

• Vandværkerne står overfor mange nye og krævende opgaver. Ved at knytte kontakter og etablere et samarbejde med andre vandværker vil arbejdsbyrden blive lettere at bære for det enkelte vandværk.
• Vandværkerne har selv et ansvar for at overleve som selvstændige vandværker. Det er FVD’s erfaring, at modløshed i vandværkets bestyrelse udgør en større risiko end forurening af vandværket, og samarbejde og opbygning af faglig viden er derfor en vigtig forudsætning for at overleve som selvstædigt vandværk.
• Ë FVD anbefaler, at der etableres et kontaktudvalg i alle kommuner. Det betyder, at flere beslutninger kan tages i fællesskab og flere opgaver vil blive løst i samarbejde med andre vandværker. FVD kan desuden hjælpe de enkelte vandværker og kontaktudvalg med forslag til administrative, forsikringsmæssige og juridiske løsninger.
• FVD anbefaler, at vandværkerne via kontaktudvalgene indleder det nødvendige samarbejde om drift og administrative opgaver som regnskab, måleraflæsning, vandanalyser, afregning mv. Et sådan samarbejde kan med fordel overgå til et fælles administrationskontor, der skal etableres lokalt. Herved sikres, at den nødvendige viden og ekspertise er til rådighed i området.
• Vandværkerne bør samarbejde om at løse de administrative og tunge arbejdsopgaver, der bør udføres af et ansat personale. Det vil samtidig gøre det lettere at hverve nye medlemmer til bestyrelse, som desuden vil få bedre tid til at arbejde med de politiske opgaver i vandværket.
• FVD anbefaler, at der etableres et godt samarbejde imellem vandværkerne og forbrugerne, da det er vigtigt, at vandværket har sine forbrugere bag sig i alle beslutninger. I dag er ansvaret for grundvandet lagt ud til amterne, men dette ansvar bør deles med lokalsamfundet, så vandværker og forbrugere i højere grad inddrages i processen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |