Vandværkssamarbejde mellem private vandforsyninger

Vandværkssamarbejde mellem private vandforsyninger

6 Diskussion og konklusion

Med det store fremmøde på næsten 100 % til såvel det første som de efterfølgende møder i alle kommuner kan det konkluderes, at alle vandværker har en stor interesse i at deltage i et kontaktudvalg. Der er således et stort behov for at etablere denne form for fælles forum, hvor vandværkerne kan mødes med andre vandværker og diskutere fælles problemstillinger. Der var derfor ingen problemer med at oprette nye kontaktudvalg eller videreføre de kontaktudvalg, der allerede var dannet, i de fem kommuner, der deltog i projektet.

Og tilsvarende, så har der været en stor interesse for projektet hos de ansvarlige politikere og sagsbehandlere i alle kommuner, hvor man vil opnå en række fordele, såfremt vandværkerne selv opretter et kontaktudvalg, hvor kommunen kan få afklaret en lang række spørgsmål med alle kommunens vandværker på én gang, frem for at mødes med vandværkerne enkeltvis.

De private vandværker udfører i dag en stor forvaltnings- og forsyningsopgave for kommunen. En opgave, som kommunen selv skulle varetage, såfremt de private vandværker ikke selv var i stand til at udføre opgaven tilfredsstillende.

Da kommunen er tilsynsmyndighed for vandværkerne vil vandværkerne i nogle situationer have behov for at afholde kontaktudvalgsmøder uden kommunes medvirkning. Det kan f.eks. være i en situation, hvor kommunen står som modpart i en sag og vandværkerne f.eks. skal aftale en pris med kommunen for at udlevere måleroplysninger til kommunen.

Alle de afholdte møder i projektet har generelt været kendetegnet ved mange gode diskussioner om vandværksdrift og aktuelle emner for et evt. samarbejde, og vandværkerne har generelt haft et stort behov og en stor fordel ved at mødes og udveksle erfaringer med andre vandværksfolk i kontaktudvalget.

Det gælder især for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer og for mindre vandværker, hvor der i mange områder uden vækst og nybyggeri kan være lang tid imellem, at vandværket skal udføre forskellige arbejdsopgaver, og vandværket derfor har svært ved at opnå den nødvendige erfaring og rutine i vandværkets bestyrelse.

Det kan f.eks. være opgaver i forbindelse med udbygning og indkøb af nyt udstyr til vandværket, samt i forbindelse med etablering af nye forsyningsledninger, hvor ledningerne både skal dimensioneres korrekt og tinglyses på de forskellige ejendomme.

Derudover kan det være administrative opgaver som at lukke for vandet hos en dårlig betaler, behandle en ansøgning om eftergivelse af vandspild hos en forbruger, hvordan man afregner med Told & Skat, eller hvordan man indkalder og afholder den årlige generalforsamling i vandværket.

Disse opgaver vil de store vandværker typisk - i kraft af et større forsyningsområde og flere medlemmer - opleve hyppigere, og de store vandværker vil derfor kunne bidrage med værdifulde oplysninger og erfaringer til de mindre vandværker i kontaktudvalget.

Og tilsvarende så har de større vandværker også bedre råd til selv at indkøbe den nødvendige hjælp, udstyr, mv. til at løse en lang række af disse opgaver. Det kan f.eks. kan være i form af udstyr til lækagesøgning, ledningsregistrering ved hjælp af GPS udstyr, eller indkøb af diverse EDB programmer mv., som de store vandværker også selv har ansatte til at betjene.

Det var derfor ikke ualmindeligt, at de store vandværker var i stand til at tilbyde de mindre vandværker hjælp til at udføre disse opgaver, og dermed udnytte både de ansatte og det indkøbte udstyr endnu bedre.

Den største modstand mod et sådan arrangement - hvor de større vandværker hjælper de mindre vandværker - var typisk, at vandværkerne endnu ikke kendte hinanden godt nok til at indgå en sådan aftale, men det vil uden tvivl være nogle af de opgaver, som vandværkerne vil samarbejde om i fremtiden.

Projektet har desuden vist, at der generelt er mange opgaver, som vandværkerne kan og nødvendigvis også må samarbejde om i et kontaktudvalg. Det er opgaver i forhold til kommunen, hvor vandforsyningsplanen f.eks. skal revideres hver fjerde år, eller at få udarbejdet et nyt regulativ for vandværkerne i kommunen eller en ny beredskabsplan. Forskellige opgaver der tillige er aktuelle efter at Miljøstyrelsen har udsendt en ny vejledning om beredskabsplaner og i løbet af 2003 forventes at udsende et nyt normalregulativ for private vandværker.

En stor del af disse opgaver er desuden ”nemme at gå til” for kontaktudvalget, da opgaven kan løses inden for en kort tidshorisont og i et tæt samarbejde med kommunens sagsbehandler.

Som udgangspunkt er der derfor ikke behov for en diskussion om, hvorvidt man skal oprette et kontaktudvalg i en kommune eller ej. Alene det forhold, at vandværkerne skal mødes med kommunen én eller to gange om året, er i sig selv nok til at kunne konstatere, at der allerede er oprettet et kontaktudvalg i kommunen.

Projektet har desuden vist, at vandværkerne med fordel kan oprette en eller flere erfa-grupper, hvor et mindre antal vandværker kan behandle et specielt emne. Det kan f.eks. være en gruppe af vandværksbestyrere, der på skift mødes hos hinanden for at se på udstyr til vandbehandling, eller en gruppe af kasserere, der mødes for at udveksle erfaringer om regnskabsmetoder, afregning med Told & Skat, vandværkets formueforvaltning eller hvilke EDB programmer mv., der kan anbefales.

Skal vandværkerne i gang med at oprette kontaktudvalg, så er det vigtigt, at processen kommer godt i gang. Et nyt kontaktudvalg bør derfor altid starte med de opgaver, som vandværkerne umiddelbart kan blive enige om, og undgå diskussion om problemstillinger, der ligger langt ude i fremtiden.

Generelt viser erfaringerne desuden, at kontaktudvalg har fungeret bedst i kommuner, hvor der er:

En udefra kommende trussel mod alle vandværker. Det kan f.eks. være en stor vandforsyning, der vil hente vand i området, amtet der er i gang med indsatsplaner i området eller, at der generelt er store problemer med grundvandets kvalitet i området mv.
En aktiv formand i et af de private vandværker, der selv tror på ideen kontaktudvalg og samarbejde og dermed er i stand til at samle og lede kontaktudvalget igennem en længere periode.
En aktiv sagsbehandler i kommunen, der forstår at samarbejde med vandværkerne om at løse kommunens myndighedsopgaver.

Selvom FVD generelt anbefaler, at kontaktudvalgene altid får udarbejdet et sæt vedtægter, så behøver det ikke være denne diskussion, man begynder med på det første møde i kontaktudvalget, hvor det ofte vil være nok, at vandværkerne vælger to eller tre personer til at indkalde til og planlægge det næste møde.

Vedtægter - som forsat anbefales af FVD - vil der ofte først blive behov for, når vandværkerne efterfølgende skal i gang med en mere vidtgående form for samarbejde og f.eks. vil oprette et fælles drifts- og administrationskontor, der også vil resultere i et økonomisk samarbejde.

Projektet har desuden vist, at vandværkerne generelt ikke er interesseret i at blive pålagt alt for mange møder og nye arbejdsopgaver. Der var således ikke den store interesse i at nedsætte arbejdsgrupper med alt for store og arbejdskrævende opgaver, og afhængigt af formålet ønskede vandværkerne ikke mere end 1 - 2 kontaktudvalgsmøder om året.

Som det fremgår af spørgeundersøgelsen, så er vandværkerne generelt interesseret i at samarbejde om de opgaver, der har relation til amt og kommune, dvs. amternes region- og indsatsplaner, kommunens vandforsyningsplaner, beredskabsplaner eller at etablere en ringforbindelse imellem flere vandværker.

Et samarbejde om at etablere et fælles drifts- og administrationskontor har derimod ikke haft den helt store interesse, selvom der lokalt var flere vandværker, der klart gav udtryk for, at vandværket ville få behov for et sådan samarbejde i fremtiden.

Af fælles indkøbsopgaver er det især en opgave som at indhente et fælles tilbud på vandanalyser for alle vandværker, der har interesse, og de stigende omkostninger til vandanalyser er derfor et problem, der optager mange vandværker. Specielt efter at den nye Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september2001 har pålagt især de mindre vandværker et væsentligt dyrere analyseprogram, end tidligere.

Derimod var der ikke den helt store interesse i at indkøbe rør og fittings sammen eller f.eks. oprette et fælles lager. Typisk som følge af, at mange vandværker allerede har et godt samarbejde med den lokale smed, eller bestyrelsen selv har lyst til at handle og deltage i denne proces. Dertil kommer, at mange gav udtryk for, at prisniveauet her allerede er så lavt, at der ikke vil være mange penge at spare ved et fremtidigt samarbejde om indkøb.

På flere af møderne blev det desuden nævnt af de store vandværker, at de mindre vandværker til enhver tid kunne henvende sig til de store vandværker, såfremt de f.eks. manglede nyt udstyr eller vandmålere, som de store allerede havde på lager til en fordelagtig pris. Et godt eksempel på, at et samarbejde hurtigt kan komme i gang blot vandværkerne mødes.

Det fremgår desuden af undersøgelsen, at bestyrelsen generelt ikke føler, at de har problemer med at løse vandværkets opgaver, selvom flere giver udtryk for, at det største problem er lovgivning og administration af de mange nye myndighedsopgaver, som vandværkerne er blevet pålagt indenfor de seneste år.

Et af de særdeles positive resultater fra undersøgelsen er vandværkernes svar på spørgsmålet om, hvorvidt det enkelte vandværk også vil eksistere i fremtiden. Her er der i alt 35 ud af de 40 besvarelser, der tror på, at deres eget vandværk også vil eksistere om 10 år.

Der er således ikke noget der tyder på krise i de private og mindre vandværker, hvor bestyrelsen typisk består af et stærkt hold af erfarne folk med forskellig baggrund som selvstændige håndværkere og landmænd eller ansættelser inden for områder som VVS, banker, kontor og administration, som samlet er i stand til at få vandværket til at fungere tilfredsstillende.

Derudover fremgår det af undersøgelsen, at halvdelen af vandværkerne ikke føler, at arbejdsbyrden er for stor, samt at der typisk bliver udbetalt et honorar til såvel vandværkspasser, formand og kasserer. Arbejdets omfang behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen med vandværkets størrelse, og det skyldes, at de store vandværker typisk har ansat personale til drift og administration.

Der er flere af vandværkerne, der giver udtryk for, at vandværket har en stor betydning for lokalsamfundet, og mange bestyrelsesmedlemmer deltager i bestyrelsen af interesse eller for at sikre rent drikkevand og egen vandforsyning.

Til trods for, at det ikke lykkedes at oprette fælles drifts- og administrationskontorer eller andre former for mere vidtrækkende samarbejder i dette projekt, så er der ingen tvivl om, at vandværkerne vil være langt bedre rustet til at løse disse opgaver, såfremt vandværkerne i tide får etableret et kontaktudvalg. Dermed vil det bl.a. være muligt at opbygge den nødvendige rutine og tillid til hinanden, som er en forudsætning for at indlede nærmere samarbejde.

Det vil typisk være opgaver som en opfølgning af amternes indsatsplaner, hvor det kan blive nødvendigt at indgå dyrkningsaftaler eller aftaler om skovrejsning for at sikre de fremtidige grundvandsforekomster. Store og økonomisk tunge opgaver, som det enkelte vandværk ikke kan løse alene.