Vandværkssamarbejde mellem private vandforsyninger

Vandværkssamarbejde mellem private vandforsyninger

Bilag J: Beredskabsplanen

Hvad vil vandværket gøre, hvis der pludselig er colibakterier i drikkevandet, eller strømmen forsvinder? Det er nogle af de mange spørgsmål om forsyningssikkerhed, som vandværkets bestyrelse skal have svar på – inden det går galt.

Ifølge Beredskabsloven er det kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Beredskabsplanen skal sikre, at kommunen har det nødvendige beredskab, når der opstår en situation, der kræver en særlig indsats. Kommunens beredskabsplan omfatter således også vandforsyningen, der indgår som en vigtig del af det samlede beredskab i kommunen.

Da vandforsyningen i mange kommuner varetages af både kommunale og private vandværker, er det vigtigt, at alle vandværker deltager i processen og i samarbejde med kommunen får fastlagt, hvordan de enkelte vandværker kan hjælpe hinanden med at opretholde vandforsyningen.

Det skal således afklares, hvilke vandværker der skal forsyne de andre vandværker, samt om der eventuelt er behov for at anlægge nye forsyningsledninger imellem vandværkerne og hvilke områder, der kun skal forsynes med nødvand via tankvogne og vanddunke.

Den kommunale beredskabsplan skal derudover indeholde oplysninger om hvilket materiel såsom nødstrømsgeneratorer, slanger, tankvogne, vanddunke mv., som kommunen og vandværkerne selv råder over og hvilke opgaver, man skal have hjælp til fra Beredskabsstyrelsen.

Derudover er den kommunale beredskabsplan i høj grad et spørgsmål om at samle alle de nødvendige oplysninger, så man hurtigt kan få overblik over, hvem der er ansvarlig for at løse de forskellige opgaver, der opstår i en nødsituation. Herunder ikke mindst, hvem der er ansvarlig for, at opgaven bliver løst hurtigt og tilfredsstillende, hvordan man bedst informerer forbrugerne, samt om der skal udstedes et kogeforbud mv.

Erfaringerne viser derudover, at det er vigtigt, at man hurtigt får sammensat en arbejdsgruppe bestående af beredskabschefen og repræsentanter fra både kommune og vandværker, som er i besiddelse af de nødvendige informationer og derudover er i stand til at handle og løse en nødsituation på både kort og langt sigt.

Den kommunale beredskabsplan skal derfor indeholde en ajourført telefonliste over alle de personer fra myndigheder, vandværkerne mv., der skal inddrages i beredskabet, når der opstår en krisesituation.

Erfaringerne viser desuden, at kommunen bør være ansvarlig for hvert år at ajourføre de forskellige adresse- og telefonlister, der findes i beredskabsplanen. Ifølge lovgivningen skal beredskabsplanen som minimum revurderes hvert fjerde år.

Inden vandværket går i gang med at bidrage til den kommunale beredskabsplan, må det overvejes, hvilke opgaver og situationer vandværket selv kan løse med de ressourcer – mandskab og materiel, som vandværket har til rådighed.

Skal vandværkerne i en kommune i gang med at udarbejde en beredskabsplan, bør det ske med udgangspunkt i følgende publikationer:

Miljøstyrelsen, vejledning nr. 8, 2002: Planlægning af beredskab for vandforsyningen.
Beredskabsstyrelsen: Akutte drikkevandsforureninger – en praktisk guide. FVD: Beredskabsplaner.

En gennemgang af vandværkets egen beredskabsplan kan for eksempel ske med udgangspunkt i følgende spørgsmål, der alle har berøring med vandværksdrift.

Sådan laver I en beredskabsplan

Grundvand og indvindingsområde
Er der potentielle forureningskilder i området?
Kan der ske forurening af boringer direkte fra væltede marksprøjter, tankvogne og tog?
Hvor langt er der til de nærmeste anlæg som spildevand, kloakrør og markmøddinger?

Boringer
Er pumpehuset tidssvarende og korrekt udført Kan der ske nedsivning af pesticider og coli?
Er pumpehuset sikret mod indbrud?
Er boringen omgivet af en 10 meter sikkerhedszone?

Vandværket
Er vandværket sikret mod indbrud?
Hvor er der størst risiko for forurening med colibakterier?
Er vandværket sikret mod insekter, mus og fugle?
Har vandværket behov for transientbeskyttelse mod lynnedslag?
Har vandværket et nødstrømsanlæg?
Er rentvandsbeholderen tæt og sikret mod indtrængning af vand?
Er drænforholdene omkring vandværket tilfredsstillende og i orden?
Er det muligt at pumpe råvand direkte ud til forbrugerne?

Vandledninger
Har vandværket de nødvendige kort og ledningsplaner?
Har vandværket overblik over ledninger og stophaners placering?
Kan ledningsnettet opdeles i forskellige forsyningsområder?
Har vandværket en nødforbindelsesledning?
Er alle målere sikret mod tilbageløb ved montering af kontraventil?

Nødvandsforsyning
Hvordan kan vandværket opretholde en tilfredsstillende nødvandsforsyning?
Har vandværket adgang til de nødvendige rør, slanger, tankvogne og drikkevandsdunke?
Er der følsomme forbrugere med specielle behov?
Hvordan får vandværket kontakt til de nødvendige håndværkere?
Hvordan får vandværket kontakt til embedslæge, politi og analyselaboratorier?
Hvorfra er det muligt at få nødvand? – Private boringer og andre vandværker?

Bestyrelse
Hvem er ansvarlig for vandværkets daglige drift, vedligehold og rengøring?
Har bestyrelsen behov for uddannelse?
Har hele bestyrelsen kendskab til vandværkets drift i en beredskabssituation?
Er der udarbejdet en ajourført vagt- og adresseliste?
Har alle i bestyrelsen en kopi af vandværkets beredskabsplan?
Er der en kopi af beredskabsplanen på vandværket?

Beredskab
Hvem skal indgå i kommunens beredskabsgruppe?
Hvem skal eventuelt overtage, hvis man ikke kan få fat i den første person på listen?
Er alle i bestyrelsen klar over deres ansvar i forbindelse med en beredskabssituation?
Har vandværket nogensinde afholdt øvelser i beredskab?

Orientering til befolkningen
Hvordan vil vandværket informere forbrugerne?
Hvordan vil vandværket informere specielle forbrugere?
Hvem i bestyrelsen må udtale sig til pressen i en beredskabssituation?
Har bestyrelsen allerede udarbejdet udkast til opslag og løbesedler?

Andet