Hot-Spot Finding

3 Projektforløbet

3.1 Kravspecifikation
3.2 Værktøjsudvikling
3.3 Værktøjs afprøvning
3.4 Formidling

Med udgangspunkt i formålet blev projektet bygget op om følgende 4 faser:

  1. Udarbejdelse af kravspecifikation til Hot Spot-værktøj
  2. Udvikling af Hot Spot-værktøj til brug i design- og produktudviklingen
  3. Afprøvning af værktøj i udviklingsafdelinger på 4 danske virksomheder samt tilretning og færdigudvikling af dette
  4. Formidling af værktøj og øvrige projektresultater

3.1 Kravspecifikation

Denne fase omfattede udarbejdelse og fastlæggelse af en kravspecifikation til et værktøj, som kan synliggøre miljømæssige HOT SPOT under design- og produktudviklingen.

Et væsentligt krav til værktøjet var, at det skulle tage udgangspunkt i de operationelle design- og produktudviklingsrutiner, som allerede foregik i virksomhederne, for at undgå at værktøjet bliver en hæmsko i virksomhedernes daglige arbejde. Kravspecifikationsfasen blev derfor indledt med et møde med produktudviklingsafdelingerne på hver af de 4 virksomheder. På disse møder beskrev virksomhederne deres eksisterende produktudviklingsrutiner i detaljer herunder:

a) hvilke faser udviklingsprojekter gennemgår
b) hvilke organisatoriske funktioner der er inddraget i et udviklingsprojekt
c) hvilke dokumenterede procedure de har for et udviklingsforløb
d) hvordan miljøaspekter hidtil er håndteret i udviklingsprojekter
e) hvordan et udviklingsprojekt initieres
f) hvilke tekniske systemer og IT-system, der anvendes i udviklingsafdelingen
g) etc.

Herefter blev de 4 virksomheders generelle krav - samt forventninger og mål for Hot Spot-værktøjet defineret. På baggrund heraf udarbejdede hver virksomhed deres kravspecifikation til Hot Spot-værktøjet. Se bilag I.

3.2 Værktøjsudvikling

Ud fra kravspecifikationerne blev 1. udkast til Hot Spot-værktøjet udviklet af COWI. Denne version var HTML-baseret og er vedlagt bagerst i denne rapport. 1. udkast af værktøjet blev præsenteret for de 4 virksomheder på en workshop. Virksomhederne kommenterede på værktøjet og deres væsentligste kommentarer i den forbindelse var, at værktøjet virkede brugervenligt og levede fuldt op til de forventninger, virksomhederne havde til værktøjet. Derudover havde virksomhederne nogle små kommentarer til enkeltdele af værktøjet, og på basis af dem blev værktøjet tilrettet.

Resultatet blev en ny version i papirudgave, som er beskrevet i det følgende kapitel. Denne version blev sendt til afprøvning på virksomhederne. (Red./ Virksomheder ville gerne have bevaret HTML-formatet af værktøjet i den nye version, men da projektet oprindeligt kun var budgetteret med en papirmodel, kunne der ikke findes ressourcer til at forsætte udviklingen i HTML.)

3.3 Værktøjs afprøvning

Værktøjet blev sat på en vanskelig prøve, da det skulle kunne bruges til ”Hot Spot Finding” af de 4 organisationer, som især er meget forskellige med hensyn til:

  • Viden om miljøaspekter og LCA i organisationen
  • Eksisterende produktudviklingsrutiner og skriftliggørelsen af disse
  • Organisering af produktudviklingen
  • Strategisk fokus på miljøaspekter
  • Eksisterende praksis for videndeling i organisationen

- og særligt med hensyn til den enkelte virksomheds målsætning med at bruge værktøjet.

De enkelte virksomheders mål med Hot Spot-værktøjet og deres rapportering af afprøvningen af dette kan ses i bilag D–G.

3.4 Formidling

Det er intentionen at de 4 virksomheder vil skrive branchefokuserede artikler i tidsskrifterne:

  • Træ og Industri
  • Tekstil og beklædning
  • Dansk Industri
  • Autopædi teknik

Det er endvidere COWIs intention at formidle værktøjet via artikler i tidsskrifterne:

  • Ny viden fra Miljøstyrelsen
  • Dansk Industri

Herud over har System B8 møbler A/S og COWI præcenteret værktøjet i Dansk Industri’s Design Netværk.