| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Hot-Spot Finding

4 Resultatet - Hot Spot-værktøjet

Hot Spot-værktøjet består af 4 individuelle værktøjer, som kan bruges hver for sig eller i en sammenhæng, alt efter virksomhedernes målsætning med brugen af værktøjet.

Det anbefales dog, at skitsering af livscyklustræ samt udarbejdelse af SWOT- og MEKA-screening begge udføres, da de fleste miljømæssige ”Hot Spots” for produktet herved identificeres.

De 4 værktøjer retter sig særligt mod anvendelse i produktudviklingsfaserne: ide- og strategiformulering samt konceptudvikling. Årsagen hertil er, at de 4 værktøjer overordnet har følgende formål:

Livscyklustræ:

• At skabe overblik over produktets livscyklus ved at skitsere dets livscyklustræ.

SWOT –screening:

• At afdække et nuværende eller kommende produkts miljømæssige styrker, svagheder samt eksterne muligheder og trusler i hele produktets livscyklus. Metoden er kvalitativ og baserer sig på en SWOT-analyse. En SWOT (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats) analyse er et velkendt værktøj til at lokalisere og analysere virksomheds eksterne interessenters krav og de interne kompetencer, fysiske forhold og medarbejdermæssige ressourcer.

MEKA-screening

• At udarbejde en simpel kvantitativ livscyklusanalyse (livscyklus screening). Det sker ved at kvantificere produktets forbrug af Materialer, Energi, Kemikalier og Andet i hele produktets livscyklus – der af navnet MEKA. MEKA-metoden er udviklet af Institut for produktudvikling – DTU (Håndbog i miljøvurdering, 1999).

Miljørigtige designregler

• At give inspiration til miljørigtig produktoptimering og -udvikling uden forudgående analyse. Dette sker ved brug af 16 designregler, som identificerer miljømæssige indsatsområder for råvarefasen, produktionsfasen, brugsfasen, transportfasen samt bortskaffelsesfasen. Brugen af designreglerne kan efterfølges af opstilling af livscyklustræ, SWOT- og MEKA-screening, som en afdækning af produktets miljømæssige Hot Spots.

Hot Spot-værktøjet indeholder endvidere et eksempel, som illustrerer brugen af de tre værktøjer. Dette kan bruges som støtte til anvendelsen af livscyklustræet, SWOT- og MEKA-screeningen.

Endeligt indeholder værktøjet en guide til Hot Spot Finding ved brug af Hot Spot-værktøjet. Det er vigtigt at understrege, at guiden kun er ment som inspiration, ud fra hvilken den enkelte virksomhed selv kan fastlægge de procedurer, som er optimale udfra virksomhedens individuelle mål, organisation og arbejdsgang.

Indholdet af guiden er vist i afsnit 3.1 – 3.4.

4.1 Guide - Livscyklustræ

Gør følgende:

1. Etabler en projektgruppe med repræsentanter fra alle relevante faggrupper. Inddrag minimum een person med miljøviden.

2. Beskriv kort produktet og dets materialesammensætning ud fra projektgruppens viden.

3. Skitser de forventede processer i produktets livsforløb i et flowdiagram. Livsforløbet kan f.eks. inddeles i følgende overordnede faser:

• Råstofudvinding (udvinding af jernmalm, raffinering af olie, etc.)
• Materialefremstilling (støbning, udskæring, etc.)
• Produktion (Virksomhedens egne processer f.eks. svejsning, overfladebehandling, vævning, farvning, etc.)
• Distribution (lastbil-, skibs-, tog-, flytransport, etc.)
• Brug (montage-, vedligeholdelsesprocesser)
• Bortskaffelse (genanvendelsesproces, forbrænding eller deponi, etc.)

4. Start med at beskrive hovedprocesserne fra virksomhedens egen produktion, da det er her det største kendskab haves.

5. Skriv virksomhedens egne processer op på hver sin seddel og gør det samme for processerne, som ligger før jeres produktion dvs. råstofudvinding og materialefasen samt processerne efter produktionen dvs. brug, distribution og bortskaffelse. Sæt løbende sedlerne op på f.eks. et A3-papir/tavle og tegn pilene mellem processerne. Herved opstår produktets livscyklustræ.

6. Der kan hentes inspiration til skitsering af produktets livsforløb i baggrundsnotaterne for Miljøstyrelsens "Miljøvejledninger for offentlige indkøb" (Miljøbutikken - tlf.33 95 40 00 eller http://www.mst.dk.) og evt. i eksisterende flowcharts, der er udarbejdet for produktet - f.eks. i henhold til virksomhedens eksisterende kvalitetsstyringssystem, hvis et sådant forefindes.

7. Indhent herefter miljøinformation om produktet og dets miljøbelastninger i hele dets livscyklus.

Ansvar for indhentning af miljøinformation uddelegeres således, at medarbejderne indhenter den viden, som er relevant for netop deres fagområde.

Information vedr. produkters væsentlige miljøbelastninger i deres livscyklus kan indhentes ved at:

• kontakte Miljøbutikken (tlf.33 95 40 00) vedrørende indkøbsvejledninger for offentlige indkøbere eller på www.mst.dk.
• kontakte Miljømærkesekretariatet på www.ecolabel.dk, og fremskaffe kriteriedokumenter for produktet.
• undersøge konkurrenters brug af miljøinformation for et tilsvarende produkt.
• kontakte aktuel brancheforening

4.2 SWOT-screening

Gør følgende:

1. Angiv i det optegnede livscyklustræ miljømæssige fokusområder ud fra den indhentede information, samt hvilke interessenter der har disse fokusområder. Med miljømæssige fokusområder menes BÅDE miljø- og arbejdsmiljømæssige elementer.

Interne interessenter kan f.eks. være:

• Virksomhedens ledelse
• virksomhedens medarbejdere

Eksterne interessenter kan f.eks. være:

• Myndigheder (Kommune, Amt, Staten, EU)
• Kunder og brugere af produktet
• Leverandører og samarbejdspartnere
• Konkurrenter
• Naboer til virksomheden
• Interesseorganisationer
• Investorer og banker
• Forsikringsselskaber
• Offentligheden
• Medier/pressen
• Modtagere og behandlere af produkter til bortskaffelse
• Modtagere og viderebehandlere af produkter til genbrug

Koblingen mellem miljømæssigt fokusområder i produktets livscyklus, interessent og SWOT kan ske ved brug af følgende skema (SWOT- vurderingen er beskrevet under afs. 3.2.1 Vurdering):

Udfyldelsen af hjælpeskema 1er gennemgået i eksemplet - se afsnit 3.5.

Alternativt kan følgende skema bruges.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Hjælpeskema 2 til SWOT-screening‘‘

I hjælpeskema 2 opstilles produktets livscyklustræ i et skema med de overordnede procestrin efter at det er skitseret i et flowdiagram. Ud for hvert procestrin angives eventuel miljøfokus, samt hvilke interessenter, der har dette miljøfokus. I bilag D har Royal Greenland A/S beskrevet den konkrete anvendelse af dette skema. I bilag A er et "helt" format af hjælpeskema 2 vedlagt.

Informationerne i de to skemaer er de samme, men systematiseringen er forskellig. Det er derfor op til brugerne af værktøjet at finde den systematisering, som passer bedst ind i arbejdsgangen på den pågældende virksomhed.

4.2.1 Vurdering

Gør følgende:

1. Vurder ud fra gruppens umiddelbare viden, hvorvidt de miljømæssige fokusområder i produktet udgør en miljømæssig styrke, svaghed, mulighed eller trussel for produktet og skriv det ud for processerne i træet.

• En styrke kan f.eks. være anvendelse af fornyelige ressourcer, anvendelse af mindre forurenende teknologi, lang levetid, etc.
• En svaghed kan udgøre brug af uønskede og farlige stoffer/kemikalier, et stort energiforbrug f.eks. i brugsfasen, dårligt arbejdsmiljø, sammenlimning som vanskeliggør genbrug etc.
• En mulighed kan bestå i, at der er en teknologisk udvikling undervejs, som sikrer, at dele af produktet fremover kan genanvendes, at produktets konstruktion giver mulighed for let at udskifte delelementer med andre mere miljøvenlige materialer, at produktet evt. kan tages retur og indgå i produktionen af nye produkter på virksomheden, at miljøorganisationer synliggør miljøproblemer i konkurrerende produkter, som ikke findes i dette produkt etc.
• En trussel kan være kommende miljølovgivning, som forbyder brug af nogle af produktets råvarer eller hjælpestoffer, at brugen af produktet vil begrænses grundet høje bortskaffelsesafgifter, at konkurrenterne lancerer mere miljøvenlige alternativer, afgifter etc.

En miljømæssig svaghed eller trussel kan betragtes som en mulighed altså en miljømæssig udfordring, som det gælder om at udnytte underproduktudviklingen. Ofte er virksomhedens konkurrenter jo udsat for de samme trusler. Dette gælder f.eks. kravene om udfasning af brugen af HFC, PVC m.m. Den virksomhed, der hurtigt er i stand til at udvikle produkter uden brug af dette, vil opnå et forspring markedsføringsmæssigt og måske også teknologisk i forhold til dens konkurrenter.

2. Skriv herefter i SWOT-skema - se bilag B - hvilke materiale og processer der udgør en miljømæssig styrke, svaghed, mulighed eller trussel for produktet.
Udform f.eks. skemaet på en opslagstavle eller et bord.

Udpeg herefter de væsentligste styrker, svagheder, muligheder og trusler. At udpege de væsentligste SWOT’s er en strategisk øvelse som kræver involvering af virksomhedens ledelse.

Kriterierne til vurderingerne af væsentlighed opstilles ud fra virksomhedens strategiske målsætninger og ud fra projektgruppens tolkning af konsekvensen af de enkelte forhold.

4. Det anbefales nu at gå videre til MEKA-screening for at få en yderligere identificering og kvantificering af de væsentlige miljømæssige fokusområder.

4.3 MEKA-screening

MEKA-screeningen består af to overordnede værktøjer:

• MEKA-skemaet
• Procedurerne til miljøscreening af kategorierne "Materialer", "Energi", "Kemikalier" og "Andet".

MEKA-skemaet skal betragtes som en overbliksskabende enhed. Herved kan man konstant orientere sig om, hvilken livsfase og kategori man beskæftiger sig med.

Kategorien "Materialer" afdækker forbrug af materialer gennem hele produktets livscyklus.
Kategorien "Energi" afdækker energiforbrug gennem hele produktets livscyklus.
Kategorien "Kemikalier" afdækker forbruget af kemikalier gennem hele produktets livscyklus.
Kategorien "Andet" afdækker arbejdsmiljøpåvirkninger: ensidigt gentaget arbejde, støj, arbejde med farlige stoffer etc. samt andre problemer, der ikke kan klassificeres under de tre øvrige kategorier.

Det anbefales, at miljømedarbejderen i virksomheden udfører screeningen i samarbejde med produktudvikleren eller en person i virksomheden, som har indgående kendskab til produktet.
Få hjælp til udfyldelse af dette skema under afsnittene Materialer, Energi, Kemikalier og Andet!!

4.3.1 Materialer

Under "Materialer" opgøres de materialer, der anvendes til at fremstille, bruge, vedligeholde og bortskaffe produktet.
Materialeforbruget omregnes til forbrug af ikke fornyelige ressourcer - dvs. aluminium, kul, olie etc.

Ressourceforbruget af ikke fornyelige ressourcer opgøres i milli-Person-Reserver = mPR. Enheden er milli-Person-Reserve, mPRW90, og udtrykker andelen af den mængde af reserven, der var tilbage til en person og dennes efterkommere i 1990. Ved denne omregning tages der hensyn til, at der er rigelige forsyninger af nogle råstoffer, mens der er knappe forsyninger af andre. De knappe ressourcer vægtes mere end de rigelige, da det er mere miljøbelastende at bruge 1 kg af et råstof, der kun er lidt tilbage af, end 1 kg af et råstof, hvor forsyningerne er rigelige.

Ressourceforbrug i materialefasen knytter sig til materialerne, der indgår i produktet og dets emballage.

Til opgørelse af ressourceforbrug anvendes nedenstående fremgangsmåde.

Gør følgende:

1. Opstil "cirkamængden" af alle materialerne i produktet inkl. emballage. Det skal tilstræbes, at man får ca. 90 % af materialemængden specificeret. Det vigtigste er dog, at det væsentligste kommer med, og at der ikke i den ukendte del gemmer sig materialer, som fremstilles med stort energiforbrug eller indeholder sparsomme ressourcer. Hvis aluminium, mangan, plast af enhver art, guld, platin, cobalt, sølv, tin (evt. andre materialer, som fremstilles med stort energiforbrug, eller som indeholder sparsomme ressourcer) indgår i produktet, er det væsentligt, at mængden vurderes uanset størrelsesorden.

2. Beregn for hver livscyklusfase de vægtede ressourceforbrug for de opstillede materialer ved hjælp af følgende formel:

Materialemængde (kg) x ressourceforbrugsfaktor (mPR/kg) = Vægtet ressourceforbrug for ressource 1 (mPR) + Materialemængde (kg) x ressourceforbrugsfaktor (mPR/kg) = Vægtet ressourceforbrug for ressource 2 (mPR) + etc. = Vægtet ressourceforbrug for hele den pågældende livscyklusfase (mPR)

Nøgletal til beregning af de forskellige materialers ressourceforbrug kan findes i "Tabel Materialer" i bilag C, samt i Miljønyt, 58, 2001, Håndbog i miljøvurdering af produkter (kan downloades fra http://www.mst.dk/udgiv/).

For materialer, der ikke er opstillet i denne tabel, kan du finde information om deres sammensætning og ressourceforbrug ved at:

• Søge information i rapporter på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk)
• Søge information i British Geological Survey (1995): World Mineral prodution 1989-93. Preliminary Statistics (http://www.bgs.ac.uk/)
• U.S. Geological Survey (http://minerals.usgs.gov/)
• Søge information i British Petroleum Company: BP Statistical review of world energy. British Petroleum Company p.l.c., London, 1992, På web: http://www.bp.com/centres/energy/world_stat_rev/index.asp
• Søge information hos U. S Bureau of Mines (1993); Mineral Commodity Summaries.
• Kontakte fagfolk i og udenfor Miljøstyrelsen.
• Kontakte relevante brancheorganisationer
• Kontakte rådgivere og LCA-konsulenter

3. Læg alle ressourceforbrug sammen således, at der opnås et samlet tal for hver livscyklusfase.

Eks.: For udvalgte materialer fra et 200 liter (60 kg) køleskab fremkommer følgende opgørelse: PUR-skum:6,9 kg x[0,01 mPR/kg råolie +0,02 mPR/kg naturgas]= 0,21 mPR ABS: 6,0 kg x [0,02 mPR/kg råolie +0,02 mPR/kg naturgas ] = 0,24 mPR SAN: 1,8 kg x [0,02 mPR/kg råolie +0,02 mPR/kg naturgas ] = 0,072mPR PVC: 1,2 kg x [0,01 mPR/kg råolie +0,01 mPR/kg naturgas ] = 0,024mPR Stål: 139,0 kg x [0,06 mPR/kg jern +2,3 mPR/kg krom+ 9,9 mPR/kg nikkel] = 478,1 mPR Aluminium: 2,4 kg x 1,5 mPR/kg = 3,6 mPR Kobber: 1,2 kg x 16,5 mPR/kg =19,8 mPR Pap: 3,65 kg x 0 mPR/kg = 0 mPR --- I alt - materialefasen = 502 mPR

4. Skriv det samlede ressourceforbrug for hver livsfase samt fordelingen på de enkelte materialer i fasen på en seddel og sæt dem ind i MEKA-skemaet.

5. Opgør materialer, der forbruges i produktionsfasen - brug samme fremgangsmåde som i materialefasen. Det er især vigtigt at være opmærksom på materialer, der fremstilles med stort energiforbrug eller indeholder sparsomme ressourcer. Et eksempel på dette er loddemidler, der kan indeholde sølv og tin.

6. Opgør ressourceforbruget i brugsfasen - dvs. i forbindelse med montering, vedligehold og brug. Anvend samme procedurer som i materialefasen. Ressourceforbrug i brugsfasen kan f.eks. vedrøre udskiftning af komponenter - f.eks. kompressoren i et køleskab, batterier i walkman radio etc.

Eks. Et køleskab (60 kg) har ikke et løbende forbrug af materialer i sin levetid (15 år) i brugsfasen, men et materialeforbrug ved udskiftning af komponenter. Det antages i dette eksempel, at kompressoren skal udskiftes én gang i levetiden. Samlet set består kompressoren af 6,7 kg stål, 0,8 kg kobber, 0,65 kg aluminium. Endvidere bortskaffes salgsemballagen i brugsfasen. Pap-emballagen og den gamle kompressor bortskaffes til genanvendelse, hvor det antages at 80% af materialerne genvindes og kan indgå i nye produkter. Ved anvendelse af de ovennævnte regneregler bliver det samlede vægtede ressourceforbrug i køleskabets brugsfase: Forbrug af ny kompressor 6,7 kg stål , 0,8 kg kobber, 0,64 kg aluminium 6,7 kg x [0,06 mPR/kg jern +2,3 mPR/kg krom+ 9,9 mPR/kg nikkel] = 82,14 mPR 0,8 kg x[1,5 mPR/kg aluminium] = 1,20 mPR 0,65 kg x [16,5 mPR/kg kobber] = 10,73 mPR Godskrivning ved genbrug 80% af 6,7 kg stål, 0,8 kg aluminium,0,65 kg kobber og 3,65 kg papemballage -0,8 x 6,7 kg x [0,06 mPR/kg jern + 2,3 mPR/kg krom+ 9,9 mPR/kg nikkel] = - 65,71 mPR -0,8x0,8 kg x[1,5 mPR/kg aluminium] = - 0,96 mPR -0,8x 0,65 kg x [16,5 mPR/kobber] = - 8,58 mPR -0,8 x [ - 3,65 kg x [0 mPR træ/kg ]] = - 0,0 mPR Totale materialeforbrug for køleskabet i brugsfasen = 37,9 mPR

7. I bortskaffelsesfasen er det normalt, at en del af de anvendte materialer til produktet bortskaffes til genanvendelse. Det vil sige, materialet/ressourcen kan anvendes igen. I denne situation opgøres ressourceforbruget derfor som et negativt forbrug, hvorved det godskrives i ressourceregnskabet. Ved genanvendelse vil der typisk forekomme et materialetab under sortering og oparbejdning samt en evt. kvalitetsforringelse af materialet. Derfor godskrives typisk kun 80 % af materialet, da de 20 % regnes for at gå tabt. Dette kan selvfølgelig variere afhængig af forskellige teknologiske og økonomiske forhold.

Eks. For køleskabet bliver nedenstående materialer genindvundet ved bortskaffelse: Stål - 0,8 x 39,0 kg x [0,06 mPR jern/kg + 2,3 mPR krom/kg + 9,9 mPR nikkel/kg] = -382,4 mPR Aluminium - 0,8 x 2,4 kg x 1,5 mPR = -2,88 mPR Kobber - 0,8 x 1,2 kg x 16,5 mPR = -31,68 mPR ABS-plast -0,8 x 6,0 kg x [0,02 mPR råolie/kg + 0,02 mPR naturgas/kg] = -0,19 mPR --- Ressourceforbrug ved bortskaffelse - i alt = -417,15 mPR

8. Ressourceforbruget i transportfasen opgøres under "Energi".

Vurdering
9. Når summen af hver livsfase samt fordelingen på de enkelte materialer i de forskellige faser er skrevet ind i MEKA-skemaet vurderes, hvilken livscyklusfase og hvilket materiale der har det største ressourceforbrug.

Som tommelfingerregel kan et materialeforbrug målt i mPR kun regnes som betydeligt større end et andet, hvis det er mere end 50% større. Dette skyldes den væsentlige usikkerhed på de anvendte ressourceforbrugsfaktorer.

10. Check herefter for alle materialer, der indgår i produktet, om de står på "Listen over uønskede stoffer". Listen kan findes på www.mst.dk under fagområdet "Kemikalier"

11. Hvis dette er tilfældet, skrives navnet på de aktuelle materialer i det tomme MEKA -skema under "Materialer" og den/de livsfaser, hvor det er repræsenteret.

4.3.2 Energi

Under kategorien "Energi" opgøres energiforbruget til el, damp, varme og andet, som anvendes i alle faser af produktets livsforløb. Forbruget opgøres i Mega Joule (MJ). Disse energiforbrug omregnes til primær energi, som er summen af:

• Energiforbrug i form af el, damp, varme og andet relateret til udvinding af ressourcer og bearbejdning af materialer, fremstilling af produktet samt direkte energiforbrug ved brug, bortskaffelse og transport. I dette energiforbrug er energitabet fra brændsler, der indfyres til energi, inkluderet

og

• Brændværdien for materialer. Det vil sige, den energi der er "bundet" i produktets materialer, og som kan udnyttes ved afbrænding.

Gør følgende:

1. Opgør energiforbruget i materialefasen. På grundlag af opgørelsen under ”Materialer” beregnes det primære energiforbrug for de materialer, der indgår i råvarefasen ved hjælp af følgende formel:

Mængde af materiale (kg) x Primær energi for materialet (MJ/kg) = Energiforbrug for materialet (MJ)

I "Tabel Energi" i bilag C er det primære energiforbrug for fremstilling af en række materialer opstillet, samt i Miljønyt, 58, 2001, Håndbog i miljøvurdering af produkter (kan downloades fra http://www.mst.dk/udgiv/).

Materialer, hvis primære energiforbrug ikke er opstillet i denne tabel, kan du finde information om ved at :

• Søge information i rapporter på Energistyrelsens hjemmeside (http://www.ens.dk/)
• Kontakte relevante brancheorganisationer
• Kontakte rådgivere og LCA-konsulenter

2. Læg alle forbrugene af primær energi sammen, således der opnås en samlet sum for materialefasen.

Eks: For udvalgte materialer fra et 200 liter (60 kg) køleskab fremkommer følgende opgørelse: PUR-skum: 6,9 kg x 110 MJ/kg = 759 MJ ABS: 6,0 kg x 95 MJ/kg = 570 MJ SAN: 1,8 kg x 90 MJ/kg =162 MJ PVC: 1,2 kg x 65 MJ/kg = 78 MJ Aluminium: 2,4 kg x 170 MJ/kg = 408 MJ Stål: 39,0 kg x 40 MJ/kg = 1.560 MJ Kobber: 1,2 kg x 90 MJ/kg = 108 MJ Pap: 3,65 kg x 40 MJ/kg = 146 MJ --- I alt = 3.791 MJ

3. Skriv summen for materialefasen samt fordelingen på de enkelte materialer i fasen på en seddel og sæt dem ind i det tomme MEKA-skema.

4. Opgør herefter energiforbrug i produktionsfasen. Energiforbruget i denne fase vedrører forbruget til de processer, der anvendes til fremstilling af produktet.

Det er ikke altid muligt, at opgøre energiforbruget for de enkelte processer. Ofte vil energiforbruget for hele produktionsvirksomheden være kendt, og det skal så fordeles på alle de fremstillede produkter. Kan virksomheden ikke give anvisninger på en rimelig fordeling, kan du foretage en økonomisk vægtet fordeling efter antal solgte enheder pr. år x salgsprisen pr. enhed. Se nedenstående eksempel.

Eks. Det samlede årlige energiforbrug på køleskabsfabrikken er 42000 MWh heraf 14000 MWh varme og 28000 MWh el. Der produceres 3 forskellige typer køleskabe på fabrikken og efter beregning af: salgspris x salgsmængde fås følgende værdier for de tre køleskabe: Type 1: (100.000 stk. x 800 kr.) = 80 mio. kr. Type 2: (75.000 stk. x 700 kr.) = 52,5 mio. kr. Type 3: (25.000 stk. x 600 kr.) = 15 mio. kr. På baggrund heraf foretages følgende vægtning: Type 1: 80 mio. kr. /(80+52,5+15) mio. kr. = ca.55% af energiforbrug 0,55 x (14000 MWh/år /100.000 stk./år) = 77 kWh varme/køleskab 0,55 x (28000 MWh/år /100.000 stk./år) = 154 kWh el/køleskab Type 2: 52,5 mio. kr./(80+52,5+15) mio. kr. = ca.35% af energiforbrug 0,35 x (14000 MWh/år /75.000 stk./år) = 65 kWh varme/køleskab 0,35 x (28000 MWh/år /75.000 stk./år) = 130 kWh el/køleskab Type 3: 15 mio. kr./(80+52,5+15) mio. kr. = ca. 10% af energiforbrug 0,1 x (14000 MWh/år /25.000 stk./år) = 56kWh varme/køleskab 0,1 x (28000 MWh/år /25.000 stk./år) = 112 kWh el/køleskab

Ved opgørelse af energiforbrug i form af el skal energiforbruget omregnes til primær energi ved hjælp af følgende formel:

Elforbrug [MJ] x 2,5 = primært energiforbrug [MJ] Elforbrug [kWh] x 9 = primært energiforbrug [MJ]

Eks. Omregning af elforbrug for et køleskab til primært energiforbrug: 9 MJ/kWh x 2,2 kWh = 19,8 MJ

Ved opgørelse af primær energiforbrug i form af varme er:

Varmeforbrug kWh x 3,6 = primær energiforbrug (MJ) Varmeforbrug MJ x 2,5 = primær energiforbrug (MJ)

Det antages, at energiudnyttelsen ved produktion af varme er 100 %.

Eks Opregning af varmeforbrug for et køleskab til primær energiforbrug 1,2 kWh x 3,6 MJ/kWh = 3,96 MJ

I tabel 3 i "Tabel Energi" i bilag C kan der findes enkelte oplysninger om energiforbrug ved processer, samt i Miljønyt, 58, 2001, Håndbog i miljøvurdering af produkter (kan downloades fra http://www.mst.dk/udgiv/).

Kan der ikke fremskaffes energidata for produktionsfasen, sættes energiforbruget til 30 % af energiforbruget i materialefasen.

5. Opgør energiforbrug i brugsfasen. Hvis produktet har et energiforbrug i brugsfasen - dvs. i forbindelse med montering, vedligehold og brug opgør da energiforbruget. Omregn til det primære energiforbrug ved hjælp af følgende formel:

Elforbrug (kWh) x 9 MJ/kWh = primær energiforbrug (MJ)

6. På grundlag af opgørelsen under ”Materialer” opgøres endvidere energiforbrug til de materialer, der indgår i brugsfasen.

Eks. Et køleskab (60 kg) anvender 250 kWh/år i sin levetid på 15 år i brugsfasen. I dette tidsrum skal kompressoren som oftest udskiftes. I dette eksempel antages det, at kompressoren udskiftes én gang. Samlet set består kompressoren af 6,7 kg stål, 0,8 kg kobber, 0,65 kg aluminium. Med de ovennævnte regneregler anvendt, bliver det samlede primære energiforbrug i køleskabets brugsfase: Primært energiforbrug ((250 kWh/år x 15år) x 9 MJ/kWh) = 33.750 MJ Ny Kompressor: 6,7 kg stål (6,7 kg x 40 MJ/kg) = 268 MJ 0,65 kg aluminium (0,65 kg x 170 MJ/kg) = 110,5 MJ 0,8 kg kobber (0,8 kg x 90 MJ/kg) = 72 MJ Oparbejdning af gammel kompressor: Stål, shredding og omsmeltning: 6,7 kg x 20 MJ/kg = 134MJ Aluminium, shredding, omsmeltning: 0,65 kg x 30 MJ/kg = 19,5 MJ Kobber, omsmeltning:0,8 kg x 50 MJ/kg = 40,0 MJ Godskrivning ved genbrug af gammel kompressor: Stål: - 0,8 x 39 kg x 40MJ = -1248 MJ ABS-plast: - 0,8 x 6,0 kg x 6 MJ/kg = -28,8 MJ Aluminium: - 0,8 x 2,4 kg x 90 MJ = -172,8 MJ Kobber: - 0,8 x 1,2 kg x 170MJ = -163,2 MJ --- Primært energiforbrug i brugsfasen i alt = 32.781,2 MJ

Nøgletal til beregning af det primære energiforbrug til udvinding og bearbejdning af en ressource til materiale, kan findes i tabel 1 i "Tabel - Energi" i bilag C.

For materialer, der ikke er opstillet i denne tabel, kan der findes information om det primære energiforbrug ved at:

• Skønne forbruget og notere forudsætningerne for skønnet
• Søge information i rapporter på Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk)
• Kontakte brancheorganisationer
• Kontakte fagfolk, rådgivere og LCA-konsulenter
  

Beregn energiforbruget til oparbejdning- f.eks. shredding af produktet til genanvendelse - ved hjælp af følgende formel (se også eksemplet ovenfor):

Mængde af mat. (kg) x Primær energi til oparb. af mat. (MJ/kg) = Primært energiforbrug for mat (MJ)

Nøgletal til beregning af det primære energiforbrug til oparbejdning kan findes i tabel 2 i "Tabel - Energi" i bilag C samt Miljønyt nr. 58.

Kan der ikke findes oplysninger om energiforbruget til oparbejdning, anvendes 50 % af den energimængde, der bruges til fremstilling af materialet.

8. Beregn energiforbrug til materialer som genanvendes. Disse materialer tilbageføres til verdens materialepulje til genanvendelse. Virksomheden skal godskrives denne tilbageføring. Energiforbruget optræder derfor som et negativt forbrug i en opgørelse. Se eksemplet nedenfor.

Mængde af mat. (kg) x Primær energi for undgået produktion (MJ/kg) = - (Primær energiforbrug for mat) (MJ)

9. Beregn energiforbruget ved bortskaffelse af produktet

Eks. Metallerne samt ABS-plast i køleskabet forudsættes bortskaffet til genanvendelse. Det antages at 80% af materialerne genvindes og kan indgå i nye produkter. Forbrug til oparbejdning Stål, shredding og omsmeltning: 39,0 kg x 20 MJ/kg = 780 MJ ABS-plast, granulering : 6,0 kg x 6 MJ/kg = 36,0 MJ Aluminium, shredding, omsmeltning: 2,4 kg x 30 MJ/kg = 72,0 MJ Kobber, omsmeltning:1,2 kg x 50 MJ/kg = 60,0 MJ

Godskrivning ved genbrug Stål: - 0,8 x 39 kg x 40MJ = -1248 MJ ABS-plast: - 0,8 x 6,0 kg x 95 MJ/kg = -456 MJ Aluminium: - 0,8 x 2,4 kg x 170 MJ = -326,4 MJ Kobber: - 0,8 x 1,2 kg x 90 MJ = -86,4 MJ --- Forbrug i alt = -1168,8 MJ

8. Hvis produktet forbrændes i Danmark beregnes energiudviklingen ved hjælp af følgende formel:

Mængde af materiale (kg) x 0,7 x Brændværdi (MJ/kg) = Varmeudvikling for materialet (MJ)

Som tommelfingerregel regner man med at kun ca. 70 % af brændværdien kan udnyttestil ny energi, derfor er der ganget med 0,7 i ovenstående formel. Materialets varmeudvikling godskrives i energiregnskabet.

Eks. PUR- skummet, PVC og SAN-plasten i køleskabet bortskaffes til forbrænding. Varmeudviklingen, det vil sige det negative energiforbrug der sker herved, bliver således: PUR-skum: 6,9 kg x 0,7 x 30 MJ/kg = -145 MJ SAN: 1,8 kg x 0,7 x 40 MJ/kg = - 50,4 MJ PVC: 1,2 kg x 0,7 x 20 MJ/kg = - 16,8 MJ --- Forbrug i alt = - 212,2 MJ

Produkter/materiale, der eksporteres til udlandet, vil typisk gå til deponi, selv om de er egnet til forbrænding, derfor vil energiudviklingen ikke blive nyttiggjort. Der skal derfor ikke ske en godskrivning af disse materialer, hvis de eksporteres til et land uden forbrændingsanlæg med energiudnyttelse.

9. Opgør energiforbruget knyttet til transport i alle dele af produktets livscyklus. Det vil sige opgør energiforbruget knyttet til transport af råmaterialer til fremstilling af produktet, transport af produkt til forbruger, og transport af materialer, som produktet forbruger ved montering, vedligehold og brug.

Erfaringsmæssigt vil energiforbruget til transport for mange produkter være af mindre betydning. Det er derfor en god idé i første omgang at beregne en størrelsesorden for energiforbruget til transport med at groft med udgangspunkt i følgende data: 

• Massen af det færdige produkt
• Transportafstand (Summen af afstanden til de råvareleverandører der leverer de største mængder og afstanden til de vigtigste markeder)
• En faktor der kompenserer for transport af spild, returvarer, affald, hjælpestoffer, emballage etc.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel Transport‘‘

Den nævnte faktor er en skønnet værdi, der skal kompensere al transport i hele produktets livscyklus.

Størrelsen af faktoren er afhængig af de forhold, der gælder for det enkelte produkt og den enkelte virksomhed. Typiske værdier er angivet i ovenstående tabel transport. Det skal understreges, at der er tale om et skøn.

Som overslag til opgørelse af det primære energiforbrug bruges følgende transportnøgletal:

Tog: 0,0008 MJ/(kg x km)
Skib: 0,001 MJ/(kg x km)
Lastbil: 0,005 MJ/(kg x km)
Fly: 0,02 MJ/(kg x km)

Hvis det viser sig, at transport bidrager væsentligt til produktets/ydelsens energiforbrug, anbefales en detaljeret og tilbundsgående opgørelse af de enkelte transporter. Transport bidrager typisk væsentligt, hvis produktet tilhører gruppen af :

• Landbrugsprodukter med import af foderstoffer som bulk (sojaprotein), svinekød, oksekød.
  
• Fødevarer der distribueres som kølegods nationalt og internationalt.
  
• Højteknologiske produkter der indeholder komponenter, der transporteres med fly.
  
• Produkter med stort indhold af vand.
  

Vurdering:
10. Når summen af energiforbrug for hver livsfase og fordelingen på de enkelte materialer er skrevet ind i MEKA-skemaet, vurderes det, hvilken livsfase der har det største energiforbrug.

Som tommelfingerregel bør energiforbruget være 50 % større end et andet, før det kan konkluderes, at der er en betydelig forskel - det vil sige, at en fase udpeges frem for en anden.

11. Vurder herefter indenfor de livsfaser der har det største energiforbrug, hvilken/hvilket proces/materiale der giver anledning til det største energiforbrug.

Som tommelfingerregel bør energiforbruget være 50 % større end et andet, før det kan konkluderes, at der er en betydelig forskel - det vil sige. at en proces/et materiale udpeges frem for et andet.

4.3.3 Kemikalier

Under kategorien "Kemikalier" i MEKA-skemaet- se eksemplet eller bilag C opstilles de kemikalier, der anvendes og vurderes som væsentlige i forhold til råvarefasen, produktionen, brug og bortskaffelse af produktet.

Kemikalierne vurderes som væsentlige miljøbelastninger for produktet, hvis de er med på "effektlisten", "listen over uønskede stoffer" eller "listen over farlige stoffer".

Effektlisten indeholder navnene på ca. 1.400 stoffer, som Miljøstyrelsen anser for at have problematiske egenskaber. Stofferne er systematisk udvalgt ved at screene alle de stoffer, der enten findes i det danske Produktregister eller som markedsføres i EU i større mængder. Stoffer, der besidder en række problematiske sundheds- eller miljøeffekter, er udvalgt.

"Listen over uønskede stoffer" indeholder stoffer, der er på effektlisten og benyttes i Danmark i en mængde på mere end 100 tons/år. Dertil er tilføjet en række stoffer, som Miljøstyrelsen enten anser for specielt problematiske, eller som Danmark via internationale aftaler er forpligtiget til at reducere brugen af. Listen indeholder i alt 68 stoffer eller stofgrupper, som Miljøstyrelsen anser for specielt problematiske.

"Listen over farlige stoffer" er et produkt af EUs fælles regler for, hvordan kemiske stoffer skal klassificeres og mærkes. Listen over farlige stoffer rummer omkring 5000 kemiske stoffer, som er klassificeret efter disse regler. Stofferne er undersøgt og vurderet efter, hvor farlige de er med hensyn til brand- og eksplosionsfare, sundheden, vandmiljøet og ozonlaget.

Gør følgende:

1. Oplist kemikalier/hjælpestoffer der anvendes i produktet, ved produktionen, brug og bortskaffelse af det.

2. Fremskaf CAS nr. for disse kemikalier. Dette skal være angivet på kemikaliets leverandørbrugsanvisning/sikkerhedsdatablad.

3. Gå ind på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk og find de tre lister under fagområdet "Kemikalier". "Effektlisten" og "Listen over uønskede stoffer" åbnes /downloades. Klik på "kikkerten i Acrobate Readers menulinie og søg efter kemikaliets CAS nr. eller indexnummer.

4. "Listen over farlige stoffer" downloades. Her kan der søges efter stoffet ved hjælp af dets Cas. nr, index nr, eller EF.nr

5. Hvis kemikaliet findes på en af tre lister, indsættes svaret i det tomme MEKA-skema, se nedenfor. Hvis kemikaliet findes på en af disse lister bør der være fokus på dette i produktudviklingen. Undtaget er hvis kemikaliet er på "listen over farlige stoffer", og det ”kun” er mærket som brandfarligt (F, Fx), kan det ikke betragtes som miljømæssigt væsentligt, og skal ikke skrives ind i skemaet.
MEKA-skema eks.:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘MEKA-skema eks.‘‘

4.3.4 Andet

Under kategorien "Andet " opstilles arbejdsmiljøpåvirkninger (Ensidigt gentaget arbejde, støj, arbejde med farlige stoffer etc.) samt andre problemer, der ikke kan klassificeres under de tre øvrige kategorier.

Gør følgende:

1. På baggrund af projektgruppens umiddelbare viden vurderes det, om der er nogle åbenlyse arbejdsmiljøproblemer f.eks. tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, støj, lugt, allergi etc. eller andre problemer, der ikke er opstillet under de øvrige tre kategorier.

2. Hvis det er tilfældet, opstilles problemet samt evt. årsagen hertil i det tomme MEKA-skema ud for de livsfaser, hvor problemerne er aktuelle.

4.4 Miljørigtige designregler

Nedenfor er 16 miljørigtige designregler opstillet. Alle ord angivet med en * er forklaret i ordlisten i bilag H.

Designreglerne er resultatet af et projekt, som blev gennemført af National Center for Design på Royal Melbourne Institut for Techniology i perioden 1993-1997 i samarbejde med en række australske virksomheder. Formålet med projektet var bl.a. at udvikle miljøvenlige produkter ved brug af miljørigtige designregler.

De miljørigtige designregler skal betragtes som en bruttoliste for designregler målrettet mod forskellige faser. Efter gennemlæsning udpeges de designregler, der er relevante for ens eget produkt.

F.eks. hvis man producerer tøj, er det ikke relevant at anvende følgende designregel: "Isoler produktet for at minimere uønsket varmetab"

Virksomheden kan successivt konkretisere og målrette designreglerne til deres egen produktion på basis af erfaringer fra f.eks. screeninger og LCA-arbejde.

4.4.1 Designregler for råvarefasen

• Design, så produktet er tilpasset den nødvendige funktion og ydelsesbehov
• Design, så du sparer på ressourcerne i fremstillingen af dit produkt
  • Brug mindst muligt materiale til produktet
  • Brug fornyelige ressourcer*
  • Undgå materialer, som udtømmer/tærer på begrænsede naturlige ressourcer*
  • Brug genbrugsmateriale eller materiale, der kan genbruges
  • Brug biprodukter*/ produktionsaffald, som ikke kan klassificeres som farligt affald
• Design, så du anvender miljøvenlige materialer i produktet
  • Undgå materialer lavet af stoffer der står på farlige stoffer, effektlisten eller listen over listen over uønskede stoffer. (Disse 3 lister kan findes på www.mst.dk under fagområdet "Kemikalier". Se underafsnit 3.3.3 - MEKA-screeningens afsnit vedr. kemikalier for hvorledes man søger).
  • Undgå ozonnedbrydende stoffer*
  • Minimér brugen af drivhusgasser*
  • Undgå materiale/ressourcer som ikke er energitunge

4.4.2 Designregler for produktions- og transportfasen

• Design, så produktionen af produktet bliver mindre miljøbelastende
  • Vælg produktionsprocesser, der kræver så få hjælpestoffer som muligt
  • Undgå materialespild ved produktionen
  • Nedsæt antallet af komponenter og elementer i produktet
  • Forsøg at indarbejde så mange funktioner i produktet som muligt
  • Gør komponenterne i produktet enklere
  • Undgå hjælpestoffer/materialer i produktionen af produktet, der står på listen over farlige stoffer, effektlisten eller listen over uønskede stoffer (Disse 3 lister kan findes på www.mst.dk under fagområdet "Kemikalier". Se under afsnit 3.3.3 - MEKA-screeningens afsnit vedr. kemikalier for hvorledes man søger).
• Design, så distributionen af produktet bliver mere effektiv
  • Reducer vægt for at spare energi ved transport
  • Sørg for at udvikle retur- eller genanvendelig emballage
  • Brug emballage med maksimal nyttevirkning for at spare plads
  • Vælg et effektivt transportsystem - god kapacitetsudnyttelse, lavt brændstofforbrug etc.

4.4.3 Designregler for brugsfasen

• Design, så energi udnyttelsen i produktet bliver bedre
  • Brug vedvarende energiforsyninger*, hvor det er muligt
  • Brug effektiv energiforsyning
  • Minimér energiforbrug ved tomgang/venteposition
  • Minimér opvarmningstid
  • Sænk effekten* mest muligt og hurtigst muligt efter brug
  • Minimér produktets energibehov i driftsfasen
  • Undersøg forbrugsmønster for at finde muligheder for oplagring af nyttig varme, overførsel af energi til næste job osv.
  • Isolér produktet for at minimere uønskede varmetab/varmeoptagelse
  • Brug lette, bevægelige komponenter i produktet
  • Optimér processen i forbindelse med varmeoverførsel
  • Sørg for brugervenlig styring af energispareanordninger
  • Forsyn produktet med en vejledning i den optimale energiudnyttelse
• Design, så forbruget af vand i brugsfasen minimeres
  • Brug filtre for at give mulighed for genanvendelse af vand
  • Brug mindst mulig vandmængde til funktionen
  • Forsyn produktet med en vejledning i det optimale forbrug af vand
• Design, så produktets løbende forbrug af materialer og råstoffer i brugsfasen minimeres
  • Materialer og råstoffer, der anvendes i brugsfasen, skal kunne genanvendes
  • Minimér brug af engangskomponenter i produkter, hvor lang holdbarhed ønskes
  • Forsyn produktet med en vejledning i den optimale udnyttelse af materialer og råstoffer i brugsfasen
• Design, så produktet IKKE forbruger stoffer, der indgår på listen over farlige stoffer, effektlisten eller listen over uønskede stoffer i forbindelse med montering, drift og vedligehold (Disse 3 lister kan findes på www.mst.dk under fagområdet "Kemikalier". Se under afsnit 3.3.3 - MEKA-screeningens afsnit vedr. kemikalier for hvorledes man søger).
• Design, så produktet forårsager færrest mulig støjgener
• Design, så produktet har en lang holdbarhed/levetid - hvis det er relevant
  • Brug materialer, der er holdbare i overensstemmelse med produktets formål
  • Eliminér potentielt svage punkter i designet
  • Sørg for at produktets design tager højde for sandsynlig fejlanvendelse
  • Design produktet, så det er nemt at vedligeholde og reparere
  • Brug modulopbygning med mulighed for fremtidig opgradering/forbedring
  • Forsyn produktet med en vejledning i hvorledes produktet bruges og vedligeholdes, således at levetiden bliver optimal
• Design, så produktet kan vedligeholdes
  • Brug modulopbygning, så beskadigede komponenter nemt kan repareres eller udskiftes
  • Brug beslag og samlinger, som ikke ødelægges ved de- eller genmontage
  • Brug dekorationsfinish, der nemt kan vedligeholdes og rengøres

4.4.4 Designregler for bortskaffelsesfasen

• Design, så produktet let kan adskilles
  • Gør sammenkoblingspunkter og samlinger tilgængelige
  • Design produktet som en række af let tilgængelige blokke eller moduler
  • Minimer antal og længde af forbindelsesledninger eller -kabler
  • Placer ikke-genbrugelige dele i ét område, hvorfra det nemt kan fjernes og kasseres
  • Placer dele med den højeste værdi på let tilgængelige steder
  • Forsyn de indgående materialer i produktet med en varig mærkning af materiale art i henhold til ISO 1043 og DIN-normer.
• Design, så produktet let kan recirkuleres
  • Minimér forbruget af forskellige materialer
  • Undgå brug af kompositmaterialer
  • Undgå at bruge klæbestoffer, belægninger og overfladebehandlinger, som kan være forurenende ved genbrug
  • Brug integreret (indstøbt) overfladebehandling/finish frem for maling/belægning
  • Brug vandbaserede belægninger frem for belægninger baseret på opløsningsmidler
  • Sørg for kompatibelt blæk, når der kræves tryk på plastdele
  • Sørg for, at farlige dele er tydeligt mærket og let kan fjernes
• Design, så produktet let kan bortskaffes og nedbrydes
  • Brug bionedbrydelige* materialer, hvor det er hensigtsmæssigt
  • Forsyn produktet med en vejledning i, hvorledes optimal bortskaffes og nedbrydes
• Design, så produktet sikkert kan bortskaffes
  • Undgå brugen af giftige eller farlige materialer
  • Forsyn etiketten med en bortskaffelsesvejledning

4.5 Eksempel på brug af livscyklustræ, SWOT og MEKA-screening

En fiktiv køleskabsproducent skal udvikle et nyt køleskab. Grundet et større og større fokus på miljø fra den "Grønne og miljøbevidste forbruger" - bl.a. offentlige indkøbere - har virksomheden et ønske om at inddrage miljøhensyn gennem hele livsforløbet.
Produktudviklingen tager udgangspunkt i et af virksomhedens eksisterende produkter, som så skal gøres mere "miljøvenligt".
For at tage hånd om produktudviklingen er der nedsat en projektgruppe på fem medarbejdere bestående af en designer fra udviklingsafdelingen(projektleder), en miljømedarbejder, en indkøber, en teknisk sælger og medarbejder fra marketingsafdelingen.

4.5.1 Skitsering af livsforløb

Produktet skal udarbejdes med udgangspunkt i nedenstående referenceprodukt.

Referenceproduktet, der er udgangspunktet for designet af det nye "miljøvenlige" køleskab har følgende egenskaber:

Produktbeskrivelse

• Køleskabets indvendige temperatur er +5° C
• Køleskabet kan rumme 200 liter og vejer 60 kg ekskl. emballage
• Energiforbrug 400 kWh/år, C-mærket
• Køleskabet har en levetid på ca. 15 år

Køleskabet er sammensat af følgende materialer:
39,0 kg stål (65% af køleskabet - dør, kabinet, hylder og kompressor)
6,9 kg PUR skum isolering (12% af køleskabet - dør og kabinet)
6,0 kg ABS-plast (10% af køleskabet - inderdør, låge)
2,4 kg aluminium (4% af køleskabet - fordamper, kompressor)
1,8 kg SAN-plast (3% af køleskabet - opbevaringsbokse)
1,2 kg PVC-plast (2% af køleskabet - rør, tætning, ledning, kompressor, hylde)
1,2 kg kobber (2% af køleskabet - rør, ledninger)
0,6 kg lak (1% af køleskabet - overfladebehandling)
0,6 kg HFC (1% af køleskabet - opskumning- og kølemiddel)
---
60,0 kg

5,4 kg salgsemballage (3,7 kg pap, 1,6 kg træ, 0,1 kg PE-plast)

4.5.1.1 Informationssøgning

De enkelte faggrupper har nu fået et fælles billede af livscyklus og de miljømæssige styrker og svagheder, muligheder og trusler, der umiddelbart var viden om for køleskabet. De har endvidere uddelegeret til de enkelte faggrupper at finde mere tilbundsgående informationer vedr. produktets miljømæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. De opgaver faggrupperne har, er følgende:

Teknisk sælger:
Den tekniske sælger skal forhøre sig blandt de øvrige sælgere, om hvilke miljøklager-/krav og spørgsmål, de er blevet mødt med fra forhandlere og slutkunder for de eksisterende produkter. Han skal tillige undersøge hjemmesider, salgsmateriale, reklamer m.m. fra de største konkurrenter, som anvender miljøforhold i markedsføringen.

Indkøber:
Indkøberen skal undersøge, hvilke af de i dag anvendte materialer kan fås som genbrugsmaterialer og undersøge, hvilke miljømæssige salgsargumenter deres leverandører anvender for materialerne til de eksisterende produkter. Derudover skal indkøberen rekvirere "Miljøvejledning og baggrundsnotat" for køleskabe hos Miljøbutikken, og checke Forbrugerstyrelsens hjemmeside for oplysninger "Miljø- og samfund" og "Vareundersøgelser".

Miljømedarbejder:
Miljømedarbejderen skal udskrive kriteriesættet for EU’s miljømærke-blomsten fra Miljømærkeseketariatets hjemmeside (www.ecolabel.dk) og checke miljøudsagn om køleskabe på hjemmesiderne for Miljøstyrelsen (www.mst.dk) samt kontakte brancheforeningen vedrørende miljømæssige fokusområder. Endvidere skal henvendelser fra naboer og myndigheder vedrørende virksomhedens miljøforhold samt virksomhedens seneste miljøgennemgang og miljøgodkendelse medbringes.

Marketingsmedarbejder:
Medarbejderen fra marketing skal udskrive "Grønne råd om køleskabe" fra Grøn informations hjemmeside og checke de nævnte konkurrenters hjemmesider for relevant miljøomtale. Derudover skal han/hun samle de forskellige pressemeddelelser og omtaler, der har været i medierne inkl. lokalavisen om miljøforhold vedrørende virksomheden eller vedrørende konkurrenter og deres produkters miljøforhold.

4.5.2 SWOT - screening

På et efterfølgende møde forsættes processen med opstilling af de miljømæssige fokusområder og de tilhørende interessenter på basis af en brainstorm, samt projektgruppens vurdering af hvorvidt der er tale om en Styrke, Svaghed, Trussel eller Mulighed.

Resultat af brainstormprocessen og SWOT- analysen er anført i nedenstående skemaer.

Interessent: Miljøstyrelsen

Miljømæssigt fokusområde og forklaring: Der er ønske om, at HFC skal udfases, grundet dets bidrag til ozonlagsnedbrydning og drivhuseffekt og dets høje politiske prioritering i dansk oginternational politik.

Tilhørende livsfase: Brug-/bortskaffelsesfasen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Trussel - da køleskabet indeholder HFC, og et lovkrav er på vej ,som kan forbyde dette.

Interessent: Stål A/S

Miljømæssigt fokusområde og forklaring: Stål A/S tilbyder som ny ydelse at levere stålplader af 80% genbrugsstål frem for de hidtil anvendte plader, der ikke var af genbrugsstål

Tilhørende livsfase: Råvare-/materialefasen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Mulighed, da stålleverandøren tilbyder dette gode miljømæssige alternativ

Interessent, navn: Miljøstyrelsen

Miljømæssigt fokusområde: Der er i miljøvejledning om køleskabe for offentlige indkøbere angivet, at kobber udgør en sparsom ressource, som kun har en forsyningshorisont på 33 år.

Tilhørende livsfase: Råvare-/materialefasen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Svaghed/trussel Svaghed - da kobber udgør en umiddelbar miljøbelastning. Trussel - da manglen på kobber kan udgøre en trussel for produktets eksistens.

Interessent, navn: Miljøstyrelsen

Miljømæssigt fokusområde: Der er i miljøvejledning om køleskabe for offentlige indkøbere angivet, at fremstilling af aluminium er meget energikrævende.

Tilhørende livsfase: Råvare-/materialefasen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Svaghed, da det er en miljøbelastning, at produktet er energikrævende

Interessent, navn: Kommunen

Miljømæssigt fokusområde: Det er nødvendigt at indføre filtre med aktivt kul til reduktion af udledningen af organiske opløsningsmidler fra overfladebehandlingen for produktionen af dette køleskab, for at FRYS A/S kan få fornyet deres miljøgodkendelse.

Tilhørende livsfase: Produktionsfasen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Svaghed, da organiske opløsningsmidler udgør en væsentlig miljøbelastning

Interessent, navn: Køleskabe A/S

Miljømæssigt fokusområde: Konkurrenten Køleskabe A/S har netop vundet et offentligt udbud om leverance af køleskabe til Kommunens institutioner, fordi deres køleskab var ekstra støjdæmpet.

Tilhørende livsfase: Brugsfasen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Trussel, da konkurrenten med denne lancering kan true produktet, som er virksomhedens eksistensberettigelse

Interessent, navn: Grøn information

Miljømæssigt fokusområde: Brug af HFC som køle- og opskumningsmiddel omtales som miljømæssigt negativt på Internettet grundet gassens bidrag til drivhuseffekt og humantoksicitet.

Tilhørende livsfase: Brug-/bortskaffelsesfasen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Trussel/svaghed Trussel - køleskabet indeholder HFC. At det omtales negativt på nettet, kan være med til at forbrugeren ikke vil købe køleskabet. Svaghed - HFC siver ud i brugs- og bortskaffelsesfasen og udgør en miljøbelastning, da det er ozonlagsnedbrydende og bidrager til drivhuseffekten

Interessent, navn: Grøn information

Miljømæssigt fokusområde: På Grøn informations hjemmeside er der angivet, at der er risiko for udslip af kølemiddel ved flytning og transport af køleskabet.

Tilhørende livsfase: Brug-/transportfasen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Svaghed - indholdet af HFC udgør en miljøbelastning, da det er ozonlagsnedbrydende og bidrager til drivhuseffekten

Interessent, navn: EU

Miljømæssigt fokusområde: I kriterierne for opnåelse af EU’s miljømærke - blomsten er der krav til, at støj fra køleskabet under brug max. må være 42 dB(A).

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Svaghed - køleskabet støjer med 44 dB Mulighed - køleskabet kan let støjisoleres.

Tilhørende livsfase: Brugsfasen

Interessent, navn: Køleskab A/S

Miljømæssigt fokusområde: Køleskab A/S, som er den største konkurrent, markedsfører nu det "Grønne køleskab", som har lavt energiforbrug ved brug, hovedsageligt er produceret ud fra genbrugsmaterialer, og stort set alle køleskabets komponenter kan genanvendes. Der bruges et miljøvenligt køle- og opskumningsmiddel.

Tilhørende livsfase: Hele livsforløbet

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Trussel - da lanceringen kan true dette køleskabs eksistensberettigelse - idet forbrugeren evt. vil foretrække denne type køleskab

Interessent, navn: Forhandler A/S

Miljømæssigt fokusområde: Der er fra forhandler A/S, som er en stor butikskæde, indgivet flere klager fra slutkunder over støjgener fra et af virksomhedens lignende køleskab ved brug.

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Trussel, da negativ publicity kan påvirke salget af virksomhedens produkter

Tilhørende livsfase: Brugsfasen

Interessent, navn: Designer og miljømedarbejder

Miljømæssigt fokusområde: De fleste materialer i køleskabet er der teknisk set mulighed for at genanvende. Hvis de blev mærket med navnet på deres materialetype, kunne det gøres muligt at genanvende dem.

Tilhørende livsfase: Bortskaffelsen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Mulighed, da det er muligt at mærke materialerne i produktet.

Interessent, navn: Miljøstyrelsen

Miljømæssigt fokusområde: Der er fokus på PVC, da dette indeholder phtalater, der antages at være miljø- og sundhedsskadelige i alle faser af et produkts livscyklus.

Tilhørende livsfase: Alle livscyklusfaser

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Svaghed, da der forekommer PVC i komponenter i køleskabet, og disse betegnes som miljøbelastende i alle livscyklusfaser.

Interessent, navn: Marketing

Miljømæssigt fokusområde: Køleskabet er C-mærket efter energistyrelsens mærkning og har dermed et højt energiforbrug i forhold til tilsvarende produkter på markedet

Tilhørende livsfase: Brug

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Svaghed, da køleskabet har en høj miljøbelastning ved dette høje energiforbrug

Interessent, navn: Design/produktudvikling

Miljømæssigt fokusområde: Ifølge designerne er det muligt ved få ændringer i produktet at ændre det fra en C-mærkning til en Bmærkning af køleskabet.

Tilhørende livsfase: Brug

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Mulighed - da køleskabet kan formindske sit energiforbrug og dermed sin miljøbelastning ved denne optimering

Interessent, navn: Grøn information

Miljømæssigt fokusområde: På grøn informations hjemmeside er det angivet, at organiske opløsningsmidler er miljø- og sundhedsskadelige.

Tilhørende livsfase: Produktionsfasen

Styrke/svaghed/mulighed/trussel: Svaghed, da opløsningsmidler knyttet til produktet netop udgør en miljømæssige belastning

4.5.2.1 SWOT-Skema

4.5.2.2 Vurdering af Hot Spots

Projektgruppen indkalder herefter virksomhedens ledelse, og i fællesskab bliver de væsentligste miljømæssige forhold udpeget som Hot Spots for den forsatte udviklingsproces. De væsentligste Hot Spots (her svagheder/trusler), der skal arbejdes videre med i produktudviklingen er HFC, brugen af PVC, energiforbrug og støj:

• Anvendelse af HFC som opskumnings- og kølemiddel, da udledning af HFC bidrager til drivhuseffekt.
• Brugen af HFC skal jævnfør Miljøstyrelsen udfases inden for en kort årrække.
• Brugen af PVC, da det er miljøskadeligt, og der er udarbejdet en handlingsplan for reduktion af forbruget.
• Konkurrenten Køleskab A/S har netop lanceret et nyt produkt "Det grønne køleskab", som har meget lavt energiforbrug, er hovedsageligt produceret ud fra genbrugsmaterialer, er designet og mærket således, at stort set alle komponenter kan genanvendes.
• Energiforbrug i brugsfasen bidrager generelt med en stor miljøbelastning.

Mærkning af materialer, støjisolering og optimering af energiforbruget i brugsfasen er vurderet, som de muligheder, der vil blive arbejdet videre med i produktudviklingen:

• Mærkning af materialer med navn på materialet, således at det lettere kan sorteres ved bortskaffelsen og indgå i genanvendelse.
• Forbedre støjisoleringen af køleskabet, så det er mindre generende for brugeren.
• Optimering af køleskabets energiforbrug til et B-mærket skab.

4.5.3 MEKA-screening

Med udgangspunkt i køleskabets sammensætning udføres MEKA-screeningen:

39,0 kg stål (65% af køleskabet - dør, kabinet, hylder og kompressor)
6,9 kg PUR skum isolering (12% af køleskabet - dør og kabinet)
6,0 kg ABS-plast (10% af køleskabet - inderdør, låge)
2,4 kg aluminium (4% af køleskabet - fordamper, kompressor)
1,8 kg SAN-plast (3% af køleskabet - opbevaringsbokse)
1,2 kg PVC-plast (2% af køleskabet -rør, tætning, ledning, kompressor, hylde)
1,2 kg kobber (2% af køleskabet - rør, ledninger)
0,6 kg lak (1% af køleskabet - overfladebehandling)
0,6 kg Isobutan (1% af køleskabet - opskumning- og kølemiddel)
---
60,0 kg

Salgsemballage
3,7 kg pap
1,6 kg træ
0,1 kg PE-plast
---
5,4 kg

Der regnes med samme mængde isolering som i referenceproduktet, da der ikke umiddelbart kan fastsættes en ny mængde, før der er foretaget nærmere undersøgelser.
Det er antaget, at der skal anvendes samme mængde isobutan som HFC. Energiforbruget er nu 250 kWh/år.

4.5.3.1 Materialer og energi

Beregning af ressourceforbrug
Ressourceforbrug i materialefasen for materialer i køleskabet:

PUR-skum:6,9 kg x[0,01 mPR/kg råolie +0,02 mPR/kg naturgas] = 0,21 mPR ABS: 6,0 kg x [0,02 mPR/kg råolie +0,02 mPR/kg naturgas ] = 0,24 mPR SAN: 1,8 kg x [0,02 mPR/kg råolie +0,02 mPR/kg naturgas ] = 0,072mPR PVC: 1,2 kg x [0,01 mPR/kg råolie +0,01 mPR/kg naturgas ] = 0,024mPR Stål: 139,0 kg x [0,06 mPR/kg jern +2,3 mPR/kg krom+ 9,9 mPR/kg nikkel] = 478,1 mPR Aluminium: 2,4 kg x 1,5 mPR/kg = 3,6 mPR Kobber: 1,2 kg x 16,5 mPR/kg = 19,8 mPR Pap: 3,65 kg x 0 mPR/kg = 0 mPR --- I alt - materialefasen = 502 mPR

Ressourceforbrug i produktionsfasen for materialer i køleskabet: De hjælpematerialer som anvendes i produktionen, kan alle betegnes som kemikalier. Der udregnes derfor ikke ressourceforbrug for disse, da de indgår i kemikalievurderingen. Så der er ingen betydende ressourceforbrug i produktionsfasen.

Ressourceforbrug i brugsfasen for materialer i køleskabet:
Salgsemballagen bortskaffes i brugsfasen. Papemballagen bortskaffes til genanvendelse, hvor det antages at 80% af materialerne genvindes og kan indgå i nye produkter.
Kompressoren skiftes ud en gang i levetiden på 15 år. og er sammensat af: 6,7 kg stål, 0,64 kg aluminium og 0,8 kg kobber

Forbrug af ny kompressor 6,7 kg stål, 0,8 kg kobber, 0,64 kg aluminium 6,7 kg x [0,06 mPR/kg jern +2,3 mPR/kg krom+ 9,9 mPR/kg nikkel] = 82,14 mPR 0,8 kg x[1,5 mPR/kg aluminium] = 1,20 mPR 0,65 kg x [16,5 mPR/kg kobber] = 10,73 mPR Godskrivning ved genbrug 80% af 6,7 kg stål, 0,8 kg aluminium,0,65 kg kobber og 3,65 kg papemballage -0,8 x 6,7 kg x [0,06 mPR/kg jern + 2,3 mPR/kg krom+ 9,9 mPR/kg nikkel] =- 65,71 mPR -0,8 x0,8 kg x[1,5 mPR/kg aluminium] = - 0,96 mPR -0,8 x 0,65 kg x [16,5 mPR/kobber] = - 8,58 mPR -0,8 x [ - 3,65 kg x [0 mPR træ/kg ]] = - 0,0 mPR --- Totale materialeforbrug for køleskabet i brugsfasen = 37,9 mPR

Ressourceforbrug i bortskaffelsesfasen for materialer i køleskabet:

Metallerne samt ABS-plast forudsættes bortskaffet til genanvendelse og PUR-skum, PVC og SAN-plasten bortskaffes til forbrænding. Der sker således ingen ressourcegodskrivning for PUR-skum, PVC og SAN-plasten, men derimod en energigodskrivning, se energiopgørelsen.

Godskrivning af ressourcer ved bortskaffelse til genanvendelse Stål - 0,8 x 39,0 kg x [0,06 mPR jern/kg + 2,3 mPR krom/kg + 9,9 mPR nikkel/kg] = -382,4 mPR Aluminium - 0,8 x 2,4 kg x 1,5 mPR = - 2,88 mPR Kobber - 0,8 x 1,2 kg x 16,5mPR = -31,68 mPR ABS-plast -0,8x 6,0 kg x [0,02 mPR råolie/kg + 0,02 mPR naturgas/kg] = -0,19 mPR --- Ressourceforbrug ved bortskaffelse - ialt = -417,15mPR

Materialer på "listen over uønskede stoffer"
For alle de materialer, der indgår i køleskabet, er det blevet undersøgt, hvorvidt de befandt sig på "Listen over uønskede stoffer". Dette var kun tilfældet med PVC!

Beregning af energiforbrug - (primær energi)

Primær energi i materialefasen

PUR-skum: 6,9 kg x 110 MJ/kg = 759 MJ ABS: 6,0 kg x 95 MJ/kg = 570 MJ SAN: 1,8 kg x 90 MJ/kg =162 MJ PVC: 1,2 kg x 65 MJ/kg = 78 MJ Aluminium: 2,4 kg x 170 MJ/kg = 408 MJ Stål: 39,0 kg x 40 MJ/kg = 1.560 MJ Kobber: 1,2 kg x 90 MJ/kg = 108 MJ Pap: 3,65 kg x 40 MJ/kg = 146 MJ --- I alt = 3.791 MJ

Primær energi i produktionsfasen

Energiforbruget til produktionen af køleskabet beregnet ud fra omsætningen blandt virksomhedens produkter:

Primær energi ved brug

Køleskabet bruger 250 kWh pr. år i 15 år. Kompressoren skiftes ud en gang i levetiden på 15 år, og den kasserede kompressor bortskaffes således i brugsfasen. Kompressoren bortskaffes til 100% genanvendelse.

Primært energiforbrug ((250 kWh/år x 15år) x 9 MJ/kWh) = 33.750 MJ Ny Kompressor: 6,7 kg stål (6,7 kg x 40 MJ/kg) = 268 MJ 0,65 kg aluminium (0,65 kg x 170 MJ/kg) = 110,5 MJ 0,8 kg kobber (0,8 kg x 90 MJ/kg) = 72 MJ Oparbejdning af gammel kompressor Stål, shredding og omsmeltning: 6,7 kg x 20 MJ/kg = 134MJ Aluminium, shredding, omsmeltning: 0,65 kg x 30 MJ/kg = 19,5 MJ Kobber, omsmeltning:0,8 kg x 50 MJ/kg = 40,0 MJ Godskrivning ved genbrug af gammel kompressor Stål: - 0,8 x 39 kg x 40MJ = -1248 MJ ABS-plast: - 0,8 x 6,0 kg x 6 MJ/kg = -28,8 MJ Aluminium: - 0,8 x 2,4 kg x 90 MJ = -172,8 MJ Kobber: - 0,8 x 1,2 kg x 170MJ = -163,2 MJ --- Primært energiforbrug i brugsfasen i alt = 32.781,2 MJ

Primær energi ved bortskaffelse

Metallerne samt ABS-plast forudsættes oparbejdet og bortskaffet til genanvendelse. PUR-skum, SAN og PVC-plast bortskaffes til forbrænding. Ved bortskaffelse antages at ca. 80 % genanvendes. Ved forbrændingen antages det, at varmeudviklingen herfra udnyttes 70 %.

Forbrug til oparbejdning Stål, shredding og omsmeltning : 39,0 kg x 20 MJ/kg = 780 MJ 62 ABS-plast, granulering: 6,0 kg x 6 MJ/kg = 36,0 MJ Aluminium, shredding, omsmeltning: 2,4 kg x 30 MJ/kg = 72,0 MJ Kobber, omsmeltning:1,2 kg x 50 MJ/kg = 60,0 MJ Godskrivning ved genbrug Stål: - 0,8 x 39 kg x 40MJ = -1248 MJ ABS-plast: - 0,8 x 6,0 kg x 6 MJ/kg = -28,8 MJ Aluminium: - 0,8 x 2,4 kg x 90 MJ = -172,8 MJ Kobber: - 0,8 x 1,2 kg x 170MJ = -163,2 MJ --- Forbrug ialt = -664,8 MJ PUR-skum: 6,9 kg x 0,7 x 30 MJ/kg = -145 MJ SAN: 1,8 kg x 0,7 x 40 MJ/kg = - 50,4 MJ PVC: 1,2 kg x 0,7 x 20 MJ/kg = - 16,8 MJ --- Forbrug ialt : = -212,2 MJ Primære energiforbrug i bortskaffelsesfasen = - 877 MJ

Stål, shreddering og omsmeltning = 39,0 kg x 20 MJ/kg = 780 MJ ABS-plast, granulering = 6,0 kg x 6 MJ/kg = 36,0 MJ Aluminium, shreddering og omsmeltning = 2,4 kg x 30 MJ/kg = 72,0 MJ PUR-skum, forbrænding = - (6,9 kg x 0,7 * 30 MJ/kg) = - 144,9 MJ Sum 743,1 MJ

Primær energi ved transport

Transport af råvarer til køleskabsfabrik = ca. 1.200 km Transport fra fabrik til slutbruger = ca. 60 km Transport fra forbruger til bortskaffelsessted = ca. 20 km Samlet transport 1.280 km

Alt transporten foregår med lastbil: 65,4 kg * 1.280 km * 0,005 MJ/(kgkm) = 418,6 MJ

4.5.3.2 Kemikalier

Gennem produktets livscyklus anvendes kun hjælpestoffer og kemikalier i produktets produktionsfase. Det drejer sig om affedtnings- og forbehandlingsmidler, lak til kabinet og dør samt køle- og opskumningsmidler. Ud fra kemikaliernes Cas.nr checkes, hvorvidt de befandt sig på: "Listen over uønskede stoffer", "Effektlisten" og "Listen over farlige stoffer"
Ved at gennemsøge listerne blev der fundet frem til at Isobutan (Cas. nr: 75-28-5) figurerede på "Listen over farlige stoffer", da det indeholder > 1% ladien, som er mærket (Fx T;R45-12, S53-45) på stoffets etiket. Dette betyder, at stoffet er giftigt for mennesker, kræftfremkaldende og yderst brandfarligt. Endvidere skal enhver kontakt med stoffet undgås.

4.5.3.3 Andet

I forbindelse med de forskellige livsfaser for køleskabet kunne man i projektgruppen ikke finde frem til nogen væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Der er således ikke registreret noget under denne kategori.

4.5.4 MEKA-skema og Hot Spot finding

Resultaterne for MEKA:
Livsfasen med størst bidrag er markeret med fed
Hot Spot for den enkelte livsfase er markeret med kursiv

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Resultaterne for MEKA‘‘

De væsentligste Hot Spots fra MEKA-screeningen udgør:

• Materialer: Forbrug af stål i materialefasen (men da stålet kan genanvendes og godskrives igen i bortskaffelsen, synes det ikke at være et væsentligt Hot Spot). Anvendelse af PVC.
• Energi: Forbrug af energi i brugsfasen
• Kemikalier: Anvendelse af isobutan

4.5.4.1 Samlet Hot Spot Finding

Svagheder og trusler fra SWOT-screeningen indsat i MEKA formatet:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Svagheder og trusler fra SWOT-screeningen indsat i MEKA formatet‘‘

Sammenholdes de fundne Hot Spots i MEKA- screeningen og SWOT analyserne er der enighed om følgende:

• Energiforbruget i brugsfasen er væsentligt
• PVC er et uønsket materiale

Herudover kompletterer de to analyseformer hinanden, idet der også blev synliggjort forskellige Hot Spots via henholdsvis SWOT og MEKA metoderne:

• SWOT-analysen angiver, at kobber er en knap ressource, men dette fremtræder ikke væsentligt i MEKA.
• Aluminium blev i SWOT-analysen udpeget til et energitungt materiale, men mængden var ikke tilstrækkelig til, at det blev et Hot Spot i MEKA-screeningen.
• Isobutan er på listen over farlige stoffer jf. MEKA. Dette blev ikke opdaget i SWOT-analysen.

At resultaterne af henholdsvis SWOT og MEKA er forskellige, viser at de to metoder supplerer hinanden godt. Fra SWOT er nogle forhold blevet problematiseret, men MEKAen viste, at der er så beskedne mængder i produktet af det pågældende problemmateriale, at det måske ikke er et egentlig Hot Spot. Resultatet af MEKAen er vigtigt at vide, så man ikke blindt udfaser det givne materiale. Samtidig er det godt at vide, at de givne materialer kan være problemfyldte, så man ikke øger mængden af dem i produktet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |