| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Hot-Spot Finding

5 HOT SPOT-værktøjet i virksomhederne

Hot Spot-værktøjet blev afprøvet og tilrettet i virksomhederne gennem en periode på ca. 7 måneder. I det følgende er virksomhedernes erfaringer fra brugen, deres vurdering og deres fremtidige ønsker til håndteringen af det nuværende Hot Spot-værktøj beskrevet.

5.1 Royal Greenland A/S

5.1.1 Afprøvningen

Royal Greenland afprøvede livscyklustræet, SWOT og MEKA-screeningen, på produktet "Rejer i lage". Kvalitetschefen var projektleder og inddrog ved opstillingen af livscyklustræet og SWOT-screeningen chefen for udvikling og marketing samt to øvrige medarbejdere fra produktudviklingen. MEKA-screeningen forestod kvalitetschefen selv.

5.1.2 Resultat

Resultaterne fra brugen af livscyklustræet, SWOT- og MEKA-screeningen på "Rejer i lage" supplerede hinanden godt. Det skyldtes, at værktøjerne på de fleste punkter resulterede i samme miljømæssige Hot Spots, men ligeledes gav kompletterende Hot Spots. F.eks. viste SWOT- screeningen flere Hot Spots, som MEKAen ikke synliggjorde - herunder spildevandsudledningen samt fangsten af rejer på Grønland. MEKAen synliggjorde derimod, at transport fra Grønland til Danmark, vandforbruget ved rejepilning på Grønland og opbevaring i køleskab i 6 uger, som holdbarheden varer, var miljømæssige fokusområder. Som miljømæssigt indsatsområde har RG valgt nedbringelse af vandforbruget ved rejepilningen på produktionen i Grønland, da det her er umiddelbart muligt at foretage en effektivisering.

5.1.3 Fremtidige brug

Det er Royal Greenlands intention pt., at den første del af værktøjet, livscyklustræet, skal anvendes af udviklingsafdelingen. En brainstorming samtidig med optegning af produktets livstræ vil give et overblik over problemer, der skal undersøges. Processen skal foregå på det koordineringsmøde mellem produktionen, produktchefen og kvalitetsafdelingen, som afholdes som en del af RG‘s produktudviklingsproces (se bilag D).

RG vurderer, at SWOT og MEKA-screening sandsynligvis bliver udarbejdet i kvalitets- og miljøafdelingen og gennemført for typiske procesflow på eksisterende produkter. Det skyldes, at her er den fornødne proces- og miljøviden, som RG mener, bør være til stede for at gennemføre screeningerne med et troværdigt resultat. Resultatet af screeningerne kan herefter gøres tilgængelige for udviklingsafdelingen.
Pt. har RG ingen intention om at anvende resultaterne eksternt, men med overblik over flere produkter kan de eventuelt anvendes i et salgsøjemed til profilering af et bestemt produkt.

5.1.4 Vurdering

Det er RG‘s vurdering, at værktøjet ved brug af livscyklustræet, SWOT og MEKA-screeningen samlet giver et overblik over miljømæssige indsatspunkter og vurderes at være et skridt på vejen mod et mere systematisk miljøarbejde. Samtidig supplerer værktøjerne hinanden godt ved at dække fælles men også forskellige Hot Spots. Livscyklustræet og SWOT-analysens styrke er endvidere, at de kan visualisere Hot Spots indenfor andre områder end miljø, f.eks. kvalitet, produktionsteknik etc.

RG vil anvende resultaterne konstruktivt enten til et valg mellem to muligheder i designfasen, eller til forbedring af gældende produktionsforhold.

Eneste umiddelbare svaghed RG kan se ved værktøjet er en mangel på hjælp for vurdering af de resultater, der kommer frem i analyserne. RG mener, at eksemplet kan hjælpe i den forbindelse, men opfordrer dog til at der udvikles konkrete vurderingskriterier for "hvad er værst" i forbindelse med SWOT og MEKA-screeningerne.

5.2 Kansas Wenaas A/S

5.2.1 Afprøvningen

Afprøvningen af værktøjet på Kansas blev varetaget af produktudviklingschefen, som indrog de relevante faggrupper efter behov. Afprøvningen tog udgangspunkt i en kommende kollektion af arbejdstøj(Bretex).

Kansas følte, at SWOT -screeningen var og er en god måde at styre brainstormingen i udviklingen. Det skyldes, at de involverede parter kendte systematikker fra andre sammenhænge og derfor ikke havde svært ved at bruge det i miljømæssigt øjemed.

Brugen af de overordnede designregler blev diskuteret meget, og det blev forsøgt ud fra de opstillede miljørigtige designregler at tilpasse dem Kansas‘s produktsortiment. Af ressourcemæssige årsager blev det dog opgivet. Man vil dog arbejde på det i fremtiden, da Kansas vurderer, at de vil kunne anvendes som en huskeliste/checkliste i produktudviklingsfasen.

Kansas fandt det problematisk at anvende MEKA-screeningen, da den ikke indeholdt data, som omhandlede Kansas‘s produktsortiment. Som en del af grundlaget for Bretex-kollektionens udvikling blev MEKA systematikken dog anvendt, idet Kansas‘s primære metervareleverandører dokumenterede metervarernes forbrug af Materiale-Energi-Kemikalier.

5.2.2 Resultatet

De miljømæssige Hot Spots, som Kansas fandt frem til ved brug af værktøjet, var ikke overraskende for dem. Disse var forbrug af kemikalier ved fremstilling af råvarer (bomuld), forbrug af farvestoffer og kemikalier ved fremstilling af produktet samt forbrug af emissioner i forbindelse med vask af produktet. Disse Hot Spot‘s er ligeledes fokusområder i EU-blomstens kriteriedokument for tekstiler, som Kansas pt arbejder på at opnå. De vil således indgå som naturlige indsatsområder i forbindelse med den proces.

5.2.3 Fremtidige brug

Kansas Wenaas A/S vil integrere Hot Spot-værktøjet og primært SWOT- screeningen samt designreglerne i produktudviklingen på længere sigt. SWOT-screening vil primært blive varetaget af produktudviklingschefen, som vil inddrage de øvrige faggrupper efter behov. I forhold til designreglerne er det intentionen, at de skal anvendes af produktudviklerne. I den forbindelse skal de tilpasses til virksomhedens produkter og råvaresortiment.

5.2.4 Vurdering

Kansas forventede og håbede ved brug af Hot Spot-værktøjet at få et hurtigt og nemt overblik over de forskellige miljømæssige problemer og muligheder ved nye produkter. Disse forventninger har Kansas fået indfriet. Man vil dog, som nævnt, konkret tilrette værktøjet til virksomhedens metoder og arbejdsflows, før implementeringen fuldendes.

Alt i alt er det derfor Kansas‘s vurdering, at "Hot Spot-værktøjet er godt, og har et potentiale i produktudviklingen inden for tekstilbranchen"

5.3 System B8 A/S

5.3.1 Afprøvningen

På System B8 var det kvalitets- og miljøchefen samt produktchefen, som varetog afprøvningen af Hot Spot-værktøjet. De valgte fra starten kun at arbejde med livscyklutræet og SWOT-screeningen, da det passede til deres behov i produktudviklingen. Afprøvningen tog udgangspunkt i udviklingsprojektet af en støjskærm.
Fremgangsmåden blev baseret på guiden for værktøjet beskrevet i denne rapport (kap. 3) tilpasset til virksomhedens arbejdsgang og behov. Tilpasningen bestod i, at miljøpåvirkninger var et fokusområde blandt mange i SWOT-screeningen. Filosofien er, at miljøaspekter skal behandles på lige fod med andre aspekter (økonomi, kvalitet, kundekrav etc.) og der blev således ikke på noget tidspunkt i processen internt i B8 nævnt, at dette var en særlig miljøøvelse.

5.3.2 Resultatet

Resultat af processen var ifølge B8, at man på overskuelig vis fik opstillet/synliggjort en række forskellige Hot Spots inden for kvalitet, marketing, logistik, miljø etc. De miljømæssige Hot Spots blev således ikke gjort til noget særligt, men behandlet på lige vilkår med øvrige styrker, svagheder, trusler og muligheder ved produktet.
Processen vurderes af B8 som meget effektiv, og flere mødedeltagere fik en "aha-oplevelse" ved at se produktets procesdiagram i et livscyklusperspektiv.

5.3.3 Fremtidige brug

Det er B8‘s mål at integrere livscyklustræet og SWOT-screeningen i deres fremtidige produktudvikling. Anvendelsen skal tage udgangspunkt i fremgangsmåden, som er beskrevet i dette værktøj, men med den forskel, at miljø sættes i fokus på lige fod med andre parametre. B8 vil forankre fremgangsmåden/systematikken for opstilling af livscyklustræet og håndteringen af SWOT-screeningen hos projektlederne i udviklingsprojekterne. Det skyldes, at de naturligt er bindeled til de faggrupper, der skal inddrages og har ekspertise til håndtering af livscyklustræet og SWOT-screeningen.

5.3.4 Vurdering

B8 vurderer, at livscyklustræet og SWOT-screeningen i Hot Spot-værktøjet egner sig til:

a) bevidstgørelse omkring miljøaspektet tidligt i produktudviklingsforløbet
b) brug som et generelt værktøj i forbindelse med at finde den kritiske vej i produktudviklingsforløbet både for standardprodukter og for kundeprojekter.

Samtidig vurderer B8, at det ikke er nødvendigt, at alle involverede i produktudviklingsforløbet kan håndtere livscyklustræet og SWOT-screeningen. Det er derimod essentielt, at projektlederen for udviklingsforløbet forstår disse dele af værktøjet og kan anvende dem, og således i forbindelse med brugen kan inddrage relevante personer på de rigtige tidspunkter i produktudviklingsforløbet. B8 mener endvidere ikke, at det er nødvendigt at have særlig viden om miljø for at kunne køre processen. Projektlederen skal derimod have mulighed for at kunne trække på miljøviden på relevante tidspunkter under forløbet.

5.4 Sahva A/S

5.4.1 Afprøvningen

Sahva A/S afprøvede livscyklustræet, SWOT- og MEKA-screeningen samt designregler på 2 eksisterende produkter - det såkaldte BOB-støttekorset samt en underbensprotese. Afprøvningen blev varetaget af regions-/produktchefen og en produktionsteknikker, som forestår den daglige produktudvikling.

5.4.2 Resultat

Afprøvningen af livscyklustræet og SWOT-screening resulterede i, at følgende områder fik fokus: En række plastmaterialer og kemikalier som indgik i produkterne, det store ressourceforbrug ved anvendelsen af aluminiums- og titaniumskomponenter, samt energiforbruget ved distribution.

MEKA-screeningen støttede op om dele af disse konklusioner.

For at udbedre disse Hot Spot‘s vil Sahva A/S fremover øge genbrugen af aluminiums- og titaniumskomponenter. Samtidig vil de optimere deres energiforbrug ved distributionen mellem deres centrale produktionscenter og det lokale bandageri.

Med hensyn til brugen af plastmaterialer og kemikalier håbede Sahva, at de via de oplistede designregler kunne få nogle substitutionsregler, der kunne specificere, hvilke stofgrupper der anvendes frem for andre. Da målgruppen med Hot Spot-værktøjet var alle typer virksomheder, kunne et sådant ønske desværre ikke tilgodeses. Sahva overvejer derfor at igangsætte mere detaljeret LCA på en række af deres anvendte kemikalier/materialer for at få nogle miljømæssige argumenter for valg mellem to materialer/kemikalier. På baggrund af det håber de at kunne generere nogle miljømæssige designregler, som passer specifikt til deres produktionsform og arbejdsflow.

5.4.3 Fremtidig brug

Det er Sahvas intention, at de vil integrere livscyklustræet og SWOT-screeningen i deres fremtidige produktudvikling. I løbet af efteråret vil alle Sahva Bandagistens produktgrupper og produktchefer blive præsenteret for Hot-Spot værktøjet. Det er endvidere planen, at livscyklustræet og SWOT-screeningen skal gennemføres på mindst 3 af hver gruppes hovedprodukter. Anvendelsen skal tage udgangspunkt i fremgangsmåden, der er beskrevet i dette værktøj og herefter tilpasses mere specifikt til Sahvas produktsortiment. På længere sigt er det intentionen, at Hot Spot-værktøjet skal medvirke til integrationen af en livscyklusbaseret miljøbevidsthed hos alle faggrupper i virksomheden.

5.4.4 Vurdering

Sahva forventede og håbede ved brug af Hot Spot-værktøjet at få et hurtigt og nemt overblik over de forskellige miljømæssige problemer og muligheder ved nye og eksisterende produkter. Disse forventninger har Sahva fået indfriet. Man vil dog, som nævnt, konkret tilrette værktøjet til virksomhedens metoder og arbejdsflows, før implementeringen fuldendes.

Der er derfor Sahvas generelle holdning, at de med Hot Spot-værktøjet har fået et godt værktøj til at afdække miljøbelastninger, som de kan udbedre - til gavn for deres kunder, medarbejdere og egen økonomi.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |