Hot-Spot Finding

Bilag D: Afrapportering Royal Greenland

1 Royal Greenland

1.1 Beskrivelse af virksomheden

Royal Greenland er et selskab, som har specialiseret sig i fiskeri, forædling og salg af fisk- og skaldyrsprodukter. Virksomheden er verdens største producent af koldtvandsrejer og har traditioner tilbage til 1774, hvor handelen med fisk og skaldyr i Grønland blev overtaget af den danske stat. Op igennem tiden er grønlandske produkter blevet solgt via Danmark. Efter dannelsen af Det Grønlandske Hjemmestyre overgik virksomheden i 1990 til et selvstændigt aktieselskab med Hjemmestyret som 100 % aktionær.

Virksomheden beskæftigede i 2001 ca. 2100 mennesker fordelt på trawlere og fabrikker i Grønland, Danmark og i Tyskland samt salgskontorer i Tyskland, England, Italien, Frankrig, Japan, USA og Skandinavien. Omsætningen var i regnskabsåret 2001 3,5 mia.

Produktsortimentet er baseret på fisk og skaldyr, hvoraf der produceres frosne og ferske færdigvarer at følgende kategorier:

  • Frosne færdigretter af filet
  • Enkeltfrosne pillede rejer
  • Ferske rejer i lage
  • Skalrejer
  • Hellefisk
  • Røget laks og hellefisk
  • Supper

Aftagere af produkterne er detailkæder med salg til private forbrugere, cateringgrossister med salg til kantiner, sygehuse med flere og bulkvarer til anden fødevareproduktion i ind- og udland.

1.2 Produktudvikling i Royal Greenland

Udviklingsafdelingen, som er placeret i Glyngøre, arbejder med udvikling af nye spændende produkter indenfor et alsidigt råvare sortiment. Det er her, de gode ideer bliver afprøvet og tilrettet, og hvor den endelige recept udarbejdes på basis af input fremkommet specielt i forbindelse med tilretning i produktionen.

Afdelingen består af en chefkok og nogle få teknikere/kokke. Deres ansvar er som projektledere at føre en ide frem til et lønsomt produkt, der kan produceres i produktionen. Nedenstående flow viser de overordnede procestrin i udvikling af et helt nyt produkt. Når en ide afprøves, udarbejdes en prototype, de foreløbige recepter fastlægges, og et økonomisk overslag beregnes. Ideen godkendes eller forkastes i ledelsen, og i tilfælde af at den godkendes, udarbejdes en projektplan for det videre forløb. Det er udviklingsafdelingens ansvar at køre projektet til ende, og tilrette i henhold til de informationer og forhold der opstår undervejs i forløbet. Det er produktionens ansvar at gøre opmærksom på de produktionstekniske problemer, der kan opstå, og kvalitetsmedarbejderne er ansvarlige for at fastsætte specifikationen for produktet.

Figur 1. Flowdiagram for produktudvikling

Udover det anførte skal der i slutfasen udvikles emballage med involvering af flere afdelinger.

1.3 Hvorfor er miljøvurdering interessant for Royal Greenland?

Royal Greenland er en virksomhed, der lever af havets ressourcer, og derfor er interesseret i at beskytte denne mod udledning af miljøfremmede stoffer, da det vil føre til uacceptabel spisekvalitet for forbrugerne. Dertil kommer virksomhedens opfattelse af, at vi skal værne om den verden, vi lever i og så vidt muligt efterlade den i den tilstand, vi har modtaget den i. En miljøvurdering i udviklingsfasen med mulighed for substitution af ingredienser og/eller metoder er derfor interessant. I udviklingsfasen er det stadig muligt at ændre store og små ting uden produktionsmæssige omkostninger.

1.4 Afprøvning af Hot Spot-værktøjet

Værktøjet er inddelt i tre selvstændige analyser:

  • Livstræ
  • SWOT-analyse
  • MEKA-analyse

1.4.1 Livstræ

Udviklingsafdelingen deltog sammen med Cowi og RG‘s kvalitetschef i et heldagsmøde med opsætning af livstræ for et lakseprodukt. Dette forekom meget tungt, specielt med udvælgelse af interessenter og deres betydning, og forekom ikke inspirerende for udviklingsafdelingen. Denne del af værktøjet er senere ændret til en mere spændende anvendelse, som der ses nogle muligheder i. Her tænkes på, at værktøjet kan anvendes til visuelt at anskueliggøre og kommunikere hot spots i livsforløbet fra råvarefase til bortskaffelse tidligt i udviklingsfasen. En brain storming samtidig med optegning af produktets livstræ vil give et overblik over problemer, der skal undersøges, som kan foregå på koordineringsmødet nævnt under punkt 3 i flow diagrammet. Værktøjets styrke er, at det kan visualisere hot spots indenfor flere områder udover miljø, f.eks. kvalitet, produktionsteknik etc.

1.4.2 SWOT-analyse

Arbejdet med SWOT-analysen er ændret i forhold til det foreslåede, idet vi fandt det hensigtsmæssigt at sammenkæde analysen med et i virksomheden kendt princip, nemlig HACCP-kvalitetsstyring med opbygning af flow og risikovurdering af fødevarer. SWOT-skemaet er derfor ændret til at indeholde procestrin med input og output i faserne råvare - produktion - forbrug - bortskaffelse og transport, samt angivelse af interessenter, miljøfokus og en vurdering af styrker/svaghed/muligheder/trusler. Nedenfor ses et uddrag af skemaet,vendt til SWOT-analyse af produktet ”Rejer i lage”.

Skema 1.
SWOT analyse for rejer i lage

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘SWOT analyse for rejer i lage‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘SWOT analyse for rejer i lage‘‘



(armi = arbejdsmiljø, bio=biologisk, kemi=kemisk,fys=fysisk, lov=lovgivning, øko=økonomi, godk.krav= miljøgodkendelses krav)

Efter gennemgang af hvert procestrin i hele kæden fra fangst til forbruger opsamles og systematiseres styrker/svagheder/muligheder og trusler eventuelt opdelt i produktionssted.
Det afsluttende skema giver et overblik over produktets egenskaber og hvor der skal sættes ind for at rette op på de gældende forhold eller i en udviklingsfase, hvor der skal undersøges yderligere eventuelt med mulighed for substitution.

”Rejer i lage” er et produkt i produktion. Det er valgt som eksempel, da det er et relativt enkelt produkt og under Royal Greenlands styring omtrent i hele kæden fra hav til bord.

1.4.3 MEKA

Afprøvning af MEKA er foretaget på det samme produkt og giver et kvantitativt indtryk af forbrug af materialer, energi og kemikalier. Rubrikken andet er ikke udfyldt, idet det dækker mere bløde værdier, som allerede er med i SWOT-analysen. MEKA giver ikke et facit i henhold til nogle fastsatte grænseværdier, men afdækker med de beregnede tal hvor der er relative Hot Spots. I tilfældet ”Rejer i lage” er der fremkommet tre Hot Spots, nemlig transport fra Grønland til Danmark, vandforbruget ved rejepilning og opbevaring i køleskab i 6 uger, som holdbarheden varer. Opgaven er derefter at vurdere, om noget kan ændres. I dette tilfælde er transporten den bedste miljømæssige mulighed, og produktet skal stå i køleskab for at holde sig. Den sidste Hot Spot bør der ses nærmere på, idet det bør være muligt at nedsætte vandforbruget ved pilning af rejer.

1.5 Vurdering af værktøjet

Den første del af værktøjet, livstræet, vil kunne anvendes af udviklingsafdelingen, medens SWOT-analysen og MEKA-screeningen kræver, at man har et godt proces- og miljøkendskab, for at resultaterne bliver troværdige. I Royal Greenland vil de to sidste analyser sandsynligvis blive udarbejdet i kvalitets- og miljøafdelingen og gennemført for typiske procesflow på eksisterende produkter. Disse kan derefter gøres tilgængelige for udviklingsafdelingen som referencer med udpegede hot spots, som kan ligge til sammenligning i designfasen af andre lignende produkter.

Samlet giver værktøjet et overblik over miljømæssige indsatspunkter og vurderes at være et skridt på vejen mod et mere systematisk miljøarbejde. Det er vigtigt, at resultaterne samles op og anvendes konstruktivt enten til et valg mellem to muligheder i designfasen eller til forbedring af gældende produktionsforhold.

Eneste umiddelbare svaghed ved værktøjet er en mangel på hjælp for vurdering af de resultater, der kommer frem i analyserne. Det kan man lettest se i eksemplet, men hjælp til generel opsamling af swot - og meka analysen kunne overvejes.

I øjeblikket er der ikke overvejelser om at anvende resultaterne eksternt, men med overblik over flere produkter kan de eventuelt anvendes i et salgsøjemed til profilering af et bestemt produkt.