Revision af EU's badevandsdirektiv

Revision af EU's badevandsdirektiv

Sammenfatning og konklusioner

Projektet "Konsekvenserne af et nyt badevandsdirektiv" blev igangsat på basis af EU Komissionens meddelelse om en ny badevandspolitik fra slutningen af 2000. I forbindelse med udgivelsen af det endelige forslag til nyt badevandsdirektiv i 2002 er rapporten revideret således, at resultaterne er sammenholdt med de nyeste forslag til krav og retningslinier.

Revisionen af EU‘s Badevandsdirektiv er omfattende og kan medføre en række ændringer for den måde badevandet administreres i Danmark. I forhold til den hidtidige praksis i Danmark (Miljøministeriet, 1985) indebærer det nye forslag, at der skal analyseres for både E. coli og Enterokokker, og at grænseværdierne sænkes (Kommissionen, 2002). Analyserne skal ske i følge to standarder, én til bestemmelse af E. coli (DS/EN ISO 9308-3/1999) og én til bestemmelse af Enterokokker i spildevand og overfladevand (DS/EN ISO 7899-1.1999).

Direktivforslaget beskriver 3 klasser af badestrande: Udmærket, God og Ringe, hvor de to første er acceptable, mens Ringe kræver foranstaltninger til forbedring af kvaliteten. Kravet til bakteriologisk kontrol afhænger af hvilken klasse badestranden tilhører. Kvaliteten vurderes hvert år på basis af de sidste tre års resultater. For danske strande vil de nye metoder og grænseværdier næppe få indflydelse på klassifikationen af områder med høj hygiejnisk kvalitet; de vil falde inden for God/Udmærket kvalitet. Strande, som i dag ikke lever op til kravene, vil blive klassificerede som Ringe. Derimod er det usikkert, hvilken klasse badestrande med tvivlsom og varierende kvalitet vil tilhøre efter de nye foreslåede retningslinier.

Formålet med dette projekt har været at undersøge konsekvenserne af de nye hygiejniske kvalitetskrav og metoder. Undersøgelsen er gennemført på 10 strande, og tre aspekter er undersøgt:

Konsekvensen af brug mini-MPN analysemetoder
Betydningen for klassifikationen af at Enterokokkerne inddrages i den generelle overvågning af badevand med en grænseværdi på 200 pr. 100 ml
Betydningen af at grænseværdien i badevand sættes ned fra 1000 E. coli pr. 100ml til 500 E. coli pr. 100 ml

Derudover diskuteres om forudsætningerne for hurtig varsling af badevandskvaliteten er tilstede. Artikel 12 i direktivforslaget kræver, at der etableres overvågnings- og beredskabsplaner til at håndtere situationer, der kan true badevandskvaliteten. Dette omfatter såvel overløb med deraf følgende risiko for bakteriologisk forurening som oversvømmelser, ulykker og problemer med infrastrukturen. Planerne skal sikre hurtig information af badevandsforvalterne og af offentligheden. Varslingssystemer (”Early warning systems”) nævnes specifikt som et redskab til at opnå dette. I rapporten fokuseres på varsling af den hygiejniske badevandskvalitet.

Konsekvenser af revision af bakteriologiske kriterier

På basis af denne undersøgelse kan der drages følgende konklusioner:

En ændring af badevandsovervågningen bliver muligvis, at analyserne skal udføres ved mini-MPN-metoder i stedet for filtreringsmetoder. For at undersøge effekten af dette blev de udtagne badevandsprøver analyseret for både E. coli og Enterokokker ved begge metoder. Analyserne afslørede, at mini-MPN-metoden generelt resulterede i højere værdier end filtreringsmetoden. En tendens der var størst ved lave koncentrationer af bakterier.
Generelt viste resultaterne, at forholdet mellem de målte værdier for E. coli og Enterokokker er større end forholdet mellem kvalitetskriterierne for de to parametre. Derfor må det forventes, at det hovedsageligt vil være E. coli, der bliver bestemmende for vurderingen af strandenes hygiejniske kvalitet. Undersøgelsen viste, at for de ti undersøgte strande vil anvendelse af Enterokokker ikke have indflydelse på antallet af strande, der opfylder kriterierne for ’god kvalitet’. Derimod havde Enterokokkerne betydning for antallet af strande, der overholdt kriterierne for ’udmærket kvalitet’.
Hvis direktivforslagets kvalitetskriterier vedtages, vil det betyde, at blandt de undersøgte strande vil antallet, der kan opfylde kriterierne for ’god kvalitet’ falde fra 9 efter de gældende regler til 7, hvis der anvendes filtreringsmetoder, og til 4, hvis der anvendes mini-MPN-metoder.

Varsling af badevandskvalitet

Forudsætningerne for at etablere varslingssystemer, således at brugerne af badestrandene kan få hurtig og klar besked om kvaliteten af badevandet på en given strand, eksisterer i dag.

Den optimale løsning for et varslingssystem afhænger af badestrandens størrelse og antallet af besøgende. Systemet kan variere fra deskriptive retningslinier baseret på den hidtidige erfaringer over simple statistiske modeller til dynamisk modellering.

Der er i Danmark stor erfaring med analyser af sammenhænge mellem vandkvalitet og påvirkende faktorer, og dermed findes den nødvendige basis for at etablere såvel simple erfaringsbaserede og/eller statistiske modeller som on-line dynamiske modeller. Sidstnævnte kan give information om såvel bakteriologiske forhold som strøm- og bølgeforhold.

For kystområderne findes allerede kommercielle on-line varslingsystemer, som anvendes i flere områder. Tilsvarende modeller kan opstilles for søer. Sidstnævnte kan med fordel integreres med recipientovervågningen og implementeringen af Vandrammedirektivet (EU-Kommissionen, 2000).

Den nødvendige teknologi eksisterer til kontinuert og on-line at følge udviklingen af indikatorparametre som saltholdighed/ledningsevne, pH, fluorescens osv. De målte data kan sammenholdes med eksisterende viden omkring de hydrauliske forhold, meteorologiske forhold som nedbørsmængde og intensitet og koples med kendskabet til biologiske forhold, som fordelingen af indikatorbakterier og algeopblomstringer, og bruges til at opstille simple statistiske og/eller erfaringsbaserede modeller, der kan forvarsle mulige forringelser badevandskvalitet.

I forbindelse med dynamisk modellering vil kontinuerte målinger af f.eks. saltholdighed, temperatur og fluorescens være med til at forbedre modellens forudsigelser.

Når der i fremtiden udvikles nye hurtiganalyser af mikrobiologiske parametre, vil det være muligt at koble disse til allerede eksisterende on-line målestationer og assimilere resultaterne i on-line dynamisk modellering.

Uanset opbygningen af varslingssystemet vil information via Internettet være et central redskab for badevandsforvaltningen. På selve badestranden skal der som minimum findes beskrivelser af stranden, de eksisterende trusler mod badevandskvaliteten samt status for klassifikationen. På store strande, hvor der er mulighed for at opstille informationshytter, vil on-line information også være en mulighed.