Revision af EU's badevandsdirektiv

6 Varsling af badevandskvaliteten

6.1 Indledning
6.2 Forudsætninger for varsling af badevandskvaliteten
6.3 Varslingsmodeller
6.4 Information af borgerne

6.1 Indledning

På nuværende tidspunkt er vurdering af badevandskvaliteten bagudrettet. Den bygger på bakteriologiske data, som først foreligger på et tidspunkt, hvor forureningen sandsynligvis er forsvundet. Reelt vurderes de bakteriologiske data af samme grund oftest først ved afslutningen af badesæsonen. De ansvarlige myndigheder har derfor ikke grundlaget til at give borgerne information om den aktuelle badevandskvalitet, og borgerne har kun det foregående års data – præsenteret på badevandskort fra amter og Miljøstyrelsen - at forholde sig til. I forslaget til nyt badevandsdirektiv (Kommissionen, 2002) er der lagt op til at ændre dette.

Artikel 12 kræver, at der etableres overvågnings- og beredskabsplaner, der håndterer situationer, der kan true badevandskvaliteten. Dette omfatter såvel overløb og oversvømmelser som ulykker og problemer med infrastrukturen. Planerne skal sikre hurtig information til badevandsforvalterne og til offentligheden. Varslingssystemer (’Early warning systems’) nævnes specifikt som et redskab til at opnå dette.

En oplagt måde at aktualisere informationen på er, at gøre de bakteriologiske oplysninger tilgængelige få timer efter kontrolprøver er indsamlet. Udvikling af nye metoder, der giver øjeblikkelige eller i hvert fald meget hurtige svar om den bakteriologiske tilstand, foregår p.t. mange steder i verden og vil være tilgængelig inden for en kort årrække. Specielt er molekylærbiologiske, immunologiske og fluorescensbaserede metoder aktuelle.

Implementering af denne type metoder er klart en forbedring af badevandskontrollen, men der er stadig tale om ‘hindcast‘, dvs. beskrivelsen af en overstået situation. For borgerne er det interessante imidlertid, hvordan kvaliteten er her-og-nu og i morgen. Badevandsforvaltningen skal derfor omfatte varsling af dårlig badevandskvalitet (’early warning’), hvilket indebærer, at der skal ske en fremskrivning af vandkvaliteten.

Ved valg af varslings-/fremskrivningssystem skal strandens betydning som rekreativt område også tages i betragtning. Fra borgernes side er der størst behov for god information om og fremskrivninger af vandkvaliteten for strande, som bruges hyppigt/af mange. På den anden side vil det være nemt og billigt at udarbejde fremskrivninger baseret på dynamiske modeller selv for ‘små‘ strande, hvis der allerede er opstillet en prognosemodel for området, f.eks. i forbindelse med forvaltningen af en større strand i samme område.

Varsling/fremskrivning er derudover et væsentligt element i bestræbelserne på at sikre den mest effektive anvendelse af ressourcerne. Det er et redskab til at optimere kontrolprogrammet, så indsatsen koncentreres om prøvetagning og bakteriologiske analyser i perioder, hvor der reelt er risiko for kontaminering.

6.2 Forudsætninger for varsling af badevandskvaliteten

Varsling af badevandskvaliteten kan foregå på flere niveauer og valget af strategi afhænger af den specifikke badestrand; herunder oplysninger om risikoen for overskridelse af badevandskriterierne og strandens betydning som rekreativt område.

Uanset hvilken strategi, der vælges, er der en række forudsætninger for at kunne fremskrive kvaliteten:

  • beskrivelse af badestrandsprofilen
  • analyse af eksisterende data om kvaliteten sammenholdt med de faktorer, der påvirker kvaliteten
  • kvantificering af kilderne og fastlæggelse af kritiske perioder
  • klassifikation af den rekreative brug af stranden

Begrebet ’badestrandsprofil’ er et af de nye tiltag, der indgår i forslaget til nyt badevandsdirektiv (Kommissionen, 2002). En badestrandsprofil skal omfatte en beskrivelse af de fysiske, geografiske og hydrografiske karakteristika, identifikation af alle potentielle forureningskilder (inklusiv kvantitative data) samt analyse af deres effekter. Profilen skal danne baggrund for tiltag til at bevare/forbedre badevandskvaliteten, og den er et vigtigt element i informationen af borgerne (artikel 16).

For danske strande er den hyppigste kilde til kontaminering direkte spildevandsudløb, overløb ved kraftigt regnvejr samt på havstrande ferskvandstilførsel fra vandløb. Registreringer af disse potentielle kilder eksisterer allerede, indsamlet i anden sammenhæng. Oplysninger om deres kvantitative betydning for den hygiejniske kvalitet kan derimod kræve specifikke undersøgelser. For eksempel er det velkendt, at kraftige regnskyl giver overløb med deraf følgende bakteriologiske forureninger, men hverken sammenhængen mellem regnmængde og volumen af overløbsvand på de enkelte overløbsbassiner eller koncentrationen af indikatorbakterier i vandet er kendt. På badestrandene er der derimod i langt de fleste tilfælde gennemført bakteriologiske undersøgelser igennem mange år. Siden 1985 har undersøgelserne fulgt en fælles standard beskrevet i Vejledning nr. 2 om kontrol med badevand (Miljøministeriet, 1985). Der findes således gode tidsserier af vandkvalitetsdata for langt de fleste strande, der i dag er udpeget som badeområder.

En væsentlig forudsætning for udarbejdelse af badestrandsprofiler og for opbygning af varslingssystemer er derfor, at sammenhængen mellem den hygiejniske tilstand på selve stranden, de potentielle kilder samt de faktorer, der påvirker kilderne, kortlægges. Detaljeringsgraden af analyserne må bestemmes af, hvor stor risikoen er for bakteriologiske forureninger. Analyserne vil også afhænge af hvilket varslingssystem, der stiles mod.

Udover de bakteriologiske kriterier indgår forekomst af alger samt fysisk-kemiske parametre i klassifikationen af strandene (artikel 14 og anneks 1). Det vil således være aktuelt for nogle badestrande at indsamle data om algeforekomster og lave fremskrivninger af algeopblomstringer.

Specifikt med hensyn til klassifikation i den højeste klasse (se afsnit 1.1) fremgår det af anneks II, at en strand kun kan klassificeres som værende af ’udmærket kvalitet’, hvis forvaltningsforanstaltningerne er afpasset efter andre fritidsaktiviteter, der udøves i det pågældende badevand (f.eks. windsurfing). Der kan derfor være behov for at inddrage data om f.eks. strømforhold og bølger i varslingssstemet.

6.3 Varslingsmodeller

Formålet med varslinger af badevandskvaliteten er at give offentligheden et tilstrækkeligt grundlag til at bestemme, hvorvidt og hvor de vil bade og bedrive vandsport i de følgende dage.

Varslingsmetoderne kan deles op i tre typer:

  • generelle retningslinier
  • simple modeller
  • dynamiske modeller

De generelle retningslinier bygger som de 2 andre metoder på den eksisterende erfaring/data, men den tilgængelige information bruges alene til at opstille generelle regler for hvornår, der er risiko for kontaminering af stranden. Almindeligvis vil det være oplysninger om vejrforholdenes indflydelse. Informationen kan formidles via Internettet og/eller ved skiltning på stranden. Det er så op til borgerne at vurdere, om de givne forhold medfører en risiko. Metoden er bedst egnet som generel information, som borgerne kan bruge uanset hvilken strand de anvender (dvs. også for strande, der ikke er udpeget som badeområder). I simple modeller udnyttes sammenhænge mellem specifikke variabler og den bakterielle kvalitet. De mest simple modeller bygger på en enkelt variabel. Det kan være mængden af regn, hvis analyser viser, at kraftig regn ofte medfører overskridelse af bakteriekriteriet i de følgende dage, eller vandets saltholdighed, hvis erfaringen viser, at overskridelser optræder, når der er stor ferskvandstilførsel. Modellerne kan også kombinere flere indikatorer. Præcisionen af forudsigelsen afhænger af, hvor godt grundlaget for denne analyse er (hvor mange data der eksisterer). En svaghed ved denne type model er, at fremskrivningen bygger på en deterministisk forudsigelse af udviklingen, som ikke eller kun i mindre grad indbygger samspillet mellem forskellige faktorer. Hvis erfaringsgrundlaget er stort, kan der dog opstilles pålidelige varslinger, som holder i de fleste tilfælde.

I de dynamiske modeller indbygges samspillet mellem de betydende variabler. Som for de simple modeller er kvaliteten af de opstillede prognoser afhængig af omfanget af den viden, der er indbygget i dem. Generelt giver de dynamiske modeller dog mere pålidelige fremskrivninger end de simple modeller på et identisk vidensgrundlag. I Danmark er der udviklet dynamiske modeller, som kan danne grundlag for målrettet modellering af badevandskvalitet på specifikke strande langs kysterne. For nogle områder som f.eks. Øresund har modellerne allerede en detaljeringsgrad, der gør dem direkte anvendelige til fremskrivninger og dermed varsling. For andre områder skal de eksisterende modeller modificeres (opløsningen øges). Hvorvidt denne metode er den mest prisbevidste, afhænger ikke af den enkelte strands størrelse, men om der er opstillet en model for området. Jo flere strande, der bruger denne løsning, jo billigere vil det være pr. strand.

Med hensyn til ferskvand findes der ikke i dag velafprøvede dynamiske modeller for danske søer, så det er forbundet med flere udgifter at bruge denne strategi. Der er ingen tekniske problemer ved dette, og der er mange erfaringer med at indbygge den hygiejniske kvalitet i modeller for udenlandske ferskvandsområder. Som det sker i udlandet udnyttes ressourcerne bedst, hvis en modellering af badevandskvaliteten kombineres med en generel recipientmodellering, f.eks. i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet (EU-Kommissionen, 2000).

I kapitel 7 er der givet eksempler på strategier for varsling af badevandskvaliteten, som dels bygger på automatiske målinger (kapitel 7.1) dels på dynamisk modellering (kapitel 7.2-7.4).

6.4 Information af borgerne

Et vigtigt element i varslingen af badevandskvaliteten er, at informationen hurtigt når ud til borgerne. Et varslingssystem skal derfor inkludere faciliteter, så resultaterne af analyserne (uanset strategi) offentliggøres løbende og tidstro. Internettet er, som det nævnes i direktivforslaget, et vigtigt redskab til dette. Artikel 16 foreskriver, at der i umiddelbar nærhed af badevand skal gives information om badestrandsprofil, klassifikation og overvågningen. På større velbesøgte strande kan det desuden overvejes at give besøgende online adgang til aktuel information ved at opsætte informationshuse med skærme, der viser seneste nyt. En anden mulighed, som bruges i udlandet, er at opsætte ’barometre’, som orienterer om den aktuelle situation (i lighed med flagningen af strømforhold).