| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af konsekvenser af forslaget til nyt badevandsdirektiv fra EU, dateret 24.10.2002

Sammenfatning og konklusioner

Badevandskvaliteten i Danmark har gennem en årrække været kontrolleret efter badevandsbekendtgørelsen ved anvendelse af den metode der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning fra 1985 om kontrol med badevand. Et udkast fra EU til nyt badevandsdirektiv beskriver en ny metode og en sænket kravværdi for acceptabelt badevand. Det er derfor undersøgt hvilke konsekvenser dette udkast vil få for vurderingen af badevandskvaliteten hvis dette udkast vedtages, herunder hvor mange stationer der i fremtiden ikke vil kunne opfylde kravene til acceptabelt badevand. Endvidere er undersøgt hvilke faktorer der påvirker badevandskvaliteten mest, så der kan tilrettelægges en målrettet indsats mod disse faktorer.

Baggrund og formål

Der har i Danmark været en rimelig god badevandskvalitet, vurderet ud fra de hidtidige kriterier. WHO har siden udarbejdelsen af EUs badevandsdirektiv og den danske badevandsbekendtgørelse offentliggjort undersøgelser der tyder på, at de nuværende krav i direktivet ikke giver tilstrækkelig sikkerhed mod at udvikle sygdomme i forbindelse med badning.

EU‘s Badevandsdirektiv har længe været under revision og det seneste udkast, dateret 24. oktober 2002 (EU, 2002), indeholder en statistisk metode til kontrol af badevandskvaliteten og kravværdien er sænket så der højst i 5 % af tiden må være et indhold af E. coli på mere end 500/100 ml.

Ved de hidtidige badevandsvurderinger har der været enkeltprøver, der har skilt sig kraftigt ud fra prøverne for stationen som helhed, eller stationer der uden nogen påviselig påvirkning fra menneskeskabte udledninger er blevet forkastede som bakteriologisk uacceptable som badevand.

Denne undersøgelse har til formål at belyse hvor mange badevandsstationer der yderligere vil blive forkastet, hvis udkastet til nyt badevandsdirektiv fra EU gennemføres samt at belyse hvilke faktorer der er mest afgørende for den resulterende badevandskvalitet. Dette gøres for at skabe grundlag for dels en fortsat konstruktiv drøftelse af udkastet til nyt badevandsdirektiv og dels for at kunne prioritere en målrettet indsats for at forbedre badevandskvaliteten. Vurderingerne kan endvidere bruges til at optimere udtagningen af badevandsprøver, så der opnås et rimeligt sikkerhedsniveau i bestemmelsen af badevandskvaliteten i forhold til de ressourcer der kan afsættes til kontrol af badevandet.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er opdelt i to hoveddele:
1) forventede konsekvenser af udkastet til nyt badevandsdirektiv fra EU, og
2) identifikation af mest betydende faktorer for badevandskvaliteten.

Konsekvenserne af en eventuel gennemførelse af udkastet til nyt badevandsdirektiv er beskrevet ved sammenligning af kontrolmetoden i det seneste udkast fra EU med den gældende danske metode.

Sammenligningen er foretaget dels teoretisk ud fra metodernes matematiske opbygning og dels ud fra anvendelse på aktuelle serier af historiske badevandsanalyser udtaget ved udvalgte danske badevandsstationer fra 1995-2001. Endvidere er undersøgt konsekvenserne af kun at udtage det minimum antal prøver der gives mulighed for i udkastet til nyt direktiv. Konsekvenserne er dels undersøgt år for år og dels som en samlet periode på 5 år.

Ud over vurdering af konsekvenserne ved de to kontrolmetoder er flere varianter af disse metoder undersøgt, for bl.a. at belyse konsekvenser af ændringer af udkastet til nyt direktiv.

Ved undersøgelsen er anvendt badevandsdata fra fire amter: Frederiksborg Amt, Bornholms Amt, Fyns Amt og Nordjyllands Amt.

Beskrivelsen af kilderne til fækal forurening, faktorerne for henfald af bakterier og øvrige forhold, der kan have betydning for badevandskvaliteten, er foretaget både generelt og kvantificeret for de enkelte badevandsprøver og badevandsstationer i det omfang det er muligt. Betydningen af parametrene er dels vurderet enkeltvis og dels i et samspil med vægtning af de enkelte parametres betydning for den samlede badevandskvalitet.

Betydningen af den enkelte parameter er vurderet ved, for alle badevandsprøver, at optegne sammenhørende værdier for parameteren og målte antal termotolerante bakterier, samt ved en matematisk vurdering af korrelationer mellem parameteren og antal termotolerante coliforme bakterier.

Samspillet mellem parametrene og deres individuelle betydning er vurderet ved hjælp af empiriske statistiske modeller.

I rapporten er udelukkende anvendt indikatorbakterien termotolerante bakterier ved vurderingerne af kravoverholdelse, selvom kravene i udkastet til nyt EU direktiv er baseret på Enterokokker og E. coli. Dette skyldes, at der i Danmark kun haves tilstrækkelige badevandsdata for termotolerante bakterier. Antallet af E. coli ligger reelt (lidt) lavere end antallet af termotolerante bakterier, hvorfor beregningerne overvurderer antallet af stationer der forkastes ved udkastet til nyt badevandsdirektiv fra EU.

Omvendt undervurderes antallet af forkastede stationer som følge af at der ikke er gennemført vurderinger af konsekvenserne af et eventuelt nyt krav til enterokokker. Der er kun udtaget få prøver af enterokokker i Danmark, hvorfor det ikke er muligt at forudsige, hvor mange stationer, der kan tænkes at blive forkastet som følge af et dette krav. Nogle stationer vil sandsynligvis blive forkastet, selvom de opfylder kravet til E.coli.

Hovedkonklusioner

Konklusion af sammenligningen af konsekvenserne af den danske kontrolmetode med metoden i udkastet fra EU til nyt badevandsdirektiv:

• En station, der netop når en reel acceptabel kvalitet, vil statistisk blive forkastet fejlagtigt hvert 2. år efter udkastet fra EU, mens den samme station kun vil blive forkastet fejlagtigt hvert 3. år efter de danske regler. Til gengæld vil en station der netop ikke når en reel acceptabel kvalitet fejlagtigt blive accepteret i 2 ud af 3 år efter de danske regler, mens dette kun vil ske hvert 2. år efter udkastet til nyt EU direktiv.
• Jo flere prøver, jo større sikkerhed for korrekt bedømmelse af badevandskvaliteten. Ved få prøver vil godt badevand generelt blive bedømt for negativt og dårligt badevand for positivt.
• Som gennemsnit for alle fire amter bliver 2,9% af badevandsstationerne forkastet efter det gældende danske system, mens 8,9% af stationerne vil blive forkastet efter udkastet til nyt EU direktiv, hvis antallet af prøver fastholdes på det nuværende niveau. Hvis den danske vurderingsmetode fastholdes vil 5,8% af stationerne blive forkastet hvert år med den foreslåede nye kravværdi.
• I 5 års perioden 1997-2001 vil 10% af stationerne blive forkastet mindst én gang efter det danske system, mens 17% vil blive forkastet efter udkastet til nyt direktiv, ved anvendelse af samme prøveserie. Udtages kun minimum antal prøver i h. t. udkastet til direktiv vil 23% blive forkastet mindst én gang.
• Både nedsættelsen af kravværdien og ændringen af kontrolmetoden har betydning for antallet af forkastede stationer.
• Set over en 5 års periode er det danske vurderingssystem suppleret med en summering over 3 år bedst til at klassificere stationer korrekt. Udkastet fra EU er dog en klar forbedring i forhold til det nuværende direktivs vurderingssystem.

Konklusion om mest betydende forhold for den resulterende hygiejniske badevandskvalitet

• Kvaliteten af badevandet er tydeligt ringere under og efter regn end i tørvejr.
• Badevandet er lidt bedre i maj måned end de øvrige måneder. Kvaliteten er generelt den samme i månederne juni - september.
• Badevandet ser ud til at være lidt bedre sidst på dagen.
• Ved vandtemperaturer over 15 grader synes antallet af bakterier at falde med stigende temperatur. Det kan skyldes underliggende faktorer såsom en lang tørvejrsperiode eller meget sollys.
• Der kan ikke findes nogen klar effekt af store forekomster af fugle i nærheden af badevandsstationer.
• Udløb fra vandløb har en negativ effekt på badevandskvaliteten, især i forbindelse med regn
• Udledninger af regnvand og overløbsvand har en negativ effekt for badevandskvaliteten efter og under regn, men ingen betydning i tørvejr.
  

I det følgende skema er angivet en vurdering af hvor meget forskellige forhold påvirker badevandskvaliteten vurderet ud fra "tørvejrsprøver" alene, "regnvejrsprøver" alene og ud fra "regnvejrsprøver", hvor der tages hensyn til kendskabet til situationen under tørvejr.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘badevandskvaliteten vurderet‘‘

Projektresultater

Det er ikke muligt at udtale sig sikkert om hvorvidt kravet er overholdt eller ej, med mindre der udtages kontinuerte prøver af badevandet, dvs. uendeligt antal prøver.

Ved udformningen af en vurderingsmetode med udtagning af et begrænset antal prøver, kan der indlægges en forhåndsbestemt sandsynlighed for godkendelse af en badevandsstation, der lige præcis opfylder kravværdien. I udkastet til nyt badevandsdirektiv fra EU er det således valgt, at der skal være en sandsynlighed på 50% for at godkende/forkaste en sådan station, mens der i det danske system er valgt 67% sandsynlighed for godkendelse og 33% sandsynlighed for forkastelse. Det gældende EU-direktiv har en sandsynlighed på ca. 60% for godkendelse af en station der lige opfylder kravet. Dette er illustreret i Figur 1, der også viser at et øget antal prøver øger sandsynligheden for korrekt godkendelse/forkastelse af en station.

Figur 1.
Operationskarakteristikken for udkastet til kontrolstørrelse i EU samt de nuværende regler fra den danske vejledning og fra det gældende badevandsdirektiv. Kurverne er direkte sammenlignelige når kravværdierne er de samme.

På basis af foreliggende historiske badevandsprøver fra de enkelte stationer er gennemført vurderinger år for år efter de forskellige vurderingsmetoder. I nedenstående oversigt, tabel 1, er angivet hvor stor en procentdel af det samlede antal badevandsstationer der i perioden 1997-2001, forkastes ved den gældende danske metode (DK, 1 år, 1000) og udkastet fra EU (EU, 3 år, 500).

Som gennemsnit for alle fire amter bliver 2,9% af badevandsstationerne forkastet efter det gældende danske system, mens 8,9% af stationerne vil blive forkastet efter udkastet til nyt EU direktiv.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘
Tabel 1.
Procentvis andel af badevandsstationer, der i gennemsnit over perioden 1997-2001, vil blive forkastet efter det gældende danske system og efter udkastet til nyt badevandsdirektiv fra EU. Andelen er beregnet på baggrund af de faktisk udtagne prøver, altså under antagelse af uændret prøveantal.

Sammenligningen kan også laves samlet over en 5 års periode, hvor en station kun betragtes som godkendt hvis den er blevet godkendt alle 5 år i perioden. En station betragtes således som forkastet, hvis den er blevet forkastet en eller flere gange i 5 års perioden. Denne sammenligningsmetode er anvendt i tabel 2, hvor der sammenlignes med varianter af udkastet fra EU, nemlig en variant hvor der kun anvendes et års prøver i vurderingen og ikke prøver fra 3 år, samt en variant hvor acceptkriteriet på 5% knyttes til antal prøver som i det gældende direktiv og ikke til en statistisk fordelingsvurdering.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘
Tabel 2.
Gældende danske krav sammenlignet med EU‘s udkast til direktiv og varianter heraf. Andel af badevandsstationer der forkastes mindst én gang i en 5 års periode samt stationer der godkendes i alle år i samme periode

Forskellige forhold der antages at have betydning for badevandskvaliteten er undersøgt for Frederiksborg Amt for at se hvorvidt de enkeltvis kan ses at have haft en væsentlig påvirkning af badevandskvaliteten de sidste 7 år. Regn er undersøgt som en selvstændig faktor.

Det er fundet at der statistisk er meget signifikant sammenhæng mellem regn og badevandskvalitet, idet der generelt findes væsentligt højere koncentrationer af termotolerante coliforme bakterier under regn. Dette er illustreret i Figur 2, der viser beregnede kontrolstørrelser for henholdsvis regnvejr og tørvejr for hver enkelt badevandsstation i Frederiksborg Amt. Det ses at kontrolstørrelserne generelt ligger højere (dårligere badevand) for de regnvejrspåvirkede prøver ved hver station end de tilsvarende for tørvejr. Kontrolstørrelser og acceptværdier i figuren svarer til udkastet fra EU til nyt badevandsdirektiv.

Figur 2.
Beregnede kontrolstørrelser ved opdeling i hhv. tørvejrsprøver og regnpåvirkede prøver. Kravværdien på ln(500) = 6,2 er angivet. Hvert punkt viser én badevandsstation.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |