Tungmetaller i affald

Sammenfatning og konklusioner

Tungmetaller anvendes overalt i samfundet og forekommer spredt i affald fra husholdninger og de fleste typer af virksomheder. Denne guide, som henvender sig til kommuner og affaldsselskaber, giver anvisninger på, hvor man finder tungmetaller i affald og ideer til, hvorledes man kan opnå en højere grad af sortering og genanvendelse af tungmetallerne. Samtidig kan guiden anvendes ved udarbejdelse af kommunale affaldsregulativer og affaldsordninger.

I guiden beskrives først for hvert af tungmetallerne kviksølv, cadmium, bly, kobber, nikkel og chrom, hvor tungmetallerne kan forekomme i affaldet og i hvor store mængder.

Herefter beskrives på tværs af tungmetallerne kilder til tungmetaller i husholdningsaffald og erhvervsaffald. Der er anvisninger for 16 virksomhedstyper: Metalforarbejdende virksomheder, plastvirksomheder, tømrer-/snedkervirksomheder, vvs-installatører, blikkenslagere og klejnsmedeværksteder, elinstallatører, murerfirmaer, skadeservice, nedbrydningsfirmaer, skrothandlere, elektronikskrotvirksomheder, kabeloparbejdningsvirksomheder, sorteringsanlæg, autoværksteder, fiskeri, sygehuse og tandlægeklinikker.

For hver virksomhedstype gives anvisninger på, hvordan tungmetallerne kan forekomme i affald fra virksomhedstypen og ideer til, hvad der kan gøres for at forbedre håndteringen af affaldet. De konkrete anvisninger på, hvor tungmetallerne findes, og hvorledes de kan håndteres, suppleredes med ideer til, hvorledes kommuner kan fremme genanvendelsen af tungmetaller gennem bl.a. affaldsplaner, affaldsregulativer, affaldsordninger og affaldsløsninger.

Tabel 1: Tungmetallernes fordeling mellem forskellige affaldstyper.
Tabel 1: Tungmetallernes fordeling mellem forskellige affaldstyper.

Affald fra husholdninger

Som det fremgår af tabel 1 dannes en meget væsentlig del af det tungmetalholdige affald i husholdningerne. Ud over hvad der i tabellen er anført under husholdninger, vil også en del af affaldet af elektriske og elektroniske produkter og byggeaffald blive bortskaffet med dagrenovationen eller storskrald. I undersøgelsen er der identificeret syv alternative indsamlingsordninger, hvoraf fire er detaljeret behandlet: genbrugsstation alene, storskraldsindsamling/genbrugsstation, miljøbil/genbrugsstation og miljøboks/genbrugsstation (se tabel 2). Genbrugsstation alene vurderes at være den mest fleksible metode mht. udvidet indsamling af tungmetalholdige affaldsprodukter. Ordningen er dog hæmmet af, at ikke alle borgere har praktisk adgang til stationen. På grundlag af de gennemførte beregninger vurderes det relevant for kommunerne at overveje en løsning, hvor genbrugsstationen er eneste afleveringsmulighed (relativt høj indsamlingseffektivitet i forhold til omkostningerne) eller en løsning, hvor genbrugsstationen kombineres med husstandsindsamling via en miljøboks (meget høj indsamlingseffektivitet med tilsvarende høje omkostninger). Miljøboksen vil naturligvis også kunne benyttes til andre typer af problemaffald.

Selv om produkter af messing og rustfrit stål indeholder kobber, nikkel og chrom, der senere frigives til omgivelserne, opfattes disse produkter af mange som miljømæssigt uproblematiske, da man jo kan omgås produkterne uden større problemer. Der kan derfor være et behov for at oplyse om det uønskede i at have tungmetallerne i affaldsstrømmen.

Tabel 2: Indsamlingsordningers effektivitet og omkostninger.
Tabel 2: Indsamlingsordningers effektivitet og omkostninger.

Ordninger for affald fra erhvervsvirksomheder

Hvad angår produktionsvirksomheder fremkommer tungmetalholdigt affald primært hos metalbearbejdende virksomheder og virksomheder, der fremstiller eller bearbejder hård PVC. Langt hovedparten af affaldet i form af spåner, metalafskær m.m. går til genvinding. Tilbage er støvet i form af gulvopfej, støvposer, rester på slibebånd m.m. Hos visse virksomhedstyper, bl.a. virksomheder der forarbejder rustfrit stål, kan det være en ikke ubetydelig mængde tungmetaller, der bortskaffes til forbrænding med metalspild. Der er derfor behov for udvikling af opsamlingsløsninger, der kan nedbringe forekomsten af det fine metalspild i affald, som håndteres til affaldsforbrænding og deponi.

I forhold til håndværksvirksomheder er det af betydning, at virksomhederne kan komme af med affald af elektriske og elektroniske produkter og blandet metalaffald, som ikke umiddelbart kan afhændes til skrothandlere. Det er i den sammenhæng vigtigt, at mindre virksomheder har adgang til kommunernes genbrugsstationer, og at virksomhederne kan tilsluttes kommunale indsamlingsordninger for farligt affald. For produkter, hvor metaldele indgår sammen med brændbart materiale, er der desuden behov for at udvikle metoder til at fjerne metaldelene fra affaldet.