| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Tungmetaller i affald

5 Planlægning og regulering

Kommunerne har en række muligheder for at påvirke borgere og virksomheder til at sortere tungmetalholdige genstande fra det affald, der sendes til forbrænding og deponering. Dels kan kommunen som myndighed fastlægge bestemmelser om disse affaldsprodukter i regulativer, og dels kan de i samarbejde med deres affaldsselskaber og erhvervsaffaldskonsulenter sikre, at husholdninger og virksomheder får information og vejledning i, hvordan de tungmetalholdige genstande skal håndteres, og hvor de skal afleveres.

5.1 affaldsplaner

Arbejdet med den kommunale affaldsplanlægning er en god anledning til bl.a. at overveje, hvilken indsats man vil gøre lokalt for at undgå, at tungmetalholdigt affald bliver ført til forbrænding og deponering.

Affaldsplanen udarbejdes hvert fjerde år. I planlægningen skal hensyn til miljø, service og økonomi vejes mod hinanden. På den baggrund skal det bl.a. besluttes, hvilken prioritering tungmetalholdigt affald skal have i indsatsen på affaldsområdet. Her ligger en stor udfordring, blandt andet fordi en væsentlig del af det tungmetalholdige affald stammer fra husholdninger og altså er fordelt på et stort antal kilder. At få husholdningerne til at sortere det tungmetalholdige fra det øvrige affald er ressourcekrævende. Det kræver praktiske løsninger, der er lette at forstå og huske samt et stort og vedholdende oplysningsarbejde.

Idékatalog

• Kommunen kan sætte fokus på tungmetalholdigt affald i affaldsplanlægningen og bør overveje at gøre indsamling og behandling af tungmetalholdigt affald fra husholdninger til et hovedtema for planlægningen.
• Kommunen kan tilrettelægge sin indsats ud fra kriterierne "farlighed", "mængde" og "tilgængelighed". Det indebærer, at man undersøger, om og hvor de mest giftige af tungmetallerne optræder lokalt, og om der findes eksempler på, at tungmetaller optræder i store mængder fordelt på få lokaliteter.
• Kommunen bør i forbindelse med affaldsplanlægningen afsætte tilstrækkelige ressourcer til at tage vare på, at det tungmetalholdige affald fra aktiviteter med store mængder, fx nedrivning og byggeri, bliver håndteret hensigtsmæssigt.
• Kommunen bør sikre, at sagsbehandlere, der er ansvarlige for affald, får oplysningerne, som kommunen modtager om bygge- og nedrivningssager.
• Kommunen kan afsætte ressourcer til at gennemføre tilsynskampagner på virksomhedstyper, som kapitel 4 i denne guide nævner som virksomheder, der erfaringsmæssigt har store mængder tungmetalholdigt affald.
  

5.2 Affaldsregulativer

Når et affaldsregulativ er vedtaget af kommunalbestyrelsen, skal kommunen håndhæve de bestemmelser, det omfatter. Affaldsregulativet gælder som lokal lov på affaldsområdet. Kommunen har ingen hjemmel til at håndhæve regler, der ikke er omfattet af lovgivningen eller et kommunalt affaldsregulativ.

Det vil sige, at kommunen kun kan forpligte aktørerne til at agere på en bestemt måde, fx at aflevere elkabler og ledninger på genbrugsstationen i en særskilt container, hvis ordningen er fastlagt i et vedtaget affaldsregulativ. Derfor er det afgørende, at der er overensstemmelse mellem den fysiske affaldsordning, bestemmelserne i regulativet og den information, der gives til brugerne.

Det er vigtigt, at kommunen i regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald entydigt fastlægger, hvem der er pålagt hvilke forpligtelser.

5.2.1 Husholdninger

Idékatalog

• Kommunen kan i regulativer for affald fra husholdninger angive, hvad borgerne skal gøre med affaldsfraktioner, der indeholder tungmetaller, jf. tabellen i kapitel 3. Her tænkes på andet tungmetalholdigt affald end imprægneret træ, PVC og elektronik affald, som kommunen har pligt til at indsamle særskilt.
  

5.2.2 Virksomheder

Idékatalog

• Kommuner kan i regulativer for erhvervsaffald bl.a. bestemme, at virksomheder skal registrere oplysninger om tungmetaller i affald. De oplysninger, som liste- og anmeldevirksomheder skal registrere ifølge § 18 i Affaldsbekendtgørelsen, kan kommunen eksempelvis også pålægge andre virksomhedstyper at registrere.
• Kommunen kan gennemføre regulativændringer, der medfører, at flere produkttyper håndteres som elektronikaffald.
• Kommunen kan i regulativer for byggeaffald bestemme, at affalds-produkter med tungmetalindhold skal opsamles særskilt i forbindelse med nybyggeri, renovering samt nedrivning af bygninger og øvrige anlægskonstruktioner. Dette vil påvirke bygherrer til at gøre affaldshåndtering til en konkurrenceparameter.
  

Det indebærer, at bygherren vil kræve at entreprenører og håndværkere i deres tilbud gør rede for affaldshåndteringen på byggepladsen og afleveringsstedet. Alternativt kan bygherren i udbudsmaterialet angive mere detaljerede specifikationer om, hvordan affaldet skal håndteres.

5.3 Affaldsordninger og -løsninger

En affaldsordning er enten en indsamlingsordning, hvor kommunen har ansvaret for, at affaldet bliver indsamlet og ført til en forsvarlig behandling eller en anvisningsordning, hvor affaldsproducenten har ansvaret for, at affaldet bliver ført til de behandlingsanlæg, hvortil kommunen har anvist de forskellige affaldsfraktioner.

Der er i mange kommuner tradition for, at affald fra husholdninger primært håndteres via indsamlingsordninger, og affald fra virksomheder håndteres via anvisningsordninger. Dette princip følges dog ikke af alle kommuner. Farligt affald, jf. Affaldsbekendtgørelsen, skal være omfattet af en indsamlingsordning. Tungmetalholdige affaldsfraktioner hører i mange tilfælde ikke under definitionen på farligt affald. Det er således op til kommunen, om affaldet skal indsamles eller anvises.

At tilrettelægge en affaldsordning indebærer, at opsamlings- og indsamlingsudstyr samt aftaler med indsamlere, sorterings- og behandlingsanlæg er på plads og samtidigt, at ordningen er defineret i et affaldsregulativ, og at alle aktører er informerede om deres rolle i ordningen, jf. afsnit 5.2.

Der er nedenfor opstillet et generelt idékatalog samt et katalog for både "husholdninger" og "virksomheder".

Idékatalog

• Kommuner og affaldsselskaber kan sammen med resultaterne af dette projekt bruge oplysninger fra centrale myndigheder, forskningsinstitutioner og organisationer til at vurdere hvilke fraktioner det bedst kan betale sig at sætte fokus på. Det kan fx være affald med højt indhold af tungmetaller generelt og affald med højst indhold af de farligste tungmetaller. Vurderingen er ofte lokalt betinget. Et eksempel er Kolding, hvor der er en koncentration af virksomheder, der forarbejder rustfrit stål.
• Kommunen skal afveje, hvor mange fraktioner det er realistisk at forlange at husholdninger og virksomheder skal sortere affaldet i og eventuelt definere nogle udvalgte fraktioner.
  Af hensyn til pladsen er det nogle steder nødvendigt at acceptere, at forskellige tungmetalholdige fraktioner bliver blandet i samme beholder. Dette kan udløse et behov for faciliteter, hvor de tungmetalholdige affaldsfraktioner kan blive sorteret før videre transport til egnede behandlingsanlæg.
• Kommunen skal finde egnede miljøgodkendte behandlingsfirmaer og indgå modtageaftale med dem. Behandlingsmulighederne findes ikke altid i Danmark men kan nås via danske forbehandlingsanlæg. En måde at finde de mest egnede behandlingsvirksomheder på er at bruge "Oversigt over behandlere af farligt affald i Danmark "/12/. Derudover modtager især jern-og skrotningsvirksomheder tungmetalholdigt affald, der ikke er farligt affald.
  

5.3.1 Husholdninger

Forskellige indsamlingsordninger for farligt affald fra husholdninger kan også anvendes til indsamling af andre tungmetalholdige produkter. Nedenfor er der angivet fire typer af indsamlingsordninger, der er bedømt i forhold til effektivitet, de relaterede indsamlingsomkostninger samt den mulige indsamlede mængde tungmetaller.

De præsenterede ordninger kan relativt enkelt udvides til at omfatte en række affaldsprodukter, der ikke er farligt affald, men som har betydende indhold af tungmetaller. For de to sidstnævnte løsninger kan affaldsprodukternes volumen være en begrænsende faktor, idet indsamlingsvognene kan have svært ved at rumme eksempelvis alt for meget legetøj.

Effektivitet og indsamlingsomkostninger for 4 alternative affaldsordninger.

Det er muligt at udsortere betragtelige mængder tungmetal, hvis alle kommuner prioriterer indsamling af de tungmetalholdige produkter, der ikke allerede indsamles som enten farligt affald eller elektronikaffald. Forudsat at samtlige kommuner vælger én af nedennævnte ordninger, vil de anførte mængder tungmetal på landsplan kunne sorteres fra affaldsstrømmene, der ellers ville gå til forbrænding eller deponering.

Genbrugsstation alene	265 - 530 tons tungmetaller/år
Storskraldsindsamling og	275 - 635 tons tungmetaller/år
Miljøbil og genbrugsstation	300 - 690 tons tungmetaller/år
Miljøboks og genbrugsstation	450 – 1.035 tons tungmetaller/år

Idékatalog

• Kommuner og kommunale affaldsselskaber kan bygge videre på velfungerende ordninger: Hvis kommunen har en ordning med høj effektivitet, fornuftig økonomi, god service, og som er indarbejdet som vane hos en væsentlig brugergruppe, så er det oplagt at bygge videre på denne. Eksempelvis er mange genbrugsstationer og indsamlingsordninger for storskrald gradvist blevet udvidet, så der modtages flere og flere fraktioner. Kommunen kan også udvide en indsamlingsordning, som oprindeligt kun omfattede farligt affald fra husholdninger.
  Kommuner kan overveje kombinationsløsninger, hvor antallet af fraktioner på genbrugspladsen bliver øget samtidig med, at en storskraldsordning, en miljøbil- eller miljøboksordning bliver udvidet.
• Kommuner og kommunale affaldsselskaber skal ved udformning af en indsamlingsordning bl.a. sørge for, at beholdere og deres placering sikrer en god frasortering af de tungmetalholdige affaldsprodukter, man ønsker at få indsamlet særskilt.

5.3.2 Virksomheder

Idékatalog

• Kommuner kan føre tematilsyn med særlig fokus på mængder, kategorier og håndtering af tungmetalholdigt affald. Tematilsynet rettes primært mod virksomheder, der erfaringsmæssigt har de største mængder tungmetalholdigt affald. Det vil ofte sige nedbrydnings- og byggeprojekter samt genanvendelsesvirksomheder.
• Kommuner og kommunale affaldsselskaber kan bruge eksisterende erhvervsregistre til at skaffe overblik over de virksomheder, der skal være omfattet af ordningen. Fx kommunens erhvervsregister og de centrale registre på listen i kapitel 6.
• Kommuner og affaldsselskaber bør, når de etablerer indsamlingsordninger, tage hensyn til pladsforholdene hos affaldsproducenterne og de modtagekrav, de pågældende affaldsprodukter er omfattet af.
• Erhvervsaffaldskonsulenter kan foreslå, hvordan virksomheder kan indrette plads til at opbevare tungmetalholdige affaldsprodukter. Eksempelvis kan der i montørbiler indrettes beholdere med henblik på opsamling af affaldsprodukterne.
• Kommuner og affaldsselskaber kan overveje at opstille containere til bestemte affaldsprodukter eller en blanding af affaldsprodukter på genbrugsstationerne for at reducere tungmetalindholdet i det affald, der bliver brændt. Muligheden for at aflevere affald på genbrugsstationen kan eventuelt omfatte udvalgte virksomhedstyper
• Har kommunen eller det kommunale affaldsselskab en ordning for tungmetalholdigt affald fra husholdninger, kan det overvejes at give mindre virksomheder/udvalgte virksomhedstyper adgang til at bruge samme ordning til tungmetalholdigt affald, jf. Vejle, Kolding og Herning Kommuner.
• Kommunen kan bestemme, at containere og beholdere skal være mærkede, så det fremgår, hvilke affaldsfraktioner de skal anvendes til.
• Kommunen kan få oplysninger om virksomheders tungmetalholdige affald via de grønne regnskaber. En række listevirksomheder har pligt til at udarbejde grønne regnskaber.
  

5.4 Modtagekontrol

Forbrændings- og deponeringsanlæggene har mulighed for at fremme frasortering af tungmetalholdige produkter ved at intensivere kontrollen med det leverede affald. Dette bør ske i samspil med affaldstransportørerne for at undgå, at affaldet bliver håndteret på måder, der måske er endnu mindre hensigtsmæssige.

5.4.1 Forbrændingsanlæg

Forbrændingsanlæggene vil kun modtage brændbart affald, der er forbehandlet/sorteret til et kvalitetsniveau, så det er muligt at gennemføre en forbrænding med en slagge-/askeproduktion så lav og så ubelastet af tungmetaller som muligt. Anlæggenes modtageregler afspejler normalt dette via indbyggede krav til uønskede affaldsprodukter og disse produkters fysiske størrelse. Blandt de uønskede produkter er rene metaller, elektriske komponenter og PVC.

Den fortsatte belastning med tungmetaller af spildprodukterne fra forbrændingsanlæggene viser, at der er behov for en revision af modtagereglernes krav til acceptable affaldsfraktioner og/eller af den nuværende modtagepraksis, hvor der ikke generelt udføres en kontrolsortering af det brændbare affald med henblik på at frasortere tungmetalholdige produkter.

5.4.2 Deponeringsanlæg

Deponeringsanlæggene modtager kun affald, der hverken er genanvendeligt eller forbrændingsegnet. Affaldet skal være forbehandlet/sorteret, så det er muligt at indbygge affaldet på en hensigtsmæssig måde. Anlæggenes modtageregler afspejler normalt dette via definition af uønskede affaldsprodukter og krav til produkters fysiske størrelse samt krav til læs med blandede affaldsprodukter. Ved uønskede produkter forstås blandt andet rene metaller, elektriske komponenter og PVC, der kan genanvendes.

Den fortsatte belastning med tungmetaller af spildevandet fra deponeringsanlæggene viser, at der er behov for en revision af modtagereglernes krav til acceptable affaldsfraktioner og/eller af den nuværende modtagepraksis, hvor der ikke generelt udføres en kontrolsortering af det leverede affald med henblik på at frasortere tungmetalholdige produkter.

Idékatalog

• Forbrændings- og deponeringsanlæggene kan planlægge kampagner for at tjekke sorteringseffektiviteten hos forskellige affaldsproducenter og -transportører. Der kan eksempelvis fokuseres på tilstedeværelsen af uønskede enkeltprodukter som metaller, elektronikaffald eller sække med ukendt indhold.
• Anlæggene kan gennemføre løbende stikprøvekontroller af vognlæs fra forskellige typer af affaldsproducenter med henblik på at påvirke sorteringseffektiviteten hos de pågældende.
• Anlæggene kan gennemføre årlige kampagner over for vognmænd, der benytter forbrændings- og deponeringsanlæggene. Formålet er at påvirke vognmændene til mere aktivt at vejlede deres kunder i, hvordan affaldet skal sorteres.
• Der opkræves gebyr, der dækker de faktiske udgifter til den sortering, der eventuelt er nødvendig, for at anlægget kun modtager de affaldskategorier, det er egnet til, og som er omfattet af bestemmelserne i affaldsregulativerne. Gebyrreglerne skal indarbejdes i affaldsregulativerne.

5.5 Information

Et væsentligt succeskriterium i enhver affaldsordning er, at aktørerne ved, hvad de skal foretage sig. En miljøboksordning med hyppig indsamlingsfrekvens fungerer eksempelvis kun, hvis borgeren ved, hvad der skal lægges i boksen og ikke skal lægges i den, og hvilken dag boksen skal sættes ud til vejen.

For mange borgere er det afgørende, at de forstår formålet med at gøre noget andet, end de plejer, dvs. hvordan den nye ordning gavner miljø og sundhed.

Husstandene i Vejle og Kolding kommuner har eksempelvis den samme type miljøbokse til farligt affald. Og selvom indbyggertallet er stort set ens i de to kommuner, og serviceniveauet er væsentligt højere i Kolding (hver uge, mod 6 gange årligt i Vejle), bliver der via ordningen indsamlet væsentligt mere affald fra husstandene i Vejle.

Der er to umiddelbare forklaringer på denne forskel: For det første omfatter ordningen i Vejle kommune flere affaldsfraktioner end ordningen i Kolding. For det andet har borgerne i Vejle lige siden ordningen trådte i kraft fået en mere vedholdende information om ordningen, end borgerne i Kolding Kommune har. Information om denne ordning er yderligere styrket af, at der er arbejdet for at skabe sammenhæng i Vejle Kommunes informationsindsats, og af at der generelt har været meget fokus på affaldet i kommunen, bl.a. i forbindelse med sortering af affaldet i sorte og grønne affaldsposer i private køkkener.

5.5.1 Husholdninger

Idékatalog

• Der er fortsat behov for at gentage - både over for husholdninger og virksomheder - hvad der forstås ved "elektriske og elektroniske produkter", trykimprægneret træ og "PVC-affald", og etablere systemer til indsamling og behandling af affald, der hører til disse kategorier.
• Kommunen kan udarbejde en informationsstrategi på affaldsområdet - gerne som en del af affaldsplanen og i samarbejde med kommunens informationsmedarbejder, så information på affaldsområdet spiller sammen med kommunens øvrige information.
• Den første information kan ske direkte til brugeren, når ordningen træder i kraft, og gerne massivt og via flere medier samtidigt, så de fleste bliver opmærksomme på, at der sker noget på området. Kort efter ordningen er indført, skal de første indsamlingsresultater præsenteres: Hvad er nået, lever resultatet op til forventningen, og hvordan ser økonomien i ordningen ud. Den tilsvarende information skal gentages ofte, som minimum i lokalaviserne, og hvis ordningen skal justeres også direkte til brugerne.
• Det kan angives på bokse, beholdere og containere, hvad de skal og må indeholde, fx labels med tegning eller beskrivelse af, hvad der må lægges i beholderen, og hvad der ikke må lægges i.
• Miljøstyrelsen kan gennemføre oplysningskampagner om, hvilke affaldsprodukter der indeholder tungmetaller, og hvordan borgere skal håndtere disse affaldsfraktioner. Kampagnen har først gennemslagskraft, når kommunerne har etableret ordninger, hvor borgerne kan komme af med det tungmetalholdige affald, som de ikke har pligt til at indsamle særskilt (farligt affald, elektronikaffald m.v.)
  

5.5.2 Virksomheder

Idékatalog

• Når kommunen modtager byggeansøgninger, anmeldelse af byggeaffald og anmeldelse af nedrivning, kan det indgå som fast procedure, at kommunen sammen med tilladelse/kvittering for anmeldelse giver bygherren en folder eller lignende med "Råd og vink" og de forpligtelser, der gælder for håndtering af de forskellige affaldsfraktioner, der opstår i arbejdet.
  Folderen kan også omfatte et skema, hvor ansøgeren overskueligt kan gøre rede for de affaldskategorier og -mængder, der forventes frembragt som følge af aktiviteten, samt hvordan affaldet skal behandles eller bortskaffes. Skemaet skal returneres, før byggeaktiviteten går i gang.
• Der kan etableres målrettede branchekampagner til virksomheder om vigtigheden af at sikre en hensigtsmæssig håndtering af tungmetalholdige affaldsfraktioner.
• Virksomheder og medarbejderne i virksomheden skal informeres om formålet med at holde tungmetalholdigt affald adskilt fra affald til forbrænding.
• Erhvervsaffaldskonsulenter kan minde virksomhederne om, at beholdere skal placeres så tæt som muligt på affaldskilden - det sted, hvor affaldet bliver frembragt.
• Miljøstyrelsen kan i samarbejde med brancheorganisationer gennemføre kampagner, navnlig rettet mod de brancher, der som nævnt i kapitel 4 har meget tungmetalholdigt affald.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |