Tungmetaller i affald
4 Tungmetaller i erhvervsaffald4.1 Kontakt til virksomhederne4.2 Produktionsvirksomheder 4.2.1 Metalforarbejdende virksomheder 4.2.2 Plastvirksomheder 4.3 Virksomheder inden for byggeri 4.3.1 Tømrer-/snedkervirksomheder 4.3.2 Vvs-installatører, blikkenslagere og klejnsmedeværksteder 4.3.3 Elinstallatører 4.3.4 Murerfirmaer 4.3.5 Skadeservice 4.3.6 Nedbrydningsfirmaer 4.4 Affaldsbehandlingsvirksomheder 4.4.1 Skrothandlere 4.4.2 Elektronikskrotvirksomheder 4.4.3 Kabeloparbejdningsvirksomheder 4.4.4 Sorteringsanlæg 4.5 Andre virksomheder 4.5.1 Autoværksteder 4.5.2 Fiskeri 4.5.3 Sygehuse 4.5.4 Tandlægeklinikker Erhvervsaffald stammer fra en række kilder. Følgende erhvervsgrupper vurderes at udgøre de største producenter af tungmetalholdige affaldsprodukter:
De opstillede erhvervsgrupper optræder i varieret omfang i kommunerne, og nogle virksomheder – her tænkes specielt på håndværkere og entreprenører - kan være vanskelige at identificere, idet disse måske kun har en kontoradresse til modtagelse af post mv., mens hovedparten af virksomhedens aktiviteter foregår ude i byen. Håndværkervirksomheder kan opdeles i to grupper, hvoraf den største gruppe omfatter virksomheder med eget værksted. Den anden og mindste gruppe vil primært have en kontoradresse, mens oplagring af materialer og arbejdsredskaber mv. sker på virksomhedens vogne. Virksomheder med eget værksted kan således frembringe tungmetalholdigt affald både på hjemadressen og på byggepladser/hos den enkelte kunde, hvor virksomheder uden eget værksted i praksis kun frembringer affald på byggepladser/hos den enkelte kunde. Når de relevante virksomheder er identificeret, bør der rettes henvendelse til disse for at få truffet aftaler med den enkelte virksomhed med henblik på etablering af egnede indsamlingsordninger for udvalgte materialer. Forslag til sådanne henvendelser fremgår af afsnit 4.1. I afsnittene 4.2 - 4.5 er der efterfølgende opstillet forslag til tiltag, der kan anvendes til at nedbringe mængden af tungmetalholdige produkter i affald fra de pågældende virksomhedsgrupper. Det skal bemærkes, at det affald, som virksomheder frembringer, kan opdeles i egentligt produktionsaffald, der er relateret til bearbejdningen af råvarer med eller uden tungmetalindhold og i byggeaffald, der er relateret til drift og vedligeholdelse af virksomhedens bygninger mv. I de følgende afsnit er der kun taget hensyn til egentligt produktionsaffald. Det skal dog i den forbindelse fremhæves, at de berørte virksomheder inden for byggeri, dvs. håndværkervirksomheder og entreprenørvirksomheder indtager en særstilling, idet disse virksomheders affaldsproduktion typisk opstår uden for egen ejendom, hvor de i nogle tilfælde, i mindre mængde, efterlades hos kunden. 4.1 Kontakt til virksomhederneKommunerne er jævnligt i kontakt med virksomhederne i kraft af rollen som erhvervsaffaldskonsulent og tilsynsmyndighed i relation til nogle virksomheders miljøforhold og virksomheders affaldshåndtering generelt. Erhvervsaffaldskonsulenter er desuden i kontakt med virksomheder som led i kampagner rettet mod ændringer af virksomhedernes håndtering af affald. Årsagen hertil kan være, at modtagekontrollen på selskabernes anlæg har konstateret systematiske fejl i affaldsproducenternes sortering, hvorfor dette søges rettet gennem vejledning af udvalgte virksomhedsgrupper til gavn for driften af selskabernes anlæg. I begge tilfælde tager tilsynet udgangspunkt i kommunernes erhvervsaffaldsregulativer. Disse regulativer er som oftest ikke specielt rettet mod reduktion i tilførslen af tungmetalholdige produkter, hvilket har medført, at tilsynet/konsulenterne ikke har haft specielt øje for denne problemstilling ved besøg på virksomhederne. Forsøg har vist, at det efter en identifikation af virksomheder med en potentiel frembringelse af tungmetalholdige affaldsprodukter, er relevant at opstille en liste over de produktgrupper, som er beskrevet i afsnittene 4.2 og 4.3, til brug når virksomhederne kontaktes med henblik på deres involvering i en øget frasortering af tungmetaller. Gennem forsøg er det også konstateret, at det er muligt at få virksomheder til at ændre adfærd mht. håndtering af tungmetalholdige produkter, hvis
Indførelse af miljøledelse i de enkelte virksomheder er endvidere en måde at få fokus på både tilførsel og håndtering af tungmetalholdige produkter. Et miljøledelsessystem kan blandt andet omfatte registrering af mængder, vejledning i håndtering og uddannelse af medarbejdere. 4.2 ProduktionsvirksomhederMindre værksteder til produktion af værktøjer m.m. findes på et stort antal produktionsvirksomheder. På disse værksteder frembringes affald i lighed med affaldet fra metalproducerende virksomheder nævnt i det følgende. Herudover vil produktionsvirksomhederne frembringe affald af elektroniske og elektriske produkter. 4.2.1 Metalforarbejdende virksomhederMetalforarbejdende virksomheder frembringer først og fremmest tungmetalholdige affaldsprodukter i forbindelse med støbeprocesser, ved smedning og spåntagende bearbejdning samt ved slibning og polering. De store affaldsmængder i form af spåner, klip, mv. bliver ofte opsamlet og afsat til produkthandlere eller returneret direkte til råvareproducenter. Mange små virksomheder er ikke underlagt samme godkendelsesvilkår som liste- og godkendelsespligtige virksomheder og har kun i begrænset omfang indført miljøledelse, så det kan ikke altid forventes, at denne virksomhedsgruppe registrerer de håndterede affaldsmængder, herunder metalrester i form af støv, filtre fra udsugningsanlæg, små spåner, mv. Derfor kan dette affald ofte findes i den affaldsfraktion, der under betegnelsen ”opfej” ender i blandet brændbart affald eller (hvis det drejer sig om filtre) ender i blandet ubrændbart affald. Fra virksomheder der forarbejder fx rustfrit stål, dannes væsentlige mængder støv ved slibning af svejsesømme m.m., som kan ende i brændbart affald. Dette blev bl.a. påvist af Kolding Kommune i 2001 /Michael Andersen, Renovationsafdelingen, Kolding Kommune/. De store virksomheder er typisk underlagt kommunernes særlige tilsynsprogrammer, idet de ofte vil være ”listevirksomheder” eller anmeldepligtige. Det indebærer blandt andet, at de i henhold til Affaldsbekendtgørelsens § 18 skal registrere det affald, der frembringes på virksomheden. Derudover er der mere motivation for store virksomheder til at indføre miljøledelse og dermed stille egne krav til registrering og sortering af affald samt uddannelse af medarbejdere. Idékatalog
4.2.2 PlastvirksomhederPlastvirksomheder har tidligere anvendt tungmetalholdige pigmenter og stabilisatorer i vidt omfang. Med Blybekendtgørelsen af 13. november 2000 er en række af disse anvendelser allerede begrænset, og de sidste anvendelser af bly til produktion af plastprodukter i Danmark vil ifølge bekendtgørelsen ophøre 1. december 2003. En række plastvirksomheder har af egen drift udfaset brugen af bly- og cadmiumholdige produkter. Tungmetalholdigt affald fremkommer i dag derfor kun hos nogle få virksomheder, der producerer produkter til signal- og advarselsformål, og virksomheder, der producerer tagrender, nedløbsrør, tagplader og rør af hård PVC. Endvidere bliver der frembragt tungmetalholdige produkter i forbindelse med fabrikationen af værktøjer til formning af plastprodukter. Bly forekommer i meget små mængder i ikke-genanvendelige plastrester fra produktionen. Resterne føres til deponi. Idékatalog En forudsætning for øget indsamling af de tungmetalholdige plasttyper er, at den enkelte virksomhed bliver opmærksom på problemet og derfor indretter relevante opsamlingssystemer for disse produkter.
4.3 Virksomheder inden for byggeriVirksomheder inden for byggeriet er en af de erhvervsgrupper, der frembringer mest tungmetalholdigt affald. Derfor er det væsentligt, at kommunerne følger op på denne gruppe virksomheder mht. både deres egne affaldshåndteringsfaciliteter og deres aktiviteter på byggepladserne. Allerede ved udstedelse af byggetilladelse kan der stilles krav til affaldshåndtering. Kommunen kan også udarbejde vejledninger om de muligheder, der findes. Vejledning om og kontrol af affaldshåndtering kan ske i forbindelse med de tilsynsopgaver, som kommunerne udfører, herunder bygge- og miljøtilsyn samt tilsynet med affaldshåndteringen generelt. Fastlæggelse af rutiner for tilsynsførende, der også omfatter affaldshåndtering, vil give større opfølgning på dette område. Bygherren har mulighed for at kræve miljørigtig projektering og miljøstyring i forbindelse med nye anlægsopgaver. 4.3.1 Tømrer-/snedkervirksomhederTømrer-/snedkervirksomheder håndterer først og fremmest tungmetalholdige affaldsprodukter i forbindelse med små og mellemstore vedligeholdelses- og renoveringsopgaver, hvor væsentlige mængder af tungmetalholdige produkter kan forekomme. Nedrivningsaktiviteter i forbindelse med større renoveringsopgaver varetages dog sjældent af tømrer-/snedkervirksomheder, men derimod af specialiserede nedbrydningsfirmaer (se afsnit 4.3.6). I forbindelse med nybyggeri frembringes der relativt beskedne mængder affald. Affaldshåndteringen hos virksomhederne er afhængig af opgavetyperne. Små og mellemstore opgaver De små og mellemstore vedligeholdelses- og renoveringsopgaver udføres hos mange kundetyper, herunder private, offentlige institutioner og virksomheder i øvrigt. Større metalgenstande, såsom kobber- og blyinddækninger, håndtag fra kasserede døre samt vaske af rustfrit stål bliver ofte opsamlet og bortskaffet direkte til skrothandlere sammen med produkter af zink, hvilket kan indbringe lidt penge. Opsamlingen foregår ofte relativt uorganiseret, dvs. at man ikke opstiller en særskilt container til produkterne. Da det er meget begrænset, hvor meget mindre metaldele kan indbringe, må det forventes, at det fra mindre opgaver ofte ikke kan betale sig at bruge tid på at afsætte metallerne til skrothandlere. Tømrer-/snedkervirksomheder håndterer ganske store mængder tungmetaller i form af inddækninger, og frasortering af selv en mindre del af dette vil derfor være af betydning. Mindre metaldele og kabler, der sidder på større dele af træ, følger med blandet brændbart affald. Der forekommer stigende mængder af trykimprægneret træ og tagrender og rør fremstillet af blyholdigt PVC, som på trods af reglerne på området også vil kunne følge med den brændbare fraktion. Ved en del af de små opgaver bliver en del af affaldet enten efterladt hos kunden, der efterfølgende selv må håndtere dette, eller det bliver bragt hjem til virksomheden. Her bliver affaldet eventuelt delt i forskellige fraktioner for siden at blive afleveret til skrothandlere eller til den lokale genbrugsstation, hvis kommunen tillader virksomheder at benytte dette anlæg. Store opgaver De store vedligeholdelses- og renoveringsopgaver udføres i større boligkarreer og i større industribygninger. Her er flere håndværkergrupper og entreprenører normalt involveret i arbejdet, hvorfor bygherren, hovedentreprenøren eller tømrer-/snedkervirksomheden selv normalt benytter en særskilt container til opsamling af metaller i forbindelse med større renoveringsopgaver. Dette gælder i øvrigt også for større nybyggeri. I mange tilfælde er der dog kun opstillet containere til ”brændbart affald”, således at mindre stykker metal, som sidder på træ, eller mindre stumper kabler og ledninger følger med det brændbare affald. I visse regioner, fx hovedstadsregionen, kan indholdet af disse containere dog efterfølgende blive grovsorteret på sorteringspladser. Hvor store mængder ubrændbart materiale, der vil komme via en container med ”brændbart affald” til forbrændingsanlæg, afhænger af flere forhold, herunder de konkrete krav og modtagekontrollen på de enkelte forbrændingsanlæg. Der ser ud til at være meget forskellig praksis med hensyn til håndtering af kasseret elektrisk håndværktøj. Værktøjet - også værktøj, som indeholder genopladelige batterier - bliver enten returneret til leverandørerne, håndteret som EE-affald eller ender i containere til metal eller blandet, brændbart affald. Det vil næppe være muligt at få håndværkere til at bruge ret megen tid på at adskille produkterne og fjerne mindre dele af metal - eksempelvis beslag på døre og vinduer - inden produkterne smides bort. Det kræver dog kun en lille indsats eksempelvis at fjerne blyinddækninger fra tagvinduer eller kabler fra bjælker, og der er derfor mulighed for en større indsamling af tungmetallerne. Derudover er der et forbedringspotentiale i, at virksomhederne sikrer, at procedurerne for håndtering af affaldet rent faktisk overholdes. I tabellen på næste side er der en oversigt over produkter, der håndteres af tømrer-/snedkervirksomheder.
Idékatalog En forudsætning for øget indsamling af metaller og elektriske produkter er, at tømrer- og snedkervirksomhederne på en nem måde kan komme af med produkterne. Forslag til tiltag er opstillet nedenfor:
4.3.2 Vvs-installatører, blikkenslagere og klejnsmedeværkstederVvs-branchen har specialistviden om metaller og håndterer traditionelt store mængder tungmetaller, både i forbindelse med nybyggeri og ved renoveringer. Ligesom for tømrer-/snedkervirksomhederne vil affaldshåndteringen være afhængig af opgavetyperne. Metaldele, som sidder fastgjort på cisterner, vil typisk blive bortskaffet til fyldplads sammen med porcelænet. Det samme vil kunne være tilfældet for metaldele på vaske, badekar og bideter. Små og mellemstore opgaver De små og mellemstore vedligeholdelses- og renoveringsopgaver udføres hos mange kundetyper, herunder private, offentlige institutioner og virksomheder i øvrigt. Hovedparten af metallerne i affaldsprodukterne bliver normalt afsat til skrothandlere, idet vvs-installatørerne håndterer så store mængder, at det kan betale sig at sælge metallerne til skrothandlerne. Metallerne bringes enten direkte fra opgaverne til skrothandlerne eller bringes til hjemadressen, hvor de samles sammen. Her bliver affaldet delt i forskellige fraktioner, for siden at blive afleveret til skrothandlere eller til den lokale genbrugsstation, hvis kommunen tillader virksomheder at benytte dette anlæg. I de tilfælde, hvor mindre metaldele sidder på større genstande, vil det ofte ikke kunne betale sig at adskille delene, og produkterne vil enten blive bortskaffet til genbrugsstationernes metalcontainere eller blive bortskaffet sammen med andre affaldsfraktioner. En del af affaldet kan blive efterladt hos kunden, der efterfølgende selv må skille sig af med dette, eller det bliver bragt hjem til virksomheden. Store opgaver De store vedligeholdelses- og renoveringsopgaver udføres typisk i større boligkarreer, institutioner og industribygninger. Her vil flere håndværkergrupper og entreprenører normalt være involveret i arbejdet, hvorfor bygherren eller hovedentreprenøren benytter en særskilt container til opsamling af større metalprodukter. Tilsvarende løsning gælder i øvrigt også for større nybyggeri. Da sådanne opgaver udføres på de enkelte etager i bygninger og i øvrigt på begrænsede områder, sker opsamlingen af småt affald (herunder mindre metaldele), ofte i affaldssække i de enkelte rum. Dette affald ender i containeren til blandet, brændbart affald. I visse regioner, fx hovedstadsregionen kan disse containere efterfølgende blive grovsorteret på dertil indrettede sorteringspladser. Hvor store mængder ubrændbart materiale, der kommer via en container fyldt med ”brændbart affald” til forbrændingsanlæg, afhænger af flere forhold, bl.a. de konkrete krav og modtagekontrollen på de enkelte forbrændingsanlæg. I tabellen på næste side er der en oversigt over produkter, der håndteres af vvs-installatører. Idékatalog En forudsætning for øget indsamling af metaller og elektriske produkter er, at virksomhederne på en nem måde kan komme af med de produkter, der er anført i tabellen. Forslag til tiltag er opstillet nedenfor:
4.3.3 ElinstallatørerElinstallatører håndterer tungmetalholdige affaldsprodukter i forbindelse med alle størrelser vedligeholdelses- og renoveringsopgaver, hvor væsentlige mængder af specielt kobberholdige produkter kan forekomme. I forbindelse med nybyggeri frembringes beskedne mængder affald. Affaldshåndteringen hos virksomhederne er afhængig af opgavetyperne. Små og mellemstore opgaver De små og mellemstore vedligeholdelses- og renoveringsopgaver udføres hos mange kundetyper, herunder private, offentlige institutioner og virksomheder i øvrigt. Større mængder af elkabler bliver typisk opsamlet og afleveret til skrothandlere, hvilket kan indbringe lidt penge. Opsamlingen vil typisk foregå relativt uorganiseret, dvs. at der ikke opstilles en særskilt container til produkterne. Andre typer tungmetalholdigt affald (fx kondensatorer, lyskilder samt kasserede elektriske og elektroniske produkter i øvrigt) bliver typisk opsamlet og afleveret til enten skrothandlere eller på genbrugsstationer, men der er ikke direkte penge at hente i denne type affald. En del af affaldet kan blive efterladt hos kunden, der efterfølgende selv må skille sig af med dette, eller det bliver bragt hjem til virksomheden. Her bliver affaldet delt i forskellige fraktioner for siden at blive afleveret til skrothandlere eller til den lokale genbrugsstation, hvis kommunen tillader virksomheder at benytte dette anlæg. Store opgaver De store vedligeholdelses- og renoveringsopgaver udføres typisk i større boligkarreer, institutioner og industribygninger. Her vil flere håndværkergrupper og entreprenører normalt være involveret i arbejdet, hvorfor bygherren eller hovedentreprenøren benytter en særskilt container til opsamling af større metalprodukter. Tilsvarende løsning gælder i øvrigt også for større nybyggeri. Da sådanne opgaver udføres på de enkelte etager i bygninger og i øvrigt på begrænsede områder, sker opsamlingen af småt affald i de enkelte rum (fx kabelstumper og defekte kontakter mv.) ofte i affaldssække, der ender i containeren til blandet brændbart affald. I visse regioner, fx hovedstadsregionen, kan indholdet af disse containere efterfølgende blive grovsorteret på dertil indrettede sorteringspladser. Hvor store mængder ubrændbart materiale, der kommer via en container fyldt med ”brændbart affald” til forbrændingsanlæg, afhænger af de konkrete krav og modtagekontrollen på de enkelte forbrændingsanlæg. Defekt elektrisk håndværktøj - også værktøj, som indeholder genopladelige batterier - bliver jf. oplysninger fra flere interviewede virksomheder returneret til leverandørerne. I tabellen nedenfor er der en oversigt over produkter, der håndteres af elinstallatører. Idékatalog En forudsætning for øget indsamling af metaller og elektriske produkter, er at virksomhederne på en nem måde kan komme af med de produkter, der er anført i tabellen. Forslag til tiltag er opstillet nedenfor:
4.3.4 MurerfirmaerMurerfirmaer håndterer begrænsede mængder tungmetalholdige affaldsprodukter. Blandt disse vil diverse vvs-artikler udgøre den største andel og kun ved små renoveringsopgaver. Ved større vedligeholdelses- og renoveringsopgaver bliver de tungmetalholdige affaldsprodukter håndteret af andre erhvervsgrupper. Murerfirmaer er derfor ikke det mest oplagte sted at begynde med målrettede branchekampagner. I forbindelse med nybyggeri vil der kun frembringes beskedne mængder affald. I tabellen nedenfor er der en oversigt over produkter, håndteret af murervirksomheder. En forudsætning for øget indsamling af metaller og elektriske produkter er, at virksomhederne bliver opmærksomme på problemerne med tungmetaller i affald til forbrænding og deponering. Forslag til initiativer er opstillet nedenfor:
4.3.5 SkadeserviceVirksomheder, der benyttes til udbedring af skader på eller rydning af inventar i ejendomme som følge af vand-, brand- eller stormskader i relation til forsikringsselskabers taksering af skaderne, håndterer et bredt udvalg af tungmetalholdige produkter. Disse produkter omfatter dels husholdningsinventar og personlige ejendele, dels produkter relateret til de beskadigede bygningskonstruktioner. Begge produktgrupper kan sammenlignes med de produkter, der er beskrevet henholdsvis som dagrenovation og storskrald i kapitel 3 og som produkter beskrevet i afsnit 4.3.1 – 4.3.3. De håndterede produkter bliver hovedsageligt kasseret efter takseringen og ender som affald enten på forbrændingsanlæg eller på deponi. Da virksomhedernes arbejdsvilkår og oplagringsfaciliteter er begrænsede, bliver affaldet sjældent sorteret hensigtsmæssigt på virksomheden. Imidlertid benytter flere firmaer muligheden for at aflevere affaldet til håndtering på sorteringsanlæg, hvor affaldet som minimum opdeles i blandet, brændbart affald, trykimprægneret træ, elektriske og elektroniske affaldsprodukter, PVC, ikke-brændbart affald og farligt affald.
Idékatalog Øget frasortering af tungmetalholdige affaldsprodukter forudsætter, at skadeservicefirmaerne gøres opmærksom på de problemer, som tungmetallerne medfører, og at de derefter får tilrettet deres affaldssystemer. Forslag til tiltag er opstillet nedenfor:
4.3.6 NedbrydningsfirmaerNedbrydningsfirmaer håndterer først og fremmest tungmetalholdige affaldsprodukter i forbindelse med de nedrivnings- og renoveringsopgaver, hvor de er involveret som specialistfirmaer. De frembragte mængder af tungmetalholdige produkter varierer naturligvis fra opgave til opgave, men typisk vil mængden være størst i relation til nedrivningsopgaverne. Nedbrydningsfirmaer står samlet for håndteringen af omkring 80% af de materialer, der fjernes fra byggemassen ved nedrivnings- og renoveringsopgaver. Renoveringsopgaverne udføres typisk i boligselskaber, i private og offentlige institutionsbygninger samt i virksomheder. I den forbindelse kan det tungmetalholdige affald omfatte større metalgenstande, såsom kobber- og blyinddækninger på tag, elkabler med kapper fremstillet af blyholdigt PVC, håndtag af messing fra kasserede døre samt vaskekummer af rustfrit stål. Blandt de nedrevne produkter kan der også forekomme tagrender og nedløbsrør fremstillet af blyholdigt PVC. Miljørigtig projektering I forbindelse med projekter inden for nybyggeri, renovering og nedrivning kan bygherren stille krav om miljørigtig projektering som beskrevet i /14/. Miljørigtig projektering skal sikre bygherren, at der systematisk og målrettet bliver indarbejdet og dokumenteret miljøhensyn i projekteringen. Miljørigtig projektering medfører, at miljøhensyn indgår i byggeprojekter fra de tidlige planlægningsfaser, hvor der gennemføres idéudvikling, kravspecifikationer og programmering. Der følges op og detaljeres i de efterfølgende projekteringsfaser, og de fastlagte krav indarbejdes i udbudsmaterialet til entreprenøren og indgår i byggeriets driftsmanualer og -rutiner. Miljørigtig projektering er en strategi, som har til formål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden for givne rammer. Ved allerede i projekteringen at oprette rutiner for materialevalg kan der tages hensyn til, at forbruget af materialer, som indeholder tungmetaller, skal minimeres, og at de tungmetalholdige materialer kortlægges og nemt kan tages ud af bygningen i forbindelse med en renovering eller nedrivning. Selektiv nedrivning Nedrivningsopgaverne omfatter typisk kondemnerede ejendomme og gamle industribygninger, hvor arealet skal bruges til andet formål. Entreprenørforeningens Nedbrydersektion har etableret en brancheordning kaldet NMK 96 (Nedbrydningsbranchen Miljøkontrolordning 1996, Brancheaftale om selektiv nedbrydning m.v. mellem Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion og Miljø- og Energiministeriet), hvori der er opstillet en definition på nedrivning af bygninger relateret til statsinstitutioner. I henhold til aftalen nedrives bygninger selektivt, dvs. at bygningernes forskellige komponenter i videst muligt omfang skal holdes adskilt i forbindelse med selve nedrivningen. I praksis sker dette ved, at bygningernes inventar, el- og gasinstallationer mv. samt udendørs installationer (fx tagrender og -rør) fjernes, før hovedkonstruktionen nedrives. På denne måde er det muligt også at frasortere tungmetalholdige produkter, såsom kobber- og blyinddækninger, elkabler, håndtag, vaske samt tagrender og nedløbsrør fremstillet af blyholdigt PVC. Nedbrydningsfirmaerne vil normalt benytte en særskilt container til opsamling af metaller i forbindelse med store og mellemstore nedrivningsopgaver. Produkterne bringes ofte hjem til virksomheden til videre sortering, inden de afsættes til skrothandlere. Da nedbrydningsfirmaerne håndterer store mængder metal, vil der være et større incitament for at opsamle en større del af metallerne, end tilfældet er for håndværksvirksomhederne. Elkabler i lettilgængelig form indsamles selektivt, men kabler, der er særligt fastgjort på bjælker og andre konstruktioner, følger i visse tilfælde den brændbare fraktion. Det har ikke altid været almindelig praksis selektivt at håndtere PVC og trykimprægneret træ bortset fra de tilfælde, hvor disse materialer optræder i store og lettilgængelige mængder. Da nedbrydningsfirmaerne håndterer en meget væsentlig del af den PVC, der fjernes fra byggemassen, er der her et potentiale for at fjerne væsentlige mængder tungmetaller fra den affaldsstrøm, der går til forbrændingsanlæg. En hindring for selektiv håndtering af disse materialer er, at det kræver stort produktkendskab at udpege de tungmetalholdige materialer, og at der derfor er behov for på brancheniveau at udarbejde lister, der kan anvendes ved udarbejdelse af entrepriser. "Håndbog til hjælp ved sortering af PVC-affald", som er udgivet af Miljøstyrelsen, giver klare anvisninger på, hvilke produkter der indeholder PVC, og hvorledes de skal håndteres. Mindre metaldele, som sidder på produkter af træ og andre brændbare materialer, bliver ikke fjernet, inden produkterne føres til forbrænding. Hvis disse dele skal indsamles, skal det ske ved en mekanisk sortering i forbindelse med neddeling af produkterne inden forbrænding. I tabellen på næste side er der en oversigt over produkter, der håndteres af nedbrydningsfirmaer.
Idékatalog Øget indsamling af metaller og elektriske/elektroniske produkter i relation til entreprenøropgaver vil kun ske, hvis specifikationerne i udbudsmaterialet for nedbrydningsopgaven indeholder særlige bestemmelser, der forlanger en bestemt opdeling af affaldet. En senere sortering vil fordyre nedrivningen Forslag til tiltag er opstillet nedenfor:
4.4 Affaldsbehandlingsvirksomheder4.4.1 SkrothandlereSkrothandlere håndterer i praksis alle typer tungmetaller, idet disse metaller indgår i hovedparten af de råvarer, som disse virksomheder lever af at håndtere. Skrothandlerne modtager alle former for metaller. Metallerne kan dels forekomme som forsorterede fraktioner, fx som rent aluminium eller kobber direkte fra produktionsvirksomheder uden betydende urenheder, dels som blandede metalfraktioner fra forskellige kunder, der ikke har adskilt fx jern, messing, kobber osv. Den sidste fraktion kan indeholde væsentlige mængder urenheder i form af eksempelvis plast, træ, beton. I de tilfælde, hvor de leverede metaller er rene fraktioner, skal der ikke udføres nævneværdig forbehandling, før disse råvarer kan videretransporteres til metalværkerne. De øvrige metalfraktioner, dvs. de urene fraktioner, skal først grovsorteres efter de dominerende metaller i de forskellige produkter, før der gennemføres en egentlig adskillelse af metallet fra urenhederne. Denne proces udføres i nogle tilfælde ved hjælp af et shredderanlæg, hvor produkterne føres igennem en neddeler med henblik på at reducere produkternes størrelse, så de kan passere magnetseparatorer og andre screeningsanlæg. Når metaller er frasorteret med henblik på genvinding, transporteres den resterende affaldsmængde til deponering. Tungmetalholdigt affald fra skrothandlere i form af shredderaffald, rystejord og affald fra sakseanlæg, opfej m.m. føres generelt til deponeringsanlæg, hvorimod det ikke ser ud til, at der føres nævneværdige mængder tungmetaller til forbrænding. Af det affald, der føres til deponi, repræsenterer shredderaffaldet langt de største mængder tungmetaller. Der har i en årrække været udført forskellige forsøg med sigtning og oparbejdning af affaldet for at begrænse tungmetalindholdet og øge muligheden for at forbrænde en del af affaldet. Der er ligeledes gjort en øget indsats hos skrothandlerne for at fjerne tungmetaller - eksempelvis afbalanceringsklodser af bly - inden fragmentering. Den hidtidige indsats har dog kun haft begrænset indflydelse på tungmetalindholdet i affaldet. Med implementering af et nyt EU-direktiv vil der formentlig blive stillet krav om, at flere tungmetalholdige dele skal fjernes fra køretøjer inden fragmentering. Det vil eksempelvis kunne reducere tungmetalmængden i affaldet, hvis elektriske og elektroniske dele fjernes fra køretøjerne inden fragmentering. Elektriske husholdningsmaskiner bliver overvejende oparbejdet via et shredderanlæg. Da maskinerne i stigende grad indeholder elektroniske dele, er det vigtigt at sikre, at de elektriske og elektroniske dele fjernes fra maskinerne inden fragmentering og føres til genvinding. Der er i den danske lovgivning krav til håndteringen af affald fra motordrevne køretøjer (Bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002). I denne bekendtgørelse stilles der krav om, at virksomheder, der foretager særskilt behandling af personbiler, skal have etableret et miljøstyringssystem i overensstemmelse med ISO 14001 eller skal være registreret i den europæiske fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (EMAS). Miljøstyringssystemet skal desuden være certificeret af et akkrediteret certificeringsselskab. Bekendtgørelsen påpeger derudover hvilke stoffer, materialer og komponenter, der skal udtages ved særskilt behandling og hvorledes disse skal udtages. Der er stillet krav til 9 forskellige væsker og derudover 13 andre komponenter og materialer. Ved opfyldelse af disse krav, udtages flere tungmetalholdige produkter, deriblandt blyakkumulatorer, blyholdige bremseklodser, kviksølvholdige kontakter og Ni-Cd-akkumulatorer.
Idékatalog Øget genanvendelse af de metaller, der modtages hos skrothandlerne, er betinget af, at skrothandlerne løbende udvikler deres metodik til adskillelse af metallerne, og at de indgår samarbejde med mere specialiserede firmaer, der kan håndtere specielle affaldstyper. Forslag til tiltag er opstillet nedenfor:
4.4.2 ElektronikskrotvirksomhederElektronikskrotvirksomheder håndterer store mængder tungmetaller, men de forårsager ingen udpræget fraktionering af disse produkter, idet virksomhedernes aktiviteter i hovedsagen består af en adskillelse af de indsamlede affaldsprodukter, hvorefter produkter afhændes til forskellige modtageanlæg, såsom genanvendelsesanlæg, nyttiggørelsesanlæg og deponier. Adskillelsen foregår normalt i produktgrupper i henhold til de definitioner, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1067 om håndtering af elektriske og elektroniske produkter i affald. Af bekendtgørelsens bilag 2 fremgår det, hvordan de enkelte komponenter skal afsættes til genanvendelse eller nyttiggørelse mv. En stor del af de adskilte produkter med tungmetalindhold håndteres til genanvendelse, mens en mindre mængde håndteres til forbrænding. Dette vil typisk være tungmetaller, der indgår som grundkomponenter i maling, plast mv. Den resterende del af de tungmetalholdige produkter vil ofte ende på deponi.
Idékatalog En forudsætning for øget indsamling af metaller fra elektronikskrot er, at virksomhederne bliver opmærksomme på problemerne med tungmetaller i affald til deponi. Forslag til tiltag er opstillet nedenfor:
4.4.3 KabeloparbejdningsvirksomhederKabeloparbejdningsvirksomheder håndterer store mængder tungmetaller, idet lederne består af kobber eller aluminium, mens plastdelen i mange tilfælde består af blyholdigt PVC. Hertil kommer at visse typer kabler er forsynet med kapper af bly. Kabeloparbejdning foregår på relativt få virksomheder. Der findes tre egentlige oparbejdningsvirksomheder i Danmark, hvoraf én virksomhed, som er godkendt til afbrænding af kabler, står for oparbejdningen af hovedparten af kabler med blykappe. Inden kablerne føres til oparbejdningsanlæggene, fjernes de fra de produkter, hvorpå de har siddet. På de egentlige kabeloparbejdningsvirksomheder skilles metallerne fra plast og papir ved en forbrænding, eller ved at kablerne granuleres med en efterfølgende separering. Tungmetaller vil kunne forekomme i affald fra produktionen i form af blystabilisatorer i PVC og bly og kobber i støv og slagger. Tungmetalholdigt affald fra produktionen deponeres. Forslag til tiltag kræver et meget indgående kendskab til materialestrømmen ved oparbejdningsprocesserne og er vurderet at være uden for rammerne af denne guide. Idékataloget omhandler derfor ikke specifikke ideer for denne virksomhedstype. Fra de større oparbejdningsanlæg bliver tungmetalholdigt affald overvejende deponeret, og der er næppe potentiale for større ændringer i affaldshåndteringen. Fra skrælning af kabler hos skrothandlere er der risiko for, at blyholdigt PVC eventuelt kunne føres til forbrændingsanlæg. Der er her et potentiale for at undgå, at PVC føres til forbrænding ved i stedet at deponere kabelaffaldet.
Idékatalog Forslag til generelle tiltag er opstillet nedenfor:
4.4.4 SorteringsanlægSorteringsanlæg er virksomheder, der typisk er lokaliseret hos transportører eller entreprenører. Virksomhedernes hovedaktivitet består normalt i at håndtere storskrald, blandet erhvervsaffald eller brændbart byggeaffald. Når affaldet er sorteret i en række fraktioner, fx brændbart affald, dæk, trykimprægneret træ, metal, elektriske og elektroniske produkter, beton- og teglbrokker, mineraluld samt ikke-brændbart affald, håndteres de udsorterede produkter til en række modtageanlæg. En væsentlig aktivitet på et sorteringsanlæg kan bestå i neddeling af det brændbare affald, før det transporteres til et forbrændingsanlæg. De øvrige fraktioner opsamles separat, fx i forskellige containere før transport til genanvendelse eller nyttiggørelse. Tungmetalholdige affaldsprodukter håndteret på sorteringsanlæg
Idékatalog En forudsætning for sorteringsanlæggenes øgede engagement i frasortering af de tungmetalholdige produkter er, at kommunerne kan tilbyde nogle opsamlingsfaciliteter, der er let tilgængelige. Forslag til øget genvinding af tungmetaller er opstillet nedenfor:
4.5 Andre virksomheder4.5.1 AutoværkstederAutoværksteder håndterer en del tungmetalholdige affaldsprodukter i forbindelse med eftersyn og reparationer af biler. Affaldshåndteringen hos den enkelte virksomhed vil være påvirket af dennes eventuelle tilslutning til autobranchens ordning for indsamling af farligt affald, ABAS eller andre lignende ordninger. I ABAS-ordningen er der bl.a. mulighed for opsamling af problematiske produkter, såsom bremseaffald, lyskilder og batterier. Affaldshåndteringen er også påvirket af virksomhedernes størrelse og tilhørsforhold til bilforhandlerkæder. Mht. virksomhedens størrelse vil de store værksteder givetvis have organiseret en ordning for opsamling af større metaldele (eventuelt opdelt efter type), der afhændes fortløbende til skrothandlere. De små værksteder har næppe samme type ordninger, men vil i stedet oplagre metaldele i én kasse, indtil der bliver behov for oprydning (afhændelse til en skrothandler). Hvis værkstedet er tilknyttet en af de store bilforhandlerkæder, vil der ofte være indført et miljøledelsessystem, der tager sigte på bl.a. at få indført et hensigtsmæssigt affaldshåndteringssystem. I tabellen på næste side er der en oversigt over produkter, der bør frasorteres til genanvendelse frem for at blive håndteret til forbrænding eller deponering.
Idékatalog En øget indsamling af metaller og elektriske produkter fra autoværkstederne forudsætter, at disse gøres opmærksomme på de problemer, som tungmetallerne medfører, og at de derefter får tilrettet deres affaldssystemer. Forslag til tiltag er opstillet nedenfor:
4.5.2 FiskeriErhvervs- og fritidsfiskere håndterer først og fremmest tungmetalholdige affaldsprodukter i forbindelse med brugen af garn og ruser. I disse fiskeredskaber indgår bly fortsat som synk eller liner for at positionere garnene rigtigt på bunden. Blyet indgår på forskellig vis i fiskeredskaberne. Til bundgarn, ringnoter og ruser anvendes bly i form af synk og klemmer, der placeres med passende afstand langs garnenes bundliner. Til nedgarn og snurrevod indgår blyet i de synkeliner og vodtov, der skal sikre, at ”garnposen” bliver udspilet, så fiskene fanges. Synkeliner består af en kerne med snore, hvorpå der er klemt små blyklumper og en ydre bevikling af blyfri snore, mens vodtov og andet blyholdigt tov har indvævet små blytråde. Fiskernes håndtering af kasserede fiskeredskaber afhænger af garntypen: Ved kassation af bundgarn og ruser bliver synk og klemmer oftest klippet af garnene med henblik på at omsmelte blyet til nye synk, der kan anvendes på de nye bundgarn og ruser. I skønsmæssigt omkring 20% af tilfældene vil blysynkene dog afleveres sammen med de kasserede bundgarn og ruser. Ved kassation af nedgarn og snurrevod vil enkelte synkeliner blive klippet af og genbrugt til nye garn. På grund af konstruktionen er det mere vanskeligt direkte at genbruge bly fra vodtov. Når synkeliner og vodtov ikke kan anvendes længere, vil de i næsten alle havne blive ført til forbrænding. En mindre del af fiskeredskaberne vil blive tabt på havet, men alle oplysninger tyder på, at det er en meget begrænset del. I nogle større fiskerihavne er der etableret ordninger for indsamling af kasserede fiskeredskaber, men i andre må fiskeredskaberne ofte bortskaffes på fiskernes egen bekostning. På nuværende tidspunkt foregår der kun organiseret indsamling og oparbejdning af brugte garn i Thyborøn Havn. Forud for oparbejdningen er synk ofte fjernet af fiskerne. Ved oparbejdningen adskilles garnene og separeres i forskellige fraktioner: bly, plastmaterialer og stålwirer, der alle afsættes til genvinding. Synk og klem kan relativt nemt afsættes til skrothandlere eller direkte genvindes til produktion af nye fiskeredskaber. Der foregår omsmeltning af kasserede liner og vodtov hos én virksomhed i Danmark, der afbrænder linerne og genvinder blyet. Der er i dag dog hovedsageligt tale om afbrænding af affald fra produktion af fiskeredskaber.
Idékatalog En forudsætning for fiskernes øgede engagement i frasortering af de tungmetalholdige produkter er, at havnene og/eller kommunerne kan tilbyde nogle opsamlingsfaciliteter, der er let tilgængelige for fiskerne. Forslag til øget genvinding af bly fra fiskeredskaber er opstillet nedenfor:
4.5.3 SygehuseSygehuse er normalt omfattende bygningskomplekser, hvor der forekommer mange typer af tungmetalholdige produkter som følge dels af patient-relaterede aktiviteter og dels bygningsrelaterede aktiviteter. De patientrelaterede aktiviteter - dvs. visitering, behandling og pleje af patienter -medfører brug af en lang række produkter fremstillet af forskellige metaltyper samt røntgenfilm, termometre, trykmålere og diverse elektriske og elektroniske apparater, der hver især indeholder tungmetaller i varierende mængder. De bygningsrelaterede aktiviteter - dvs. drift og vedligeholdelse af it-, vvs- og elinstallationer samt ændring af lokalers og bygningers udformning - medfører anvendelse af en række byggematerialer, sanitære produkter mv. Sygehusene vil i den forstand ikke afvige fra andre større bygningskomplekser. Drift og vedligeholdelse af installationerne samt bygningsændringer kan udføres af enten interne eller eksterne håndværkere og entreprenører. Hvis sygehuset har sin egen installations- og vedligeholdelsesafdeling, vil en lang række af de produkter, der er udtaget af vvs-installatører, elinstallatører og tømrere/snedkere kunne forekomme i sygehusaffaldet. Hvis sygehusene derimod entrerer med eksterne håndværkere eller entreprenører, kan der i kontrakten mellem de to parter være indføjet bestemmelser om affaldshåndteringen, dvs. at håndværkerne og entreprenørerne skal sørge for bortskaffelsen af affaldet. I tabellen nedenfor er der kun anført affaldsprodukter ud over byggeaffaldet. I forbindelse med interview kan der, hvis sygehuset selv er ansvarlig for byggeaffaldet, suppleres med listerne for de ovennævnte virksomhedstyper. Idékatalog
4.5.4 TandlægeklinikkerTandlægeklinikker håndterer forskellige tungmetalholdige affaldsprodukter, som er listet i tabellen nedenfor. I forbindelse med en gennemført interviewrunde har det vist sig, at visse genstande fra skolernes tandplejeklinikker kan ende i det dagrenovationslignende affald, der indsamles fra skolerne. Disse genstande omfatter fx tænder med kviksølvplomber, gamle stifter til tænder samt tandbøjler. Selv om denne type klinikker ikke udgør et stort antal pr. kommune, vil der dog på landsplan kunne frembringes en ikke uvæsentlig mængde tungmetaller.
Idékatalog En forudsætning for øget indsamling af det kviksølvholdige affald samt produkter af rustfrit stål er, at tandlægeklinikkerne vejledes yderligere med hensyn til den ønskede håndtering af disse produkter. Forslag til tiltag er opstillet nedenfor:
|
