| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald"

Bilag 1 Identifikation af kilder til tungmetaller i affald

Arbejdsnotat af april 2001

Bilag til Miljøprojekt: Tungmetaller i affald

- guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald

1 Indledning

I det følgende er der gennemført en teoretisk opgørelse af art, mængde og forekomst af tungmetaller i affald.

Mængder
I første kapitel opgøres mængderne, der ender i affald, for hvert tungmetal. Mængdeopgørelserne skal være med til at pege på, hvor der er noget at komme efter og desuden senere bruges til at anslå, hvor store mængder tungmetal, der vil kunne undgås i affaldet med forskellige tiltag.

Forekomst og håndtering
I de næstfølgende kapitler om byggeaffald, produktionsaffald og andet erhvervsaffald er der foretaget en opgørelse af, hvilke typer tungmetalholdige affaldsprodukter, der håndteres eller produceres i de forskellige brancher. Disse kapitler danner grundlag for afprøvningen i fase 2.

Formålet med fase 2 af projektet er dels at få et større kendskab til, hvem der håndterer/producerer hvilke affaldsprodukter og hvordan, dels at undersøge mulighederne for at udtage en større del af de tungmetalholdige affaldsprodukter fra de blandede affaldsfraktioner.

Når tungmetallerne ikke frasorteres i dag, er det dels fordi det er mere besværligt, dels fordi dem, der håndterer dem, ikke betragter de tungmetalholdige affaldsprodukter som et problem. En del af afprøvningen vil være at undersøge, hvilke dele som kan frasorteres, uden at det er meget besværligt, og hvad der kan lette frasorteringen. Vi får næppe håndværkere til at stå og skrue messingskruer ud, som de ellers ikke ville have skruet ud. Men at smide en vandhane i en spand er måske inden for det mulige.

Affaldshierarkiet for tungmetaller
I det foregående projekt om bly blev der kun fokuseret på mulighederne for at undgå bly i affald der ender i forbrændingsanlæg - eventuelt ved i stedet at dirigere affaldsprodukterne til losseplads. (Red: projektet, der omtales, vedrør-te kilder til bly i affald, der tilføres Vestforbrænding of Amagerforbrænding.) I dette projekt fokuseres der bredere på at undgå tungmetaller i de blandede affaldsfraktioner. Man kan sige, at vi for tungmetallerne arbejder med et affaldshierarki, der er lidt anderledes end det gængse, idet: genanvendelse > deponering > forbrænding. Hierarkiet anvendes også for PVC og trykimprægneret træ.

Der er byttet om på forbrænding og deponering, fordi vi gerne vil undgå at tungmetallerne belaster restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene. Men stadig vil genanvendelse være at foretrække, og for større metaldele af kobber, nikkel og chrom (fx messing eller rustfrit stål) er kun genanvendelse interessant, fordi der ikke vil være meget at hente ved at dirigere disse affaldsprodukter til deponi frem for forbrænding.

Metallegeringer
Ved gennemgangen af tungmetalholdige affaldsprodukter, der håndteres af de forskellige brancher, benyttes betegnelser for legeringer, såsom messing og rustfrit stål. Legeringerne vil typisk have følgende sammensætning:

Rustfrit stål
Vil typisk indeholde 8-12% nikkel og 17-18% chrom, men der kan være en vis variation. Adskiller sig fra andet stål ved ikke at være magnetisk. Magnetisk ”rustfrit” stål, med et meget lille nikkelindhold udgør i størrelsesordenen nogle få procent af det samlede forbrug og anvendes bl.a. til bordknive.

Andet legeret stål
Mange typer af stål - eksempelvis anvendt til værktøj - indeholder nogle procent tungmetaller, især chrom, nikkel og vanadium eller er belagt med tungmetaller. Stålene vil være magnetiske og bliver derfor frasorteret fra slagge fra affaldsforbrænding.

Messing
Legering af kobber og zink. Messing, som anvendes til smedede og drejede emner (fx vandhaner og ventiler), indeholder typisk 63-70% kobber, 2-3% bly og resten zink. Messing, som anvendes til profiler, rør og lign. indeholder typisk ikke bly, men stadig 63-70% kobber.

Bronze
Tinbronze indeholder typisk 10% tin, 2% zink og resten kobber, men kan være meget varierende. Nogle typer bronze til støbning indeholder også bly (også kaldet rødgods).

Nysølv
Legering af kobber, nikkel og zink. Indeholder typisk 8-30% nikkel og 62-64% kobber.

Hvordan identificeres tungmetaller?
For overfladebehandlede dele er det ofte vanskeligt at bestemme, hvilket materiale selve delen er lavet af. Er delen magnetisk, vil der være tale om overfladebehandlet jern eller almindeligt stål. (En tungmetaldetektiv skal altid være forsynet med en magnet). Rustfrit stål er med få undtagelser ikke magnetisk. Er delen ikke magnetisk, vil den kunne være lavet af plast, aluminium eller tungmetaller (herunder rustfrit stål). Hvis det er muligt at veje delen i hånden, er det relativt nemt at bestemme om det er tungmetaller eller plast/aluminium. Hvis der er tale om dele, der er udsat for en del slid og skal have en vis styrke (fx beslag, armaturer m.m.), er det mest sandsynligt, at det er tungmetaller, men det kan også være aluminium.

2 Kilder til tungmetaller i affald

Kilder til tungmetaller i affaldet er i det følgende hovedsageligt baseret på de foreliggende massestrømsanalyser. Massestrømsanalyserne giver for de flestes vedkommende et billede af situationen i 1992-94. Det må forventes, at der er sket ændringer siden da, men det er vanskeligt at kvantificere disse ændringer uden at lave en helt ny analyse. Mængdeangivelserne er derfor i de fleste tilfælde opretholdt, men der er grund til at være kritisk over for mængdeangivelserne, som kan være for høje. Eksempelvis må det forventes, at en større del af de rene metalgenstande, der tidligere blev bortskaffet med dagrenovation (fx gryder af rustfrit stål), i dag bortskaffes via genbrugsstationernes metalcontainere.

Elektriske og elektroniske produkter
Elektriske og elektroniske produkter har hidtil udgjort en meget stor kilde til tungmetaller i affaldet. I forsøgskommunerne er der som konsekvens af den nye bekendtgørelse vedrørende elektriske og elektroniske produkter udarbejdet specifikke regulativer for affald af elektroniske produkter samt kondensatorer og transformatorer. Hovedparten af de elektroniske produkter må derfor forventes i dag at blive bortskaffet til oparbejdning.

De øvrige elektriske produkter (f. eks. maskiner, belysningsarmaturer, ledninger og kabler) er kun omfattet af de generelle affaldsregulativer. Det er i regulativerne og i det oplysningsmateriale der er sendt til virksomhederne ikke klart defineret, hvorledes elektriske produkter skal bortskaffes. Det må derfor forventes, at en del af disse produkter stadig bortskaffes med blandede affaldsfraktioner. Det har ikke været muligt at estimere, hvor meget det kan dreje sig om. I afprøvningen vil det derfor være relevant også at se på, hvorledes de elektriske produkter bortskaffes.

For at få et indtryk af potentialet fremgår opgørelserne af tungmetaller i elektriske og elektroniske produkter fra midten af 1990’erne af nedenstående tabeller, men er ikke regnet med i summerne.

Stedspecifikke og generelle kilder
I det foregående projekt omkring bly i affald var der ved opgørelserne af bly i affaldet skelnet mellem stedspecifikke kilder og generelle kilder. De stedspecifikke kilder er kilder, som vil kunne variere meget hen over landet. Vi har ikke lavet denne skelnen i opgørelserne i næste kapitel, men det er generelt sådan, at ”affald fra produktions- og genanvendelsesvirksomheder” vil være stedspecifikke kilder, mens de øvrige kilder bortset fra bly fra fiskeredskaber vil være generelle kilder.

”Forbrændingsegnet affald” og affald til deponi
Der er opgørelserne skelnet mellem ”forbrændingsegnet affald” og affald til deponi. Det skal bemærkes, at ikke alt forbrændingsegnet affald faktisk forbrændes, idet der i dele af landet sker midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald.

Affald, der bortskaffes til Kommunekemi, samt restprodukter fra afbrænding af fossile brændsler og slam er ikke med i opgørelserne. Tungmetaller, som optræder i affaldet som følgestof - hovedsageligt som naturligt forekommende sporelement - er kun medregnet for affald der går til forbrænding, hvor det kan være interessant at have et mål for dette baggrundsbidrag.

2.1 Kilder til bly i affald

(Red.: Opdateret opgørelse fremgår af bilag 1.1)

De estimerede kilder til bly i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.1. Tabellen bygger på opgørelserne i “Massestrømsanalyse for bly” (Lassen & Hansen 1996). Hvis andet ikke er nævnt vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1994-situationen, også er gældende i dag.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.1‘‘

2.2 Kilder til kviksølv i affald

(Red.: Opdateret opgørelse fremgår af bilag 1.1)

De estimerede kilder til bly i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.2. Tabellen bygger på opgørelserne i “Massestrømsanalyse for kviksølv” (Maag et al. 1996). Hvis andet ikke er nævnt vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1992/93-situationen, også er gældende i dag. Bemærk, at alle mængdeangivelser er i kg/år.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.2‘‘

2.3 Kilder til nikkel i affald

De estimerede kilder til nikkel i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.3. Tabellen bygger på opgørelserne i “Massestrømsanalyse for nikkel” (Lassen et al. 1996). Hvis andet ikke er nævnt, vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1992-situationen, også er gældende i dag.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.3‘‘

2.4 Kilder til kobber i affald

De estimerede kilder til kobber i affald som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.4. Tabellen bygger på opgørelserne i “Massestrømsanalyse for kobber” (Lassen et al. 1996). Hvis andet ikke er nævnt, vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1992-situationen, også er gældende i dag.

Det bemærkes, at ikke-elektroniske elektriske produkter som husholdningsmaskiner, belysningsarmaturer, ledningsstumper fra installationsvirksomhed og elektriske ledere i begyndelsen af 1990’erne udgjorde omkring halvdelen af kilderne til kobber.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.4‘‘

2.5 Kilder til cadmium i affald

De estimerede kilder til cadmium i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.5. Tabellen bygger på opgørelserne i “Massestrømsanalyse for cadmium” (Drivsholm et al. 2000). Hvis andet ikke er nævnt, vil der her regnes med, at de angivne opgørelser, som repræsenterer 1996-situationen, også er gældende i dag.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.5‘‘

2.6 Kilder til chrom i affald

De estimerede kilder til chrom i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel 2.6. Der er for øjeblikket en massestrømsanalyse for chrom under udarbejdelse (af dk-TEKNIK), som forventes at være færdig inden færdiggørelsen af dette projekt. Tabellen vil blive opdateret, når massestrømsanalysen foreligger. (Red.: Opdateret opgørelse fremgår af bilag 1.1).

Tabellen forventes at være komplet med hensyn til kilder, men mængdeangivelserne må betragtes som et første hurtigt bud og meget usikre. Tabellen bygger på massestrømsanalyse for nikkel (Lassen et al. 1996), som indeholder oplysninger om rustfrit stål i affald, massestrømsanalyse for træ imprægneret med chrom (Hansen et al. upubliceret), en tidligere oversigtsmæssig opgørelse fra 1985 (COWIconsult 1985), samt på to svenske og en amerikansk opgørelse (Palm et al. 1995, Lohm et al. 1997, Papp 1994).

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.6‘‘

2.7 Kilder til tungmetaller i dagrenovation

For alle tungmetallerne udgør dagrenovation og storskrald en meget væsentlig del af kilderne af tungmetallerne til forbrændingsanlæg.

For de anvendelser, hvor tungmetallerne anvendes i plast som pigment eller stabilisator vil det næppe være muligt at foretage selektiv indsamling, og en reduktion af tungmetalmængden i affaldet vil først og fremmest kunne opnås gennem reduktion af anvendelserne. En sådan reduktion sker da også løbende.

Det vil derfor primært være anvendelserne i batterier og elektronik samt de rene metalliske anvendelser, der vil kunne sættes ind overfor. Omkostningseffektiviteten for selektiv indsamling vil dels være afhængig af, at de tungmetal-holdige produkter kan skelnes fra andre produkter, dels være afhængig af det specifikke indhold af tungmetaller og andre problemstoffer. For metallerne vurderes det kun at være effektivt at kombinere indsamlingen af små metaldele med indsamlingen af andet problemaffald.

Udover selektiv indsamling kan det overvejes at lave oplysningskampagner med opfordring til også at bruge genbrugsstationernes metalcontainere til mindre metaldele. De færreste opfatter i dag rustfrit stål eller messing som problemaffald, og der vil formentlig kunne opnås en effekt af at gøre opmærksom på det.

Der findes landsdækkende indsamlingsordninger for nikkel-cadmium batterier og blyakkumulatorer. Desuden finder der forskellige ordninger til indsamling af kviksølvholdige batterier. På trods af indsamlingssystemerne vil en del af batterierne ikke blive indsamlet. Mængden af batterier, som i massestrømsanalyserne blev anslået at blive bortskaffet med dagrenovation, indgår derfor i opgørelsen i tabel 2.7.

Elektronik og elektriske produkter har traditionelt også været en væsentlig kilde til tungmetaller i dagrenovation. Der foreligger ingen skøn over, hvor store mængder elektriske og elektroniske produkter der stadig bortskaffes med dagrenovation. Det er derfor valgt ikke at medtage de elektriske og elektroniske produkter i opgørelsen ud fra en vurdering af, at der først skal gøres nogle erfaringer med de igangsatte tiltag til selektiv bortskaffelse af elektroniske produkter.

Samlet kunne der for tungmetallerne overvejes selektiv indsamling af:

• Lyskilder (bly i lodninger og glas, kviksølv i energisparepærer, kobber i smådele)
• Blyholdige genstande som badeværelsesforhæng, blyfolie, legetøj og dekorationsgenstande af bly/tin, blylodder m.m.
• Krystalglas (bly)
• Genstande af rustfrit stål (chrom og nikkel), såsom husholdningsartikler og spisebestik
• Mælketænder med kviksølvplomber
• Kviksølvholdige termometre
• Genstande af kobber og kobberlegeringer såsom dekorationsgenstande, beslag, armaturer, kobberlegeringer på tøj, fiskehjul, legetøj.
  

Med den omsiggribende tendens til at skulle gøre alting selv vil en hel del af de tungmetaller, der fjernes fra byggemassen, blive håndteret af private. Sandsynligheden, for at private selektivt bortskaffer metaller i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, vurderes at være mindre end for håndværksvirksomheder.

Samlede mængder tungmetaller, som bortskaffes med dagrenovation, fremgår af følgende tabel 2.7. Tabellen bygger på de foregående tabeller og alle kommentarer vedr. dataene fremgår af afsnittene og tabellerne for de respektive tungmetaller.

I tabellen er det angivet, hvor store mængder tungmetaller, der potentielt kunne trækkes ud af dagrenovationen, hvis alle produkter markeret med fede typer blev trukket 100% ud af affaldsstrømmen.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.7‘‘

3 Tungmetaller i byggeaffald

Tungmetalholdige affaldsprodukter, som fjernes fra byggemassen, vil blive bortskaffet af nedrivningsvirksomheder, håndværksvirksomheder og private.

I hvilken grad tungmetallerne bortskaffes til genanvendelse vil være afhængigt af en række faktorer:

• Det økonomiske incitament for at bortskaffe metaller til genanvendelse
• Muligheden for at bortskaffe frasorteret metalaffald
• Vanskelighederne ved at adskille metaldele fra det øvrige affald.

Økonomisk incitament
For større metaldele, som forekommer i ren form, fx en blyplade, vil der ofte være en motivation for at bortskaffe delen til skrothandlere. Det er dog kun store stykker kobber og bly fra inddækninger, som vil have en skrotværdi af en størrelse, der gør, at de af denne grund bortskaffes selektivt af håndværkere. Og selv da er det kun interessant, når der er mulighed for at samle en del stykker sammen. For nedrivningsvirksomheder, der håndterer større mængder metalholdigt affald, vil der være flere dele, som det kan betale sig at indsamle. Generelt må det forventes, at en større del af metallerne bortskaffes selektivt af nedrivningsvirksomhederne. For private, der udfører mindre vedligeholdelses- og renoveringsarbejder, vil der normalt ikke være noget økonomisk incitament for at bortskaffe metaldele til skrothandlere.

Et væsentligt økonomisk incitament for ikke at bortskaffe metaldele sammen med andre affaldstyper kan være, at tilstedeværelsen af metaldelene forøger omkostningerne ved at komme af med affaldet.

I relation til det økonomiske incitament vil det være af betydning at overveje mulighederne for a lade eventuelle ekstraomkostninger ved øget sortering af affaldet påhvile bygherren. Dette kunne især være relevant i relation til større nedrivnings- og renoveringsarbejder.

Muligheder for at komme af med affaldet
Mulighederne for at komme af med sorteret affald må forventes at være af stor betydning for sorteringen og bortskaffelsen af metalholdigt byggeaffald. I mange kommuner er det ikke muligt for håndværkere og andre erhvervsdrivende at benytte kommunens genbrugsstationer (eksempelvis Vejle og Kolding), og det må i disse tilfælde forventes, at metaldele i meget høj grad enten bortskaffes sammen med brændbart byggeaffald (metaldele som forekommer sammen med træ eller plast) eller sammen med byggeaffald til deponi (metaldele, som forekommer sammen med brokker m.m.).

I kommuner, hvor metaldele fra små erhvervsvirksomheder kan bortskaffes på genbrugsstationer, må der forventes en større motivation for at bortskaffe metaldelene. De undersøgte virksomheders muligheder for at bortskaffe affald til genbrugsstationer er således en vigtig parameter ved fortolkningen af forsøgets resultater.

Adskillelse af dele
For metaldele som sidder fast på større dele, fx en dør eller en håndvask, skal der gøres noget ekstra, hvis metaldelen skal bortskaffes særskilt. Det er indtil videre et åbent spørgsmål, som skal afklares, i hvilken grad adskillelse finder sted, og om der kan findes enkle løsninger til at indsamle en større del af metallerne.

Maling
Malet træ, som fjernes ved nedrivning og renovering, vil ofte indeholde bly i form af sikkativ og pigmenter og kan være en væsentlig kilde til bly til affaldsforbrænding. Ved en nedrivning er det ca. 20% af træet der er malet. I forbindelse med kildesporingsprojektet for bly blev der foretaget nogle overvejelser ang. mulighederne for selektivt at fjerne malet træ fra brændbart byggeaffald. Det var ikke urealistisk at fjerne den væsentligste del. Det er ikke muligt at pege på, hvilken maling der indeholder bly, og da blyindholdet i hele fraktionen ”malet træ” kun indeholder ca. dobbelt så meget bly som gennemsnit for affald til forbrænding, er der næppe grundlag for at gøre store anstrengelser for at ændre på håndteringen af dette affald.

Forkromede overflader
Forkromede overflader til dekorationsformål består af et tyndt lag kobber (10-20 mm på plast; ca. 0,2 mm på messing og stål) og/eller nikkel (ca. 0,2 mm) yderst belagt med op til nogle få mm chrom. Til formål hvor nikkel eller chromlaget tjener et korrosionsmæssigt formål, fx slidlag på værktøj og maskindele, er lagene betydeligt tykkere. Langt hovedparten af de forkromede overflader vil følge stål eller andre metaller til genbrug. En mindre del må forventes at blive bortskaffet til forbrænding, hvor den forkromede overflade formentlig vil ende i slaggen, mens selve produktet ender i magnetsepareret jernskrot (fx kurve og andre trådvarer) eller i skrotslaggen (messingdele). På hvert enkelt produkt udgør den forkromede overflade en meget lille mængde (i størrelsesordenen 0,1% af produktet), og det vurderes ikke at være realistisk at øge genanvendelsen af forkromede metalgenstande med henvisning til problemerne ved affaldsforbrænding.

Forkromede plastgenstande anvendes i stigende grad, men der er typisk tale om relativt små dele. Det kunne være relevant at bortskaffe disse selektivt til deponi for at undgå tungmetallerne. Da produkter aldrig optræder i store mængder, vil det formentligt primært være i relation til producenter og elektronikskrotvirksomheder (indgår ofte i belysningsartikler), at det kunne komme på tale at gøre noget selektivt.

De følgende lister indeholder produkter, som vil kunne forekomme i affald fra almindeligt byggeri. I industrielle procesanlæg vil der kunne være mange flere specifikke anvendelser af tungmetaller.

3.1 Tømrer-/snedkervirksomheder

Tømrer-/snedkervirksomheder håndterer primært tungmetalholdige affaldsprodukter i forbindelse med vedligeholdelses- og renoveringsarbejder. Det er et åbent spørgsmål, i hvor stor grad tømrer-/snedkervirksomheder i denne sammenhæng også håndterer affaldsprodukter, som hører under elinstallatører eller vvs-installatører - eksempelvis gamle ledninger og kabler samt gamle vvs-installationer.

De fleste tungmetalholdige dele forekommer ikke som større rene metalgenstande, og der vil kun for større metalplader være et økonomisk incitament for at indsamle metallerne.

Det skal undersøges, om der vil være mulighed for at indsamle en større del af metallerne, evt. ved at indsamle metallerne sammen med de dele, hvorpå de sidder.

Der anvendes meget store mængder bly til inddækninger, og det er vurderet, at der på landsplan bortskaffes 10-100 tons bly med gamle inddækninger til forbrænding/deponi. Blyinddækninger på vinduer, blyrør og blyholdige kabler fra vedligeholdelses- og renoveringsarbejder bortskaffes mange steder i landet sammen med brændbart affald. Ved nybygning og reparationsarbejder vil små mængder fraklip af blyinddækninger evt. kunne ende på gulvet og senere i en sæk, der bortskaffes til forbrænding.

Hård PVC er traditionelt blevet bortskaffet med brændbart affald, men anvises i dag til deponi. Der vil dog stadig være en del, som bortskaffes med brændbart affald, bl.a. fordi man ikke er opmærksom på, hvad der er PVC. Med den nye WUPPI-ordning for PVC-holdigt affald er der over hele landet 1.000 containere med et rumfang på 4 m³, som efter aftale kan opstilles på bl.a. kommunale genbrugspladser og affaldsdeponier. Der er således grundlag for, at håndværkere og private selektivt kan bortskaffe PVC til genbrug. Men det kræver, at PVC’en faktisk indsamles, og det skal undersøges, hvilke muligheder og forhindringer der er for en øget indsamling. (Red: Miljøstyrelsen har efter at dette blev skrevet udgivet en håndbog til sortering af PVC-holdigt affald, som omtales nærmere i den udarbejdede guide).

Kabler, indeholdende bly i PVC eller som kapper og kobberledere, er traditionelt fra renoveringer udført af håndværksvirksomheder ofte endt i containeren med brændbart affald. Kabler hører til de elektriske og elektroniske produkter, som nu skal bortskaffes til oparbejdning. Men der vil formentlig stadig kunne være en del, som bortskaffes med andre affaldsfraktioner. Det skal derfor undersøges, hvilke muligheder og forhindringer der er for en øget indsamling af kabler/ledninger.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.1‘‘

3.2 Vvs-installatører og blikkenslagere

Vvs-branchen har specialistviden omkring metaller og håndterer traditionelt store mængder tungmetaller. Hovedparten af metallerne i affaldsprodukterne må forventes at blive bortskaffet til skrothandlere.

Det vil derfor formentlig især være tale om smådele (fx afklip), der ender i blandet affald. Det er et åbent spørgsmål, i hvilken grad metaldele, der sidder fast på større dele - fx en vandhane eller et afløbsrør, der sidder på en porcelænsvask - bortskaffes sammen med vasken eller indsamles særskilt.

PVC håndteret af vvs-installatører forventes hovedsageligt at blive bortskaffet til forbrænding eller deponi.

Det er også væsentligt at få afklaret, i hvilken grad nedbrydning af vvs-installationer i forbindelse med renoveringer håndteres af andre faggrupper, fx tømrere/snedkere eller murere. Det må forventes, at en større del af metalmængden ikke indsamles, når nedbrydningen varetages af andre faggrupper.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.2‘‘



Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.2 Fortsat‘‘

3.3 Elinstallatører

Elinstallatører håndterer store mængder tungmetalholdigt affald i form af elektriske og elektroniske produkter. I kraft af de store mængder der håndteres, må det forventes, at alle større dele bortskaffes i overensstemmelse med reguleringen af bortskaffelsen af disse produkter, men det kan dog være relevant at undersøge, om det forholder sig sådan.

PVC-rør og profiler anvendt til elinstallationer indeholder typisk ikke tungmetaller, og det er derfor ikke pga. tungmetalproblematikken, at de ikke bør bortskaffes til forbrænding.

Fokus i relation til elinstallatører vil derfor være, i hvor høj grad elektriske og elektroniske produkter, som eksempelvis sidder på andre produkter, ikke bortskaffes efter reglerne.

Det vurderes, at der ikke vil være meget at hente ved at lave forsøg med elinstallatører, men at det vil være relevant at lave en række interviews.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.3‘‘

3.4 Murervirksomheder

Murervirksomheder håndterer generelt kun meget få tungmetalholdige produkter i forbindelse med nybyggeri, men vil i forbindelse med vedligeholdelse og renovering af badeværelser og vådrum formentlig kunne håndtere eksempelvis armaturer og rør af tungmetaller. Det vil være væsentlig at få afklaret, i hvilket omfang murervirksomheder vil håndtere tungmetalholdigt affald.

De eneste produkter, der specifikt håndteres af murervirksomheder, er murbindere af bronze.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.4‘‘

3.5 Nedrivningsvirksomheder

Der er i hele Danmark 23 registrerede nedrivningsvirksomheder, som står for langt hovedparten af nedrivningsaktiviteten i landet. Repræsentanter for branchen vurderer, at nedrivning og renovering fordeler sig med 50:50 med hensyn til fjernelse af lettere materialer fra byggemassen. Da nedrivningsvirksomhederne også står for nedrivningsdelen ved mange større renoveringer, vurderes nedrivningsvirksomhederne at tegne sig for 80-90% af fjernelsen af materialer fra byggemassen i hovedstadsområdet. Der er ingen oplysninger, om det samme er tilfældet i andre dele af landet.

Nedrivningsvirksomhederne håndterer stort set alle de affaldsprodukter, som er omtalt i de foregående afsnit. Da virksomhederne håndterer store mængder affald, vil der være en større del af metalaffaldet, som det vil kunne betale sig at genanvende. Fokus, hvis der skal opnås en større grad af sortering, bliver derfor på metaldele eller tungmetaller i plast, som det aktuelt ikke kan betale sig at indsamle til genanvendelse, men som håndteres i væsentlige mængder.

PVC
PVC skal ifølge Miljøstyrelsens anvisninger udsorteres til enten deponi eller genanvendelse. I praksis er PVC fra nedbrydninger og renoveringer indtil for nylig blevet bortskaffet til deponi, hvis der er tale om nedbrydninger eller renoveringer, med et stort indhold af PVC (fx kontorbyggeri), men ellers er PVC blevet bortskaffet med brændbart affald. Genanvendelse af PVC fra renoveringer og nedrivninger er i 1997 anslået til 10-15%, mens anslået 24% af spildet fra nyinstallationer blev genanvendt (Lauridsen & Christensen 1997). Den samlede mængde PVC-affald fra byggeriet fordelte sig med 50% på nedbrydning, 40% på renovering og 10% på nyanlæg. Dette indikerer, at det vil være nedrivningsvirksomhederne, der håndterer størstedelen af det tungmetalholdige PVC, og at det især vil være her, der vil kunne opnås en væsentlig reduktion af blymængden, der tilføres forbrændingsanlæggene, hvis nedrivningsvirksomhederne følger reglerne og selektivt frasorter PVC.

Det vurderes af repræsentanter for branchen, at en effektiv udsortering kræver, at der udarbejdes nogle ens regler for registrering af PVC, så selektiv fjernelse af PVC kan indgå i nedrivningsentreprisen. (Red.: Miljøstyrelsen har efter dette er skrevet udarbejdet en håndbog til sortering af PVC-holdigt affald, som omtales nærmere i den udarbejdede guide).

Kabler
I forbindelse med nedrivninger frasorteres lettilgængelige kabler, mens kabler, der fx sidder på tømmer, ikke fjernes. Af blyholdige kabler vil det hovedsageligt være telefonkabler, som ikke fjernes. Hvor store mængder det kan dreje sig om er det ikke muligt at vurdere. Hvis en yderligere sortering skal opnås, skal det formentligt præciseres i entreprisen.

I tabellen indgår kun affaldsprodukter, som kan optræde i forbindelse med almindeligt byggeri. Ved nedrivning af procesanlæg vil der kunne fjernes andre tungmetalholdige produkter. Metalmængderne i procesanlæg er imidlertid så store, at de må forventes effektivt indsamlet til genanvendelse.

Metaldele på større dele
Mindre metaldele - eksempelvis beslag, låse, profiler, som sidder på større dele - vil formentlig ikke bliver indsamlet.

Det vil i forhold til nedrivningsvirksomheder kunne være værdifuldt at få et indtryk af, hvor store mængder tungmetaller eller tungmetalholdige produkter der ikke indsamles selektivt.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.5‘‘

3.6 Skadeservice

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke præcist, hvilke opgaver der udføres af skadeservicevirksomheder, så listen kan kun tages som et første bud, som skal revideres efter interviewet. (Red.: Opdateret tabel indgår i den færdige guide).

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.6‘‘

3.7 Sorteringsanlæg for byggeaffald

Sorteringsanlæg for byggeaffald vil i princippet kunne håndtere alle de affaldstyper, der er nævnt under nedrivningsvirksomheder.

I forbindelse med inspektion på sorteringsanlæg skal det nærmere afklares, hvilke affaldsprodukter der er relevante.

4 Tungmetaller i affald fra produktionsvirksomheder

Tungmetaller vil først og fremmest kunne forekomme i affald fra følgende typer af produktionsvirksomheder:

• Producenter af PVC: bly i stabilisatorer
  
• Producenter af plast eller plastprodukter: kobber og chrom i pigmenter
  
• Støberier og stålproducenter: bly, kobber og nikkel i støbelegeringer
  
• Metalforarbejdende virksomheder: bly og kobber i messing, nikkel og chrom i rustfrit stål
  
• Producenter af elektronik, herunder printfremstilling: kobber og bly
  
• Virksomheder, der anvender blyholdig glasur
  
• Galvanovirksomheder: bly, kobber, nikkel, chrom.
  

I relation til de fleste anvendelser af tungmetaller er mængderne, der bortskaffes med affald fra produktionsprocesser, beskedne i relation til mængderne der bortskaffes med udtjente produkter.

Som det fremgår af opgørelserne i kapitel 2 bliver langt den største del af det tungmetalholdige affald fra produktions- og genanvendelsesvirksomheder i dag bortskaffet til deponi. For ikke-brændbart affald - eksempelvis fra støberier og galvanovirksomheder - giver det sig selv, men også affald fra shredderanlæg og produktion af PVC bliver i dag bortskaffet til deponi bl.a. for at undgå tilførsler af tungmetaller til forbrændingsanlæggene.

Mængderne af tungmetaller i produktionsaffaldet kan evt. mindskes ved øget genanvendelse, mindsket spild eller substitution af produkter, men det vurderes at være uden for rammerne af dette projekt at gå ind på disse områder. For hver enkelt produktionsproces vil dette være et projekt i sig selv.

I denne sammenhæng vurderes den primære opgave at bestå i undersøgelse af, i hvilket omfang affaldsfraktioner fra produktions- og genanvendelsesvirksomhederne, der i dag bortskaffes til forbrænding, som hellere skulle dirigeres til deponi eller oparbejdning.

Pigmenter i plast
Bly- og chromholdige pigmenter har traditionelt været anvendt til en lang række plastprodukter - især til at lave gule og røde farver. Blyholdige pigmenter har fra 1. marts 2001 ikke måttet benyttes til produktion af plast, men det er ikke klart, om der evt. stadig bruges andre tungmetalholdige pigmenter. Den samlede mængde, der ender i produktionsaffald, er beskeden, men lokalt kunne der være tale om en kilde af betydning. Tungmetalholdige pigmenter anvendes kun til en begrænset del af produktionen af plast i Danmark, og det er ikke muligt at pege på netop hvilke producenter. Det er derfor relevant at undersøge, om plastvirksomheder anvender plast med tungmetalholdige pigmenter, og hvorledes produktionsaffaldet bortskaffes.

Stabilisatorer i PVC
Affald fra produktion af PVC-produkter indeholdende blystabilisatorer (især PVC til udendørs formål) skal ifølge affaldsbekendtgørelsen bortskaffes til deponi eller genanvendelse. Tidligere blev en væsentlig del bortskaffet til forbrænding. Anvendelsen af bly som stabilisator skal ifølge blybekendtgørelsen ophøre i løbet af de kommende år.

Støberier
Affaldet fra støberier fx støbesand og røggasrensestøv, vil normalt bortskaffes til deponi. Diffust spredt støv vil evt. kunne ende i opfej, der ender i en blandet affaldsfraktion. Mængderne af tungmetaller må dog regnes at være meget begrænsede, og der er næppe meget at komme efter.

Metalforarbejdning
Der omsættes årligt i hele landet 300-400 tons bly og mere end 10.000 tons kobber med automatmessing. Rustfrit stål forarbejdes i ret beskedne mængder. Produktionsaffaldet bortskaffes generelt til genanvendelse, men opfej fra produktionen indeholdende tungmetaller vil evt. kunne bortskaffes til forbrænding. Det er ikke undersøgt, hvor store mængder tungmetaller det vil kunne dreje sig om, men det vil være relevant at undersøge. Messing forarbejdes ved en lang række virksomheder eksempelvis automatdrejerier, armaturproducenter og maskinproducenter. Der er ikke fundet nogen enkel metode til at identificere større messingforarbejdende virksomheder.

Elektronikvirksomheder
Virksomheder, der producerer printkort eller færdige elektroniske produkter, har traditionelt bortskaffet en del af deres affald og fejlproduktioner til forbrænding. Med de nye regler for elektronikaffald finder det formentlig ikke længere sted, men det vil kunne være relevant at få bekræftet denne antagelse.

Virksomheder der anvender blyholdigt glasur
Filterstøv fra virksomheder, der anvender blyholdige glasurer, vil indeholde bly. Royal Copenhagen A/S er den eneste virksomhed, der er identificeret i VF/AFs opland. Visse filterposer fra virksomheden bortskaffes til forbrænding, men de indeholder ifølge oplysninger fra virksomheden ikke bly.

Blandet affald fra produktionsvirksomheder
Uanset om det producerede produkt indeholder tungmetaller vil der fra virksomhederne kunne genereres tungmetalholdigt affald knyttet til de produkter, som benyttes ved produktionen. Det kan eksempelvis dreje sig om elektriske og elektroniske produkter. Det vil være relevant at inddrage dette aspekt i tilknytning til de produktionsvirksomheder, som det vælges at lave audit hos.

5 Tungmetaller i affald fra skrothandlere og genanvendelsesvirksomheder

Tungmetaller vil kunne forekomme i affald fra følgende typer af genanvendelsesvirksomheder:

• Skrothandlere
• Genanvendelsesvirksomheder med shredderanlæg
• Kabelskrotvirksomheder
• Elektronikskrotvirksomheder
• Oparbejdning af stål og aluminium.

Inden for genanvendelsesbranchen vil der især produceres tungmetalholdigt affald i forbindelse med shredding, kabeloparbejdning og stålfremstilling. Tungmetalholdigt affald fra disse aktiviteter bliver deponeret.

Skrothandlere
Opfej fra skrothandlere vil kunne indeholde metaller. Som eksempel blev der således i 1997/98 deponeret 1 tons bly med rystejord fra Uniscraps afdeling i København (Uniscrap A/S, København afd. Grønt Regnskab 1997/98). Alt affald fra virksomheden blev i 1997/98 bortskaffet til deponi eller som olie/kemikalieaffald. Claus Müller, GenvindingsIndustrien, oplyser, at det må regnes at være generelt for alle skrothandlere, at eventuelt opfej blandes med rystejorden og bortskaffes til deponi.

I forbindelse med projektet vedr. kildesporing for bly har der været rettet henvendelse til en skrothandler. Konklusionen var, at der ikke kunne peges på kilder til bly, som bortskaffes til forbrændingsanlæg.

Shredderanlæg
Det er meget store mængder tungmetaller, der ender i affald fra shredderanlæg og sakseanlæg. Affaldet deponeres. Mængderne kan minimeres ved i højere grad at frasortere tungmetallerne inden shredding. Det vurderes at være uden for rammerne for dette projekt at gå nærmere ind på dette område.

Kabeloparbejdning
Bly vil kunne forekomme i PVC-holdigt affald fra kabeloparbejdning, mens kobber vil kunne forekomme i alt affald fra kabeloparbejdning.

Ifølge en redegørelse fra Konkurrencerådet fra juli 1997 om markedet for jernskrot i Danmark foregår der kabeloparbejdning ved anlæg i Stenlille (Vest-sjælland), Hals, Ringsted, Kvistgård og Skive. Affald fra de store kabeloparbejdningsvirksomheder bortskaffes til deponi.

Der har tidligere ved mindre skrothandlere kunnet foregå en kabeloparbejdning, hvor plastkappen mekanisk "skrælles" af kablerne. PVC-affald fra disse virksomheder blev muligvis bortskaffet til forbrændingsanlæg. Der har ikke kunnet fremskaffes oplysninger, der tyder på, at sådanne aktiviteter foregår i dag, men det kan ikke afvises.

Elektronikskrotvirksomheder
Da elektronikskrotvirksomheder omsætter store mængder bly og kobber, vil mindre mængder af bly og kobber på trods af oparbejdningen evt. ende i affaldsprodukter. Udover pigmenter i plast, som vil kunne forekomme i elektronik såvel som i andre produkter, er det ifølge oplysninger fra elektronikskrotvirksomheder meget usandsynligt, at der skulle forekomme bly og kobber i affald, der bortskaffes til forbrænding i forbindelse med skrotning af elektronik.

Det vurderes dog at være relevant at besøge en virksomhed og undersøge, om der kunne være tungmetalholdigt affald, som går til forbrænding.

6 Tungmetaller i andet erhvervsaffald og sygehusaffald

6.1 Autoreparation

Tungmetaller vil kunne optræde i en række affaldsprodukter fra autoreparation. De vigtigste kilder er batterier og elektriske/elektroniske dele. Batterier (bly) forventes 100% at blive bortskaffet til genanvendelse, ligesom større metaldele som kølere (kobber, bly) og benzintanke (bly) ikke forventes at kunne findes i affald til forbrænding/deponi.

De elektriske/elektroniske dele skal i dag bortskaffes som elektronikaffald, men det vil kunne være væsentligt at undersøge, om det faktisk sker for alle dele.

Der er en mængde smådele i en bil, som indeholder tungmetaller /Ökopol 2000/. I skemaer er kun nævnt de vigtigste. Det er væsentligt at undersøge, i hvilket omfang disse ikke bortskaffes til metalgenbrug.

Klik på billedet for at se html-versionen af tabellen‘‘

Autolakerere
Lak til biler indeholder ofte tungmetaller, enten i form af pigmenter (bl.a. blykromat på ældre biler) eller som korrosionsbeskyttende lag (forskellige kromater). Malingholdigt slibestøv skal bortskaffes som farligt affald. Det er væsentligt at tjekke, om det faktisk bliver det i relevante kommuner.

Dækfirmaer
I kildesporingsprojektet vedr. bly blev der lavet interview med et dækfirma for at undersøge, hvorledes balanceklodser blev bortskaffet. Da dækfirmaer håndterer væsentlige mængder rent bly, er det ikke særligt sandsynligt, at bly herfra ender i brændbart affald, og det vurderes ikke at være nødvendigt at gå videre med dækfirmaer.

6.2 Fiskeri

Ifølge massestrømsanalysen for bly er bly på fiskeredskaber en væsentlig kilde til bly, der tilføres forbrænding/deponi.

I forbindelse med projektet vedr. kilder til bly i affald har der været foretaget interviews med fiskere, forhandlere og producenter af garn samt repræsentanter fra fiskeriforeninger og Københavns Fiskerihavn og Dragør Havn er besøgt.

Mængde af bly i omløb
På grundlag af oplysninger fra en repræsentant fra en fiskeriforening skønnes det, at der langs Øresunds og Nordsjællands kyst i alt hos erhvervsfiskere er ca. 2.700 tons bly i omløb. Hertil kommer en ukendt mængde anvendt af fritidsfiskere. Det er oplyst, at disse vil udgøre en meget mindre mængde end erhvervsfiskerne. Det er i undersøgelsen estimeret, at der årligt vil bortskaffes 15-75 tons bly med fiskeredskaber fra området.

Bortskaffelse af garn
Der foreligger ingen sikre oplysninger om, hvorledes brugte garn og ruser bortskaffes. Det er blevet oplyst, at ”gamle garn køres da på forbrændingen”. I et tilfælde er det oplyst, at fiskerne ”samler garnene sammen på en vogn og kører det til forbrændingen”. Der er ingen oplysninger om at garnene skulle blive deponeret. Det er således mest sandsynligt, at de ender i forbrændingsanlæggene. Det springende punkt er, om der er bly på garnene, når de bortskaffes. Det oplyses alle steder, at bly klippes af de brugte garn og genbruges i nye garn. Hos forhandlere er det muligt at købe garn både med og uden bly, ligesom man kan købe blyet alene og selv stå for påsætningen.

Det skal i denne undersøgelse dels videre undersøges, i hvilken grad der er bly på garnene, når de bortskaffes, og hvorledes de bortskaffes, dels afprøves hvor store mængder bly fra garn det er muligt at opsamle ved opstilling af en container på én af havnene.

6.3 Sygehuse

Der kan i princippet være mange typer af tungmetalholdige produkter, som bortskaffes fra et sygehus.

Hvis sygehuset har sin egen installations- og vedligeholdelsesafdeling, vil en lang række af produkterne, der er ført under vvs-installatører, elinstallatører og tømrer-/snedkervirksomheder kunne optræde i affaldet fra et sygehus.

For ikke at gøre listen for uoverskuelig er der på listen kun anført affaldsprodukter udover byggeaffaldet. I forbindelse med interview kan der, hvis sygehuset selv er ansvarlig for byggeaffaldet, suppleres med listerne for de tre typer håndværksvirksomheder.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.1‘‘

6.4 Tandlægeklinikker

Tandlægeklinikker håndterer forskellige tungmetalholdige affaldsprodukter, som er listet i tabel 6.2. Det er på nuværende tidspunkt uklart om nogle af disse affaldsprodukter vil kunne ende i blandede affaldsfraktioner. Der er peget på, at det måske i særlig grad ville kunne ske fra skoletandplejer, hvor tandplejen benytter skolens affaldssystem.

Da der har været meget fokus på kviksølv, er det nok ikke på den front, der skal findes affald, som bortskaffes med blandede affaldsfraktioner, men snarere mindre dele af bly og andre tungmetaller.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.2‘‘

6.5 Andre virksomheder

Kunst og kunsthåndværk
Farver til kunst og kunsthåndværk er ofte undtaget fra restriktioner i lovgivningen. Til kunstnerfarver anvendes bl.a. bly-, cadmium-, nikkel- og chrom-forbindelser. Ifølge Massestrømsanalysen for cadmium sælges der eksempelvis 40-50 kg cadmium om året med kunstnerfarver. Som kilde til tungmetaller i forbrændingsanlæg må affald fra kunstnere regnes at være ubetydeligt.

Afsyringsvirksomheder
Tungmetaller i maling vil kunne ende i affald fra afsyringsvirksomheder. Affald fra afsyringsvirksomheder skal bortskaffes som farligt affald til Kommunekemi.

7 Elektriske og elektroniske produkter

Elektriske og elektroniske produkter har traditionelt været en af de største kilder til tungmetaller i affald. Elektriske og elektroniske produkter - herunder ledninger og kabler - er i dag omfattet af Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter (nr. 1067 af 22/12/1998).

Der har ifølge VEGA indtil 1998 stort set ikke været indsamlet elektronik i hovedstadsområdet, og i foråret 1999 blev stadig 50-75% af elektronikken bortskaffet til forbrænding/deponi.

Ifølge bekendtgørelsen skal både elektriske og elektroniske produkter være omfattet af en indsamlingsordning. Kommunalbestyrelserne skal dog fritage virksomheder for benyttelsespligten, hvis virksomheden godtgør at affaldet afleveres til anden side til genanvendelse. I nogle kommuner er der dog kun lavet særlige regulativer for de elektroniske produkter samt kondensatorer og transformatorer. Bortskaffelsen af de øvrige elektriske produkter er så reguleret af de generelle affaldsregulativer.

Det betyder, at det stadig er relevant at undersøge, hvilke anvisninger der er for virksomhedernes bortskaffelse af de elektriske produkter som ledninger, kabler, relæer, maskiner osv., og hvorledes virksomhederne rent faktisk bortskaffer dem.

For de produkter, der er omfattet af de særlige regulativer, er det også væsentligt at undersøge, i hvilken grad virksomhederne ikke indsamler elektroniske produkter på trods af regulativerne, og hvilke barrierer der er for en 100% indsamling.

I relation til den guide, som projektet skal munde ud i, vil et punkt være en diskussion af, hvad der skal til, for at de regulativer for indsamling og videre håndtering, som udarbejdes af kommunerne, sikrer en høj indsamlingseffektivitet af alle de i bekendtgørelsen nævnte elektriske og elektroniske produkter.

I forhold til afprøvningsfasen er der ingen grund til at diskutere dette videre.

Referencer

COWIconsult. 1985. Forbrug og forurening med arsen, chrom, cobalt og nikkel. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 7. Miljøstyrelsen.

Drivsholm, T., J. Maag, E. Hansen & S. Havelund. 2000. Massestrømsanalyse for cadmium. Miljøprojekt nr. 557. Miljøstyrelsen.

Hansen, O.C., K.H. Henriksen & C.J. Kofod. Massestrømsanalyse for træ imprægneret med chrom. Teknologiske Institut for Miljøstyrelsen 2000, upubliceret.

Lassen, C. & E. Hansen. 1996. Massestrømsanalyse for bly. Forbrug bortskaffelse og udslip til omgivelserne. Miljøprojekt nr. 327. Miljøstyrelsen.

Lassen, C., T. Drivsholm, E. Hansen. 1996. Massestrømsanalyse for kobber. Miljøprojekt nr. 323. Miljøstyrelsen.

Lassen, C., T. Drivsholm, E. Hansen. 1996. Massestrømsanalyse for nikkel. Miljøprojekt nr. 318. Miljøstyrelsen.

Lauritzen, E.K. & N.T. Christensen. 1997. Kortlægning af PVC i bygge- og anlægsaffald fra nedbrydning og renovering. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 79/1997.

Lohm, U., B. Bergbäck, J. Hedbrant, A. Jonsson, J. Svidén, L. Sörme & C. Östlund. 1997. Databasen Stockhome. Flöden och ackumulation av metaller i Stockholms teknosfär. Tema V Rapport 25. Linköpings Universitet.

Maag, J., C. Lassen & E. Hansen. 1996. Massestrømsanalyse for kviksølv. Mil-jøprojekt nr. 344. Miljøstyrelsen.

Palm, V., B. Bergbäck & P. Östlund. 1995. Chromium and nickel in Sweden. KemI report 14/95. Kemikalieinspektionen, Solna.

Papp, J. F. 1994. Chromium life cycle study. United States Bureau of Mines, Washington D.C.

Ökopol. 2000. Heavy metals in vehicles. European Commission, Bruxelles.

Bilag 1.1 Revideret opgørelse af kilder til chrom, bly og kviksølv i affald

(Udarbejdet juni 2003)

1 Kilder til bly i affald

De estimerede kilder til bly i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel B1.1. Tabellen bygger på opgørelserne i “Massestrømsanalyse for bly 2000” (Lassen et al. 2003) og er en opdatering af tabel 2.1, som bygger på den tidligere massestrømsanalyse for bly.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel B1.1‘‘

2 Kilder til kviksølv i affald

De estimerede kilder til kviksølv i affald, som bortkaffes til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel B1.2. Tabellen bygger på opgørelserne i “Massestrømsanalyse for kviksølv 2001” (Skårup et al. 2003). Tabeller er en opdatering af tabel 2.2, som bygger på den foregående massestrømsanalyse for kviksølv. Bemærk, at alle mængdeangivelser er i kg/år.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel B1.2‘‘

1 Kilder til chrom i affald

De estimerede kilder til chrom i affald, som håndteres til forbrænding eller deponi, er angivet i tabel B1.3. Tabellen er en opdatering af tabel 2.6, som var udarbejdet på grundlag af ældre danske opgørelser og udenlandske undersøgelser.

Tabellen er baseret på en ny massestrømsanalyse for chrom (Hoffmann et al. 2002) suppleret med vurderinger baseret på en tidligere massestrømsanalyse for nikkel (Lassen et al. 1996) samt den seneste massestrømsanalyse for bly (Lassen et 2003). Se noterne til tabellen for nærmere forklaring.

I den oprindelige tabel (tabel 2.6) er den samlede mængde til forbrænding opgjort til 197-689 tons, mens det er anslået, at 84-249 tons bortskaffes til deponi.

I den reviderede opgørelse anslås det, at 311-770 tons håndteres til forbrænding, mens 86-285 tons bortskaffes til deponi.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel B1.3‘‘

Referencer til bilag 1.1

Hoffmann, L., M. Grinderslev, C. Helweg & J. O. Rasmussen. 2002. Massestrømsanalyse af chrom og chromforbindelser. Miljøprojekt nr. 738. Miljøstyrelsen, Kbh.

Lassen, C., T. Drivsholm & E. Hansen. 1996. Massestrømsanalyse for nikkel. Miljøprojekt nr. 318. Miljøstyrelsen.

Lassen, C., C.L. Christensen & S. Skårup. 2003. Massestrømsanalyse for bly 2000. Miljøprojekt nr. 789. Miljøstyrelsen.

Skårup, S., C.L. Christensen, J. Maag & S. M. Jensen. 2003. Massestrømsanalyse for kviksølv 2001. Miljøprojekt nr. 808. Miljøstyrelsen, Kbh.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |