| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald"

Bilag 2 Afprøvning

Arbejdsnotat af maj 2002

Bilag til Miljøprojekt: Tungmetaller i affald

- guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald

1 Indledning

1.1 Baggrund

Dette arbejdsnotat omfatter en beskrivelse af den valgte fremgangsmåde for indsamling af data om udvalgte virksomheders håndtering af affaldsprodukter med tungmetalindhold. Endvidere omfatter notatet en fremlæggelse og vurdering af de opnåede resultater af udførte sorteringsforsøg.

Som grundlag for kontakt til virksomheder beliggende i Gladsaxe og Herlev kommuner samt gennemførelse af sorteringsforsøg hos udvalgte virksomheder, er der i arbejdsnotat nr. 1 gennemført en teoretisk opgørelse af art og mængde af tungmetaller i affald. Opgørelsen er relateret til forekomsten af tungmetallerne bly, kviksølv, nikkel, kobber, cadmium og chrom, således som de forekommer i en række affaldsprodukter, der i øvrigt er relateret til affaldstyperne dagrenovation, storskrald, byggeaffald, produktionsaffald og andet erhvervsaffald.

Resultatet af opgørelsen i arbejdsnotat nr. 1 fremgår af tabel 1-4. Der skelnes mellem affald, der leveres til forbrænding (tabel 1-2) og til deponering (tabel 3-4).

I henhold til projektbeskrivelsen er husholdningers affaldshåndtering ikke inkluderet i sorteringsforsøget. Dette skyldes, at hovedpartens af landets kommuner har etableret indsamlingsordninger, der er rettet mod indsamling af problematiske affaldsprodukter, så som kølemøbler, elektriske og elektroniske produkter samt farligt affald. På nuværende tidspunkt har husholdningerne i praksis således væsentligt større muligheder for at frasortere problematiske produkter sammenlignet med virksomhedernes affaldsstrømme.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘

På grundlag af mængderne anført i tabel 1 er det muligt at skabe et overblik over hovedkilderne til tungmetaller i affald til forbrænding. Det er valgt at skelne mellem husholdninger, byggeri og erhvervsvirksomheder i øvrigt. Fordelingen i forekomsterne af tungmetaller i affald fra hovedkilderne varierer afhængigt af tungmetallet, se tabel 2.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘

Det fremgår af tabel 2, at byggeri og erhvervsvirksomheder generelt udgør mindre kilder til tungmetaller i forbrændingsegnet affald. Kun i relation til blyholdigt affald udgør disse virksomheder betydende hovedkilder.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3‘‘

Mængderne anført i tabel 3 skaber et overblik over hovedkilderne til tungmetaller i affald til deponering. Det er her valgt at foretage en opsplitning af husholdninger, byggeri og erhvervsvirksomheder. Det skal bemærkes, at dagrenovation i praksis ikke deponeres. Fordelingen i forekomsterne af tungmetaller i affald fra hovedkilder varierer afhængigt af tungmetallet, se tabel 4.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4‘‘

Det fremgår af tabel 4, at husholdninger og byggeri i praksis ikke udgør hovedkilder til tungmetaller i affald til deponering, mens erhvervsvirksomheder udgør den egentlige hovedkilde. Årsagen til den høje forekomst af tungmetaller i affald fra virksomhederne skal bl.a. ses som resultat af den iværksatte regulering af visse affaldsprodukters disponering herunder PVC og trykimprægneret træ. I begge tilfælde skal produktet indtil videre bortskaffes til deponi, da holdbare behandlingsløsninger for disse produkter endnu mangler. Denne regulering er valgt som bedste alternativ til forbrænding af anførte produkter, idet forbrænding ville forårsage en mere ukontrollabel emission af specielt tungmetallerne.

1.2 Formål

Formålet med projektfase 2, Afprøvning er i henhold til projektbeskrivelsen følgende:

• at opbygge et større kendskab til hvem der producerer/håndterer de udpegede affaldsprodukter, herunder hvordan disse produkter opstår
• at afklare hvorledes virksomheder effektivt identificeres
• at afklare hvorledes tiltag til ændret håndtering af affald i praksis kan gribes an
• at undersøge mulighederne for at kunne eliminere hovedparten af de tungmetalholdige produkter fra affaldsstrømmen, både hvad angår den forbrændingsegnede affaldsfraktion og affald til deponering.

Når tungmetalholdige produkter fortsat forekommer i affald til forbrænding, skyldes det dels besværet med at frasortere produkterne, dels at de affaldsansvarlige personer i virksomhederne tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på problemerne knyttet til tungmetaller. Formålet med afprøvningen er således også at undersøge, hvilke affaldsprodukter der kan frasorteres uden besvær for de affaldsansvarlige personer samt hvilke metoder/informationer, der skal til for at fremme den ønskede frasortering.

Der vil som udgangspunkt ikke være forventning om, at håndværkere i fremtiden skal fjerne fx messingskruer og beslag fra trævarer, men det vil være formålstjenligt at kunne implementere en mere kritisk tilgang til den overordnede sortering af forbrændingsegnet affald. Som eksempel på en ændret adfærd kan anføres kravet til frasortering af PVC og trykimprægneret træ, hvor specifikke produkter kan identificeres som uønskede i forbrændingsegnet affald.

2 Sammenfatning og konklusion

2.1 Sammenfatning

Udvælgelse af virksomheder
Som led i projektfase 2 er der foretaget en identifikation af mulige kandidater blandt specifikke virksomhedstyper med henblik på deltagelse i projektet. Der er gennemført i alt 15 interviews og 6 virksomheder er efterfølgende udvalgt som eksempler på, hvor og hvordan konkrete sorteringsforsøg kan finde sted.

Interviewene har vist, at mange virksomheder er opmærksomme på overholdelsen af de kommunale pålæg, der er givet for sortering af affaldet. Mange af de større metalforarbejdende virksomheder har således udarbejdet de lovbefalede stamkort for deres spildprodukter, så flowet af materialer gennem virksomheden kan følges fra start til slut.

I forsøgene har der været fokuseret på forskellige produkttyper, der skulle frasorteres. Blandt disse kan nævnes beslag af messing/rustfrit stål, armaturer af kobber/messing, tagrender af PVC, elektrisk håndværktøj, elkabler/ledninger, lysstofrør/sparepærer og trykimprægneret træ.

Fra 5 virksomheder er der hentet affald til sorteringsanalyse. Analysen er gennemført enten som en detaljeret sortering af affaldet eller som en screening af affaldet med henblik på at tjekke virksomhedernes sorteringseffektivitet.

Sorteringsanlæg
Der er gennemført en sorteringsanalyse af renhedsgraden af affald, der efter en forbehandling (maskinel og manuel sortering samt neddeling) normalt ville være overført til forbrænding.

Fiskeri
Den almindelige håndtering af kasserede fiskeredskaber fra erhvervs- og bierhvervsfiskeri er undersøgt. Gennem undersøgelsen er opstået tvivl om bly-mængden i de kasserede fangstredskaber (nedgarn, bundgarn og ruser). De opgjorte blymængder i projektets arbejdsnotat nr. 1 synes ikke at underbygge de oplysninger, der er indhentet i forbindelse med projektfase 2. En rundspørge på havnekontorerne i tre havne samt informationer fra en række fiskere/fiskeriformænd tyder på, at blyet genanvendes i højere grad end tidligere antaget (større klumper omsmeltes) og derfor ikke ender på forbrændings- eller deponeringsanlæg.

Sorteringseffektivitet
Det har vist sig muligt ved hjælp af målrettet information at få medarbejderne i de involverede virksomheder til at frasortere den række af produkttyper, som er udpeget til at have et væsentligt tungmetalindhold. Mængden af de pågældende produkter har haft et omfang, som giver anledning til at tro, at der på faste arbejdspladser kan opnås høj sorteringseffektivitet, typisk 70-90% af de frembragte affaldsprodukter med tungmetalindhold. Baseret på de begrænsede forsøgsresultater kan det uddrages, at tungmetallerne udgør 10-20% af de frasorterede produkter (vægtbaseret).

Den frasorterede mængde af de enkelte tungmetaller vil - med ovennævnte bemærkninger om sorteringseffektivitet - afhænge af kommunernes og behandlingsanlæggenes evne til at oplyse/vejlede virksomhederne om de produkttyper, der ikke må opsamles i fraktionen "blandet brændbart affald".

2.2 Konklusion

På grundlag af ovennævnte sammenfatning kan der fremlægges følgende konklusioner, der har relation til det opstillede formål med projektfase 2, Afprøvning.

Producenter af tungmetalholdige produkttyper
I projektfase 1 gennemførtes en identifikation af produkttyper med et potentielt indhold af tungmetaller. På basis heraf blev en række virksomhedstyper udpeget som potentielle producenter af tungmetaller til affaldssystemet, idet de i et vist/stort omfang benytter føromtalte produkttyper. Virksomhedstyperne omfatter hovedsageligt:

• tømrer-/snedkervirksomheder
• vvs-installatører
• elinstallatører
• murervirksomheder
• nedrivningsvirksomheder
• plastproducenter, herunder PVC-producenter
• metalproducerende og –forarbejdende virksomheder
• producenter af elektronik
• skrothandlere
• genanvendelsesvirksomheder
• autoværksteder
• fiskeri.
  

De virksomhedstyper, der er fremhævet med kursiv, frembringer i henhold til de indsamlede oplysninger ikke så meget tungmetalholdigt affald som først antaget.

Det skal bemærkes, at den ovenfor anførte liste over virksomhedstyper kan ændre sig i takt med, at nye råvaretyper med tungmetalindhold markedsføres og dermed kan opnå stor udbredelse i forskellige produkter. Der vil således være behov for en løbende opfølgning på virksomhedslisten for derigennem at være på forkant med behovet for justering af ordningerne for indsamling af produkter med tungmetalindhold.

Identifikation af konkrete virksomheder
Identifikation af de virksomheder, der dels skulle indgå i interviewrunden, dels skulle indgå i det efterfølgende sorteringsforsøg, skete på grundlag af kommunernes søgninger i egne og eksterne erhvervsregistre. Det er således konstateret, at der kan være flere indgange til at få et overblik over de virksomheder, der ligger i en given kommune.

Nogle kommuner har i samarbejde med det lokale erhvervsråd etableret et internt erhvervsregister, hvori forskellige data om virksomheder er anført. Kombineret med fx et miljøregistreringssystem, hvor virksomheder, der af en eller anden årsag indgår i kommunens tilsynsprogram, er registreret, vil givetvis sikre mulighed for identificering af hovedparten af ovennævnte virksomhedsgrupper - uanset størrelse.

Hvordan fremmes en ændret affaldshåndtering?
Erfaringer med opnåelse af en ændret adfærd omkring den interne affaldshåndtering går i flere retninger.

De gennemførte forsøg i håndværksvirksomheder, hvor montørbiler skulle medbringe en særskilt beholder til opsamling af navngivne tungmetalholdige produkttyper, har frembragt en affaldsfraktion med en renhedsgrad, der er høj. Disse affaldsfraktioner er hjemtaget og opsamlet særskilt i forhold til virksomhedens øvrige affald. Dette resultat er opnået via mundtlig vejledning samt udleveret opsamlingsudstyr med instrukser påklistret på siden.

Det har imidlertid også vist sig, at de forsøg, hvor virksomheder skulle foretage en opsamling af ”opfej” fra givne produktionsarealer i virksomheden, er endt med svingende resultat. Involverede medarbejdere har foretaget en rimelig sortering hvad angår produkttyper med et potentielt indhold af tungmetaller. Da opsamlingsudstyret imidlertid har været opstillet i produktionsområdet, er der også kommet en del uønsket affald med i beholderne (kaffebægre, sodavandsdåser etc.). Dette er sket på trods af, at der har været fasthæftet instrukser på siden af containeren.

Det konkluderes på grundlag heraf, at der i virksomhederne er behov for en løbende tilpasning af medarbejdernes adfærd samt montering af enkle og præcise instrukser på særskilt opsamlingsudstyr, der placeres tæt ved affaldskilden. Derved kan der skabes optimale forhold for frasortering af navngivne produkttyper.

Der er endvidere behov for at kommunerne finder veje til at opmuntre håndværksvirksomhederne til at foretage løbende analyser af deres medarbejderes aktiviteter såvel på eget produktionsareal som ude hos kunderne for derigennem at skaffe et reelt overblik over virksomhedens reelle affaldshåndtering.

Muligheder for at frasortere tungmetalholdige produkttyper
Som tidligere anført har det vist sig muligt at frasortere navngivne produkttyper ved kilden, her defineret som produktionsområdet eller ude ved kunden. Dette kræver, at der gives den fornødne vejledning og at der stilles fornuftigt opsamlingsudstyr til rådighed for virksomhedens medarbejdere. En vis sammenblanding af produkttyperne i fx montørbilerne må dog accepteres, da der ikke vil være plads nok til af kunne opbevare mere end én beholder. Endvidere kan der også være sparsomt med plads på den enkelte virksomheds areal, hvorfor sortering i mange fraktioner ikke altid kan gennemføres inden for en for virksomheden realistisk økonomisk ramme.

Det er også en klar forudsætning for opsamlingssystemets succes, at der findes egnede behandlingsfaciliteter/anlæg, hvor de frasorterede specielle produkttyper kan behandles. Hvis virksomhederne og deres medarbejdere ikke kan stole på, at det frasorterede affald håndteres på en overbevisende måde efter afleveringen, må det forventes, at deres engagement meget hurtigt vil falde.

Alternativ til virksomhedernes egen sortering
Såfremt det viser sig for besværligt at få virksomhederne til at gennemføre en detaljeret sortering af affaldet på produktionsstederne, kan det under visse forudsætninger blive nødvendigt at tillade ændringer i affaldsstrømmene, fx ved at lade blandet erhvervsaffald passere et forsorteringsanlæg inden indvejning på et forbrændingsanlæg. Dette sker allerede i rimeligt omfang jf. tidligere omtale af forholdene i Københavnsområdet, hvor op mod 15% af alt modtaget affald (storskrald og blandet erhvervsaffald) på forbrændingsanlæggene kommer fra forsorteringsanlæg. Det skal her bemærkes, at dette sker på trods af, at en sådan praksis i realiteten strider mod gældende kommunale regulativer, hvoraf det normalt fremgår, at virksomhederne har pligt til selv at sortere deres affald i specificerede affaldsfraktioner, herunder pap, papir, metal, farligt affald og affald til deponi.

3 Metode

Rammerne for indholdet af projektfase 2 omfatter i henhold til projektbeskrivelsen aktiviteterne anført herunder. Det skal bemærkes, at resultatet af projektfase 1, Identifikation har indgået i overvejelserne om udvælgelsen af de virksomheder, der kan indgå i afprøvningen.

Det er indbygget i afprøvningsfasen, at der er mulighed for imødekommelse af eventuelle behov for overførsel af erfaringer fra ét sorteringsforsøg til de øvrige forsøg. De enkelte aktiviteter er beskrevet i de følgende afsnit.

3.1 Identifikation af potentielle virksomheder

Virksomhedstyper med hyppig forekomst af tungmetalholdige affaldsprodukter
I projektets fase 1, Identifikation er der udarbejdet en liste over tungmetalholdige affaldsprodukter samt en oversigt over de virksomhedstyper, hvor disse produkter hyppigt forekommer. På baggrund heraf er følgende virksomhedstyper identificeret som egnede til deltagelse i afprøvningen:

• Tømrer-/snedkervirksomheder
• Vvs-installatører
• Elinstallatører
• Murervirksomheder
• Nedbrydningsfirmaer
• Plastproducenter, herunder med PVC
• Metalforarbejdende virksomheder
• Producenter af elektronik
• Skrothandlere
• Genanvendelsesvirksomheder
• Autoværksteder
• Fiskeri.
  

Som supplement til denne liste er der inddraget et sorteringsanlæg, hvor der primært modtages henholdsvis storskrald og forbrændingsegnet affald til finsortering. Hensigten med dette supplement er at etablere et overblik over kvaliteten af det affald, som denne anlægstype leverer til forbrændingsanlæggene.

Oversigten har dannet grundlag for den konkrete udvælgelse af de virksomheder, hvori blandt de to projektkommuner skulle finde egnede kandidater til deltagelse i afprøvningsfase. Den endelige identifikation skete via interviews af og besøg på udvalgte virksomheder.

Udvælgelseskriterier
Før gennemførelsen af interviews og besøg på virksomhederne er følgende kriterier for udvælgelse af virksomheder til deltagelse i afprøvningen defineret:

• Virksomhederne skal være positive over for deltagelse i afprøvningen
  
• Eventuelle håndværksvirksomheder, der skal indgå i afprøvningen, skal have 6-20 medarbejdere. I det omfang det er muligt, skal der interviewes både store og små virksomheder
  
• Involverede håndværksvirksomheder skal i væsentligt omfang deltage i vedligeholdelses- og renoveringsarbejder.
  

Kommunernes identifikation af virksomheder
På grundlag af de ovenfor anførte virksomhedstyper har de to projektkommuner gennemgået deres virksomhedslister med henblik på at kunne udpege mulige kandidater til projektet. Herlev Kommune har således fremlagt en liste med 27 potentielle firmaer, mens Gladsaxe Kommune har fremlagt en liste med 66 potentielle firmaer.

Virksomhedslisterne er uddrag af kommunernes respektive registre. Gladsaxe Kommune har i samarbejde med det lokale erhvervsråd etableret et internt erhvervsregister, hvori forskellige data om en lang række firmaer er anført. Det er dog ikke alle virksomheder i kommunen, der står opført i registret. Herlev Kommune har dels indhentet oplysninger via Købmandsstandens Oplysningsbureau, dels via kommunens eget miljøregistreringssystem, hvor virksomheder, der gennem årene har haft kontakt med Herlev Kommune i forbindelse med miljøforhold mv., er registreret.

Registrene er i et vist omfang opbygget, så data kan sorteres på forskellig vis herunder på antallet af ansatte. Det er imidlertid ikke muligt at skelne mellem ansatte i administrationen og i produktionen.

En mulighed for indsnævring af potentielle virksomheder kan være de kommunale registre over listevirksomheder, der bl.a. omfatter jern/metal- og stål-forarbejdende virksomheder, virksomheder der fremstiller plastprodukter (her findes dog en nedre grænse for daglig produktion), shredderanlæg, autoophug mv.

Kommunerne har, på grundlag af deres kendskab til de enkelte virksomheder og disses normale indstilling til affaldssortering mv., fremlagt hver deres kandidater til virksomheder, der kunne tænkes at ville deltage i afprøvningen. Det endelige tilsagn om deltagelse i et sorteringsforsøg blev afklaret gennem telefoniske henvendelser til de pågældende virksomheder.

Resultat af identifikation
De gennemførte interviews viste, at det ikke var relevant at inddrage murervirksomheder og plastforarbejdende virksomheder i afprøvningen, idet disse ifølge egne udsagn ikke frembringer betydende mængder af affald med et indhold af tungmetaller. Skrothandlere inddrages heller ikke, da forbrændingsegnet affald fra denne branche er yderst begrænset.

For murervirksomhedernes vedkommende blev det erfaret, at de få tungmetalholdige affaldsprodukter (murbindere mv.) ikke ville forekomme i betydende omfang. Endvidere blev det erkendt, at mere retvisende resultater omkring frembragte mængder murbindere mv. opnås i forbindelse med egentlige nedrivningsopgaver.

For de plastforarbejdende virksomheders vedkommende blev det afdækket, at i det omfang at plastvirksomhederne i de to kommuner fremstiller nye produkter af PVC, så sker det på grundlag af PVC-typer uden blyindhold. PVC med indhold af bly skal derfor primært findes i produkter, der genereres i forbindelse med oprydning og nedrivning af bygninger mv.

Der er taget kontakt til skrothandlere. Disse virksomheder håndterer ikke brændbart affald til forbrændingsanlæg men derimod til deponering, hvor det kategoriseres som shredderaffald. Den valgte håndteringsmetode skyldes, at shredderaffaldet, der er kendetegnet ved et højt indhold af stort set alle typer tungmetaller, ikke kan afleveres på forbrændingsanlæggene.

3.2 Telefoninterviews og virksomhedsbesøg

Der er gennemført i alt 15 interviews (vedlagt som bilag 1). Virksomhederne er som tidligere anført først kontaktet telefonisk med henblik på en afklaring af, om der overhovedet er interesse for at deltage i afprøvningen. Herefter er der fremsendt mere uddybende skriftligt materiale i form af et brev om projektets indhold samt en liste over de produkttyper med tungmetalindhold, der vurderes normale fra den pågældende virksomhedstype, og som gerne skulle frasorteres i løbet af sorteringsforsøget (se bilag 2).

  3.2.1 Interviews

Udvalgte virksomheder er efterfølgende besøgt eller yderligere interviewet for at kortlægge virksomhedernes nuværende håndtering af affald, herunder for at etablere opgørelser over eventuelt affald med indhold af tungmetaller. På grundlag af de indsamlede oplysninger er det vurderet, om det er relevant at inddrage de interviewede virksomheder i afprøvningen. Ved samme lejlighed er det vurderet, om de ændringer i affaldshåndteringen på den enkelte virksomhed vil resultere i erfaringer, der kan være brugbare for andre virksomheder.

Oplysninger fra de gennemførte interviews, der har været afgørende ved valget af virksomheder, som skulle indgå i afprøvningen, er opstillet i tabel 5.

Det skal bemærkes, at et flertal af virksomhederne udtrykte en positiv holdning til eventuel deltagelse i et sorteringsforsøg.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 5‘‘

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 5 fortsat‘‘

  3.2.2 Udvælgelse af virksomheder

På baggrund af de gennemførte interviews er der udvalgt 6 virksomheder, som i en forsøgsperiode på godt 6 uger har frasorteret tungmetalholdigt affald samt opfej i udleveret materiel. Disse seks virksomheder omfatter følgende virksomhedsgrupper:

• Snedker- og tømrerfirma
• Elinstallatør
• Vvs-installatør
• Autoværksted
• Metalforarbejdende virksomhed (sliberi)
• Oprydningsfirma (skadeservice).
  

Det har ikke været muligt at identificere relevante igangværende nedrivningsopgaver i de to kommuner. Derfor er der via henvendelse til Nedbrydersektionen under Entreprenørforeningen søgt efter egnede kandidater til projektet. Det er imidlertid ikke lykkedes at få en aftale i stand med et firma.

Endvidere er et sorteringsanlæg for storskrald og blandet forbrændingsegnet affald inddraget i afprøvningen. Anlægget er ligeledes beliggende uden for de to projektkommuner.

Endelig er oplysninger om fiskerihavnes aktuelle håndtering af kasserede fiskeredskaber indhentet som led i afprøvningsfasen. Oplysningerne er indhentet i havnene ved Gilleleje, Københavns Nordhavn, Dragør og Køge.

Med de anførte virksomheder vurderes spektret af stedspecifikke og generelle kilder til tungmetalholdigt forbrændingsegnet affald trods alt at være tilstrækkeligt repræsenteret i projektet.

3.3 Sorteringsvejledning/informationsmateriale samt tilsynsprogram

De praktiske muligheder for at undgå tungmetalholdigt affald i affaldsstrømmen er afprøvet ved i en prøveperiode at lade de udvalgte virksomheder frasortere affaldsprodukter, der på forhånd er identificeret som værende tungmetalholdige. Herigennem er der opnået erfaringer med det reelle omfang af de mængder/ typer af tungmetalholdigt affald, som virksomhederne umiddelbart burde kunne frasortere. Desuden er der på baggrund af interviews i prøveperioden peget på yderligere muligheder for at frasortere andre produkter med tungmetalindhold.

Sorteringsvejledning
Der er udarbejdet en sorteringsvejledning, som projektteamet har benyttet ved indgåelse af aftaler om afprøvningens gennemførelse i de udvalgte virksomheder (se bilag 2). I vejledningen indgår eksempler på informationsmateriale til uddeling blandt virksomhedernes medarbejdere, herunder skilte til fastgørelse på udleveret opsamlingsmateriale. Skiltene omfatter en detaljeret angivelse af de ønskede affaldsprodukter, som medarbejderne skal frasortere i forbindelse med deres arbejde.

Tilsynsprogram
Endvidere er der udarbejdet et i forhold til projektgruppen internt tilsynsprogram, som angiver retningslinierne for det løbende tilsyn med afprøvningens forløb (se bilag 3). Da tilsynet gennemføres af flere personer, har det været nødvendigt med dette værktøj for at sikre en ensartet håndtering af dataopsamlingen i relation til de enkelte sorteringsforsøg.

3.4 Udformning af aftaler med virksomheder

Der er indgået aftaler om antal opsamlingsenheder, placering af disse samt procedurer for rekvirering af tømning af udstyret med hver enkelt virksomhed (se bilag 4).

I forbindelse med aftaler om analyse af større mængder forbrændingsegnet affald, der skal udføres på transportørens plads, er der indgået aftale om en omkostningsfordeling. Projektet betaler således kun for leje af container samt bortskaffelse af de tungmetalholdige fraktioner, som analysen måtte frembringe. Virksomheden må selv betale for bortskaffelsen af det sorterede forbrændingsegnede affald.

Der er endvidere indgået aftale med en transportør om udlejning af det nødvendige opsamlingsudstyr, tømningsprocedurer og opbevaring af de frasorterede affaldsprodukter, indtil projektteamets sorteringsanalyser kunne gennemføres. Betaling af transportørens omkostninger er sket på grundlag af en specificeret regning med angivelse af aftalte enhedspriser for beholder/containerleje, tømning mv.

3.5 Forløb af konkrete sorteringsforsøg

Afprøvningen dvs. virksomhedernes sortering, foregik i perioden medio september - ultimo november 2001.

Hvert af sorteringsforsøgene har haft til formål at bidrage med specifikke aspekter af arbejdet med at få reduceret tilførslen af tungmetalholdige affaldsprodukter til henholdsvis forbrænding og deponering. Dette illustreres af oplægget til beskrivelse af de enkelte sorteringsforsøg, vist i tabel 6.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6‘‘

Beskrivelser af det konkrete forløb af de gennemførte sorteringsforsøg, herunder indhøstede erfaringer, fremgår af bilag 5. Enkelte forhold skal dog præsenteres her. Dette sker som bemærkninger til de overordnede virksomhedsgrupper: produktionsvirksomheder, byggeri, genanvendelsesvirksomheder samt andet erhverv.

Produktionsvirksomheder
De metalforarbejdende virksomheder frembringer ikke de store mængder affald, idet denne virksomhedsgruppe dels har myndighedernes bevågenhed mht. kontrol af produktionsforholdene og affaldshåndteringen generelt, dels at en stor del af restprodukterne udgøres af metaller, som virksomheden let kan finde afsætning for hos skrothandlere eller hos råvareleverandøren.

Det skal dog bemærkes, at et mindre problem er observeret i relation til håndteringen af slibepapir/-bånd mv. fra metalsliberier. Det kan forekomme, at denne produkttype håndteres med brændbart affald til forbrænding, hvor det vil have en effekt på måledata fra anlæggets faste emissioner som følge af partikelstørrelsen af støvet.

Byggeri
De involverede håndværksvirksomheder giver et ganske godt indtryk af spektret i denne type virksomheds håndtering af affald. I baggrundsbeskrivelserne af disse virksomheders affaldshåndtering benyttes forskellige metoder, herunder at affaldet

• efterlades hos kunden
• afleveres på genbrugsstation
• hjemtages til virksomheden for en simpel sortering inden bortskaffelsen.

Det skal bemærkes, at stumper af elkabler i en relativt stor tykkelse kan blive efterladt hos kunderne, hvorefter det er op til kunden selv at finde en passende håndteringsmulighed for affaldet. Dette kan medføre, at elkabler i et vist omfang ender i dagrenovationen eller i småt brændbart på genbrugsstationen.

Generelt synes det overladt til virksomhedernes ansatte at bedømme, hvorledes affaldet håndteres. Med andre ord har denne type virksomheder ikke fuldt styr på sorteringsgraden af affaldet, herunder hvorledes tungmetalholdige affaldsprodukter faktisk håndteres. Håndværksvirksomheder er en inhomogen gruppe mht. løsning af diverse miljøproblemer, hvilket kan medføre stor variation i sammensætningen af fx blandet brændbart affald. Disse virksomheder kan således yde et ikke uvæsentligt bidrag til reduktion af mængden af tungmetaller i affald leveret til forbrænding.

Det er ikke lykkedes at få en aftale med et nedbrydningsfirma om tilladelse til at kunne få en container eller to til sortering af det opsamlede affald. To byggepladser har imidlertid været besøgt for at få et indtryk af sorteringseffektiviteten. I den forbindelse må det erkendes, at der kan være stor forskel på sorteringskvaliteten.

Forsorteringsanlæg
Forsorteringsanlæg kan være etableret af store transportørvirksomheder med henblik på at kunne servicere deres kunder bedst muligt. Formålet er at forbedre kvaliteten af affaldet, før det leveres til behandlingsanlæg/deponi. Samtidigt vil det også være muligt at reducere udgifterne til transport og modtageanlæggenes modtagegebyrer, herunder tillægsgebyrer for dårlig sortering.

I hovedstadsområdet passerer en stadigt større del af storskrald og blandet brændbart affald et forsorteringsanlæg, hvor der sker en separation af affaldet i genanvendelige, forbrændingsegnede og deponérbare fraktioner. I tilgift kan der fx ske en neddeling og metalseparering af forbrændingsegnet affald. Det kan i den forbindelse nævnes, at op mod 15% af det affald, som I/S Vest-forbrænding i dag modtager til forbrænding, kommer fra et forsorteringsanlæg.

Gennemgang af hele læs af forbrændingsegnet affald til nærmere analyse for indhold af tungmetaller ligger ikke inden for projektets rammer og er således ikke gennemført. Det skal dog bemærkes, at forbrændingsanlæggene bør inddrage denne affaldsfraktion på prioriteringslisten over mulige, store kilder til tungmetaller i affald.

Andet erhverv
På baggrund af det gennemførte sorteringsforsøg på et autoværksted må det konstateres, at på trods af de gode intentioner, der er indbygget i det interne sorteringssystem, så er det alligevel så som så med sorteringseffektiviteten på værkstedet. Sammensætningen af det opfej, der har været forsøgsobjektet, viser, at der skal arbejdes videre med medarbejdernes adfærd omkring frasortering af plastdele, elektriske produkter mv., specielt når der faktisk findes separate opsamlingsenheder for sådanne produkter i firmaet.

3.6 Gennemførelse af sorteringsanalyser

Der er gennemført 5 analyser af affald fra de involverede virksomheder. På basis af disse analyser kan det sluttes, at:

• de involverede medarbejdere generelt har udført en god sortering af affaldet, dvs. at de ønskede produkter i stort omfang optræder særskilt i forhold til det øvrige affald. Der er således fundet flere af de produkttyper, som på forhånd var udpeget som tungmetalholdige
  
• der - afhængigt af den konkrete virksomhed - er stor forskel på mængde og type af affaldsprodukter med tungmetalindhold. Nogle af virksomhederne kunne knapt fylde en halv 240 l. beholder i afprøvningsperioden, mens en enkelt virksomhed måtte have tømt en 660 liters minicontainer tre gange pr. uge
  
• det kan være svært for de ansatte at bedømme om et givet plastprodukt er udført i PVC, PP eller andre hårde plasttyper. Endvidere kan det være svært at bedømme, om et givet PVC-produkt er produceret med eller uden blystabilisatorer
  
• der fortsat findes en del bilkomponenter, hvor der ikke er påstemplet produktets råvaretype
  
• en del af det metal, der typisk vil blive frasorteret, ikke er tungmetalholdigt. Dette skyldes bl.a. at en del legeringer kan forveksles med hinanden og dermed kan skabe forvirring i den konkrete håndteringssituation.
  

Detaljerede data for hver analyse fremgår af bilag 6. I bilaget findes også data om den 6. virksomhed i forsøgsprogrammet samt oplysninger om de yderligere 3-4 virksomheder, hvor der er foretaget en vurdering af affaldssammensætningen.

Bilag 2.1 Liste over potentielle virksomheder

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Liste over potentielle virksomheder‘‘

Bilag 2.2 Liste over produkttyper, der ønskes frasorteret (udsendt til virksomheder)

Tømrer/snedkervirksomheder

Tagplader og inddækninger af kobber eller bly
Bordplader, håndvaske, profiler m.m. af rustfrit stål
Blyindfattede ruder
Beslag af messing eller rustfrit stål til vinduer, døre m.m.
Låse, dørgreb, slutblik m.m.
Armaturer, rør og sanitetsartikler af kobber og messing
Tagrender, tagprofiler, nedløbsrør, vinduer og døre af PVC
Trykimprægneret træ
Kabler og ledninger
Elektrisk håndværktøj batterier til håndværktøj

Vvs-installatører

Rør og rørfittings af kobber og messing
Vandrør og afløbsrør af bly
Armaturer (vandhaner, ventiler, termostatventiler o.lign.)
Bordplader, håndvaske, profiler mm. af rustfrit stål
Inddækninger af kobber eller bly
Bly til montering af toiletter
Beslag, kroge m.m. af messing
Lodninger
Tagrender, nedløbsrør og afløbsrør af PVC
Elektrisk håndværktøj og batterier til håndværktøj

Elinstallatører

Kabler og ledninger
Afbrydere, tavler, relæer m.m.
Elektriske og elektroniske apparater
Elektrisk håndværktøj og batterier til håndværktøj
Profiler og rør af PVC
Lysstofrør og sparepærer

Skadeservice

Rør og rørfittings af kobber, messing og bly
Låse, dørgreb, slutblik m.m.
Kabler og ledninger
Afbrydere, eltavler, relæer m.m.
Elektriske og elektroniske apparater
Elektrisk håndværktøj og batterier til håndværktøj
Profiler og rør af PVC
Lysstofrør og sparepærer

Entreprenørvirksomhed med nedrivningsopgaver

Tagplader og inddækninger af kobber eller bly
Bordplader, håndvaske, profiler m.m. af rustfrit stål
Blyindfattede ruder
Beslag af messing eller rustfrit stål til vinduer, døre m.m.
Låse, dørgreb, slutblik m.m.
Rør og rørfittings af kobber og messing
Vandrør og afløbsrør af bly
Armaturer, rør og sanitetsartikler af kobber og messing (vandhaner, ventiler, termostatventiler og lign.)
Tagrender, tagprofiler, nedløbsrør, vinduer og døre af PVC
Trykimprægneret træ
Kabler og ledninger
Afbrydere, eltavler, relæer m.m.(herunder gamle kontakter med kviksølv)
Elektrisk håndværktøj og batterier til håndværktøj

Murervirksomhed

Murbindere af bronze
Rør og rørfittings af kobber og messing
Vandrør og afløbsrør af bly
Armaturer, rør og sanitetsartikler af kobber og messing (vandhaner, ventiler, termostatventiler og lign.)

Autoværksted

Balanceklodser
Lejer, bøsninger mm af kobberlegeringer
Kviksølv kontakter/sensorer
Bremsebelægninger PVC til kofangere, paneler m.m.
Forkromede plastdele
Elektriske motorer, generatorer, kompressorer m.m.
Ledninger og relæer
Tændrør

Bilag 2.3 Internt program for gennemførelse af tilsynet med sorteringsforsøgenes praktiske forløb

1. Baggrund

Afprøvningen af alternative sorteringskoncepter på de udvalgte virksomheder er fastsat til at strække sig over godt 8 uger, fra uge 37 til uge 44. I denne periode skal virksomhederne frasortere de tungmetalholdige affaldsfraktioner, som ikke allerede indgår i virksomhedens etablerede ordninger.

På basis af indhentede oplysninger om affaldsproduktionen fra de tidligere gennemførte interviews, er de pågældende virksomheder blevet udstyret med 2-hjulede beholdere, minicontainere og/eller maxicontainere til opsamling af de affaldsfraktioner, der forventes at forekomme på den konkrete virksomhed. Endvidere er der med virksomhederne aftalt en procedure for eventuel rekvirering af containertømning samt indhentning af yderligere informationer fra projektgruppen, hvis dette måtte blive nødvendigt.

Tilsynsprogrammet fastlægger de aktiviteter og den tilhørende tidsplan, der skal gælde for projektgruppen, dels for at servicere virksomhederne bedst muligt mht. vedligeholdelse af det tilgængelige containervolumen, dels mht. at kunne justere sorteringskonceptet, så eventuelle uhensigtsmæssige forhold kan rettes, inden forsøget er kommet alt for langt.

2. Programmets indhold

Tilsynsprogrammet har tre hovedformål:

• løbende kontakt til virksomhederne for rettidigt at kunne justere selve sorteringskonceptets udformning samt for at pleje virksomhedens engagement mht. sorteringen til gavn for projektets resultat
  
• løbende registrering af mængden og typen af affaldsprodukter, der opsamles i det leverede opsamlingsudstyr
  
• løbende indhentning af erfaringer fra de forskellige sorteringsforsøg, således at disse kan bringes i spil i den nuværende afprøvningsperiode samtidig med at erfaringerne kan indgå i de indledende arbejder relateret til fase 3, ”Forslag til udtagning af tungmetalholdigt affald” og fase 4, ”Udarbejdelse af guide”.
  

Opfyldelse af formålene kan opnås ved at gennemføre de aktiviteter, der er beskrevet i næste afsnit.

3. Beskrivelse af tilsynets aktiviteter

Tilsynsbesøg nr. 1

Tilsynsbesøg nr. 1 gennemføres i løbet af anden uge i forsøgsperioden. Der foretages en visuel bedømmelse af den opsamlede affaldsmængde, og det vurderes, om der er behov for at justere anvisningerne på skiltet og instrukserne afgivet til virksomhedspersonalet.

Der tages kontakt til virksomhedens kontaktperson for en drøftelse af forsøgets hidtidige forløb, og denne orienteres om den vurdering af affaldets kvalitet/mængde, som den tilsynsførende har udført. Sammen når de to personer frem til eventuelle tiltag vedrørende justering af forsøgets udformning.

Der aftales omtrentligt tidspunkt for næste tilsynsbesøg.

Der udarbejdes et tilsynsnotat med et indhold som vist i bilag 1. Dette sendes til COWI, att. Claus D. Thomsen, som vil samle og videreformidle data/oplysninger til de øvrige medlemmer i projektgruppen.

Tilsynsbesøg nr. 2

Tilsynsbesøg nr. 2 gennemføres ca. to uger efter det indledende besøg. Der foretages igen en visuel bedømmelse af den opsamlede affaldsmængde og affaldets sammensætning. Det vurderes om der er behov for at justere containerens tømningsfrekvens.

Der tages kontakt til virksomhedens kontaktperson for en drøftelse af forsøgets forløb, og denne orienteres om den vurdering af affaldets kvalitet/mængde, som den tilsynsførende har udført. Sammen når de to personer frem til eventuelle tiltag vedrørende justering af tømningsfrekvensen.

Der aftales omtrentligt tidspunkt for næste tilsynsbesøg.

Der udarbejdes et tilsynsnotat med et indhold som vist i bilag 1. Dette sendes til COWI, att. Claus D. Thomsen, som vil samle og videreformidle data/oplysninger til de øvrige medlemmer i projektgruppen.

Tilsynsbesøg nr. 3

Tilsynsbesøg nr. 3 gennemføres i den sidste uge af forsøgsperioden. Der foretages igen en visuel bedømmelse af den opsamlede affaldsmængde og affaldets sammensætning.

Der tages kontakt til virksomhedens kontaktperson for en drøftelse af forsøgets forløb, og denne orienteres om den vurdering af affaldets kvalitet/mængde, som den tilsynsførende har udført. Sammen fastlægger de to personer afslutningen på forsøget, dvs. aftaler hvornår udlånte containere hjemtages/hvornår skilte kan fjernes fra containerne, og personalet kan vende tilbage til de oprindelige sorteringsprocedurer.

Der udarbejdes et tilsynsnotat med et indhold som vist i bilag 1. I dette notat anføres også de aftaler, der er indgået omkring forsøgets afslutning. Notatet sendes til COWI, att. Claus D. Thomsen, som vil samle og videreformidle data/oplysninger til de øvrige medlemmer i projektgruppen.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tilsynsnotat‘‘

Bilag 2.4 Oversigt over opsamlingsudstyr og tømningsfrekvens pr. virksomhed

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag 2.4 - del 1‘‘

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Bilag 2.4 - del 2‘‘

Bilag 2.5 Beskrivelse af forløbet af de enkelte sorteringsforsøg

Beskrivelsen af de gennemførte sorteringsforsøg omfatter en standardopstilling indeholdende følgende elementer:

• Aktivitetsoversigt
  
• Aftaler om opsamlingsudstyr og tømningsfrekvens
  
• Behov for korrektioner af forsøget
  
• Tilsyn med forsøgets forløb
  
• Afslutning af forsøget
  
• Indhøstede erfaringer.
  

På de følgende sider vil hvert af forsøgene samt de øvrige undersøgelser blive præsenteret.

1. Metalforarbejdende virksomhed (sliberi)

Aktivitetsoversigt
Virksomheden har 14 ansatte i produktionen. Der udføres slibning, polering og sandblæsning af metalemner. Alle typer af metal er repræsenteret.

Der er etableret et udsugningssystem i forbindelse med sandblæsning, hvor støv og sandblæsningsproduktet opsamles i en lukket container uden for bygningen. Opfej og andet blandet brændbart affald opsamles i minicontainere. Affaldet bortskaffes dels til forbrænding, dels til deponering.

Aftaler om opsamlingsudstyr og tømningsfrekvens
På grundlag af den udarbejdede redegørelse for virksomhedens normale affaldshåndtering blev det besluttet at opstille 1 stk. 660 liters minicontainer til opsamling af tungmetalholdigt opfej.

En fast tømningsfrekvens blev ikke bestemt, men det blev overladt til virksomheden efter behov at rekvirere tømning af containeren via projektets transportør.

Behov for korrektioner af forsøget
Der har ikke været behov for ændringer af forsøgsopstillingen eller af tømningsfrekvens.

Tilsyn med forsøgets forløb
Virksomheden er besøgt 1 gang, hvor der er gennemført en screening af kvaliteten af det frasorterede affald. Ved samme lejlighed er der blevet spurgt til virksomhedens erfaringer med udsortering af de ønskede materialer, containerens egnethed som opsamlingsenhed mv. Virksomheden har ikke haft problemer med forsøgets forløb.

Tømning har været rekvireret i alt 3 gange.

Afslutning af forsøget
Minicontaineren er tømt sidste gang i uge 45, og containeren er hjemtaget af projektets renovatør i samme uge.

Indhøstede erfaringer
Størrelsen og typen af den valgte container har været rigtig. Det har været nødvendigt at placere containeren indendørs, dels for at sikre frasorteringen af de mest tungmetalholdige produkttyper dvs. slibepapir, slibesten, personlige værnemidler og børster, og dels for at kunne undgå for meget spild ved håndtering af de støvende affaldsprodukter.

Hovedparten af de produkter, der var ønsket opsamlet i containeren, blev også observeret i containeren. Trods vejledende skiltning på containerens side har medarbejderne dog ikke altid respekteret containerens særlige funktion, men har også brugt den til blandet brændbart affald i form af plastfolie mv.

Sammenfattende kan det konstateres, at etableringen af et fleksibelt opsamlingssystem, der giver mulighed for placering af opsamlingsenheden tæt ved produktionsstedet, kan resultere i en meget høj sorteringseffektivitet for specificerede produktgrupper (75-90% af de producerede affaldsprodukter).

2. Autoværksted

Aktivitetsoversigt
Virksomheden har 25 ansatte i værkstedet, hvor biler repareres.

Der er allerede opstillet tønder ved hver arbejdsplads, så hver medarbejder let kan håndtere affald frembragt i forbindelse med reparationer af biler. På værkstedet sorteres der allerede i 6 fraktioner (farligt affald, spildolie, elektronikaffald, batterier, dæk samt dagrenovationslignende/blandet brændbart affald).

Aftaler om opsamlingsudstyr og tømningsfrekvens
På grundlag af den udarbejdede redegørelse for virksomhedens normale affaldshåndtering blev det besluttet at opstille 1 stk. 660 liters minicontainer til opsamling af opfej/blandet brændbart.

En fast tømningsfrekvens blev ikke bestemt, men det blev overladt til virksomheden efter behov at rekvirere tømning af containeren via projektets transportør.

Behov for korrektioner af forsøget
Det er i løbet af forsøgsperioden konstateret, at den frembragte mængde oversteg kapaciteten af den ene minicontainer, der fra begyndelsen blev opstillet hos virksomheden. Derfor blev det besluttet at opstille yderligere to stk. 660 liters minicontainere og i øvrigt at udvide antallet af tømninger til fast to gange pr. uge.

Ved samme lejlighed er der blevet spurgt til virksomhedens erfaringer med udsortering af de ønskede materialer, containerens egnethed som opsamlingsenhed mv. Virksomheden har meddelt, at der udover behovet for justering af tømningsfrekvensen ikke var bemærkninger til forsøget.

Afslutning af forsøget
Minicontaineren er tømt sidste gang i uge 45, og containeren er hjemtaget af projektets transportør i samme uge.

Indhøstede erfaringer
Generelt kan det konstateres, at medarbejderne har været gode til at frasortere de affaldsfraktioner, som virksomheden selv og projektet har defineret. I en analyseret affaldsmængde på ca. 3 m³ (se bilag 6) er der således fundet en stor mængde aftørringspapir samt mange vinduesviskerblade, luftfiltre, plastprodukter af forskellig karakter og metalliske produkter. Der er dog også fundet et oliefilter samt nogle få små flasker med kemikalierester.

Sammenfattende kan det konstateres, at etableringen af et fleksibelt opsamlingssystem, der giver mulighed for placering af opsamlingsenheden tæt ved produktionsstedet, kan resultere i en meget høj sorteringseffektivitet for specificerede produktgrupper (80-90% af de producerede affaldsprodukter). Der må dog forventes en vis fejlsortering forstået således, at opsamlingsmateriellet sandsynligvis vil blive udnyttet til produkttyper, der kan forveksles med tungmetalholdige produkter.

3. Tømrer-/snedkervirksomhed

Aktivitetsoversigt
Virksomheden har 15-16 svende ansat. Disse arbejder dels hos private kunder, dels på større projekter.

I henhold til redegørelsen for virksomhedens normale affaldshåndtering er der udpeget en ”pladsmand” til at hjemtage ”særligt” affald fra forskellige mindre opgaver, som svendene udfører ude i byen. Det hænder dog også, at svendene benytter kommunale genbrugsstationer som aflæsningssted. På virksomheden foretager ”pladsmanden” en overordnet sortering af affaldet, således at affaldet som minimum opdeles i fraktionerne metal, brændbart og ej brændbart.

Når svendene indgår i opgaver på store byggepladser, hvor der er etableret et overordnet, fælles affaldshåndteringssystem, hjemtages affaldet ikke.

Aftaler om opsamlingsudstyr og tømningsfrekvens
På grundlag af den udarbejdede redegørelse for virksomhedens normale affaldshåndtering blev det besluttet at opstille 1 stk. 660 liters minicontainer til opsamling af det affald, som normalt køres til genbrugsstationerne.

Behov for korrektioner af forsøget
”Pladsmanden” har tidligt i afprøvningsforløbet haft et uheld med sit ene ben, hvorfor han har været sygemeldt i stort set hele forsøgsperioden. Derfor er der ikke hjemtaget en tilstrækkelig mængde affald, som har kunnet indgå i projektets affaldsanalyse.

Tilsyn med forsøgets forløb
Der har løbende været kontakt til virksomheden for at høre nyt om ”pladsmandens” tilstand.

Afslutning af forsøget
Der søges indgået en aftale om at projektet i løbet af december kan besigtige en del af det affald, som er hjemtaget til virksomheden for at få et indtryk af karakteren af dette affald.

Indhøstede erfaringer
Ingen.

4. Elinstallatør

Aktivitetsoversigt
Virksomheden har 5-7 svende ansat. Disse svende udfører opgaver dels hos private kunder, dels i større projekter.

Der er udarbejdet en redegørelse for virksomhedens normale affaldshåndtering. Heraf fremgår, at småaffald frembragt i forbindelse med spjældopgaver (reparationer/installationer hos private) normalt efterlades hos kunden. Større kabelmængder samt armaturer hjemtages dog til lageret eller afleveres til skrothandlere mod betaling. På større projekter benyttes de metalcontainere, der er opstillet på byggepladsen.

Aftaler om opsamlingsudstyr og tømningsfrekvens
På grundlag af den udarbejdede redegørelse for virksomhedens normale affaldshåndtering blev det besluttet at udlevere et antal 10 liters spande til placering i nogle af virksomhedens montørbiler samt at opstille 1 stk. 660 liters beholder på hjul til opsamling af tungmetalholdige produkttyper.

En fast tømningsfrekvens blev ikke bestemt, men det blev overladt til virksomheden efter behov at rekvirere tømning af containeren via projektets transportør.

Behov for korrektioner af forsøget
Der har ikke været behov for ændringer af forsøgsopstillingen eller af tømningsfrekvens.

Tilsyn med forsøgets forløb
Virksomheden er besøgt 2 gange, hvor der er gennemført en screening af kvaliteten af det frasorterede affald. Virksomhedens erfaringer med udsortering af de ønskede materialer, containerens egnethed som opsamlingsenhed mv. har været positiv.

Afslutning af forsøget
Minicontaineren er tømt sidste gang i uge 48, og containeren er hjemtaget af projektets transportør i samme uge.

Indhøstede erfaringer
Virksomhedens medarbejdere har nøje fulgt projektets anvisninger mht. sorteringen. Dette er konstateret via en sorteringsanalyse (se bilag 6), hvoraf det fremgår, at hele paletten af produkter, der ønskedes frasorteret, har været at finde i containeren. Det skal dog bemærkes, at medarbejderne har opsamlet visse typer elektriske produkter i projektets container, som normalt ville blive bragt direkte til genbrugsstation eller skrothandler.

Det udleverede opsamlingsudstyr og vejledningen har således været tilfredsstillende som guide for medarbejderne. Hvis systemet blev indført som en permanent ordning, vurderes det muligt at frasortere 70-80% af de tungmetalholdige produkter, dvs. kabelstumper, kondensatorer, relæer, fittings, lyskilder mv.

5. Vvs-installatør

Indledende kontakter
Virksomheden har 24 ansatte i produktionen, der hovedsageligt omfatter serviceopgaver i boligselskaber og virksomheder.

Der er udarbejdet en redegørelse for virksomhedens normale affaldshåndtering. Heraf fremgår, at montørbilerne allerede benytter opsamlingsenheder til spildprodukter. Disse produkter afleveres på kommunale genbrugsstationer (forsorterede inden afleveringen) eller direkte til en skrothandler.

På store projekter benyttes de metalcontainere, der er opstillet på byggepladsen.

Aftaler om opsamlingsudstyr og tømningsfrekvens
På grundlag af den udarbejdede redegørelse for virksomhedens normale affaldshåndtering blev det besluttet at udlevere et antal 10 liters spande til placering i montørbilerne samt at opstille 1 stk. 120 liters beholder på hjul og 1 stk. 240 liters beholder på hjul til opsamling af tungmetalholdige produkttyper.

En fast tømningsfrekvens blev ikke bestemt, men det blev overladt til virksomheden efter behov at rekvirere tømning af containeren via projektets transportør.

Behov for korrektioner af forsøget
Der har ikke været behov for ændringer af forsøgsopstillingen eller af tømningsfrekvens.

Tilsyn med forsøgets forløb
Virksomheden er besøgt 1 gang.

Afslutning af forsøget
Minicontaineren er tømt sidste gang i uge 48, og containeren er hjemtaget af projektets transportør i samme uge.

Indhøstede erfaringer
Virksomhedens medarbejdere har nøje fulgt projektets anvisninger mht. sorteringen. Dette er konstateret via en sorteringsanalyse (se bilag 6), hvoraf det fremgår at en stor del af de produkter, der ønskedes frasorteret, har været at finde i containeren. Det skal dog bemærkes, at medarbejderne har opsamlet visse produkttyper i projektets container, som normalt ville blive bragt direkte til genbrugsstation eller skrothandler.

Det udleverede opsamlingsudstyr og vejledningen har således været tilfredsstillende som guide for medarbejderne. Hvis systemet blev indført som en permanent ordning hos alle vvs-installatører, vurderes det muligt at frasortere 70-80% af de tungmetalholdige produkter, dvs. rørstumper og -fittings, ventiler, beslag, loddetråde mv.

6. Virksomhed med speciale i byggeskader

Aktivitetsoversigt
Virksomheden har ca. 45 ansatte, der er direkte beskæftiget med rengøring af løsøre, fjernelse af beskadigede bygningsdele mv. efter brand, vandskade, hærværk, svampeangreb mv.

Der er udarbejdet en redegørelse for virksomhedens normale affaldshåndtering, hvoraf det fremgår, at der sorteres i dagrenovationslignende affald, blandet affald til sortering samt jern/metal.

Aftaler om opsamlingsudstyr og tømningsfrekvens
På grundlag af den udarbejdede redegørelse for virksomhedens normale affaldshåndtering blev det besluttet at hjemtage en maxicontainer med blandet affald til kontrol af indholdet samt at opstille en 660 liters container til opsamling af tungmetalholdige produkttyper.

En fast tømningsfrekvens blev ikke bestemt, men det blev overladt til virksomheden efter behov at rekvirere tømning af containeren via projektets transportør.

Behov for korrektioner af forsøget
Der har ikke været behov for ændringer af forsøgsopstilling eller af tømningsfrekvens.

Tilsyn med forsøgets forløb
Virksomheden er besøgt 2 gange.

Afslutning af forsøget
Minicontaineren er tømt sidste gang i uge 47, og containeren er hjemtaget af projektets transportør i samme uge.

Indhøstede erfaringer
Denne type virksomhed er meget speciel og findes derfor kun i et begrænset antal på landsplan. Aktiviteten kan i et vist omfang sammenlignes med virksomheder, der forestår bygningsrenoveringer eller håndterer dødsboer.

Da virksomheden er underlagt meget stramme håndteringsprincipper fastlagt af de forsikringsselskaber, der benytter firmaet, vil det være meget svært at sikre en god sortering af affaldet. Disse principper medfører således en vis mængde urenheder i det brændbare affald. Det konkrete firma har af samme årsag valgt at lade alle blandede læs håndtere på et forsorteringsanlæg. Derved reduceres eventuelle effekter af dårlig affaldssortering på de enkelte arbejdspladser.

Alle de produkttyper, som projektet ønskede frasorteret, er fundet i maxi-containeren. Endvidere er flere af de tungmetalholdige produkter fundet i mini-containeren dvs. metalrør, elektriske produkter, kabler og ledninger samt lysstofrør og elektrisk håndværktøj.

Hvis denne type firmaer får mulighed for at ændre på sine rutiner for affaldshåndtering, herunder får opstillet flere containere, så der kan sorteres i flere fraktioner, så vurderes det muligt at kunne frasortere 40-60% af de tungmetalholdige produkter.

7. Forrsorteringsanlæg

Aktivitetsoversigt
Virksomheden modtager årligt ca. 24.000 tons storskrald og blandet brændbart affald fra erhvervsvirksomheder og byggeri. 2/3 af affaldets er rene fraktioner, der aflæsses direkte i specifikke oplagringsbåse, mens 1/3 af affaldet er urene fraktioner, der skal sorteres.

I forbindelse med håndteringen af affaldet udføres der både en maskinel og en manuel sortering. Ved den maskinelle sortering udtages stort jern, elektronikaffald, stort PVC-holdigt affald, store brokker samt have-/parkaffald. Det rensede affald føres derefter gennem en neddeler.

Inden det neddelte affald føres frem til manuel sortering passerer det en sigte, hvor jord, sand og grus frasorteres (20% af den tilførte mængde eller ca. 1.600 tons/år). Ved den manuelle sortering sker der en frasortering af glas/ gips og isoleringsmateriale, metal, brokker, PVC/imprægneret træ samt rent træ). Det affald, der bliver tilbage efter den manuelle sortering, føres til forbrænding. Denne mængde udgør ca. 6.000 tons pr. år.

Indhøstede erfaringer
Der er gennemført en screening af ca. 2,4 tons affald, hvor imprægneret træ, metal, PVC-holdige produkter, elektronikskrot og plastik med rødt pigment blev frasorteret. Det viste sig, at virksomhedens udførte sortering var meget god, idet projektets sorteringsanalyse kun fandt få produkter af ovenstående karakter, dvs. produkter med tungmetalindhold eller produkter, der kan forveksles med de tungmetalholdige produkter.

8. Nedbrydningsfirma

Aktivitetsoversigt
Der er ikke udført en reel sortering af affald fra dette firma. I stedet er to af virksomhedens byggepladser besøgt med henblik på at besigtige de opstillede containere til affald.

De to byggepladser var ikke lige repræsentative. Derfor er kun en af byggepladserne vurderet i dette projekt. Den valgte byggeplads omfattede renovering af bagfacaderne i en boligkarre herunder køkken/toiletafsnit og bagtrapper. Det pågældende firma stod primært for nedbrydningen af de eksisterende bygningsdele med ovennævnte funktioner.

I baggården var der opstillet særskilte containere til brokker, træ og brændbart affald. Kvaliteten af sorteringen var relativt god, specielt sammenlignet med de containere, som andre byggevirksomheder havde opstillet på ejendommen.

Indhøstede erfaringer
Der er behov for løbende tilsyn med entreprenørers affaldshåndtering på byggepladserne, hvis sorteringen skal have en rimelig effekt. Årsagen til den lave sorteringsgrad er i mange tilfælde, at pladsforholdene på byggepladser i tætbyggede områder ofte er yderst begrænsede set i forhold til det aktuelle behov for opstilling af containere til de forskellige affaldsfraktioner, som foreskrives i de kommunale byggeaffaldsregulativer. Endvidere vælger en del entreprenører nok også at udføre en relativt lemfældig sortering af det brændbare affald, fordi det er muligt at benytte forsorteringsanlæg, der kan udføre en rimelig god sortering af affaldet før håndtering til forbrændingsanlæg og deponi.

Med ændrede procedurer for håndtering af de tungmetalholdige produkter, fx neddeling af PVC-rør, anvendelse af mindre opsamlingsudstyr i et større antal til opsamling af forskellige produktgrupper samt indførelse af en højere tømningsfrekvens for de enkelte containere, bør det være muligt at kunne frasortere 40-50% af de tungmetalholdige produkter.

9. Fiskerihavne

Aktivitetsoversigt
Fiskerihavnene har typisk 2-5 ansatte på havnefogedens kontor. Disse personer forestår anvisning af sejladsen på havnen og af kajpladser samt vejledning/ anvisning om havnens faciliteter, herunder hvorledes havnens brugere kan håndtere affald. Forholdene i Gilleleje, Dragør og Køge havne er undersøgt. I henhold til redegørelsen for havnenes normale affaldshåndtering er der forskel på mulighederne for håndtering af kasserede fiskeredskaber i de to havne.

I Gilleleje havn er der stillet et særskilt indhegnet areal med begrænset åbningstid til rådighed, hvor fiskerne frit kan henlægge kasserede fiskeredskaber. 4-6 gange årligt afhentes redskaberne af en entreprenør, der afleverer lasten på Frederiksværk Affaldsdeponi.

I Dragør havn er der ikke permanent opstillet en container til opsamling og bortskaffelse af kasserede fiskeredskaber. En uge hvert forår opstilles en 12 m³ container, hvori fiskerne opfordres til at aflevere kasserede genstande (fra både og skure), herunder fiskeredskaber. Ved disse lejligheder er det observeret, at enkelte garn er afleveret. I den resterende del af året er det således overladt til fiskerne selv at bortskaffe kasserede garn, hvilket formodes at ske mere eller mindre hensigtsmæssigt. Fiskerne bortskaffer antageligt garnene fx på havet (meget sjældent), via dagrenovations-/storskraldsordningen på deres private adresse og/eller på en kommunal genbrugsstation.

I Køge havn er der opstillet en container til opsamling af brændbart affald, der frembringes af fragtskibe, havnens virksomheder i øvrigt samt fiskere. Containeren tømmes efter behov på forbrændingsanlægget i Roskilde.

Der er yderligere taget kontakt til den lokale fiskeriforening i Dragør for at få udbygget oplysningerne om fiskernes vaner i relation til bortskaffelse af kasserede fiskeredskaber. Som udgangspunkt mener han, at fiskerne gradvist er på vej væk fra brugen af bly således at overfladebehandlet jern i stedet vinder frem. Dernæst blev det fremført, at fiskerne generelt er relativt udisciplinerede mht. bortskaffelse af affald opstået i forbindelse med deres aktiviteter på fiskefartøjerne dvs. at de i en given situation gør hvad der er nemmest for dem selv.

Aftaler om opsamlingsudstyr og tømningsfrekvens
På baggrund af nedenstående udsagn fra tre havnefogeder er det valgt at undlade gennemførelsen af sorteringsforsøg i relation til kasserede fiskeredskaber.

Opstilling af en projektrelateret container til særskilt opsamling af kasserede fiskeredskaber i Dragør havn fx ved havnens miljøstation, hvor også olie- og kemikalieaffald opsamles, er drøftet med havnefogeden. Han mener, at en afprøvningsperiode på 4-5 uger ikke vil føre til brugbare resultater mht. indsamlede mængder. Til et sådant formål skal der bruges mindst et halvt år, hvilket ikke har været realistisk i dette projekt. Endvidere ville et sådan forsøg givetvis være mere brugbart i foråret, jf. havnens egne erfaringer.

Opstilling af en projektrelateret container er også drøftet med havnefogederne i Gilleleje og i Køge. I begge byer bedømmes sandsynligheden for at møde garn med blylodder for meget lille, idet fiskerne normalt selv bortskaffer garnene hjemme eller på anden vis. En opstilling af en container med tilhørende krav til fiskerne om aflevering af garnene i denne container ville således kunne medføre et misvisende indtryk at de potentielle mængder bly i fiskeredskaberne.

Behov for korrektioner af forsøget
Ikke relevant.

Tilsyn med forsøgets forløb
Ikke gennemført.

Afslutning af forsøget
Ikke gennemført.

Indhøstede erfaringer
Ingen.

Bilag 2.6 Resultat af gennemførte affaldsanalyser

1. Generelt

Der er gennemført analyser af sammensætningen af affald relateret til i alt 6 virksomheder samt et sorteringsanlæg og to nedrivningsprojekter. Analyserne har omfattet to metoder:

• Detaljeret udsortering af affald i karakteristiske grupper, hvoraf nogle forventes at have et tungmetalindhold. Efter en kritisk bedømmelse af de enkelte produkter er der foretaget en vejning af hver gruppe, således at det har været muligt at fastlægge den samlede frasorterede affaldsmængde fra den givne virksomhed
  
• Screening af affaldsmængden med henblik på at få frasorteret de affaldsprodukter, der forventes at have et tungmetalindhold. Efter en kritisk bedømmelse af de enkelte produkter er der foretaget en vejning af hver produktgruppe, således at det været muligt at fastlægge et skøn over andelen af tungmetalholdige affaldsprodukter, der indgår i den samlede frasorterede affaldsmængde fra den givne virksomhed.
  

Beslutningen om hvilken af de to metoder, der skulle anvendes i en given situation, har beroet på dels et skøn over omfanget af den konkrete mængde, der skal sorteres, dels en bedømmelse af hvor konkrete retningslinier, der har været udstukket over for virksomhederne, da de skulle udføre frasorteringen af tungmetalholdigt affald.

Der er gennemført 3 fulde udsorteringer af de indsamlede affaldsprodukter samt 4 screeninger af håndterede affaldsmængder. De anførte analyser er fordelt som følger:

2. Analyseresultater

  2.1 Metalsliberi

Virksomheden har frasorteret affald i produktionsrummet.

Affaldet fra værkstedet, kaldet ”opfej”, er kendetegnet ved, at den benyttede opsamlingsbeholder også er blevet brugt til at oplagre brændbart affald, herunder pap og alm. plastfolier.

Sorteringen af det indsamlede affald resulterede i følgende affaldssammensætning.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Affald fra produktionen‘‘

Det fremgår af ovennævnte data, at emner med metalstøv inklusive opfej udgør en betragtelig andel af det analyserede affald. Der er således grundlag for på denne virksomhed at se nærmere på den interne affaldshåndtering, da dette affald normalt ville gå til forbrænding.

  2.2 Autoværksted

Virksomheden har frasorteret affald på værkstedet og det tilstødende klargøringscenter.

Affaldet fra værkstedet, kaldet ”opfej”, er kendetegnet ved, at den benyttede opsamlingsbeholder bl.a. er benyttet til at oplagre diverse drikkevareemballager og aftørringsklude der er tilsmudset i beskedent omfang. Metalliske emner, så som tændrør, kasserede sikkerhedsseleruller, vinduesviskere, sidespejlskabinetter samt gasstøddæmpere til åbning/ lukning af sedanbilers bagsmække er ligeledes at finde i affaldet. Endelig findes en relativt stor mængde træspåner, der anvendes til opsugning af oliespild på gulvarealer.

Sorteringen af det indsamlede affald resulterede i følgende affaldssammensætning. Det skal bemærkes, at den indsamlede affaldsmængde udgør ca. 3 m³. Med en skønnet normal rumvægt på 120 kg/ m³, kan den screenede mængde beregnes til en samlet vægt på ca. 360 kg.

Det skal bemærkes, at vandindholdet i det sorterede affald steg betragteligt i forbindelse med opstart af sorteringen, idet presenningen, der var lagt over containeren, var så fyldt med vand, at noget af det løb ned i containeren, da presenningen skulle tages af.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Affald fra værksted‘‘

Det fremgår af ovennævnte data, at en begrænset del af det analyserede affald (55 kg ud af skønsmæssigt 360 kg, svarende til ca. 15%) er problematisk i forhold til forbrænding dvs. at de frasorterede produkter har et relativt højt indhold af metal, falder under kategorien farligt affald eller må formodes at have et indhold af tungmetaller.

  2.3 Tømrer-/snedkervirksomhed

Der er ikke gennemført en analyse af affald fra denne virksomhed, da en længerevarende sygemelding i relation til virksomhedens affaldsanvarlige medarbejder har medført, at der ikke er frembragt den ønskede affaldsfraktion til projektet. Der er ikke søgt tilvejebragt en erstatning for virksomheden, da principperne i virksomhedens interne affaldshåndtering har en så interessant karakter, at det blev vurderet relevant at håbe på en genoptagelse af praksis.

  2.4 Elinstallatør

Virksomheden har primært frasorteret affald i forbindelse med arbejder udført hos kunderne (2 servicevogne).

Affaldet opsamlet via servicevognene er kendetegnet ved at være meget rent dvs. at der primært findes metalliske produkter, så som kabler, kabelkapper og armaturer/ befæstelser beregnet til diverse elektriske og elektroniske produkter. Affaldet bærer præg af karakteren af de udførte arbejder, herunder reparationer af antenneanlæg, elektroniske dørsystemer samt alm. kabelarbejder.

Sorteringen af det indsamlede affald resulterede i følgende affaldssammensætning, se tabel næste side. Det skal bemærkes, at den analyserede mængde udgjorde ca. 1 m³.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Affald fra kundebesøg‘‘

Det fremgår af ovennævnte data, at en stor andel af det analyserede affald er metalemner, som i praksis kan bortskaffes via skrothandlere. Inddrages virksomhedens egne oplysninger om den interne affaldshåndtering, vil det fremgå, at virksomhedens aktiviteter i praksis tilfører tungmetaller til forbrændingen i betydende omfang, idet kabelstumper med en længde på op til 1 meter og tykkelse <2cm vil blive efterladt som dagrenovation hos kunden. Det vil med andre ord sige, at en del af det affald, der er indgået i sorteringsanalysen, under normale omstændigheder ville være endt hos kunden (og dermed på forbrændingsanlægget).

  2.5 Vvs-installatører

Virksomheden har frasorteret dels på værkstedet, dels ude hos kunderne (2 servicevogne).

Affaldet fra værkstedet, kaldet ”opfej”, er kendetegnet ved, at den benyttede opsamlingsbeholder også er blevet brugt til at oplagre diverse drikkevareemballager mv. Metalliske emner, så som rørstumper og spåner, udgør da langt den største andel (vægtmæssigt).

Affaldet opsamlet via servicevognene er kendetegnet ved at være meget rent dvs. at der primært findes metalliske produkter, så som metalspåner, radiatorregulatorer, fittings og skruer i affaldet.

Sorteringen af det indsamlede affald resulterede i følgende affaldssammensætning.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Affald fra værksted‘‘



Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Affald fra kundebesøg‘‘

Det fremgår af ovennævnte data, at under halvdelen af det sorterede affald omfatter metaller, der indeholder betydende mængder af tungmetaller. Endvidere vurderes under 25% af affaldet at udgøres af tungmetaller.

Det skal fremhæves, at installatørerne frembringer mere end de antydede mængder inden for en periode a la afprøvningsperioden. Den resterende del er allerede afleveret til en skrothandler eller på genbrugsstation.

  2.6 Byggeskadefirma

Virksomheden foretager flere typer af affaldshåndtering. Hvor der på skadestedet er tale om åbenlyst ødelagt inventar, samles dette i en container, hvorefter det føres til forsorteringsanlægget.

Hvis der er behov for specifik vurdering af et emne af taksator (eller hvis emnet skal renses med henblik på returnering til den skadelidte) bliver det hjemtaget til værkstedet. Kan det alligevel ikke renses/repareres, kasseres og opsamles det i virksomhedens container. Denne føres enten direkte til forbrænding eller til forsorteringsanlægget.

Affaldet er kendetegnet ved et højt indhold af almindeligt husgeråd og boliginventar.

Sorteringen af det indsamlede affald resulterede i følgende affaldssammensætning. Det skal bemærkes, at den indsamlede affaldsmængde udgør ca. 30 m³.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Affald fra værksted‘‘

Det fremgår af ovennævnte data, at affaldet indeholdt en række produkter med et større eller mindre indhold af tungmetaller. Samlet set udgjorde disse produkter maksimalt 30% af den skønnede samlede vægt af det analyserede affald. Den relativt store andel skyldes bl.a. den store mængde elkabler og det anførte metalliske boliginventar.

  2.7 Forsorteringsanlæg

Virksomhedens sorteringsanlæg modtager storskrald, blandet erhvervsaffald samt brændbart bygningsaffald til sortering. Affaldet grovsorteres med en læssemaskine, påmonteret en grab der kan gribe om relativt små emner. Alle større let genkendelige emner sorteres fra med henblik på direkte overførsel til mellemlager før transport til relevant modtageanlæg.

Efter grovsorteringen føres affaldet via en neddeler frem til en sorteringskabine, hvor imprægneret træ, elektriske/ elektroniske produkter, PVC-affald og metaller. Disse affaldsfraktioner frasorteres manuelt. Den tilbageværende fraktion oplagres i en grube før omlastning til containere og transport til forbrændingsanlæg.

Der er udtaget ca. 2,4 tons af den sorterede affaldsfraktion med henblik på at bedømme renheden af det affald, der føres til forbrænding. Resultatet af analysen fremgår af tabellen nedenfor.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Affald fra værksted‘‘

I forhold til analysen skal det anføres at enkelte af de frasorterede produkter alligevel ikke hørte til de anførte kategorier. Det drejer sig om enkelte elementer af det imprægnerede træ, PVC og metal.

  2.8 Nedbrydningsfirma

Der er gennemført en besigtigelse af en byggeplads på Frederiksberg, hvor firmaet forestår fjernelsen af dårlige facader samt fjernelse af gamle køkkener og toiletter. Firmaets containere omfattede fraktionerne blandet brændbart og deponeringsegnet affald. Indholdet i begge containere svarede til de fraktioner, der er tilladt i henhold til forskriften for det mærkat, der er fastgjort på containernes side.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |