| Forside | | Indhold | | Forrige |

Bilagsrapport til "Tungmetaller i affald"

Bilag 3 Alternative løsninger

Arbejdsnotat af maj 2002

Bilag til Miljøprojekt: Tungmetaller i affald

- guide og idékatalog til sortering af tungmetalholdigt affald

1 Indledning

1.1 Baggrund

I projektfase 1, Identifikation, er der gennemført en teoretisk opgørelse af art og mængde af tungmetallerne bly, kviksølv, nikkel, kobber, cadmium og chrom i affald fra såvel husholdninger som erhverv.

I projektfase 2, Afprøvning, er det beskrevet, hvordan de tungmetalholdige produktgrupper opstår og håndteres i de enkelte virksomheder. Endvidere er det beskrevet, hvordan mulighederne for eliminering af hovedparten af de tungmetalholdige produkter fra affaldsstrømmen er undersøgt.

1.2 Formål

På grundlag af resultaterne fra projektfase 1 og 2 er formålet med arbejdsnotat nr. 3:

• at identificere alternative muligheder for at udtage tungmetalholdigt affald fra de vigtigste kilder omfattende både husholdninger og erhverv
  
• at vurdere omkostningseffektiviteten af de identificerede muligheder
  
• at udpege det mest fordelagtige sæt af indgrebsmuligheder over for de vigtigste kilder.
  

2 Sammenfatning og konklusion

2.1 Sammenfatning

Mængden af tungmetaller fra husholdninger og erhverv, der bør kunne frasorteres uden større ændringer af de nuværende indsamlings-/anvisningsordninger, fremgår af tabel 1.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘
 

  2.1.1 Husholdninger

Der er identificeret syv alternative indsamlingsordninger for husholdninger, hvoraf fire er behandlet på detaljeret niveau. Nøgletal for hver af de beskrevne indsamlingsordninger er sammenstillet i tabel 2.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘
 

Genbrugsstationen alene vurderes at være den mest fleksible metode mht. udvidet indsamling af tungmetalholdige produkter. Ordningen er dog hæmmet af, at ikke alle borgere har reel adgang til opsamlingsfaciliteten.

Kombinationen med en udvidelse af eksisterende storskraldsindsamling og mulighed for aflevering på genbrugspladsen er specielt interessant, hvis det eksisterende indsamlingsmateriel kan anvendes umiddelbart eller med mindre

122 justeringer. Metoden vil dog i et eller andet omfang kræve, at der anvendes en form for emballering af det tungmetalholdige affald. Eventuelt benyttes plastsække eller miljøbokse.

Kombinationen med indførelse af en særskilt miljøbil og mulighed for aflevering på genbrugspladsen kan være en effektiv metode, men den er meget informationskrævende og kan vise sig at være en relativt dyr løsning.

Kombinationen med indførelse af en miljøboks og mulighed for aflevering på genbrugspladsen kan være en relativt dyr løsning, men med en fornuftig informationsindsats vil der kunne opnås en meget høj indsamlingseffektivitet. Specielt, hvis boksen samtidigt anvendes til andre affaldsfraktioner.

  2.1.2 Erhverv

Generelt vil en målrettet indsats mod erhvervsvirksomheders og fiskeriets affaldshåndtering kunne bidrage til en reduktion i mængden af tungmetalholdige affaldsprodukter til forbrænding og deponi. Dette skyldes bl.a., at det er muligt at udpege et begrænset antal produkter, der bidrager betragteligt til den vurderede forekomst af de undersøgte tungmetaller i affald til forbrænding, og at det ligeledes er muligt at udpege grupper af virksomheder, hvor disse tungmetalholdige affaldsprodukter i vidt omfang benyttes.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘‘‘

Produktionsvirksomheder mv.
Undersøgelser af konkrete forhold på produktionsvirksomhederne viser, at der findes en del tungmetalholdige affaldsprodukter, som det vil være hensigtsmæssigt at få frasorteret. Frasortering foregår allerede, idet større metalforekomster, herunder kasserede spåner, metalafskær, elkabler, værktøjer mv., frasorteres med henblik på afhændelse til skrothandlere. Gulvopfej, fx med et større eller mindre indhold af metalstøv/-spåner, ender dog ofte i blandet brændbart affald i mangel af bedre håndteringsløsning. Her er der således konstateret et behov for udvikling af opsamlingsløsninger, der kan nedbringe forekomsten af det fine metalspild.

Byggeri
I forbindelse med byggesektoren findes der også en del tungmetalholdige affaldsprodukter, som det vil være hensigtsmæssigt at få frasorteret. Frasortering foregår allerede, idet de største metalforekomster, herunder bly i form af inddækninger m.m., og elkabler frasorteres med henblik på afhændelse til skrothandlere. Endvidere frasorteres PVC og trykimprægneret træ som led i den gennemførte lovgivning, der specifikt påbyder frasortering af disse produkter.

Imidlertid findes der fortsat en stor produktgruppe, nemlig beslag/håndtag/ skilte mv., der pga. besværligheder med afmontering af disse emner endnu fortsat bortskaffes til forbrænding eller deponi. Der er således behov for udvikling af behandlingsformer, der kan tage hånd om denne affaldsfraktion, da fraktionen udgør et ikke ubetydeligt bidrag til tungmetalbelastningen på forbrændings- og deponeringsanlæggene.

Lovændringer
Der foregår p.t. en revision af det lovgrundlaget for regulering af brugen/ bortskaffelsen af produkter med indhold af nogle af de berørte tungmetaller. Hvis de regler, der på nuværende tidspunkt er udsigt til, gennemføres, vil anvendelsen af tungmetallerne falde mærkbart i de kommende år.

2.2 Konklusion

Opgørelsen af de potentielle mængder af tungmetaller i affald fra husholdninger og erhverv samt forsøg udført ved specifikke kilder viser, at der er behov for en målrettet indsats både over for husholdningerne og over for erhvervsvirksomhederne, idet begge bidrager til belastningen af behandlingsanlæggenes emissioner til omgivelserne. Det skal i den sammenhæng anføres, at husholdningerne hovedsageligt tilfører affald til forbrænding, mens virksomhederne tilfører affald til både forbrænding og deponi.

De gennemførte beregninger og vurderinger af muligheder for frasortering af tungmetalholdige affaldsprodukter fra husholdninger og erhverv har vist, at der allerede findes systemer med tilstrækkelige gode erfaringer til, at disse ideer kan videreformidles til en bredere kreds. Systemerne til håndtering af affald fra husholdningerne er de bedst dokumenterede, idet disse som regel er konkrete kommunale indsamlingsordninger. Systemerne for erhvervsvirksomheder er derimod mest anvisningsordninger, som skal opfylde behandlingskrav fastsat i kommunalbestyrelsen.

  2.2.1 Ordninger for affald fra husholdninger

Der er identificeret en række ordninger til indsamling af tungmetalholdige affaldsprodukter fra husholdninger. Disse omfatter dagrenovationsordning, storskraldsordning, miljøbilordning, genbrugsstation og mere specifikke ordninger, så som indsamling via apoteker m.v. Disse ordninger bibringer selvstændigt set forskellige serviceniveauer til husholdningerne.

Ved bedømmelse af målrettede ordninger for indsamling af de tungmetalholdige affaldsprodukter er der set nærmere på fire kombinationer af ordninger for derigennem at opnå bedst mulige effekt af tiltag. Kombinationerne omfatter alle en genbrugsstation. De anslåede indsamlingseffekter ligger i intervallet fra 40-50 % til 85-95 % indsamlet produktmængde (en genbrugsstation alene medfører laveste effektivitet, mens en genbrugsstation kombineret med indsamling via miljøbokse medfører højeste effektivitet). De lave effektiviteter tyder på, at der kan opnås en del ved at korrigere ordningerne udformning herunder tilpasning af information, så borgerne fokuserer mere på de rigtige affaldsprodukter.

Omkostningerne relateret til indførelse af en generel ordning for husholdningerne er beregnet til 20 – 35 kr./ husstand/ år, når der ses på de rene tungmetalmængder. Der må dog regnes med en stigning i omkostningsniveauet svarende til en faktor 10 – 100, når affaldet, hvori tungmetallerne er indlejret, skal

På grundlag af de gennemførte beregninger vurderes det relevant for kommunerne at overveje en løsning, hvor genbrugsstationen er eneste afleveringsmulighed (relativt høj indsamlingseffekt i forhold til omkostningerne) eller en løsning, hvor genbrugsstationen kombineres med husstandsindsamling via en miljøboks (meget høj indsamlingseffekt med tilsvarende høje omkostninger). Afhængigt af ordningens praktiske udformning (fx indsamling af boksene sammen med dagrenovationen) kan omkostningerne dog holdes på et realistisk niveau.

  2.2.2 Ordninger for affald fra erhvervsvirksomheder

Der er meget stor variation i udformningen af indsamlingsordninger for virksomheder, og det har således ikke været muligt at få tilstrækkeligt overblik over, hvilke ordninger der er mest anbefalelsesværdige. Det er dog projektkommunernes opfattelse, at præcise regler for sortering, opfølgende tilsyn, vejledning af virksomhederne samt en fortløbende kontrol med virksomhedernes aktiviteter vil have den største virkning på håndteringen af affaldet.

Det skal dog bemærkes, at nogle kommuner har valgt at tilbyde mindre virksomheder tilslutning til den kommunale indsamlingsordning for farligt affald, dvs. at virksomhederne kan få et antal miljøbokse til opsamling af fx udvalgte tungmetalholdige affaldsprodukter. Boksene kan afhængigt af kommune enten ombyttes på genbrugsstationen eller blive afhentet på virksomhedens adresse. Omkostningerne ved en sådan ordning vil være af samme størrelsesorden som gældende for husholdningerne.

Generelt vil en målrettet indsats mod erhvervsvirksomheders og fiskeriets affaldshåndtering kunne bidrage til en reduktion i mængden af tungmetalholdige affaldsprodukter til forbrænding og deponi. Dette skyldes bl.a., at det er muligt at udpege et begrænset antal produkter, der bidrager betragteligt til den vurderede forekomst af de undersøgte tungmetaller, og at det ligeledes er muligt at udpege grupper af virksomheder, hvor disse tungmetalholdige affaldsprodukter i vidt omfang benyttes.

Produktionsvirksomheder mv.
Af de foregående afsnit fremgår det også, at der findes en del tungmetalholdige affaldsprodukter i forbindelse med produktionsvirksomhedernes virke, som det vil være ønskværdigt at få frasorteret. En vis frasortering foregår allerede, idet større metalforekomster, herunder kasserede spåner, metalafskær, elkabler, værktøjer mv., frasorteres med henblik på afhændelse til skrothandlere.

Gulvopfej, fx med et indhold af metalstøv/-spåner, ender dog ofte i blandet brændbart affald i mangel af bedre håndteringsløsning. Her er der således også behov for udvikling af opsamlingsløsninger, der kan nedbringe forekomsten af det fine metalspild, der så nemt får indflydelse på emissionsdata fra forbrændings- og deponianlæg.

Byggesektoren
Som de foregående afsnit har afdækket, findes der en del tungmetalholdige affaldsprodukter i forbindelse med byggesektoren, som det vil være ønskværdigt at få frasorteret. En vis frasortering foregår allerede, idet større metalforekomster, herunder elkabler, frasorteres med henblik på afhændelse til skrothandlere. Endvidere frasorteres PVC og trykimprægneret træ som følge af den gennemførte lovgivning, der specifikt påbyder erhvervets frasortering af disse produkter.

Nedrivningsfirmaerne bør kunne frasortere en større mængde PVC og trykimprægneret træ, specielt hvis bygherrerne påtager sig opgaven at foreskrive en mere detaljeret frasortering af disse produkter. Ud over at det er påkrævet, må incitamentet for bygherrerne være, at bortskaffelsesomkostningerne for blandede/usorterede læs blive højere, og at der etableres de fornødne behandlingsfaciliteter til håndtering af disse produkter. Som det fremgår ovenfor, er det således ikke firmaerne alene, der skal agere, men i lige så høj grad affaldssystemet som sådan, der skal ændres.

Håndværkere er primært beskæftigede med nyetablering og reparationer af bygge-/anlægsdele og vil som sådan ikke frembringe affaldsmængder i samme omfang som nedbrydningsfirmaerne. Endvidere vil håndværkerne benytte nyere produktgrupper, der sammensætningsmæssigt svarer bedre til de krav til tungmetalindhold, som gælder p.t. Der vil dog fortsat være produkttyper, som håndværkerne bør indsamle (elkabler, forskellige metallegeringer mv.) - også selvom disse produkter kun forekommer i begrænset omfang.

Til denne type hører den store produktgruppe beslag/håndtag/skilte mv., der qua besværlighederne med afmontering af disse emner endnu fortsat bortskaffes til forbrænding eller deponi. Der er således behov for en videreudvikling af behandlingsformer, der kan tage hånd om denne affaldsfraktion.

3 Identifikation af de vigtigste produktgrupper

I projektfase 1, Identifikation, er der foretaget en identifikation af kilder til tungmetalholdigt affald, fordelt på produktgrupper og virksomhedsgrupper. Med udgangspunkt heri er det muligt at opstille en oversigt over de kilder til tungmetalholdigt affald, se tabel 3, der vurderes bedst egnet til en reduktion af tungmetaller i affald til forbrænding og/eller deponi.

Batterier samt elektriske og elektroniske produkter er ikke medtaget i oversigten, da opgørelsen over disse produkters bidrag pr. tungmetal er udført uden hensyn til kilde, og da der allerede eksisterer særlige ordninger for disse produkter. Afsnit 11 giver en kort beskrivelse og vurdering af disse ordninger.

Det skal endvidere bemærkes, at effekten af Bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2000 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly endnu ikke er kendt, da flere af de i bekendtgørelsen opstillede skæringsdatoer for udfasning af en række produkter endnu ikke er nået. Bekendtgørelsen, hvis indhold i overordnet form er beskrevet i afsnit 11, vil i fremtiden influere på betydningen af de ordninger, der er foreslået til fremme af ændrede affaldsstrømme fra husholdninger og erhverv.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4‘‘

Tabellens mængder viser, at alle kilder i større eller mindre grad kan bidrage til en reduktion af det tungmetalholdige affald til forbrænding og deponering. For nogle kilder vil der være behov for gennemførelse af adfærdsændringer, således at affaldet kanaliseres i retning af enten genanvendelse eller i højere grad til deponering frem for til forbrænding. Motivering for denne adfærdsændring skal ske via øget information samt en udvidelse af eksisterende indsamlingsordninger og etablering af nye ordninger. Sidstnævnte ordninger har vist sig nødvendige for enkelte produktgrupper, der tilsyneladende er for vanskelige at håndtere/indsamle.

Generelt skal det anføres, at alle affaldskilders frasortering af kabelstumper fra affald til forbrænding vil være et oplagt mål for kommunernes revurdering af gældende ordninger. Dette tiltag vil bidrage væsentligt til reduktionen af kobber i forbrændingsanlæggenes emissioner, en problemstilling som flere anlæg har kæmpet/kæmper med.

På grundlag af tabellen kan følgende uddrages:

Husholdningerne kan yde et væsentligt bidrag til reduktion af tungmetaller tilført forbrænding ved at frasortere: Krystalglas, blyklumper i gardiner og badeværelsesforhæng, plomber fra kabler på cykler, svøb på gl. vinflasker, batterier, lyskilder, stikpropper, sanitetsartikler, skilte og navneplader mv. af messing samt artikler af rustfrit stål og trykimprægneret træ.

Produktionsvirksomheder kan yde et væsentligt bidrag til reduktion af tungmetaller til deponier og eventuelt også til forbrænding ved at frasortere metalholdige spildprodukter fra forarbejdning af kobber og rustfrit stål.

Andet erhverv kan yde et væsentligt bidrag til reduktion af tungmetaller til deponier ved at frasortere blyet i kasserede fiskeredskaber samt rustfrit stål relateret til medicinsk anvendelse.

Byggesektoren kan bidrage væsentligt til reduktion af tungmetaller til forbrænding ved at frasortere trykimprægnerede træ, der skal deponeres. Endvidere bør denne sektor søge at udvide frasorteringen af alle typer af metaller, så disse i stedet ledes til genanvendelse.

Genanvendelsesvirksomheder kan yde et væsentligt bidrag til reduktion af tungmetaller til deponier ved en bedre sortering af shredderaffald.

4 Eksisterende håndtering af tungmetalholdige affaldsprodukter

I det følgende gives en kort oversigt over den eksisterende håndtering af tungmetalholdige affaldsprodukter fra husholdninger, produktionsvirksomheder, genanvendelsesvirksomheder og byggesektoren.

4.1 Husholdninger

Samlet set tilbyder landets kommuner følgende indsamlingssystemer til bortskaffelse af tungmetalholdigt affald fra husholdninger:

• dagrenovationsordning
  
• storskraldsordning
  
• miljøbilordning
  
• genbrugsstation
  
• tilbagetagningsordninger.
  

De forskellige kommuners storskraldsordninger og miljøbilordninger har noget varierende kriterier for hvilke fraktioner, der er omfattet af de forskellige ordninger.

Nogle kommuner har ingen henteordninger udover dagrenovationsordningen, men kun bringeordninger i form af genbrugsstation eller deponi. Genbrugsstationerne har også varierende kriterier for frasortering af tungmetalholdige produktgrupper.

Tilbagetagningsordninger varetages af detailhandelen og er rettet mod specifikke produkter, så som visse batterier samt elektriske og elektroniske produkter.

4.2 Erhverv - inklusive byggesektoren

I projektfase 2, Afprøvning af indsamlingsmetoder, er der dels via gennemførte interviews af virksomheder og dels via afprøvede ordninger indsamlet oplysninger om, hvordan virksomheder i dag håndterer deres affald.

Virksomheder, der udfører arbejder hos private kunder og i kundevirksomheder, benytter en eller flere af følgende ordninger:

• affaldet efterlades hos kunden (små mængder)
  
• metalaffaldet afleveres til en skrothandler
  
• affaldet afleveres i sorteret stand på en kommunal genbrugsstation

• affaldet hjemtages til virksomheden, hvor det oplagres sammen med andet affald før afhændelse til en genanvendelsesvirksomhed eller andet modtageanlæg.
  

Virksomheder, der har egne produktionsfaciliteter, opsamler deres affald efter følgende procedurer:

• der sorteres som minimum i blandet brændbart affald og deponeringsegnet affald
  
• der sorteres i en række affaldsfraktioner, herunder genanvendelige materialer, farligt affald, elektriske og elektroniske produkter, PVC, blandet brændbart affald samt deponeringsegnet affald (inklusive imprægneret træ).
  

En del større virksomheder har i et vist omfang indført miljøledelsessystem og har endvidere på foranledning af lovkrav etableret stamkort for frembragte affaldstyper, således at det er muligt at følge affaldet fra kilden i produktionskæden til de anvendte affaldsbehandlingsanlæg.

Virksomhederne har endvidere selv indgået aftaler med transportører om afhentning af store affaldsfraktioner, herunder jern og metal, stort brændbart affald mv. Mindre fraktioner kan i nogle kommuner afleveres på den kommunale genbrugsstation, mens dette ikke er muligt i andre kommuner. I sidstnævnte kommuner må virksomhederne derfor indgå yderligere aftaler med transportørerne om indsamling af de pågældende fraktioner.

På baggrund af ovenstående situation for den eksisterende håndtering af tungmetalholdige affaldsprodukter gives der i det følgende nogle beskrivelser af alternative muligheder for udtagning af tungmetalholdige produktgrupper i affaldsstrømmene.

5 Alternative muligheder for husholdninger

For alle tungmetallerne udgør dagrenovation og storskrald meget væsentlige kilder til tungmetaller til forbrændingsanlæg.

I tabel 5 gives en oversigt over de affaldsprodukter, der vurderes at udgøre de mest realistiske mål for en kommende kampagne rettet mod indsamling af tungmetalholdige produkttyper. Oversigten er baseret på data fra Arbejdsnotat 1, Identifikation af kilder til tungmetaller i affald.

Batterier samt elektriske og elektroniske produkter er ikke medtaget i oversigten, da der allerede eksisterer særlige ordninger for disse produkter. Afsnit 10 giver en kort beskrivelse og vurdering af disse ordninger.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 5‘‘

Hvis ovennævnte produktgrupper kan indlemmes i de eksisterende indsamlingsordninger, eller hvis der eventuelt etableres nye indsamlingsordninger, hvor produktgrupperne kan indgå, vil mængden af tungmetal i dagrenovationen kunne nedbringes i væsentlig grad.

Indsamlingseffektiviteten for en sådan selektiv indsamling vil både være afhængig af effektiviteten af det anvendte indsamlingssystem og informationsindsatsen over for brugerne af systemet. Endvidere vil det være af betydning, om de tungmetalholdige produkter let kan skelnes fra andre produkter, og endelig vil de enkelte produkters størrelse, vægt og specifikke indhold af tungmetaller have betydning for effekten af en selektiv indsamling. Der vil således i planlægningen af de konkrete indsamlingsordninger være behov for en vurdering og prioritering af hvilke af de ovennævnte produkter eller produktgrupper, der skal fokuseres mest på for at få den bedste effekt af indsamlingsordningen.

I det følgende gives der en overordnet beskrivelse af fire indsamlingssystemer, der sigter på indsamling af farligt affald samt et indsamlingssystem for storskrald. Alle fem systemer vurderes også at være relevante for indsamling af ovennævnte tungmetalholdige produkter fra husholdningerne. De fem indsamlingssystemer illustreres ved efterfølgende beskrivelser af en række eksisterende indsamlingsordninger.

5.1 Alternative indsamlingsordninger for farligt affald fra husholdninger

Der er udvalgt fire indsamlingssystemer, som vurderes at være relevante til indsamling af farligt affald, der opstår i husholdningerne. Disse omfatter følgende:

• Kildeindsamlingssystem, baseret på husstandsomdelt miljøboks
  
• Kildeindsamlingssystem, baseret på "isbil" (miljøbil) - konceptet
  
• Kildeindsamlingssystem, baseret på "bogbus" (miljøcontainer) - konceptet
  
• Indsamlingssystem, baseret på genbrugsstationer.
  

Det skal bemærkes, at mange kommuner har etableret ordninger for farligt affald i boligselskaberne; fx kommer kommunens indsamlingsvogn i boligselskabet, eller kommunalt personale fra genbrugsstationen henter affaldet i boligselskaberne. Endelig har boligselskaberne lov til at aflevere samlede mængder på genbrugsstationen. Det skal også bemærkes, at der findes forskellige detailhandlerordninger, hvor fx apoteker eller farvehandlere opsamler farligt affald fra husholdninger med henblik på videre håndtering til behandlingsanlæg.

De fire systemer anført ovenfor kan sammenlignes på grundlag af de parametre, der er vist i tabel 6.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6‘‘

Det skal i forbindelse med "Serviceniveau" bemærkes, at højeste niveau bl.a. begrundes med at alle borgere dækkes af ordningen. Ordningen med genbrugsstationen alene bedømmes kun med middel, idet ordningen i realiteten kun omfatter personer med bil. Personer uden bil og uden bekendte med bil har svært ved at komme på en genbrugsstation.

Endvidere skal det bemærkes, at kildeindsamlingsordningernes indsamlingseffektivitet må forventes at falde, når affaldsprodukterne kan afleveres parallelt på en genbrugsstation.

  5.1.1 Nuværende erfaringer med miljøboks-konceptet

Vejle og Kolding Kommune med hver ca. 60.000 indbyggere har begge en ordning for husstandsindsamling af problemaffald i miljøbokse med foringsposer.

Miljøboksen er på 42 liters og anvendes til indsamling af en række affaldsemner, som af forskellige grunde er uønskede i den forbrændingsegnede del af dagrenovationen. Begge kommuner indsamler farligt affald i miljøboksen, men har derudover en forskellig sorteringsliste for de øvrige affaldstyper, som boksen skal anvendes til. I Vejle indsamles fx aske, akkumulatorer, batterier, blyhætter fra vinflasker, elpærer, glasskår, maling, olie/oliefiltre, plantegift, rottegift og lign., sod, spidse/skarpe genstande, spraydåser og støvsugerposer.

Den indsamlede mængde i miljøboksene i de to kommuner er således forskellig (Vejle ca. 110 tons pr. år og Kolding ca. 45 tons pr. år). Mængden af farligt affald, som afsættes til Kommunekemi i Nyborg, er dog stort set ens for de to kommuner.

Indsamlingen i Vejle udføres med særskilt bil i tilknytning til ruteindsamlingen af storskrald. Borgerne har således mulighed for at få ombyttet miljøboksen 6 gange årligt. I 2001 blev der indsamlet i alt ca. 20.000 miljøbokse i Vejle.

Indsamlingen i Kolding udføres samtidigt med den ugentlige indsamling af restaffald. Borgerne har således mulighed for at få ombyttet miljøboksen 52 gange årligt. Komprimatorvognene, som anvendes til indsamling af restaffald, er forsynet med et ”reolsystem” under bilen, hvor miljøboksene opbevares. Hver bil har således plads til 10 – 12 miljøbokse. Med en indsamlingsrytme, hvor bilerne tømmes første gang, når halvdelen af den daglige rute er kørt, giver det mulighed for omladning af miljøbokse og kapaciteten bliver således 20 – 24 bokse pr. bil pr. dag. Renovatøren oplever sjældent, at denne kapacitet ikke er tilstrækkelig. I 2000 blev der indsamlet i alt ca. 5.000 miljøbokse i Kolding.

Den store forskel på antal indsamlede miljøbokse i de to kommuner (Vejle 20.000 og Kolding 5.000) skyldes formentlig ikke forhold omkring indsamlingssystemerne. En væsentlig del af forklaringen på dette forhold skal nærmere findes i forskellen på fokus og informationsindsatsen, hvor Vejle i relation til kommunens øvrige affaldssystem med 2-delt indsamling af restaffald og organisk affald til optisk sortering, løbende fokuserer og informerer om brugen af miljøboksen. Dertil kommer som tidligere nævnt, at sorteringslisten for miljøboksen i Vejle er mere omfattende end sorteringslisten i Kolding.

Begge kommuner har genbrugspladser, hvor borgerne bl.a. kan aflevere problemaffald, herunder også få ombyttet fyldte miljøbokse. I Kolding Kommune indsamles ca. 1.500 af de i alt ca. 5.000 årlige miljøbokse på genbrugspladsen. I Vejle bliver indleverede miljøbokse sorteret på stedet, og antallet kendes ikke, da mængden indgår i den samlede mængde farligt affald, som indleveres på genbrugspladsen.

De indsamlede miljøbokse fra begge kommuner sorteres og vaskes centralt, og de enkelte affaldsfraktioner afsendes samlet til behandling.

Indsamling og sortering af miljøboksene er udbudt hver for sig og udføres af private entreprenører. Indsamlingsprisen sammen med restaffaldet (Kolding) er ca. 15 kr. pr. miljøboks. Indsamlingsprisen sammen med storskrald (Vejle) er ca. 7 kr. pr. miljøboks. Prisen for sortering og vask er ca. 27 kr. pr. miljøboks.

De totale omkostninger i forbindelse med indsamling, sortering af de ca. 5.000 miljøbokse i Kolding i 2000 udgjorde således ca. 250.000 kr. Heri er også indregnet indkøb af supplerende leverancer af miljøbokse og indkøb af plastforingsposer.

De totale omkostninger i forbindelse med indsamling, sortering af de ca. 20.000 miljøbokse i Vejle i 2000 udgjorde således ca. 700.000 kr. Heri er også indregnet indkøb af supplerende leverancer af miljøbokse og indkøb af plastforingsposer.

Behandlingen af det indsamlede farlige affald udgør ca. 100.000 kr. pr. år for hver af de to kommuner.

Ved indkøb af et større antal miljøbokse kan der regnes med priser på mellem 50 og 80 kr. pr. stk.

Konceptet med anvendelse af miljøbokse kendes fra en række andre kommuner, heriblandt også mindre kommuner såsom Jelling, Hadsund og Give kommuner.

  5.1.2 Nuværende erfaringer med miljøbilkonceptet

Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune (62.000 indbyggere) har i 1990-91 etableret en ordning for farligt affald, baseret på husstandsindsamling efter "isbil"-konceptet. Tilsvarende ordning findes med variation i andre kommuner.

Husstandene skal i dette koncept ikke have udleveret opsamlingsudstyr. Farligt affald omfatter følgende produkter: akkumulatorer, batterier, lyskilder ekskl. elpærer, maling, olie/oliefiltre, plantegift, rottegift o. lign, spidse/skarpe genstande, spraydåser, opløsningsmidler og andre kemikalier, termometre samt medicinrester.

Miljøbilen, en specialindrettet kassevogn, kører to gange årligt gennem samtlige indsamlingsdistrikter. Endvidere holder miljøbilen hver måned på 16-24 centralt beliggende lokaliteter, så også borgere uden bil har mulighed for, inden for en overkommelig afstand, at kunne aflevere farligt affald. Ordningen indsamler ca. 12,3 tons pr. år (ca. 0,2 kg/indbygger/år). Til sammenligning indsamles ca. 124 tons farligt affald (ca. 2 kg/indbygger/år) via genbrugsstationen både fra husholdninger og fra mindre erhverv. De anførte mængder gælder for 1998. I 2002 udbygges ordningen, således at alle boligselskaber kommer til at indgå som selvstændige stop på indsamlingsruten (hvert boligselskab må udpege et eller to opsamlingssteder).

Den aktuelle ordning koster årligt ca. 24.000 kr./ tons indsamlet affald, ekskl. moms.

Herning Kommune
En lignende ordning kendes fra Herning Kommune (ca. 58.000 indbyggere), hvor miljøbilen gennemkører distrikterne i 4 årlige ruter og desuden afhenter farligt affald ved større boligforeninger efter tilkald.

I 2000 blev der indsamlet ca. 20 tons farligt affald med miljøbilen i Herning. I samme periode blev der indsamlet ca. 58 tons farligt affald på genbrugsstationen i Herning. Udgiften til indsamling med miljøbilen udgjorde i alt ca. 700.000 kr. hvilket giver en kostpris på ca. 35.000 kr. pr. tons indsamlet farligt affald med miljøbilen.

Herning Kommune nedlægger indsamlingen med miljøbil pr. 1. januar 2002 og indfører i stedet en indsamlingsordning med miljøbokse, som borgerne kan få afhentet i forbindelse med papirindsamlingen hver 3. uge eller i forbindelse med storskraldsindsamlingen efter borgerens bestilling af afhentning.

  5.1.3 Nuværende erfaringer med miljøcontainer-konceptet

Dragør Kommune (knapt 13.000 indbyggere) har i midten af 80‘erne etableret en ordning for miljøfarligt affald, baseret på husstandsindsamling efter "bogbus"-konceptet. Tilsvarende ordning findes i variation i andre kommuner. FASAN-kommunerne havde i mange år et succesrigt fælles system, hvor en miljøcontainer blev indlejet til et antal opstillinger i hver af de implicerede kommuner. Da kommunerne senere etablerede genbrugsstationer, ligeledes med opsamling af miljøfarligt affald, blev miljøcontaineren for dyr, så dette system er nu nedlagt.

Husstandene skal i dette koncept ikke have udleveret opsamlingsudstyr. Miljøfarligt affald omfatter følgende produkter: akkumulatorer, batterier, lyskilder ekskl. elpærer, maling, olie/oliefiltre, plantegift, rottegift o. lign., spidse/skarpe genstande, spraydåser, opløsningsmidler og andre kemikalier, termometre samt medicinrester.

Miljøcontaineren indgår i kommunens årlige kampagne for indsamling af miljøfarligt affald, hvor en bemandet, specialindrettet miljøcontainer opstilles på centrale lokaliteter i kommunens boligområder. I løbet af fem lørdage i maj-juni (kommende antal opstillinger) har alle kommunens borgere således opnået ekstra service, idet containerens skiftende opstilling medfører en overkommelig afstand mellem opsamlingsenheden og alle hjem, også hjem uden bil. Ordningen indsamler ca. 400 kg pr. år (ca. 0,03 kg/indbygger/år). Til sammenligning indsamles ca. 26 tons farligt affald (ca. 2 kg/indbygger/år) via genbrugsstationen (både husholdninger og mindre erhverv). (1998).

Den aktuelle ordning koster årligt ca. 11.000 kr./ tons indsamlet affald ekskl. moms.

  5.1.4 Nuværende erfaringer med genbrugsstationer

På bemandede genbrugsstationer er der i mange tilfælde også indrettet faciliteter til opsamling af farligt affald fra husstandene.

Husstandene skal i dette koncept ikke have udleveret opsamlingsudstyr. Miljøfarligt affald omfatter følgende produkter: akkumulatorer, batterier, lyskilder ekskl. elpærer, maling, olie/oliefiltre, plantegift, rottegift o. lign., spidse/skarpe genstande, spraydåser, opløsningsmidler og andre kemikalier, termometre samt medicinrester.

På genbrugsstationen er der opstillet en specialindrettet miljøcontainer, der er overvåget af genbrugsstationens personale. Det miljøfarlige affald overdrages til personalet, der således er ansvarlige for den videre håndtering. Desuden er der på enkelte genbrugsstationer opstillet særskilte containere for elektriske og elektroniske produkter, metaller i øvrigt, kviksølvholdige lyskilder samt hårde PVC-produkter. Genbrugsstationer i oplandene har normalt åbent 260-360 dage om året. Ordningen indsamler erfaringsmæssigt 1,5-2,5 kg/ indbygger/ år (inkl. mindre erhvervsvirksomheder), afhængigt af hvorledes en paralleldrevet indsamlingsordning er skruet sammen.

Indsamling af miljøfarligt affald via genbrugsstation koster skønsmæssigt 2.000-2.500 kr./tons ekskl. moms. Det har ikke været muligt at få konkrete oplysninger om omkostninger ved håndtering af miljøfarligt affald på genbrugsstation. Det er umidlertidigt skønnet, at personalets tidsforbrug mv. til denne aktivitet udgør ca. 15% af det årlige budget.

5.2 Fraktionsopdelt storskraldsindsamling

Generelt
Da de tungmetalholdige produkter, præsenteret i tabel 4.1, ikke er farlige i sig selv, er der ingen hindring for at indsamle og håndtere disse produkter på samme måde som de øvrige produkter, der indsamles i en storskraldsordning. Det betyder, at der i en sådan løsning ikke kræves specielt materiel eller specielt uddannet personale til indsamlingen.

For at øge genbruget og undgå en fordyrende sortering skal storskraldet generelt kildesorteres i hensigtsmæssige fraktioner, som fx brændbart, ikke brændbart, metal, pap, elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) etc. De tungmetalholdige produkter, der ønskes udskilt af affaldsstrømmen, kan så tilføjes til listen over storskraldsfraktioner, der medtages i ordningen fx som metal eller EE-affald.

Indsamlingsfrekvensen i storskraldsordninger er typisk 2 - 26 gange årligt.

Køge Kommune
Køge Kommune (39.000 indbyggere) har i 1996 etableret en ordning for indsamling af fraktionsopdelt storskrald baseret på husstandsindsamling. Tilsvarende variationer af denne ordning findes i andre kommuner.

I dette koncept skal husstandene anbringe storskraldsfraktionerne ved skel mod vej. I år 2000 indsamlede storskraldsordningen følgende fraktioner: Pap, Metal, EE-affald, Kviksølvholdige lyskilder, PVC, Tøj og sko, Brændbart og ikke brændbart (inkl. imprægneret træ).

Storskraldsruten kører forbi hver husstand 1 gang om måneden. Der køres med flere vogne for at kunne holde fraktionerne adskilt. Enkelte fraktioner som fx brugt tøj emballeres i gennemsigtige plastsække.

Ordningen indsamlede i år 2000 følgende mængder (tons):

I år 2000 kostede indsamlingen af storskrald ca. 1.600 kr. pr. tons ekskl. moms.

6 Vurdering af de alternative muligheder for husholdninger

I det følgende kommenteres de beskrevne indsamlingsordninger, dels vedrørende de praktiske forhold, dels gennem en vurdering af indsamlingseffektiviteten og mulighederne for en reduktion af tungmetaller i affaldsstrømmen.

6.1 Praktiske forhold

Alle de tungmetalholdige produkter, der er nævnt i tabel 4.1 vil uden større problemer kunne indgå i de ovenfor beskrevne ordninger. Der vil således ikke være behov for at etablere specifikke ordninger for det tungmetalholdige affald. Afhængigt af de tilføjede produkters antal, størrelse samt den grundliggende fraktions volumen kan der dog være behov for tilpasning af indsamlingsfrekvensen for alle de beskrevne kildeindsamlingsordninger.

Kildeindsamling af tungmetalholdige produkter vil ligesom andre indsamlingsordninger kræve en grundig og løbende information til brugere af ordningen.

Miljøboks
I miljøbokssystemet kan særligt voluminøse produkter ikke umiddelbart håndteres, og ordningen bør derfor suppleres med mulighed for afhentning af disse produkter i forbindelse med storskraldsordning og/eller mulighed for aflevering på genbrugspladsen.

Ved indførelse af miljøboksordning og valg af indsamlingsmetode skal sorteringsvejledningen afstemmes således, at der opnås et passende flow af kasser i den planlagte ordning. I den sammenhæng er det vigtigt, at sorteringslisten er så omfattende, at miljøboksen kan blive en affaldsbeholder, som borgerne bruger jævnligt. I modsat fald er der en risiko for, at kassen glemmes eller måske bruges til andre formål. Inkludering af affaldsemner som småt metal, plast og lign. i sorteringslisten for miljøboksen kan være med til at styrke brugen af miljøboksen.

Miljøboksordningen er ikke nødvendigvis særligt informationskrævende - specielt ikke, hvis ordningen udformes, så der opnås jævnlig og rutinemæssig brug af boksen.

Miljøbilordning
Fastlæggelse af distrikter og indsamlingstidspunkter skal så vidt muligt ske således, at borgerne i videst muligt omfang har mulighed for at anvende ordningen.

Ordningen er informationskrævende, og specielt annoncering af afhentningsdistrikter og tidspunkter er helt afgørende. En kombination af annoncering i dagspressen og husstandsomdelt information vil være passende. Virkningen styrkes yderligere, hvis indsamlingen kobles til anden ruteindsamling af eksempelvis storskrald.

Genbrugsstation
Forholdene på den enkelte genbrugsstation sætter rammerne for opstilling af særskilte containere til tungmetalholdige produkter (udover de allerede opstillede containere). Dette gælder fx produkterne PVC, trykimprægneret træ, elektroniske produkter og kølemøbler. Nogle stationer vil have plads til opstilling af flere containere, mens andre vil kræve arealudvidelse/evt. kræve flytning af stationen til en ny lokalitet pga. opstået pladsmangel.

Ordningen er ikke specielt informationskrævende, da en stor del af borgerne i forvejen benytter genbrugspladsen. En synlig og fremtrædende placering af afleveringsstedet på selve genbrugspladsen er dog af en vis betydning for effektiviteten.

Storskraldsindsamling
Meget små emner (navneskilte, svøb fra vinflasker etc.) vil udgøre et problem for storskraldsindsamlingen, der normalt er rettet mod store emner. Opsamling og aflevering af de små emner i en gennemsigtig plastikpose eller en miljøboks kan derfor være en løsning. I vognene må der således indrettes særlige kasser/holdere til opbevaring af poserne/boksene.

Afhængigt af mængden/volumenet af de tilføjede produkter kan der være behov for tilpasning af indsamlingsfrekvensen for alle de beskrevne kildeindsamlingsordninger.

6.2 Indsamlingseffektivitet og reduktion af mængder tungmetal

En gennemgang af nuværende indsamlingsordninger for farligt affald viser, at mange kommuner har etableret mindst én bemandet genbrugsstation, hvor miljøfarligt affald kan afleveres. Desuden har flere kommuner suppleret denne ordning med kildeindsamling efter miljøbil- eller miljøcontainer-konceptet.

I mange kommuner er den bemandede genbrugsstation også suppleret med en kildeindsamling af storskrald.

I det følgende opstilles nogle beregninger for indsamlingseffektivitet og den tilsvarende reduktion af de mængder af tungmetal, der fra dagrenovationen tilføres forbrændingsanlæggene. Der opstilles 4 alternative systemer:

Alternativ 1: Miljøbil/genbrugsstation

Alternativ 2: Miljøboks/genbrugsstation

Alternativ 3: Storskraldsindsamling/genbrugsstation

Alternativ 4: Genbrugsstation alene

Miljøcontainer-systemet er ikke medtaget, da dette system jf. afsnit 4.1 fremviser en lavere indsamlingseffektivitet end de øvrige ordninger for farligt affald.

Det er i de følgende beregninger forudsat, at alternativerne 1 - 4 udover de normale affaldsprodukter vil omfatte følgende produkter: Krystalglas, blyklumper i gardiner og badeværelsesforhæng, plomber fra kabler på cykler, svøb på gl. vinflasker, lyskilder, stikpropper, sanitetsartikler samt diverse ting af messing og husholdningsartikler af rustfrit stål.

Som tidligere nævnt er det ikke forventet at der etableres særskilte ordninger alene for de tungmetalholdige affaldsprodukter. De anførte produkter forventes ikke at optage så meget plads, at der opstår behov for en decideret omlægning af eksisterende ordninger.

Endeligt forudsættes det, at der gennemføres en grundig informationskampagne i forbindelse med opstarten af indsamlingen af de tungmetalholdige produkter, samt at indsamlingen løbende følges op med information.

Alternativ 1, miljøbil/genbrugsstation
Under forudsætning af, at indsamlingsordningen for de tungmetalholdige produkter kan opnå tilsvarende effektivitet som opnået for miljøfarligt affald, vil kombinationen af miljøbilordning og genbrugsstation medføre en indsamlingseffektivitet på 50-70%. Dette svarer til, at følgende mængder tungmetaller vil blive indsamlet særskilt:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Alternativ 1‘‘

Omkostningen ved denne omlægning af affaldsstrømmen vil udgøre 24.000 – 35.000 kr./ton affald.

Omkostningen for den enkelte husstand ved indførelse af en miljøbil-ordning afhænger af det ønskede serviceniveau (antal ture pr. år). Omkostningen vil dog typisk ligge inden for intervallet 15 – 35 kr. pr. husstand pr. år.

Alternativ 2, miljøboks/genbrugsstation
Under forudsætning af, at en indsamlingsordning for tungmetalholdige produkter omfatter en kombination af genbrugsstation og en miljøboksordning, og at denne ordning kan opnå tilsvarende effekt som opnået for miljøfarligt affald, vil det medføre en indsamlingseffektivitet på 85-95%. Dette svarer til at følgende mængder tungmetaller vil blive indsamlet særskilt:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Alternativ 2‘‘

Omkostningen ved en sådan styring af affaldsstrømmen vil udgøre 7.000 - 9.000 kr./ton affald, hvilket i det store og hele svarer til prisen for håndtering af det farlige affald i øvrigt. Det vurderes, at omfanget af de udpegede produkttyper vil være yderst beskedent pr. gennemsnitlig husstand, svarende til at der højest skal bortskaffes 5 - 10 enheder/år/husstand. Omkostningen pr. ton er naturligvis stærkt afhængig af den planlagte sorteringsliste, og dermed hvilke affaldstyper og mængder boksen anvendes til.

Omkostningen for den enkelte husstand ved indførelse af et miljøbokssystem afhænger af den planlagte indsamlingsmetode (sammen med den selvstændige miljøboksordning eller sammen med eksisterende indsamling af fx dagrenovation som i Kolding) og det ønskede serviceniveau (antal årlige tømninger). Omkostningen vil dog typisk ligge mellem 20 – 30 kr. pr. husstand pr. år.

Dertil kommer en investering i miljøbokse til de enkelte husstande. Omkostning til miljøbokse vil være ca. 50 – 80 kr. pr. stk.

Alternativ 3, storskraldsindsamling/genbrugsstation
Under forudsætning af at en indsamlingsordning for tungmetalholdige produkter omfatter en kombination af genbrugsstation og en storskraldsindsamling, og at denne ordning kan opnå tilsvarende effekt som opnået for indsamling af storskrald, vil det medføre en indsamlingseffektivitet på 50-60%. Dette svarer til, at følgende mængder tungmetaller vil blive indsamlet særskilt:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Alternativ 3‘‘

En udvidelse af storskraldsindsamlingen med flere tungmetalholdige fraktioner vil afhængigt af fraktionernes mængde/volumen/vægt kræve mere materiel og mere tid til indsamlingen.

Forudsat at eksisterende indsamlingsvogne kan justeres og fortsat anvendes til den udvidede indsamling vil omkostningen ved denne styring af affaldsstrømmen skønsmæssigt udgøre 3.000 – 8.000 kr./ton affald.

Omkostningen for den enkelte husstand ved udvidelse af eksisterende storskraldsordningen afhænger af det ønskede serviceniveau (antal ture pr. år). Omkostningen vil dog typisk ligge inden for intervallet 15 – 25 kr. pr. husstand pr. år.

Alternativ 4, genbrugsstation alene
Det forudsættes, at en indsamlingsordning for tungmetalholdige affaldsprodukter kan opnå en indsamlingseffektivitet som normalt gældende for genbrugsstationer, dvs. 40-50%. Dette svarer til, at følgende mængder tungmetaller kan skilles fra affaldsstrømmen:

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Alternativ 4‘‘

Omkostningen ved denne styring af affaldsstrømmen vil i praksis ikke afvige mærkbart fra den nuværende omkostning, idet de frasorterede affaldsprodukter volumenmæssigt ikke vil påvirke de eksisterende forhold. Under forudsætning af at der er plads til at opstille endnu en container på de eksisterende stationer, vil omkostningen blive 300 - 500 kr./ton.

Omkostningen for den enkelte husstand i relation til indkøb af ekstra containere og udstyr til genbrugspladsen m.v. vil være marginal. Ekstra omkostninger vil mest være relateret til de ekstra informationer, der skal til for at vejlede brugerne af genbrugsstationen, så affaldsprodukterne placeres i de rigtige containere.

I tabel 7 er effekten af en øget frasortering af tungmetalholdige affaldsprodukter fra husholdninger søgt opgjort. Det skal bemærkes, at der er benyttet en individuel bedømmelse af effekten pr. tungmetal.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 7‘‘

7 Alternative muligheder for produktionsvirksomheder

Blandt produktionsvirksomhederne vil det primært være de metalforarbejdende virksomheder i bred forstand, der vil være målgruppen for omlægning af de eksisterende affaldsstrømme.

Grundlaget for en målrettet indsats omkring udtagning af tungmetalholdigt affald fra produktionsvirksomheder er at få etableret et samlet overblik over antal og type af produktionsvirksomheder i et givet område. Når dette overblik er etableret, er det muligt at vurdere, om der er behov for gennemførelse af målrettede branchekampagner, eller der skal arbejdes med individuelle løsninger for hver enkelt virksomhed.

Det skal i denne sammenhæng præciseres, at indsatsen primært bør rettes mod produktionsaffald med højt tungmetalindhold. Det dagrenovationslignende affald vil ikke blive omfattet af eventuelle tiltag, om end det fra tid til anden bør kontrolleres, at denne affaldsfraktion ikke belastes med de tungmetalholdige produkter.

Eksempel
I Kolding og Vejle kommuner tilbydes virksomhederne i lighed med de private husstande 42 liters miljøbokse til indsamling af problemaffald. Ordningen anvendes specielt hos butikker, kontorer, mindre produktionsvirksomheder og håndværkere.

Virksomhederne kan få udleveret et passende antal bokse, og ombytningen af fyldte bokse sker primært, ved at virksomheden bringer boksene til genbrugspladsens modtagestation for farligt affald. I Kolding kan virksomheder, der er tilsluttet den kommunale indsamling af dagrenovation, også få afhentet/ombyttet miljøbokse i forbindelse med denne indsamling.

Virksomhederne betaler et særskilt gebyr for miljøbokssystemet, og dette gebyr fastsættes ud fra omkostningerne for kommunens totale omkostninger ved miljøboksordningen (privat og erhverv).

Ordningen er specielt interessant for virksomheder og håndværkere, som har små mængder problemaffald og behov for decentral opsamling, herunder evt. fra firmabilerne eller forskellige steder i produktionsområdet.

7.1 Store produktionsvirksomheder

Som udgangspunkt er alle store produktionsvirksomheder jf. § 18 i Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, underlagt krav om etablering af stamkort for virksomhedens affaldsproduktion (gælder udvalgte affaldstyper og deres indhold af specifikke stoffer, herunder tungmetallerne omfattet af dette projekt). Disse stamkort giver således mulighed for at følge affaldets videre skæbne via transportør til modtageanlæg og giver i øvrigt mulighed for at finde frem til brugbare indsamlingsløsninger, der kan videreformidles til en bredere gruppe af virksomheder.

Intentionen med indførelsen af stamkort har i en række tilfælde vist, at virksomheder er blevet mere bevidste omkring håndteringen af det frembragte affald, dvs. at virksomhederne i højere grad overvejer, om der findes alternative bortskaffelsesmetoder i forhold til hidtil benyttede metoder, der måske ikke har haft et tilstrækkeligt islæt af genanvendelse i sig.

7.2 Mindre produktionsvirksomheder

De mindre produktionsvirksomheder udfører ofte specielle processer, set i forhold til andre produktionsvirksomheder. Da den enkelte virksomheds kapacitet normalt er relativt lav, vil frembringelsen af affald være tilsvarende lav. Hvorvidt den frembragte affaldsmængde på den enkelte virksomhed har et betydende tungmetalindhold må bero på individuelle bedømmelser.

Såfremt bedømmelsen resulterer i et krav til opsamling af de tungmetalholdige affaldsprodukter, vil der givet være behov for etablering af individuelle løsninger til opsamling af produkterne, set i forhold til virksomhedernes øvrige opsamlingssystemer. Imidlertid har transportørerne sjældent udviklet de nødvendige systemer til denne specielle opsamling. Endvidere er der ikke skabt mulighed for behandling af de særlige affaldsfraktioner, der kan fremkomme fra de mindre produktionsvirksomheder. Som eksempel kan støv fra slibning af metalemner samt støvbelastede klude/papirservietter så vidt vides ikke blive sendt til behandling/oparbejdning, idet skrothandlere ikke har fundet det teknisk/økonomisk interessant at modtage og håndtere denne type affald.

Et opsamlingssystem for tungmetalholdigt affald kan typisk bestå af en beholder, en minicontainer, en ophalercontainer eller en kombination af de anførte opsamlingsenheder. Det kan således være hensigtsmæssigt at benytte mindre enheder tæt ved den enkelte produktionsenhed og én stor enhed udendørs. Valget af opsamlingssystem bør dog afgøres af de aktuelle pladsforhold på den enkelte virksomhed, karakteren af affaldet (støv, spåner, større faste emner mv.) og af modtagekravene på det anlæg, der skal modtage/behandle det pågældende affald.

Eksempel 1
Kolding Kommune valgte i foråret 2001 at indføre en særskilt indsamlingsfraktion hos kommunens mange små produktionsvirksomheder, som forarbejder rustfrit stål. I praksis er ordningen etableret som en aftale med kommunens renovatør for dagrenovationsindsamlingen om levering og særskilt tømning af minicontainere ved virksomhederne. Containerne anvendes således til opsamling af støv, spåner, mindre metalemner og opfej. Det opsamlede affald bortskaffes indtil videre til deponi. Virksomhederne betaler for hver opsamlingsenhed, de har indgået aftale om på lige fod med husholdningerne.

Initiativet er affødt af en række analyseresultater på affaldsslaggen fra forbrændingsanlægget i Kolding. Disse resultater viste et specielt højt indhold af chrom og nikkel. Da amtet samtidigt kunne oplyse, at der netop i Kolding er en usædvanlig høj koncentration af mindre produktionsvirksomheder, som forarbejder rustfrit stål, blev det besluttet at foretage en særskilt indsats hos netop disse virksomheder.

I de efterfølgende slaggeanalyser er der set tendenser til et fald i indholdet af chrom og nikkel, men det kan ikke endnu fastslås, om denne tendens stammer fra det pågældende initiativ.

7.3 Andet erhverv

Erhvervs- og fritidsfiskere er ikke underlagt særlige krav til håndtering af fast affald. Fiskerne er således overladt til egen håndtering af kasserede fiskeredskaber eller til at benytte de ordninger, som de enkelte havne tilbyder.

De tungmetalholdige affaldsprodukter omfatter primært bundgarn, ringnoter, ruser og nedgarn, hvori bly bliver anvendt som lodder. I det omfang lodderne har en størrelse, der gør dem interessante for omsmeltning, vil fiskerne efter eget udsagn i udbredt grad benytte denne håndteringsmetode. I den sidste ende vil synkeliner i nedgarn og vodtov blive kasseret via indsamlingsordninger, hvor hovedparten af affaldet ender på forbrændingsanlæg.

Der kan foreslås flere ordninger til en mere hensigtsmæssig håndtering af de kasserede fiskeredskaber. Ordningerne er i forskellige varianter set i havne langs Sjællands nordlige og østlige kyst samt Jyllands vestkyst.

Eksempel
De enkelte havne kan indgå et samarbejde, hvori havnene hver især har afsat et mindre område, hvor fiskerne kan placere deres kasserede fiskeredskaber enten i sorteret form eller blandet sammen. Disse opsamlingsområder tømmes efter behov af en fælles transportør, der i samme runde opsamler redskaber fra flere havne. Redskaberne skal bringes enten til et deponi eller en oparbejdningsvirksomhed.

8 Alternative muligheder for byggesektoren

De tungmetalholdige affaldsprodukter fra byggesektoren dvs. entreprenører og håndværkere, omfatter hovedsageligt: Håndværktøj, inddækningsbly, stabilisatorer i PVC, beslag til døre/vinduer, låse, håndtag, slutblik, sanitetsartikler, skilte/navneplader af messing, elkabler og forkromede overflader.

Disse affaldsprodukter frembringes i varierende mængde og form afhængigt af byggeriets type (nedrivning, renovering og nybyggeri). Derfor er der også forskellige krav til opsamlingsmetoderne og den deraf afledte opsamlingseffektivitet.

Affaldsregulativer
Et grundliggende styringsredskab er de kommunale affaldsregulativer, herunder erhvervsaffaldsregulativerne, der kan omfatte byggeaffaldet og/eller de selvstændige byggeaffaldsregulativer. Regulativerne vil indeholde krav til sortering og bortskaffelse af byggeaffaldet. Kravene kan udbygges efter behov, så der kan tages højde for ønsket om frasortering af tungmetalholdige affaldsprodukter.

Byggetilladelse/bygherrers udbudsmateriale
Et andet styringsredskab er byggetilladelsen, der gives til den enkelte bygherre. Denne kan derefter lade særlige krav til affaldshåndteringen indbygge i udbudsspecifikationen, således at der i forbindelse med byggetilsynet også føres tilsyn med det frembragte affalds sortering. På denne måde kan affaldshåndteringen indgå som en konkurrenceparameter i forbindelse med byggeriets udbud. Det bliver således entreprenørens/håndværkerens opgave at redegøre for sin affaldshåndtering på byggepladsen og senere.

Opsamlings- og bortskaffelsesmetoderne er relativt konventionelle, idet særskilte containere pr. affaldsprodukt/-fraktion tilpasset det konkrete volumenbehov, må betragtes som den mest realistiske løsning mht. sortering og opsamling af affaldsprodukterne.

Det skal dog heller ikke underkendes, at intensiverede tilsyn fra bygherrens side og fra de kommunale myndigheders side kan fremme lysten til en bedre sortering.

I det omfang pladsforholdene ikke tillader en detaljeret affaldssortering på byggepladsen, bør affaldet sorteres i karakteristiske fraktioner, dvs. fraktioner hvor de blandede produkter let kan adskilles på egnede sorteringsanlæg. Med denne metode må der forventes en reduktion i affaldsprodukternes efterfølgende salgbarhed.

Miljøbokse
Det vil være relevant igen at rette opmærksomheden mod ordningerne i Kolding og Vejle kommuner, hvor virksomhederne kan få udleveret et passende antal 42 liters miljøbokse til opsamling af udvalgte affaldsprodukter. Ombytningen af fyldte bokse kunne ske via bringeordning (genbrugsstationens modtagestation for farligt affald) eller via henteordning (indsamling i forbindelse med fx dagrenovationslignende affald fra virksomheden). Ordningen kunne primært være rettet mod håndværkere.

9 Alternative muligheder for genanvendelsesvirksomheder

Hovedparten af genanvendelsesvirksomhederne er omfattet af enten bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 367 af 10. december 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed eller bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om listevirksomhed, hvilket indebærer, at de skal miljøgodkendes. Miljøgodkendelser kan således anvendes som styringsredskab i forbindelse med krav til frasortering af fx tungmetalholdige affaldsprodukter. Det er også relevant, at kommunerne i højere grad efterspørger en certificering af genanvendelsesvirksomhederne.

En af de mest belastende virksomhedstyper inden for genanvendelsesbranchen er shredder-/fragmenteringsanlæg, der frembringer store mængder neddelt plast, elastomer, metal, cellulosestoffer mv. med et højt tungmetalindhold. Disse affaldsstoffer er rester af neddelte produkter, så som formdele, folier, kunstlæder, kabelisolering, skumgummi, gummi (dæk, måtter, manchetter), tekstil- og glasfibre, læder, lak, glas og keramik.

Da shredderaffald i 1997 udgjorde ca. 45% af den estimerede mængde industriaffald til deponi, indgår denne affaldstype i Affald 21 som et særligt indsatsområde. I de kommende år vil der således blive sat fokus på udvikling af behandlingsmetoderne, så en væsentlig større andel af metallerne kan frasorteres inden deponering.

Det skal tilføjes, at EU også er i færd med at udarbejde et direktiv for behandling/genanvendelse af kasserede køretøjer. Af det foreløbige udkast fremgår forslag til skæringsdatoer for udfasning af farlige stoffer (herunder bly, cadmium, kviksølv og chrom) samt %-krav til genanvendelse/genvinding af køretøjernes komponenter.

De anførte tiltag og kommende restriktioner i forbindelse med anvendelse af visse farlige stoffer (et væsentligt skridt i implementeringen vil være taget i 2005) vil således medføre en gradvis reduktion i omfanget af de produkter, der skal behandles på shredderanlæg.

10 Vurdering af effektiviteten af de alternative muligheder for erhverv

Effektiviteten af de alternative muligheder for udtagning af tungmetalholdige produkter fra affaldsstrømmen afhænger i høj grad af virksomhedstypen.

Store produktionsvirksomheder
For alle store produktionsvirksomheders vedkommende vurderes effektiviteten i den nuværende situation at være meget høj (95 - 98% af den potentiale tungmetalmængde), idet kravet om etablering af stamkort for virksomhedens affaldsproduktion i sig selv formodes at intensivere virksomhedernes interesse for at sikre en hensigtsmæssig bortskaffelse af affaldsprodukterne. Stamkortene vil være tilgængelige for kommunerne og kan således give anledning til henstillinger om ændring af forholdene. Dette kræver dog, at kommunerne har ressourcen til at gennemføre de nødvendige virksomhedstilsyn. Hertil skal føjes, at de store virksomheder ofte har ressourcer til at afsætte personale til at følge op på virksomhedens miljøforhold, herunder affaldshåndtering.

Mindre produktionsvirksomheder
For de mindre produktionsvirksomheders vedkommende vurderes effektiviteten i den nuværende situation at være høj (85 - 95% af den potentiale tungmetalmængde). Kommunerne har ikke juridisk grundlag for at forvente, at denne virksomhedsgruppe udfører en registrering af deres affaldshåndtering, men kan i stedet pålægge virksomhederne at overholde de kommunale regulativer for erhvervsaffald.

Endvidere vil det manglende udbud af konkrete indsamlings- og behandlingsmuligheder ikke virke fremmende for virksomhedernes lyst til at ændre adfærd mht. affaldshåndteringen. Hertil skal føjes, at de mindre virksomheder ofte mangler personale og økonomi til opfølgning på virksomhedens miljøforhold, herunder affaldshåndtering.

Det vurderes dog muligt at kunne forbedre effektiviteten med 20-30% af de resterende 5 - 15%, hvis de mindre virksomheder kan opnå adgang til centralt placerede opsamlingscontainere, fx på den kommunale genbrugsstation. Her kunne udvalgte affaldsprodukter fx håndværktøj, metalafskær og emballager afleveres i lighed med farligt affald til genbrugsstationens personale, der efterfølgende i mindre mængde kan håndtere produkterne efter nærmere forskrifter.

Virksomheder i byggesektoren
For byggesektorens virksomheders vedkommende vurderes effektiviteten i den nuværende situation at være lav (20-40% af den potentiale tungmetalmængde som i dag ikke bortskaffes til genanvendelse). Dette skyldes bl.a., at det vil kræve en omfattende manuel og tidrøvende indsats at få frasorteret beslag på døre og vinduer samt skilte, påslag mv., hvilket vurderes at være et urealistisk tiltag under de gældende konkurrenceforhold på entreprenørområdet.

Det vurderes dog muligt at øge effektiviteten med 20-30% af de resterende 60 - 80%, hvis de mindre virksomheder herunder håndværkere, udførte en bedre opsamling af kabelstumper, anvendte klare plastikposer til opsamling af blandet småt affald fra aktiviteterne på de enkelte etager, og at disse virksomheder kan opnå adgang til de kommunale genbrugsstationer. Her kunne udvalgte affaldsprodukter, fx håndværktøj, beslag og messingskilte i lighed med farligt affald fra husholdningerne, afleveres til genbrugsstationens personale, der efterfølgende skulle håndtere produkterne efter nærmere forskrifter.

Nedbrydningsfirmaerne må også kunne opnå højere effektivitet mht. udsortering af PVC og trykimprægneret træ. Dette kunne bl.a. tilskyndes gennem mere detaljerede udbudsmaterialer i relation til arbejdets udførelse.

Genanvendelsesvirksomheder
For shredderanlæggenes vedkommende vurderes effektiviteten at kunne blive høj (50 - 60% af den potentielle tungmetalmængde), hvis de forsøgsanlæg, der er under afprøvning, kan leve op til de forventede resultater.

10.1 Indsamlingseffektivitet og reduktion af tilførte mængder tungmetal

En gennemgang af mulighederne for reduktion af tungmetalholdige affaldsprodukter til forbrænding og deponi viser, at de foreslåede metoder for byggesektoren primært vil få betydning for tungmetallerne bly, nikkel, kobber og chrom, mens metoderne for øvrige virksomhedsgrupper, herunder genanvendelsesvirksomhederne, i bred forstand vil få betydning for alle tungmetallerne. Det skal her bemærkes, at de anførte udsving i mulighederne for reduktion af mængderne hviler på en konkret bedømmelse af, hvor let det enkelte affaldsprodukt lader sig adskille fra øvrigt affald.

Endelig skal det også bemærkes, at for nogle af produktgrupperne er det netop valgt at lade deponering være den optimale håndteringsmetode, idet forbrænding vil være en mere skadelig løsning set i forhold til omfanget af emissionen af tungmetaller til miljøet.

Fælles for de to virksomhedsgrupper gælder, at det synes lettest at nedbringe blyforekomsten, efterfulgt af kobber og chrom. Dette vil fremgå af tabel 9.1 Følgende bemærkninger skal knyttes til de anførte mængder.

Bly
Den store mængde bly skyldes forekomsterne i kasserede fiskeredskaber, taginddækningsmaterialer, stabilisatorer i PVC, herunder plastmaterialer benyttet i kasserede produkter der behandles på shredderanlæg (køretøjer, køle-/fryse-møbler mv.). Da de anførte produkttyper er relativt genkendelige og i øvrigt kan identificeres/udtages fra et begrænset antal lokaliteter, vurderes reduktionen at kunne blive rimeligt høj.

Nikkel og chrom
Forekomsten af henholdsvis nikkel og chrom er i høj grad relateret til det rustfrie stål enten i form kasserede produkter eller som produktionsrester (støv, spåner, afskær mv.). Den bedste mulighed for udtagning af nikkel synes at være i forbindelse med produktion af stål/forarbejdning af stål eller på shredderanlæg. Endvidere bør frasortering af emner i rustfrit stål fra husholdningerne heller ikke glemmes.

Kobber
Forekomsten af kobber er i høj grad relateret til produktgruppen omkring kasserede beslag, låse, håndtag samt elektriske og elektroniske produkter. De bedste muligheder for udtagning af kobber synes at være ved produktion af de anførte produkter eller på shredderanlæg, hvor skrot behandles, hvis kabelstumper i større omfang frasorteres af håndværkere m.fl. Når der er udviklet en simpel behandlingsmetode for stripning af bygningstræ, hvor træfibre og diverse beslag kan adskilles, vil der kunne opnås meget store reduktionseffekter på dette område.

Der må opfordres til, at enten centrale myndigheder eller entreprenører investerer midler i udviklingen af en behandlingsmetode, der kan adskille selv små metalliske produkter fra hovedproduktet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 8‘‘

Udsvingene i reduktionsmulighederne rækker fra 5 – 10% til 50 – 60% alt afhængigt af de produktgrupper, der indeholder det enkelte tungmetal.

11 Indsamling af batterier samt elektriske og elektroniske produkter

Indsamling af batterier samt elektriske og elektroniske produkter er ikke medtaget i ovennævnte forslag til indsamling af tungmetalholdige produkter. Årsagen er, at der eksisterer konkrete krav om etablering af indsamlingsordninger for batterier samt elektriske og elektroniske produkter, og at sådanne ordninger allerede er etableret i kommunalt og privat regi. I bilag 3.2 er de tilhørende bekendtgørelser og indsamlingsordninger beskrevet.

Det skal bemærkes, at i en del kommuner er elektriske produkter, dvs. alle strømførende produkter, der ikke er omfattet af elektronikbekendtgørelsens bilag 1, ikke omfattet af en særskilt ordning.

De elektriske og elektroniske produkters bidrag til tungmetalbelastningen er i arbejdsrapport nr. 1 opgjort, som det fremgår af tabel 9.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 9‘‘

12 Blybekendtgørelsen

Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly, er trådt i kraft pr. 1. december 2000. I henhold til bekendtgørelser vil en lang række produkter blive udfaset fra handelen senest 1. december 2004. Dette gælder bl.a. visse stabilisatorer i plastprodukter, visse komponenter i elastomerer, visse pigmenter til keramiske produkter mv., visse komponenter i bremsebelægninger samt en række produkter anvendt i husholdninger og bygninger og i fiskeredskaber.

Efter de fastsatte skæringsdatoer vil de pågældende produkter kun optræde i forbindelse med kassation af allerede ibrugtagne produkter. Afhængigt af det enkelte produkt vil der således være en vis udfasningsperiode, før blybelastningen af forbrændings- og deponianlæggene vil ophøre.

Bekendtgørelsen indeholder ingen anvisninger med hensyn til indsamlings/ anvisningsordninger, så det vil være op til den enkelte kommune via affaldsregulativerne at afgøre, hvorledes de anførte produkter skal opsamles og bortskaffes.

Bilag 3.1 Beskrivelse af bekendtgørelser og ordninger for batterier samt elektriske og elektroniske produkter

1 Batterier og akkumulatorer

Batterier og akkumulatorer kan indeholde store mængder tungmetaller, især bly, men også kviksølv, cadmium og nikkel.

Indsamlingen af batterier reguleres af Affaldsbekendtgørelsen. Nikkel-cadmium (Ni-Cd) batterier, blyakkumulatorer og litium-batterier er såvel som usorterede batterier klassificeret som farligt affald, mens rene fraktioner af bl.a. ikke-tungmetalholdige batterier generelt ikke er farligt affald.

Der findes i dag særlige indsamlingsordninger og egnede genanvendelsesmetoder for blyakkumulatorer og for Ni-Cd batterier.

Der blev i 1998 solgt 14.900 tons blyakkumulatorer i Danmark. Dette tal svarer til den mængde akkumulatorer, der i gennemsnit pr. år bliver til affald. Indsamlingsprocenten for brugte blyakkumulatorer var på 98%, og målsætningen i ”Affald 21” på indsamling af 99,9% af alle blyakkumulatorer i 2004 forventes at blive opfyldt.

Det skønnes, at der i 1997 blev genereret ca. 120 tons Ni-Cd batterier som affald. Heraf blev ca. 95 tons indsamlet til genanvendelse, svarende til ca. 79% af det genererede affald. I ”Affald 21” er målsætningen for 2004 at indsamle 95% af de kasserede Ni-Cd batterier.

  1.1 Økonomiske styringsmidler

Der er knyttet økonomiske styringsmidler til indsamlingen af Ni-Cd batterier og blyakkumulatorer, og indsamlingen foregår både via private og offentlige selskaber.

Indsamlingen af blyakkumulatorer er sikret gennem en aftale mellem miljøministeren og branchen (Returbat), som forpligter Returbat til at indsamle alle brugte blyakkumulatorer i Danmark. Returbat administrerer ordningen og får på baggrund af et godkendt budget overført midler til udbetaling af tilskud fra Miljøstyrelsen.

Indsamlingen af brugte blyakkumulatorer finansieres af et gebyr på nye blyakkumulatorer. For nærmere detaljer vedrørende gebyret: se Returbats hjemmeside http://www.returbat.dk. Der ydes en grundsats på 0,80 kr./kg til indsamlere, der afleverer brugte akkumulatorer til godkendte genanvendelsesanlæg.

Indsamlingen af Ni-Cd batterier finansieres af en miljøafgift. Afgiften tilbageføres gennem en godtgørelse for indsamlingen af brugte Ni-Cd batterier. Miljøstyrelsen administrerer ordningen.

Der ydes en godtgørelse på 120 kr./kg indsamlede brugte danske Ni-Cd batterier, afleveret til et godkendt genanvendelsesanlæg.

  1.2 Indsamling og genanvendelse af batterier

Ifølge EU’s batteridirektiv har borgerne kun pligt til at indsamle de batterier, der indeholder kviksølv, cadmium og bly. Det er imidlertid svært at se på et batteri, om der er miljøfarlige stoffer indeni.

Erfaringer fra mange års indsamling af batterier i Danmark viser, at forbrugerne har vanskeligt ved at skelne mellem de forskellige batterityper til trods for, at de batterier, som skal indsamles, er mærket med et særligt genanvendelsesmærke. Det betyder, at mange forbrugere enten indsamler alle batterier samlet eller også bortskaffer alle typer - uanset indhold - via dagrenovationen.

Resultatet er, at ca. halvdelen af den kasserede mængde batterier samles ind som en blanding af engangs- og genopladelige batterier. Resten bortskaffes via dagrenovationen.

Ved at indsamle alle batterier kan man undgå denne fejlsortering. Da en del batterier desuden indeholder ressourcer som stål, zink, mangan og kulstof, som kan genvindes, vil indsamlingen af alle batterityper desuden på sigt føre til et bedre grundlag for en økonomisk udnyttelse af ressourcerne i flere batterityper. Derved bliver det muligt at højne kvaliteten i affaldsbehandlingen.

Med regeringens affaldsplan - Affald 21 – blev det besluttet, at alle brugte batterier skal samles ind og genanvendes, når særlige behandlingsmetoder er udviklet.

Miljøstyrelsen har igangsat tre projekter vedrørende batterier:

• Genanvendelsesmuligheder for batterier
  
• Borgernes adfærd omkring batterier (færdigt)
  
• Kortlægning af aktuelle indsamlingsordninger i Danmark (færdigt)
  

Målet for batterier for år 2004 er ifølge Affald 21:

• at genanvende ressourcerne i alle batterier
  
• at indsamle 95% af alle brugte Ni-Cd batterier.
  

I internationalt regi sker der store fremskridt i udviklingen af ny teknologi til genvinding af ressourcerne i batterierne. Det må derfor forventes, at langt flere batterier i fremtiden vil kunne genvindes.

Den mængde batterier, der potentielt årligt vil skulle håndteres i et fremtidigt system, hvor alle batterier indsamles, er skønnet til ca. 70 mio. stk. engangsbatterier og ca. 25 mio. stk. genopladelige batterier - svarende til i alt ca. 3000 tons.

Der er flere mulige former for organisering og logistik for ordningen. Indsamlingen kan ske i privat og kommunalt regi - via detailhandlen, genbrugspladser, ved husstandene mv. Hvis målet skal nås - viser erfaringerne med tidligere ordninger - anbefaler Miljøstyrelsen, at indsamlingen sker så tæt på borgerne som muligt.

Prisen for at indsamle batterier decentralt, sortering, genanvendelse og kommunikation skønnes til 35-45 mio. kr., svarende til ca.15 kr. pr. husstand.

2 Elektriske og elektroniske produkter (EE-affald)

Affald fra elektriske og elektroniske produkter er reguleret af Bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald i form af elektriske og elektroniske produkter.

Bekendtgørelsen anvendes ved håndtering af EE-affald fra private husholdninger, erhvervsvirksomheder og institutioner. I bekendtgørelsen er undtaget transportmidler, kølemøbler og lyskilder. Herudover er Ni-Cd-batterier og blyakkumulatorer undtaget, da der er separate indsamlingsordninger for disse. EE-affald med lukkede radioaktive kilder, såsom røgdetektorer, er ligeledes undtaget.

Der er i bekendtgørelsen angivet en række krav, som skal overholdes af alle, der modtager EE-affald til videre håndtering og behandling.

  2.1 Indsamling af affald af elektriske og elektroniske produkter

Siden 1. december 1999 har alle landets kommuner haft regulativer, der fastsætter nærmere bestemmelser for indsamling, anvisning, anmeldelse og behandling af kasserede EE-affald i henhold til bekendtgørelsens regler. Alle affaldsproducenter er forpligtede til at benytte de kommunale indsamlings- og anvisningsordninger. Kommunalbestyrelserne skal dog fritage virksomheder for benyttelsespligten hvis virksomheden godtgør, at affaldet afleveres til anden side til genanvendelse. For private kan der etableres forhandlerordninger som led i kommunale indsamlingsordninger.

I ”Affald 21” er målsætningerne for 2004 for affald af elektriske og elektroniske produkter:

• at øge genvindingen af ressourcer fra EE-affald
  
• at undgå aflevering af EE-affald til forbrændingsanlæg og deponi
  
• miljømæssig sikker behandling af EE-affald.
  

Miljøstyrelsen skønner, at danske forbrugere hvert år kasserer mere end 100.000 tons EE-affald. Det svarer til ca. 20 kg pr. indbygger i Danmark. Det forventes at mængderne vil stige.

Den nye bekendtgørelse om EE-affald fra 1998 skal sikre, at affaldet samles ind, men en tilfredsstillende indsamling er endnu ikke opnået. Dette kan bl.a. skyldes, at ikke alle kommuner har indføjet elektriske produkter i listen over de produkter, der skal bortskaffes via de kommunale indsamlings- og anvisningsordninger. For at opnå de fastsatte mål har Miljøstyrelsen bl.a.:

• i 1998 udarbejdet retningslinjer for offentlige indkøb af elektronisk kontorudstyr
  
• i 1998 nedsat et "Elektronikpanel", der skal arbejde for at fremstilling, brug og bortskaffelse af elektronik både i husholdningerne, i det offentlige og i private virksomheder bliver mere miljøvenlig
  
• i 2000 og 2001 lanceret landsdækkende oplysningskampagner for aflevering af EE-affald.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |