| Forside | | Indhold | | Næste |

Miljøtilsyn 2001

1 Indledning

Den årlige miljøtilsynsrapport indeholder en sammenfatning af de kommunale og amtskommunale miljøtilsynsberetninger samt Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsyn. I 2001 har kommunernes tilsynsberetninger været delt op i en selvstændig beretning om miljøtilsynet med landbruget til Skovog Naturstyrelsen og en tilsvarende beretning om miljøtilsynet med industriog andre virksomheder til Miljøstyrelsen. Kommuneafsnittet i rapporten følger denne indedeling, men bevarer dog for sammenlignelighedens skyld en opgørelse af den samlede tilsynsindsats på tværs af disse to områder.

1.1 Kommunernes miljøtilsyn

1.1.1 Udviklingen på landsplan

I 2001 blev der samlet anvendt 1009 årsværk til kommunernes varetagelse af godkendelser og tilsyn efter miljølovgivningen. Dette er ca. 15 årsværk mere end året før. Bag dette tal gemmer sig en forøgelse af de anvendte ressourcer i de nye fælleskommunale miljøsamarbejder svarende til ca. 25 årsværk og en samtidig nedgang i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger på ca. 13 årsværk. Udgifterne til fremmede tjenesteydelser stiger med, hvad der svarer til ca. 3 årsværk.

Disse tal viser, at de nye fælleskommunale miljøsamarbejder, der har afløst de tidligere miljø- og levnedsmiddelkontrolcentre, nu for alvor er kommet i gang og samtidig har overtaget en del opgaver fra de kommunale forvaltninger.

Næsten hele ressourceforøgelsen anvendes til tilsyn, og der er samtidig tale om en forskydning af ressourcer fra kortlægning og planlægning, hvilket bevirker en stigning i ressourceanvendelsen på ca. 30 årsværk. Samtidig er ressourcerne til godkendelser øget med ca. 1½ årsværk.

I årets løb er der på industriområdet givet 366 godkendelser og ved udgangen af 2001 er det samlede antal godkendte virksomheder oppe på 3632 ud af i alt 3771 godkendelsespligtige industrivirksomheder. Det vil sige, at kommunerne kun mangler at godkende 139 virksomheder, heraf 10 imærkede, for at have tilendebragt godkendelserne af de ikke tidligere godkendte ”gamle” listevirksomheder, hvoraf de sidste har skullet indgive godkendelsesansøgninger senest pr. 1. juli 2000.

De godkendelsespligtige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal have ansøgt om godkendelse senest pr. 1. januar 2003. I 2001 er der i forhold til disse foretaget 62 godkendelser, og i alt er der godkendt 470 ud af de registrerede 591 godkendelsespligtige og imærkede landbrug. Kommunerne mangler således kun at godkende 121 af disse brug, hvilket svarer til ca. 20%.

Den samlede tilsynsindsats udgør ca. 645 årsværk, som fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem på den ene side tilsyn med de virksomheder og landbrug, der er reguleret af bekendtgørelser, og på den anden side tilsyn med ”andre virksomheder” og tilsyn med ”andet”.

Ressourceanvendelsen i sidstnævnte kategori stiger med ca. 26 årsværk og udgør nu mere end 40% af den samlede tilsynsindsats. Den dækker bl.a. over tilsyn med vandløb, spildevand, badevand, vandforsyning og jordforurening. Herudover er der tale om en forøgelse af ressourcerne til landbrugstilsynet og en mindre stigning i ressourceanvendelsen i forhold til autoværksteder. Denne modsvares af tilsvarende mindre fald i ressourceanvendelsen til tilsyn med godkendelsespligtige virksomheder og med kategorien ”andre virksomheder”. Tilsynsindsatsen i forhold til anmeldevirksomheder og pelsdyrfarme er nogenlunde uændret.

Ligesom de foregående år falder antallet af virksomheder inden for alle kategorier undtagen ”andre virksomheder”. Der er dog tale om en opbremsning i faldet af antallet af godkendelsespligtige virksomheder og autoværksteder.

Efter et par år med jævnt stigende tilsynsfrekvenser er disse på landsplan faldet lidt igen og udgør nu henholdsvis 69,4% for listevirksomheder, 38,9% for anmelde- og branchevirksomheder og 26,6% for landbrug. De tidligere års stigninger må tilskrives kommunernes bestræbelser på at opfylde de aftalte minimumsfrekvenser for miljøtilsyn, mens det seneste års fald kan ses som udtryk for, at dette arbejde nu er kommet ind i en mere kontinuerlig gænge.

1.1.2 Minimumsaftalen

Minimumsfrekvenserne for tilsyn blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren i november 1996 med virkning fra 1998. De indebærer at:

• minimum 50 % af listevirksomhederne skal være blevet tilset i løbet af det pågældende år og,
• minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde eller branchebekendtgørelser skal være blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og,
• minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal være blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år.
• alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion skal også være blevet tilset inden for de seneste tre år.

Miljøstyrelsen står for vurderingen af kommunernes tilsyn i forhold til de første to led af aftalen, mens Skov- og Naturstyrelsen står for vurderingen og opfølgningen i forhold til landbrugstilsynet.

Selv om kommunerne på landsplan mere end opfylder minimumskravene skal efterlevelsen af dem vurderes i forhold til den enkelte kommune.

Fase 1 i opfølgningen.
I forbindelse med fastsættelsen af minimumskravene blev det aftalt, at hvis det fremgår af tilsynsberetningerne, at en kommune ikke lever op til minimumskravene, så vil styrelserne gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet og indlede en dialog med den pågældende kommune. Det skal i denne forbindelse blandt andet undersøges, om der i løbet af året har været vigtige forhold eller andre prioriteringer, som har kunnet begrunde den lave tilsynsfrekvens.

Fase 2 i opfølgningen.
Hvis der ikke er sådanne forhold, der spiller ind, vil styrelserne påtale den mangelfulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsindsatsen.

Fase 3 i opfølgningen.
Kan der ikke opnås enighed om en bindende aftale, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

1.1.3 Vurdering af miljøtilsynet i forhold til minimumskravene.

I forhold til de godkendelsespligtige industrivirksomheder kan det konstateres, at alle kommuner ligesom året før må anses for at leve op til aftalen.

Hvad angår minimumsfrekvenserne for tilsyn med anmelde- og branchevirksomheder var der i 2000 8 kommuner, der ikke kunne leve op til de aftalte tilsynsfrekvenser. Heraf var der 5 kommuner, der heller ikke havde kunnet leve op til kravene året før, og de blev derfor kontaktet af Miljøstyrelsen med henblik på indledende drøftelser af den fremtidige tilsynsindsats (fase 2 opfølgning). De øvrige 3 kommuner blev bedt om en redegørelse (fase 1 opfølgning). Det viste sig imidlertid hurtigt, at alle 8 kommuner havde fået rettet op på tilsynet i løbet af 2001.

Det kan samtidig konstateres, at alle de øvrige kommuner også lever fuldt op til de aftalte tilsynsfrekvenser for virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser. Der er altså tale om en 100% opfyldelse af dette punkt i aftalen.

De godkendelsespligtige landbrug er i relation til de aftalte tilsynsfrekvenser hidtil blevet behandlet sammen med de øvrige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold, hvilket skyldes at der ikke for de øvrige landbrug, som skal vurderes over en 3årig periode , har foreligget selvstændige oplysninger før 1999. I 2001 er der for første gang tale om, at sidstnævnte kan opgøres selvstændigt, og i denne situation vil det samtidig være naturligt også at vurdere tilsynet med de godkendelsespligtige landbrug i forhold til den minimumsfrekvens, der gælder for de øvrige godkendelsespligtige virksomheder.

Minimumsaftalen ikke er klar på dette punkt, og derfor er tilsynsfrekvenserne vurderet som i tidligere år, hvor godkendelsespligtige og øvrige landbrug er vurderet samlet.

Hvis man ser alle landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold under ét, er der 5 kommuner, der ikke overholder tilsynsfrekvensen. Ingen af disse 5 kommuner er gengangere fra sidste år, og Skov- og Naturstyrelsen vil derfor i første omgang bede disse kommuner om en redegørelse, hvori indgår en beskrivelse af årsagen til, at de aftalte tilsyn ikke er nået.

Med hensyn til det skærpede tilsyn med svinebrug med fra 6-9 måneders opbevaringskapacitet, er der 9 kommuner, der ikke lever op til tilsynsfrekvensen. 2 af disse 9 kommuner er gengangere fra sidste års opgørelse, og SNS vil derfor indkalde dem til drøftelser med henblik på at indgå bindende aftaler om det fremtidige miljøtilsyn. De øvrige 7 kommuner udbedes i første omgang om en redegørelse vedrørende årsagen til, at de aftalte tilsyn ikke er nået.

1.1.4 Håndhævelse

Den relative andel af tilsynsbesøg, der fører til håndhævelsesreaktioner er stigende inden for alle de virksomhedsgrupper, som er reguleret gennem bekendtgørelser. Hvad de godkendelses- og anmeldepligtige industrivirksomheder angår er der tale om reaktioner i forbindelse med omkring hvert tredje tilsynsbesøg, mens håndhævelsesprocenten for autoværksteder og pelsdyrfarme er helt oppe på ca. 60% og for landbrugene ligger den på 40-45%.

Den mest udbredte håndhævelsesreaktion er henstillinger, men efterhånden gives der også flere og flere indskærpelser. De skærpede reaktioner, såsom politianmeldelser, påbud og forbud svinger meget. Revurderinger af godkendelser er ikke særligt hyppige.

På landbrugsområdet er der i 2001 indrapporteret mere specifikke oplysninger end sædvanligt. Det er således præciseret, hvilke emner, der har været årsag til håndhævelserne. Dette giver kommuner og Skov- og Naturstyrelsen indblik i, hvilke emner, der giver anledning til problemer.

1.1.5 Brugerbetaling

Ligesom i 2000 har Miljøstyrelsen i forbindelse med tilsynsberetningerne for 2001 konstateret, at der ikke altid er god overensstemmelse mellem den faktisk opkrævede brugerbetaling og det indberettede antal af virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen om brugerbetaling for godkendelser og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, d.v.s. listevirksomheder, anmeldevirksomheder, autoværksteder, pelsdyrfarme og landbrug.

Dette synes også at gælde, selv om der tages højde for, at nogle virksomheder og anlæg, der anvendes ikkeerhvervsmæssigt, er undtaget fra ordningen, at andre er EMASregistrerede og kun betaler halv pris, eller for at antallet af virksomheder kan variere fra opkrævningstidspunktet til slutningen af året, hvor antallet af virksomheder registreres til brug for tilsynsberetningerne.

I forbindelse med behandlingen af kommunernes tilsynsdata har der derfor været taget kontakt til adskillige kommuner for at få dem til at bringe sammenhæng mellem de registrerede virksomheder og brugerbetalingen. Dette har i ikke så få tilfælde ført til ændringer i de hidtil indberettede data. Miljøstyrelsen vil fortsat overvåge, at der er balance i forholdet mellem tilsynsindsatsen og den opkrævede brugerbetaling.

1.1.6 Årets tema

Tilsynstemaet for 2001 indeholdt to deltemaer, dels tilsyn med industrielle affedtningsanlæg eksklusive renserier og dels tilsyn med gyllebeholdere.

1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn

1.2.1 Udviklingen på landsplan

Tilsynsopgaverne.
Amternes tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven omfatter de amærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Ressourcerne til tilsynet.
Amternes ressourceforbrug i 2001 til den samlede tilsynsvirksomhed jf. det ovenstående udgjorde i alt 377 årsværk i tilsynsforvaltningerne og 89,2 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.
Sammenlignet med ressourceanvendelsen året før blev der i 2001 anvendt 17 årsværk færre i forvaltningerne og 19,3 mio. kr. mindre til fremmede tjenesteydelser.

1.2.2 Virksomhedstilsynet

Virksomhederne og tilsynsressourcerne.
Det samlede antal registrerede virksomheder, for hvilke amterne er tilsynsmyndigheder, udgjorde i 2001 i alt 3.762 virksomheder, hvilket er 119 virksomheder flere end i 2000. Af de registrerede virksomheder udgjorde de a-mærkede listevirksomheder i alt 2.271 virksomheder, hvilket er 200 virksomheder færre end året før.

Ressourceforbruget til virksomhedstilsynet inkl. udarbejdelse af godkendelser var i 2001 i alt 161 årsværk i de amtslige forvaltninger, hvilket er 13 årsværk færre end i 2000. Desuden anvendtes 9,8 mio kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket er 1,2 mio kr. mindre end året før.

Udviklingen i tilsynet.
I alt 2.229 af de registrerede virksomheder blev tilset i 2001. Dette svarer til 59 % af virksomhederne, hvilket forholdsvist er en stigning på 2 % i forhold til 2000.

Betragtes alene de amærkede listevirksomheder, blev heraf i alt 1.682 virksomheder tilset i 2001, svarende til 74 % af virksomhederne. I 2000 var den tilsvarende andel 69 %. Stigningen i 2001 skyldes dog alene faldet i antallet af virksomheder i forhold til året før. For de enkelte amter varierede tilsynsfrekvensen for de amærkede virksomheder imellem 60 % og 100 %.

Mange amærkede listevirksomheder tilses flere gange årligt. I 2001 blev der således på disse virksomheder gennemført 3.254 tilsynsbesøg imod 3.765 tilsynsbesøg besøg året før.

i-mærkede listevirksomheder
En del virksomheder er imærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU’s godkendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt amærkede. Ved udgangen af 2001 var der i alt 513 imærkede virksomheder. Heraf blev i alt 399 virksomheder tilset i 2001, svarende til 78 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 994 tilsyn på disse virksomheder.

Dambrugene.
Dambrugene udgør en del af de amærkede virksomheder. Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene. Det gælder dog fortsat for et stort antal dambrug, at målsætningerne for vandløbskvaliteten neden for dambrugene ikke er opfyldt. I 2001 gjaldt det for 40 % af dambrugene. Det skal dog bemærkes, at målsætningerne heller ikke er opfyldt oven for 35 % af dambrugene.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne i forbindelse med den igangværende behandling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionplanens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.

Myndighedsreaktioner.
Amternes samlede tilsyn gav anledning til i alt 1.233 myndighedsreaktioner i 2001, hvilket er 184 færre reaktioner end året før.
Tilsynet alene på de amærkede listevirksomheder inkl. dambrugene foranledigede amterne til i alt 931 myndighedsreaktioner i 2001. Tilsynet med de amærkede virksomheder tegnede sig dermed for 76 % af de samlede myndighedsreaktioner. Reaktionerne fordelte sig på henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser.

Set i forhold til det samlede antal tilsynsbesøg på de amærkede listevirksomheder gav 29 % af tilsynene i 2001 anledning til en myndighedsreaktion. Dette er en forholdsvis fald i forhold til 2000, hvor 38 % af tilsynene gav anledning til en af de nævnte myndighedsreaktioner.

1.2.3 Tilsyn med renseanlæg

Renseanlæg med overskridelser.
Antallet af kommunale renseanlæg med overskridelser af udledningstilladelserne var i 2001 i alt 80 renseanlæg, svarende til 8,1 % af anlæggene med kontrollerede krav. Dette er det laveste antal overskridelser, der er konstateret siden 1989.

Af de 80 ulovlige udledere i 2001 havde 51 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år dvs. i 2001, 19 anlæg i hvert af de seneste to år, 7 i hvert af de seneste tre år, 2 i hvert af de seneste fire år og 1 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
Miljøstyrelsen indgav i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om at undersøge, om der i tre amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Anklagemyndighedens overvejelser i sagerne mod de fire kommuner er endnu ikke afsluttet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i breve af 12. juni 2003 udtalt, at ministeriet for de to amters vedkommende er enig med Miljøstyrelsen i, at disse amter har tilsidesat tilsynsforpligtelsen med de pågældende renseanlæg. Ministeriet finder dog, som sagerne foreligger oplyst, ikke grundlag for at fastslå, at de daværende medlemmer af de pågældende amtsråd har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af tilsynspligten med renseanlæggene, og ministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i de to sager. For det tredje amts vedkommende er sagen, der er oversendt til Justitsministeriet, endnu ikke afsluttet.

Miljøstyrelsens fortsatte tiltag
Som fortsat opfølgning over for anlæg med flerårige overskridelser har Miljøstyrelsen i 2001 og 2002 bedt amterne om redegørelse for anlæg, der har overskredet i tre år i træk eller mere, vurderet ud fra tilsynsresultaterne for henholdsvis 1999 og 2000.

Miljøstyrelsen har i 2002 modtaget redegørelser for i alt 10 renseanlæg, der har overskredet i tre år eller mere inkl. 2000. Tre af disse anlæg har også overskredet udledningstilladelsen i 2001, dvs. fire år i træk eller mere, når 2001 medregnes. Vurderet ud fra amternes redegørelser for de 10 anlæg, har Miljøstyrelsen ikke fundet grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.

Miljøstyrelsen vil dog følge udviklingen på de 10 anlæg, og overveje tiltag, hvis der igen sker overskridelser.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at amterne gennem en håndhævelse, der har været mere konsekvent end tidligere, har fået nedbragt antallet af kommunale renseanlæg, der overskrider udledningstilladelsen, væsentligt gennem de seneste 3-4 år. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at dette blandt andet kan tilskrives en øget fokus i amterne på anlæg, der udleder ulovligt.

Miljøstyrelsens undersøgelser siden 1998 har ikke – bortset fra de ovennævnte fem anlæg, der gav anledning til politianmeldelser i februar 2000 – afdækket forhold, der har givet Miljøstyrelsen grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.

På den baggrund vil Miljøstyrelsen ophøre med systematisk at bede amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser. Miljøstyrelsen vil dog fortsat følge udviklingen på området nøje og vil hvis der vurderes at være grundlag herfor bede amterne om redegørelser for anlæg med gentagne overskridelser.

1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer

Tilsynet med søer og vandløb danner grundlag for amternes myndighedsudøvelse på ferskvandsområdet. Endvidere er tilsynet dels grundlag for amternes regionplanlægning, dels indgår tilsynet i amternes vurdering af, om målsætningerne for de enkelte ferskvandsområder er opfyldt.

I forbindelse med tilsynet 2001 blev der ført tilsyn med 6.509 vandløbsstationer og 250 søer.

1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsynsindsats

Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f. eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selvstændig årsberetning.

Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug.

| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |