Forsøg med Bio-Gel/Bio-Vand rensning af olieforurenet jord3 Undersøgelser3.1 Poreluftmålinger3.2 Udtagning af prøver af porevand og grundvand 3.3 Udtagning af jordprøver 3.4 Slutkontrol I forbindelse med Teknologiprojektets monitering på det forurenede område er etableret fire moniteringstationer, kaldet M1-M4. Beliggenheden af disse fire stationer fremgår af figur 1.1. Stationerne er placeret centralt i det forurenede område med en indbyrdes afstand på 10-15 m, og M1 er placeret, hvor den overjordiske olietank var placeret. Ved disse stationer er udført kemiske analyser af jordprøver, porevandsprøver og poreluftprøver før starten på oprydningen, under driften af in-situ anlægget og efter at anlægget er slukket. Der er herudover etableret en dybere filtersat boring, G1 omtrent midt i det forurenede område. Denne boring er filtersat i et lokalt lag af smeltevandssand, som findes under den forurenede horisont. På figur 1.1 er ligledes vist beliggenheden af de lokaliteter, hvor teamProtection har udtaget kontrolprøverne K1-K7 og T1-T3, og beliggenheden af prøvegravningerne A og B. 3.1 PoreluftmålingerSom det fremgår af tabel 3.1 er der etableret poreluftsonder ved hver af de fire stationer. Sonderne består af ¾” galvaniserede jernrør, som er perforeret på de nederste 10 cm. Den perforerede strækning er nedrammet til et niveau, som svarer til den kraftigst forurenede horisont ved hver moniteringsstation. Gennem en tætsluttende Si-gummi prop indføres i hver af disse sonder Der er foretaget målinger af poreluftens indhold af ilt, kuldioxid og methan, da det var forventet, at den biologiske nedbrydning primært ville foregå aerobt, så ilt i poreluften i de forurenede jordlag ville forbruges og måske endda falde og kuldioxidindholdet ville stige. Herudover skulle Bio-Gelen tilføre poreluften ilt med det tilsatte iltningsmiddel. Hvis ilttilførslen skulle vise sig ikke at være tilstrækkelig, kunne der ske en anaerob nedbrydning af olien i jorden med stigende methanindhold i poreluften til følge. Derfor blev methanindholdet i poreluften også målt. Alle poreluftmålingerne er udført in situ af CU Test & Development Ltd. Kontrolmålingerne af poreluftens indhold af kuldioxid og methan blev foretaget med et måleinstrument af typen Brüel & Kjær Type 1302 (høj detektionsfølsomhed). Til de aktuelle målinger anvendtes et måleinstrument af typen Brüel & Kjær Type 1311 til måling af ilt, kuldioxid og methan med lavere, -men for de faktiske forhold til effektsporing helt tilstrækkelig - følsomhed for kuldioxid og methan. 3.2 Udtagning af prøver af porevand og grundvandSom det også fremgår af tabel 3.1 er der på hver af de fire moniteringsstationer etableret sugeceller til udtagning af porevandsprøver. Sugecellerne er af typen ”Prenart Super Steel Soil Water Sampler”, som er placeret i kvartsmel i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Fra sugecellerne er ført 1/8” FEP slange til jordoverfladen, hvor de har kunnet tilsluttes en opsamlingsflaske. Porevandsprøver er udtaget fra jorden omkring sugecellerne ved at etablere et vacuum i opsamlingsflaske og sugecelle. Vacuum er opnået med en bærbar Prenart vacuumpumpe med pressostat. Der er anvendt et vacuum svarende til ca. 600hPa (abs). Det ses af tabel 3.1, at sugecellerne er placeret i undersiden af den forurenede horisont ved alle stationerne. Der er herudover udtaget prøver af grundvandet fra boringen G1. Som det fremgår af bilag A er boringen filtersat i et vandførende sandlag fra 6-8 meter under terræn. Oversiden af sandlaget er således beliggende ca. 2 m under den olieforurenede horisont i moræneleren, og formålet med udtagning af vandprøver fra denne boring har været at undersøge, om der skulle ske udvaskning af olieforurenet porevand til de dybereliggende jordlag under det forurenede område. Som det fremgår af bilag A er G1 afproppet med bentonit over den filtersatte strækning. Udstrækningen af sandlaget under det forurenede område kendes imidlertid ikke. Det blev i forbindelse med undersøgelserne af området vurderet som risikabelt at gennembore den forurenede horisont og det underliggende lerlag, og der er derfor ikke boret dybere end 3,5-4 m.u.t., jævnfør /1/. Vandprøver fra G1 er udtaget med engangs vandprøvehenter efter tømning af et vandvolumen på 10 gange voluminet i borerøret. 3.3 Udtagning af jordprøverDer er ved de fire moniteringsstationer udtaget jordprøver til kemiske analyser fra 6” snegleboringer, som er udført indenfor et område på 1 gange 1 m omkring stationerne. Jordprøverne er ved alle prøvetagningsrunder udtaget i samme dybde ved hver moniteringsstation. Prøvetagningsdybden er valgt således, at den repræsenterer den horisont, hvor oliekoncentrationen inden oprensningens begyndelse blev skønnet at være højest. Beliggenheden af den forurenede horisont ved de forskellige stationer og prøvetagningsdybderne, som svarer til den kraftigst forurenede dybde fremgår af nedenstående tabel 3.1. På de udtagne jordprøver er udført kemiske analyser for bestemmelse af indholdet af total kulbrinter og forskellige målinger af den biologiske aktivitet i prøverne. 3.4 SlutkontrolEfter afslutningen af injektionen af Bio-Gel og Bio-Vand er udført en slutkontrol i en udvalgt del af det forurenede område. Denne kontrol er udført ved en prøvegravning benævnt gravning A umiddelbart vest for M1. Placeringen af gravningen er vist på figur 1.1. Prøvegravningen er ført ned til de vandrette PEH rør omkring 2 m.u.t., og der er foretaget en visuel inspektion af en nord-sydgående lodret gravefront. Desuden er udtaget intakte jordprøver til bestemmelse af den biologiske aktivitet i jorden samt jordprøver til kemisk analyse for indhold af kulbrinter. De udtagne jordprøver er udtaget umiddelbart op ad de vandrette PEH rør og i forskellig afstand fra rørene. Som referencegrundlag for de biologiske tests er desuden udført en 2 m dyb prøvegravning i det uforurenede område nord for gravning A. Denne gravning er benævnt gravning B. Der er fra gravefronterne i gravning B udtaget jordprøver til biologiske tests, og resultaterne af disse tests er sammenlignet med resultaterne fra det forurenede område.
|
