Forsøg med Bio-Gel/Bio-Vand rensning af olieforurenet jord

Bilag G Diffusions-/permeationsforhold i lerjorden (C.U. Test and Development Ltd.)

Permeationsundersøgelse i mikroskala af ler-formation på område forurenet med fyringsolie samt et nærtliggende, uforure-net område i Filmbyen v. Avedøre.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘

Prøveudtagning.

Prøveudtagning af Auforstyrrede@ jord/ler-prøver foregik ved manuel indpresning af udtagningsrørene. Rørene blev presset ind i lerformationen horisontalt i forhold til den næsten lodrette udgravningsvæg. Der blev udtaget i alt 4 cylindriske prøver med en diameter på 40 mm og en længde på ca. 100 mm. Prøverne blev emballeret med det samme og nedkølet til ca. 4ƒ£ C.

Måleteknik. (AHurtig-metode@).

Målingerne er foretaget ved eksponering af de udtagne søjler med tritieret vand (HTO) fra den ene ende (enkeltsidig eksponering). Temperatur under eksponering var 10E C. Efter passende eksponering er søjlerne nedfrosset til -20E C. Diskotomi i rotationscryotom (Depth Slice Analysis) foregik ved - 20E C. Tykkelsen af hver skive er tilstræbt ca. 1,0 mm. Måling af tykkelsen foregik med topografisk opløsning på 0,5 Matematisk symbolm. Kun den centrale del af den cylinderformede prøve blev anvendt (herved elimineres rand-effekter). Koncentrationen af tritieret vand (ng/mm3 = g/m3) udmåles i hver skive i væskescintillationstæller. Større sten fjernes manuelt (uden mærkbar betydning for målingen). Beregninger er foretaget ved Gauss-Newton metode.

Resultater.

Koncentrationsprofiler for de udtagne ler-søjler er udmålt og ses af figurene 2 til 5. På basis af disse profiler er beregnet Diffusionkoefficienter (D) og mætningskoncentrationer (Cs).

Permeationen for vand ses i alle ler-prøver godt beskrevet ved Fick=s 2. lov.

Diffusionskoefficienterne udviser ikke den helt store forskel, hvilket fortolkes som en god indikation af lerformationens homogenitet. Men D for det ikke olieforurenede område udviser en værdi på 1,4 E-3 d.v.s. ca. 1,5 gange større end i den olieforurenede ler. Mætningskoncentrationerne (Cs) varierer en del. Det skyldes formentlig utætheder i den under udtagningen anvendte emballage, hvorved jordsøjlens overflade på nogle søjler kunne udtørre noget. Ved senere modelberegninger (tabel 2) er anvendt en fælles middelværdi C=s = 20.710 ng-/mm3.

I tabel 2 ses modelberegninger (Fick-model) for indtrængningsprofiler efter 90 dage for vand tilført ved punkt A0". ADistance 90/50" udgør den afstand fra punkt A0" hvor, det nye vand tilføres, og hvor dette vand vil kunne forekomme i en koncentration lig med 50% af C=s. På figur 5.b ses (som eksempel) en sådan 90-dages profil optegnet.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘

Konklusion.

Vand, (evt. med suspenderede bakterier) vil kun meget langtsomt trænge ind i den olieforurenede ler-formation. Det vides ikke hvor høj en koncentration af det injicerede ABio-vand@, der er nødvendig til opnåelse af en markant og tilstrækkelig nedbrydnings-effekt af olieforureningen. Men skønnes denne nødvendige koncentratione til ca. 50 % af mætningskoncentrationen C=s kan det beregnes, at injektions-rørenes indbyrdes afstand (horisontalt og vertikalt) skal være under 100 mm, hvis der ønskes resultat indenfor 90 til 100 dage. Ilt permeationen er ikke målt eller beskrevet, men er det aktuelle bakterielle konsortium afhængig af ilt, bør ilt-permeationen ligeledes beskrives. Den vurderes som en lige så betydende faktor for aerobe bakterier, som det at nå frem til det forurenede område.

De udtagne søjler vil formentlig være velegnede til en beskrivelse af ilt permeationen gennem den aktuelle blå-ler.

Mvh. Christian Ursin