Automatisk præcisionsstyring til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i gartnerier og planteskoler

Automatisk præcisionsstyring til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i gartnerier og planteskoler

5 Konklusioner

Erfaringerne og resultaterne i projektet har vist, at automatisk præcisionsstyring kan være lige så præcist som manuel styring, når der er en tydelig rækkestruktur med symmetriske afgrødeplanter, som er tydeligt større end de tilstedeværende ukrudtsplanter. Afgrødeplanterne skal have en vis størrelse både absolut (ca. 2-5 cm² bladareal) og i relation til ukrudtet. Jo mindre afgrødeplanter, jo større er styresystemernes følsomhed overfor ukrudt. Derfor er begge systemers succes betinget af muligheder for at kunne bekæmpe ukrudtet, før det er muligt at styre efter selve planterækkerne.

Når den optimale situation ikke har været til stede, har systemerne ikke været pålidelige.

Ved hver ny situation var der behov for justeringer i systemernes opsætning og ofte uden succes. Forsøgsbetingelserne har dog heller ikke været optimale for systemerne, hvilket har påvist mange af systemernes begrænsninger.

Rækkerne skal være homogene uden spring. Større skader ved tidlige kørsler kan således besværliggøre senere kørsler. Dog er det således, at begge de automatiske styresystemer går i neutral position, hvis der ikke er noget signal. Da traktorføreren kan se, hvor der mangler planter, kan en øget koncentration her forebygge skader.

ECO-DAN har udviklet et system, og Frank Poulsen Aps. arbejder p.t. på et system, der kan styre efter et jordspor lavet af en såmaskine eller plantemaskine. Antages det, at disse systemer styrer ligeså præcist efter jordspor som efter rækker, vil der være et stort potentiale for ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse i næsten alle rækkeafgrøder. I langsomt spirende afgrøder kan der som alternativ til radrensning efter jordspor f.eks. ukrudtsharves, gasbrændes eller sprøjtes med et ’take all’ herbicid før fremspiring. Efter fremspiring kan der også køres efter jordspor, hvis ikke der kan køres efter rækkerne. Jordsporet vil kun kunne bruges én gang og vil skulle trækkes op igen efter hver rensning. Desuden kan sporernes tydelighed være følsomme for regn og stenede marker.

Varieres forudsætningerne i de økonomiske og energimæssige analyser er det muligt at danne sig et overblik over hvilke faktorer, der er væsentlige for brugen af automatisk styring til radrensning i rækkeafgrøder. Faktorerne kan samles i følgende punkter rangordnet efter betydning:

Styresystemerne skal kunne leve op til mindst samme præcision, som det kendes for manuelt styrede redskaber og helst mere.
Forvolder de automatiske styresystemer skader på kulturerne, kan det medføre betydelige tab, som hurtigt vil gøre automatisk styringsteknik uaktuel i forhold til manuel styring, forudsat at den manuelle er mere præcis og pålidelig.
En nedsættelse af anskaffelsesprisen vil fremme interessen og rentabiliteten, især for ECO-DAN systemet med mindre den højere pris dækker over andre fordele, f.eks. servicebetingelser, betjeningsvenlighed, fleksibilitet og driftssikkerhed
Rentabiliteten i brugen af automatisk styring vil generelt stige:
- ved anvendelse på store arealer årligt, f.eks. ved samtidig anvendelse i landbrugsrækkeafgrøder eller ved maskinstationskørsel
- hvis fremkørselshastigheden og dermed arbejdskapaciteten kan øges i forhold til manuel styring
- med antallet af kørsler med manuel styring, som kræver en ekstra person til styring, og som automatisk styring vil kunne erstatte
- hvis den daglige driftstid kan øges i forhold det mulige ved manuel styring
Automatisk styring vil kunne bidrage til en reduktion af herbicidforbruget i den konventionelle kåldyrkning, fordi rent ikke-kemiske bekæmpelsesstrategier baseret på radrensningsteknik vil blive nemmere at gennemføre og sandsynligvis også med en højere arbejdskapacitet. I dyrkningen af konventionelle såløg vil automatisk styring kunne fremme brugen af båndsprøjtning, fordi styringskravene får mindre betydning. Båndsprøjtning forventes at kunne reducere herbicidforbruget med 70 til 80% på rækkeafstande på 50 cm. I planteskolekulturer forventes automatisk styring kun at få en begrænset betydning for herbicidforbruget, da forbruget mest er som jordmidler anvendt tidligt på vækstsæsonen. Håndlugning af ukrudt i rækkerne er ofte nødvendigt, og tidsforbruget til denne opgave kan sandsynligvis halveres, hvis automatisk styringsteknik kan gøre det muligt at radrense tættere på rækkerne.
Automatisk styringsteknologi kan nedsætte energiforbruget til den mekaniske ukrudtsbekæmpelse, hvis teknikken kan øge arbejdskapaciteten ved radrensning. Styringsteknologien kan endvidere gøre det muligt at målrette termisk ukrudtsbekæmpelse, f.eks. flammebehandling, til kun at foregå i selve afgrøderækken, hvorved der kan spares op til 60% af det energiforbrug, som normalt anvendes ved almindelig fladebrænding.