BilvaskSammenfatningTest af renseanlæg til bilvaskehallerSpildevandsundersøgelse på manuel vask I 1999-2000 udarbejdede projektets parter projektet: ”Bilvask – Status og strategier”1 (i det følgende kaldet: Fase I-projektet). Projektet beskriver miljøpåvirkningen fra bilvaskehaller og opstiller forslag til strategi for kommunal spildevandsregulering samt forslag til strategier for reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi. Nærværende projekt er igangsat i forlængelse af ovenstående som en udviklingsorienteret Fase II, hvor der har været fokus på de konkrete strategier for reduktion af spildevandsbelastningen fra bilvaskehaller. Projektet har været opdelt i tre hovedaktiviteter:
Bilvaskekemikalier – substitution af A- og B-stoffer Fase I-projektets miljøvurdering af bilvaskekemikalier omfattede produkter, som dækkede omkring 95% af forbruget i bilvaskehaller i Danmark. De deltagende kemikalieleverandører er i Fase II udvidet fra to til fire leverandører. Projektet har ikke omfattet en ny undersøgelse af de solgte mængder af vaskekemikalier i Danmark. Men på baggrund af undersøgelserne fra Fase I-projektet vurderes det, at de undersøgte produkter repræsenterer mere end 95% af de solgte mængder. Bilvaskekemikaliernes stoffer er blevet grupperet efter miljøfarlighed i kategori A, B, C og i.v. (ikke vurderede stoffer). A-stoffer er uønskede i spildevand, fordi stofferne er ikke-letnedbrydelige, er meget giftige over for vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker. B-stoffer bør begrænses, så miljøkvalitetskrav ikke overskrides, fordi B-stoffer ikke er letnedbrydelige, og fordi de er giftige over for vandlevende organismer. C-stoffer er normalt uproblematiske stoffer, og i.v.-stoffer er stoffer, som ikke har kunnet vurderes på grund af manglende data. I.v.-stoffer bør af forsigtighedshensyn vurderes i forhold til, at de potentielt kan være A- eller B-stoffer. Fase I-projektets miljøvurderinger viste, at de største kilder til afledningen af de miljøkritiske A- og B-stoffer kunne henføres til voksprodukter, skumprodukter, insekt- og fælgrens samt rengøringsprodukter. Specielt voksprodukter havde kritiske miljøprofiler, da det på daværende tidspunkt ikke var muligt at vælge voksprodukter uden A- og B-stoffer. På denne baggrund har det i Fase II-projektet været formålet:
I projektet er der over et år gennemført et substitutionsforløb, hvor leverandørernes produkter – og forslag til nye indholdsstoffer – er blevet miljøvurderet. Gennem substitutionsforløbet er der udfaset i alt 17 A- og B-stoffer fra produkterne. Det drejer sig bl.a. om kationiske tensider, oliedestillater, alkylsulfonater, siloxaner og EDTA. Der er i alt udviklet 21 nye produkter, hvoraf de 19 er kommercielt tilgængelige. Herunder er samtlige A-stoffer i voksprodukterne blevet udfaset. Der er ved projektafslutning udviklet 10 nye voksprodukter uden A-, B- og i.v.-stoffer. To leverandører har præsenteret hele produktserier til bilvask uden miljøkritiske stoffer (A- og B-stoffer), som nu vil blive markedsført i Danmark. Den ene produktserie er afprøvet på fire vaskehaller indenfor projektforløbet. Ingen af servicestationerne har registreret kundeklager over forringet vask under afprøvningerne. Den anden serie er under afprøvning ved projektafslutning. Miljøstyrelsen planlægger at formidle den videre produktudvikling med yderligere erstatning af A- og B-stoffer i nye produkter på en hjemmeside, som oprettes via: www.mst.dk. På hjemmesiden vil det således blive muligt at se de aktuelle ABC-vurderinger af bilvaskekemikalierne. Test af renseanlæg til bilvaskehallerI Fase I-projektet blev der opstillet en række forslag til strategier for reduktion af indholdet af miljøkritiske stoffer i spildevand fra bilvaskehaller. Et af disse forslag til strategier var anvendelsen af renseanlæg med genanvendelse af v askevand ved den enkelte bilvaskehal. Hidtil har der været opstillet relativt få renseanlæg på bilvaskehaller i Danmark. Det skyldes, at kundekredsen har haft begrænset tillid til anlæggenes driftssikkerhed, men også at man har savnet dokumentation for, hvorvidt renseanlæggene var i stand til at begrænse afledningen af de miljøkritiske stoffer. På baggrund af ovenstående har det været formålet at:
Dette for at give kundekredsen til renseanlæggene, samt myndighederne, et grundlag for at vurdere forskellige typer af renseanlæg til vaskehaller. Undersøgelserne har omfattet fire renseanlæg, som har været implementeret på fire vaskehaller ved servicestationer. Det drejer sig om tre biologiske renseanlæg samt et kemisk-fysisk anlæg. Renseanlæggene blev udvalgt af projektets arbejdsgruppe, blandt de af oliebranchen kendte kommercielt tilgængelige renseanlæg til bilvaskehaller. Inden opstart af Fase II-projektet blev det muligt at få bilvaskehaller miljømærket med den nordiske Svane. Miljømærkningen kræver, at der er etableret renseanlæg ved bilvaskehallen. Fase II-projektets undersøgelser er gennemført således, at de kan anvendes som en del af det dokumentationsmateriale, der skal vedlægges ansøgning om miljømærkning. Udgangspunktet for de gennemførte undersøgelser er en eksisterende bilvaskehal som skitseret i figur 1. I figur 2 er vist en typisk vaskehal med renseanlæg. Gennemsnitsværdier for vandmængder fra projektets test af renseanlæg er angivet. Figur 1 Vandstrømme for traditionel bilvaskehal med børstevask og andvendelse af genbrugsvand til undervognen. Gennemsnitsværdier i henhold til projektets målinger på vaske haller uden rense anlæg er angivet
Figur 2 Vandstrømme for bilvaskehal med renseanlæg. Gennemsnitsværdier fra projektets test af renseanlæg er angivet. På figur 2 ses, at der efter etablering af renseanlæg – af den type som er testet i projektet – anvendes renset genbrugsvand til både overvogns- og undervognsvask, mens der alene tilføres friskvand til sidste skyl. Hensigten med at udstyre vaskehallen med et renseanlæg vil normalt primært være at reducere de miljøkritiske spildevandsparametre i det spildevand, der ledes til kloak. Hertil kommer vandbesparelser gennem anvendelsen af det rensede genbrugsvand. Efter etablering af renseanlæg vil spildevandsafledningen typisk reduceres med omkring 94% eller mere. I ovenstående generelle eksempel er spildevandsmængden reduceret fra 136 l/bil til 8 l/bil. Der ses bort fra det vand, som anvendes til ionbytning og afsaltning af friskvandet til sidste skyl (ca. 13 l/bil). Dette kalk- og saltholdige vand kan ikke anvendes i vaskeprocessen. Ionbytter og omvendt osmose-anlæg er etableret ved omkring halvdelen af danske vaskehaller. Vandforbrug, driftssikkerhed og vaskeresultat De tre af renseanlæggene blev testet i en periode fra martsdecember 2002, mens det sidste anlæg blev testet fra august 2002 til januar 2003. I testperioden blev der ført detaljeret driftskontrol, og i henholdsvis april, august og december blev der foretaget målinger af det rensede vand, som ledes til kloak. Driftskontrollen viste, at det indenfor testperioden var muligt at overholde Svanens krav til et maksimalt friskvandsforbrug på 70 l/vask. Som det ses af figur 2, var vandforbruget i testperioden i gennemsnit 35 eller 22 l/bil (før og efter ionbytter og omvendt osmose). Der er i testperioden ikke registreret driftsforstyrrelser ved de fire vaskehaller, som kan henføres til renseanlæggenes drift. Ligesom der er vasket uden klager fra brugerne. Der er ikke konstateret lugtproblemer eller observeret klager over tørre- og pletproblemer. Stationspersonalet er blevet interviewet af DHI/IPU efter testperioden. Et problem ved anvendelse af renseanlæg havde før projektstart været, at de tidligere renseanlæg var baseret på dosering af fældningskemikalier. Brug af fældingskemikalier kræver jævnligt tilsyn med pH-justering, dosering m.m. Ingen af de i projektet testede renseanlæg anvender kemikalier i renseprocesserne. Inden projektstart var projektdeltagerne endvidere bekymret for, om renseanlæggene var i stand til at håndtere polérvoks, som i dag indgår i mange vaskehallers kemikalieserier. To af de deltagende renseanlæg blev testet på vaskehaller med polérvoks, og dette har vist sig ikke at være et problem for driften. Rensning for miljøkritiske stoffer Fase I-projektets målinger på traditionelle vaskehaller viste, at der forekommer overskridelser af Miljøstyrelsens grænseværdier for cadmium, bly, zink, DEHP og mineralsk olie. Målingerne på spildevandet fra vaskehallerne med renseanlæg viste, at det er muligt at overholde Fase I-projektets målværdier. Målværdierne er baseret på Miljøstyrelsens grænseværdier og udtrykker belastningen pr. bil svarende til overholdelse af grænseværdierne ved en spildevandsafledning på 150 l/bil (svarer til typisk vandforbrug i traditionel børstevask). Målværdierne fremkommer således ved, at Miljøstyrelsens grænseværdier multipliceres med 150 l/bil (f.eks. cadmium: 3 µg/l x 150 l/bil = 0,45 mg/bil). Svanens grænseværdier var det ligeledes muligt at overholde. Afledningen af tungmetaller, DEHP og mineralsk olie pr. bil var reduceret med en faktor 10 til 1.000 i forhold til spildevand fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg. For DEHP, som antages at stamme fra afsmitning fra plastdele på biler og i vaskehal, viste målingerne, at afledningen var reduceret med 95-99% i forhold til traditionelle vaskehaller bortset fra én måling fra vaskehallen i Frederikssund. Denne måling viste overskridelse af Fase I-projektets målværdi og kan muligvis forklares ud fra afsmitning af DEHP fra PVC-materialer i det nyetablerede vandsystem hos vaskehallen i Frederikssund. Tungmetaller og de organiske forbindelser, som ikke nedbrydes i anlæggenes biologiske processer, ophobes i renseanlæggenes slam. Slammet bortskaffes –som det også sker med slam fra almindelige sandfang ved vaskehaller m.m. –som farligt affald. Endvidere viste undersøgelserne vedrørende hygiejne, at det er muligt at overholde Svanens krav til E. coli. Der blev konstateret en enkelt overskridelse af kravet til E. coli hos vaskehallen i Frederikssund. Denne overskridelse kunne forklares ud fra, at en slamsuger havde forurenet vandet med E. coli ved slamtømning og tilbagefyldning i renseanlægget. Fremover bør man være opmærksom på, at vandet fra tømning af sandfang ikke bør returneres fra slamsugeren til sandfanget, når der er etableret renseanlæg med recirkulering af vaskevandet. Der vil generelt være stor sandsynlighed for, at slamsugere er forurenet med E. coli fra tidligere opgaver. Der blev ikke påvist Legionella med undtagelse af én måling fra anlægget i Lyngby, hvor der blev konstateret et lavt niveau (under reaktionsgrænsen for varmtvandssystemer). Den fundne Legionella antages at stamme fra den tilførsel af varmtvand, som blev ført ind i vaskehallens vandsystem. Anlægget i Lyngby var det eneste anlæg, som havde periodevis varmtvandstilførsel til vandsystemet. Varmtvandstilførslen blev herefter plomberet. Økonomisk vurdering Undersøgelserne af renseanlæggenes økonomi har vist, at det er muligt at etablere og drive et renseanlæg til en vaskehal med et nulpunkt mellem 10.-15.000 vask pr. år. Renseanlægget vil være udgiftsneutralt omkring dette antal vask, og ved et større antal vask vil renseanlægget give besparelser. Det skal bemærkes, at nulpunktet i høj grad er afhængigt af vandpris og vandforbruget i vaskeanlægget. Der bør derfor altid gennemføres en konkret økonomisk vurdering i forhold til den konkrete vaskehal i forbindelse med etablering af renseanlæg. Som tidligere nævnt planlægger Miljøstyrelsen at oprette en hjemmeside som opfølgning på dette projekt (placeres via www.mst.dk ). På denne hjemmeside planlægges udformet et regneark/skema, som kan hjælpe potentielle købere af renseanlæg til at få et overblik over økonomien i forhold til deres konkrete bilvaskehal. Spildevandsundersøgelse på manuel vaskHerudover har det været projektets formål at belyse spildevandsbelastningen fra manuel vask af personbiler. Dette er sket i forlængelse af de estimater for belastningen af manuel bilvask, som blev opstillet i Fase I-projektet. Undersøgelsen skal betragtes som en indledende opgørelse af belastningen fra en simpel og velbeskrevet manuel bilvask. Der findes mange måder at gennemføre manuel vask på. Det kan både gøres med brug af mange kemikalier og meget vand eller meget simpelt med brug af få spande vand og få kemikalier. De gennemførte spildevandsmålinger dækker kun en enkelt vaskeproces. Formålet med undersøgelsen har været: ved hjælp af spildevandsmålinger fra vask af i alt 40 biler at dokumentere størrelsen og sammensætningen af spildevandsbelastning fra manuel vask af personbiler og at gennemføre en indledende sammenligning af spildevandsbelastningen fra manuel bilvask og bilvask udført i en konventionel vaskehal Det samlede antal automatiske bilvask er opgjort til i alt 13,4 mio. vask pr. år svarende til 65% af samtlige bilvask. 35% af samtlige bilvask vil således være manuelle svarende til 7,2 mio. pr. år. På denne baggrund kan det gennemsnitlige årlige antal bilvask beregnes til 11 pr. bil (automatisk + manuel bilvask). Vandforbruget ved den aktuelle manuelle bilvask var ca. 100 l ved almindeligt vandtryk og ca. 75 l ved højtryksvask. Samlet set vurderes vandforbruget ved manuel bilvask at være mellem 790.000 og 1.500.000 m3/år, og heraf udgør mængden af urenset spildevand, der udledes til vandområder, mellem 590.000 og 880.000 m3/år. Der blev gennemført manuel bilvask ved hjælp af almindeligt vandtryk og højtryk. Desuden blev spildevandet karakteriseret både i en sommersituation og en vintersituation. Sammenlignes vask med almindeligt vandtryk (sommer) med højtryksvask (sommer), var der forhøjede koncentrationer for alle parametre i spildevandet fra højtryksvask, men betragter man mængderne pr. bil, var forskellene mindre tydelige. For parametrene Total-N, Total-P og LAS var der ingen forskelle. Om vinteren var det tilsyneladende af større betydning for spildevandsbelastningen, hvor beskidte bilerne var, end hvordan bilerne blev vasket (almindelig vandtryk eller højtryk). Dette betød i den aktuelle situation, at højtryksvask om vinteren ikke resulterede i større stofbelastning pr. bil end vask med almindeligt vandtryk. Sammenlignes koncentrationen af spildevandskomponenter i spildevand fra manuel bilvask med Miljøstyrelsens grænseværdier for afledning til kloaknettet, konstateredes forhøjede koncentrationer af DEHP, LAS, suspenderet stof, bly, cadmium, krom, kobber og zink. På den foreliggende baggrund må det frarådes at aflede spildevand fra manuel bilvask på steder, der ikke er tilsluttet kommunale renseanlæg. Undersøgelsen er som nævnt baseret på et meget begrænset antal målinger. Derfor bør gennemførelse af direkte regulering af manuel bilvask afvente yderligere undersøgelser af spildevand og de vaskekemikalier, som sælges i detailhandelen.
1 Bilvaskehaller – Status og strategier. Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 537, 2000.
|
