Bilvask

Bilvask

Bilag 1: Miljøvurderingsmetode (ABC)

Ved vurderingen af de kemiske stoffers miljøfarlighed er det antaget, at spildevandet fra bilvaskehaller tilledes et offentligt renseanlæg med biologisk behandling. Strategien, der er anvendt, bygger på Miljøstyrelsens reviderede spildevandsvejledning (Miljøstyrelsen, 2002), hvor primært organiske stoffer inddeles i tre farlighedskategorier (A, B og C) baseret på deres skadevirkning over for mennesker, bionedbrydelighed samt akutte effekter i vandige miljøer. Inddelingen sker efter følgende kriterier:

A: Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller brugen reduceres til et minimum.

Gruppen omfatter:

Stoffer, der er vurderet at kunne medføre uhelbredelig skadevirkning over for mennesker, og som skal mærkes med en eller flere af risikosætningerne:

- R39, R40, R45, R46, R48, R60, R61, R62, R63 og R64

Stoffer, der ikke er letnedbrydelige i OECD’s screeningstest (OECD, 1993) og desuden er karakteriseret ved:

- Høj akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk, krebsdyr, alger), som angivet ved EC₅₀ 1 mg/l.

Letnedbrydelighed

For stoffer, der betegnes som letnedbrydelige, kræves det, at OECD’s kriterier for ”letnedbrydelighed” i aerobe nedbrydelighedstest er opfyldt (OECD, 301A-F) (OECD, 1993).

^EC50

EC₅₀ beskriver et stofs toksicitet over for vandlevende organismer og angiver den koncentration af stoffet, der medfører en nærmere defineret effekt på 50% af en gruppe testorganismer. Ifølge miljøfareklassifikationen (Miljøministeriet, 2002A) betegnes stoffer med EC₅₀ 1 mg/l som meget giftige over for vandlevende dyr og planter.

B: Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i spildevandet, at miljøkvalitetskriterier overskrides i vand- og jordmiljøet. For identificerede B-stoffer har Miljøstyrelsen fastsat grænseværdier. Tillige bør stofferne reguleres efter princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi.

Gruppen omfatter:

Stoffer, der ikke er letnedbrydelige i OECD’s screeningstest og desuden er karakteriseret ved følgende egenskaber:

- En middel akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk, krebsdyr, alger), som angivet ved 1 mg/l < EC₅₀ 100 mg/l, eller

- Potentielt bioakkumulerbare i vandlevende organismer

Stoffer, der er påvist ikke at være nedbrydelige under anaerobe forhold (mulighed for ophobning i slam eller i akvatiske sedimenter) og desuden er kendetegnet ved et eller begge af følgende kriterier:

- EC₅₀ 10 mg/l

- Potentielt bioakkumulerbare (log P_ow 3)

Bioakkumulerbarhed

Ved et stofs bioakkumulerbarhed forstås stoffets evne til at ophobes i en organisme i forhold til det omgivende miljø. Et stof anses som potentielt bioakkumulerbart, når log P_ow 3 (fordelingskvotient: octanol/vand), med mindre der foreligger en forsøgsmæssigt bestemt biokoncentrationsfaktor (BCF), som er mindre end eller lig med 100.

Anaerob nedbrydelighed

Anaerobe betingelser er forhold, hvor molekylært ilt ikke er til stede. Stoffer betegnes som anaerobt nedbrydelige, når der opnås mindst 60% af den teoretiske CO₂ + CH₄ produktion i ISO screeningstest for anaerob nedbrydelighed

(ISO 11734).

C: Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af grænseværdier for tilledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi med lokalt fastsatte krav svarende hertil.

Gruppen omfatter:

Stoffer, der er letnedbrydelige i OECD’s screeningstest (med undtagelse af ikke anaerobt nedbrydelige stoffer, se gruppe B)
Stoffer, der ikke er letnedbrydelige, under forudsætning af, at stofferne har en toksicitet over for vandlevende organismer svarende til EC₅₀ > 100
mg/l, og at stofferne ikke er potentielt bioakkumulerbare (log P < 3)

Gruppe C kan således indeholde stoffer, der kan være meget toksiske over for akvatiske organismer. Under normale forhold vil dette ikke give anledning til uønskede effekter, idet stofferne er biologisk letnedbrydelige, men under forhold hvor rensning af spildevandet er utilstrækkelig, kan udledningen være årsag til toksiske effekter i recipienten. Emission af C-stoffer til renseanlæg begrænses bl.a. ud fra stoffernes fysisk/kemiske påvirkning af kloakledninger, pumpestationer m.m. Det skal desuden bemærkes, at tilledning af gruppe C-stoffer til renseanlæg kan være problematisk af andre årsager - f.eks. hvis stofferne udviser nitrifikationshæmmende effekt.