BilvaskBilag 6: Test af EnviroCare vandrenseanlæg fra Team Wash installeret hos Shell i FrederikssundIndholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 2 BESKRIVELSE AF VAS KE- OG RENSEANLÆG 2.1 VASKEANLÆG 2.2 RENSEANLÆG 3 DRIFTSKONTROL I TESTPERIODEN 3.1 VANDSTRØMME 3.1.1 Friskvand til vaskehal 3.1.2 Vand ud af vaskehal 3.1.3 Vand til vaskeproces 3.2 ELFORBRUG 3.3 FORBRUG AF BILVASKEKEMIKALIER I VASKEANLÆG 3.4 EFTERSYN OG RENGØRING 3.5 SLAMTØMNING 3.6 DRIFTSFORSTYRRELSER 3.7 VASKERESULTAT 4 UNDERSØGELSE AF VAND OG SLAM 4.1 PRØVETAGNINGSSTEDER OG -METODER 4.2 ANALYSEPARAMETRE OG -METODER 4.3 MÅLINGER PÅ RENSET VAND 4.3.1 Almindelige spildevandsparametre 4.3.2 Tungmetaller, DEHP og olie/fedt 4.3.3 Ledningsevne 4.3.4 Hygiejne 4.4 MÅLINGER PÅ SLAM 5 ØKONOMI 5.1 ANLÆGSINVESTERING 5.2 FASTE ÅRLIGE OMKOSTNINGER 5.3 DRIFTSOMKOSTNINGER 5.4 BEREGNING AF NULPUNKT 5.5 OMKOSTNINGER I RELATION TIL VASKEPRIS 6 SAMLET VURDERING 6.1 TEKNISK VURDERING 6.2 MILJØMÆSSIG VURDERING 6.3 ØKONOMISK VURDERING 7 REFERENCER APPENDIX 1: FLOWSKITSE APPENDIX 2: RENSEANLÆGS-LOG APPENDIX 3: KEMIKALIEFORBRUG I TESTPERIODE 1 Indledning Projektet ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi” har omfattet test af fire rense- og recirkuleringsanlæg. Det drejer sig om følgende anlæg:
Undersøgelserne har haft til formål at dokumentere anlæggenes evne til at rense for miljøkritiske spildevandsparametre samt til at producere vand til vaskeanlæggets vaskeprocesser. Dokumentationen er gennemført således, at den kan anvendes som en del af det dokumentationsmateriale, der skal vedlægges ansøgning om miljømærkning (Svanen) af vaskehallerne. Dette bilag omhandler Team Wash’s EnviroCare anlæg, som er installeret hos Shell i Frederikssund. 2 Beskrivelse af vaske- og renseanlæg Bilvaskehallen er beliggende hos Shell, Askelundsvej 1, 3600 Frederikssund. Team Wash’s EnviroCare anlæg blev installeret i marts (uge 9) 2002. For at vise, at det ikke var nødvendigt at udføre gravearbejde under etableringen, valgte Team Wash at levere anlægget i container. Rørforbindelser fra opsamlingstank i jorden og til kloakafledning blev etableret ved at skyde separate rørføringer i grunden. 2.1 Vaskeanlæg Vaskeanlægget er en kombineret børste- og højtryksvaskemaskine med følgende data:
2.2 Renseanlæg Renseanlægget er et EnviroCare anlæg, der er leveret af Team Wash. Overordnet er princippet, at der anvendes renset genbrugsvand til vask og skyl undtagen sidste skyl, hvor der anvendes friskvand, som forinden er behandlet i ionbytter og omvendt osmose anlæg. EnviroCare anlægget fyldes fra start op med blødgjort vand fra ionbytter, og supplering til renseanlægget under drift er blødgjort vand. Regenereringsvandet (rejektvandet) fra ionbytter ledes til særskilt kloak (blødgøring: Ca og Mg fra vandhanevandet ombyttes med Na). Koncentratdelen fra omvendt osmose anlægget ledes til renseanlægskredsløbet (afsaltning: NaCl i det blødgjorte vand separeres), og det afsaltede vand bruges til sidste skyl før tørring. Alt vand, der løber i kredsløbet og anvendes til vask, er derfor blødgjort vand. EnviroCare anlægget benytter sig af flere forskellige fysisk/kemiske processer –uden tilsætning af kemikalier – sat i serie i tre reaktionstanke: Først et sandfang, efterfulgt af en Proxy-reaktor (iltningsreaktor for bl.a. fældning af metaller, reduktion af COD og BOD, reduktion af E. coli samt lugtreduktion), efterfulgt af olieudskiller. Til slut et reservoir for renset vand. Herfra udtages vand til undervognsvask. Når der trækkes på vand til børstevask, pumpes vandet fra reservoiret gennem en ”Freylit separator” der består af en såkaldt ”vandstabilisator” efterfulgt af 4 stk. 5 µm cross-flow patronfilter. Der påregnes nogen biologisk aktivitet i renseanlægget, men der indgår ikke et decideret biofilter i systemet. Renseanlægget har været i drift siden installationen i marts 2002 /1, 2/. For at få processerne i EnviroCare anlægget til at forløbe optimalt kræves at anvendte kemikalier på vaskeanlægget udvælges i samarbejde med Team Wash. Sikreste – men ikke eneste – løsning er at anvende kemikaliepaletten fra Stone-kemi, leveret af Team Wash, der er sammensat med henblik på procesoptimering i EnviroCare anlægget. I testperioden har vaskeanlægget hos Shell i Frederikssund anvendt kemikalier udvalgt af Team Wash. I figur 2.2.1 ses et foto af de serielt forbundne tanke i containeren. I figur 2.2.2 ses et foto af Freylit separatordelen. Figur 2.2.1 Reaktionsbassiner i EnviroCare anlæg. Fjernest sandfang, dernæst Proxy iltningsbassin, så olieudskiller og nærmest reservoir for renset vand med fødepumpe til vaskehal. Slam vil opsamles i såvel sandfang som i Proxy trin – slammet er på grund af iltning i Proxy trinnet meget kompakt. EnviroCare anlægget tømmes én til to gange årligt af slamsuger efter ca. 9.000 vask, som det også sker ved en traditionel vaskehal /2/. De fire patronfiltre drives til daglig med et cross-flow for kontinuert renholdelse. Én gang i kvartalet tilbagespules disse, og de udskiftes én gang årligt i forbindelse med Team Wash’s løbende vedligehold /2/. Overløb til kloak sker gennem opsamlingstanken for genbrugsvand. Dvs. at det kun er renset vand, som ledes til kloak. Figur 2.2.2 Freylit separator i EnviroCare anlæg. Renseanlæggets dimensioner og totale volumen fremgår af tabel 2.2.1. Tabel 2.2.1 Dimensioner for EnviroCare anlæg i Frederikssund /2/. Anlægget har en kapacitet på ca. 6 m3 renset vand pr. time. 3 Driftskontrol i testperioden Testperioden forløb fra marts (uge 11) til december (uge 50) 2002. Gennem perioden er vasket 12.280 biler og produceret i gennemsnit 201 l genbrugsvand pr. bil til børstevask og 134 l genbrugsvand pr. bil til undervognsvask, sidehøjtryk og gulvspul. Under testperioden blev der gennemført tre målerunder, hvor det rensede vand blev undersøgt (jf. kapitel 4). Inden opstart af testperioden blev der opsat vandmålere ved otte målepunkter, og under testperioden blev der monteret yderligere to vandmålere. Målepunkterne fremgår af flowskitsen i Appendix 1 (M7 er reelt ikke en vandmåler, men findes ved differens mellem de øvrige målere). I testperioden rapporterede Team Wash ugentligt aflæsninger af målerne til DHI og IPU pr. e-mail. Rapporteringerne omfattede – ud over vandmålinger – også elforbrug til pumper fra renseanlæggets eltavle. Hertil kom angivelse af datoer for rengøring og hovedrengøring af vaskehallen (ved ISS), for slamtømning og driftsforstyrrelser. Fra uge 13 målte Team Wash også ledningsevne på genbrugsvandet ugentligt. Samtlige registreringer fra testperioden (kaldet renseanlægs-log) fremgår af Appendix 2. Vandmåleren på undervognsvask, sidehøjtryk og gulvspul (M12) blev monteret i uge 44 efter, at projektets følgegruppe var blevet enige om, at det også var hensigtsmæssigt at registrere dette forbrug af genbrugsvand. Forbrug af genbrugsvand til undervognsvask m.m. var ikke blevet målt tidligere, fordi det normalt er direkte genbrugsvand (urenset spildevand), som anvendes til denne del af vasken i en traditionel vaskehal. Det må bemærkes, at der er to v askeprogrammer på adressen, der ikke anvender undervognsvask. Dette er årsagen til den relativt lille gennemsnitsvandmængde, der er anvendt, når det tages i betragtning, at vaskehallen anvender super undervognsskyl, hvis der vælges program med undervognsvask. Under testperioden blev forbruget af vaskekemikalier i vaskeanlægget endvidere registreret. 3.1 Vandstrømme Testperiodens registreringer af vandstrømme kan sammenfattes i følgende kategorier:
3.1.1 Friskvand til vaskehal Forbruget af friskvand fremgår af figur 3.1.1. Vandmålernes placeringer fremgår af Appendix 1. I figur 3.1.1 er forbruget af friskvand fordelt på:
Ifølge kriterierne for miljømærket Svanen må det totale forbrug af friskvand til vaskehallen maksimalt udgøre 70 l/bil /8/. Dette omfatter vand til:
Dvs. at Svanens krav på det aktuelle anlæg skal sammenlignes med vandmåler M1. Figur 3.1.1 Friskvand til vaskehal. Figur 3.1.1 viser, at der i ugerne 23-27 og ugerne 30-32 er et væsentligt forbrug af friskvand til andre formål end bilvask. EnviroCare anlægget havde i disse perioder problemer med at behandle vaskevandet. Første problem fremkom ifølge. Team Wash, fordi der under rengøring ved ISS havde været anvendt rengøringskemikalier, som forstyrrede renseanlæggets evne til at holde slam tilbage. Resultatet var, at patronfiltre i Freylit separatoren måtte tilbageskylles flere gange. Konsekvensen blev, at EnviroCare anlægget måtte tømmes for slam af slamsuger. Slammet havde på dette tidspunkt et for EnviroCare anlægget atypisk svævende og løs struktur, som slamsugerens filter ikke kunne tilbageholde. Da slamsugeren tilbageførte det dårligt filtrerede vand, spredtes slammet kraftigt i hele anlægget. Efter total rengøring har anlægget igen fungeret tilfredsstillende. Siden er det pointeret over for ISS, at der ikke må anvendes rengøringskemikalier, som ikke først er godkendt af Team Wash /2/. Vand til halrengøring er, som det fremgår af det tidligere, ikke fremkommet af egen måler, men som en differens mellem de øvrige målere på friskvandsledning. Efter uge 35 viser figur 3.1.1, at det totale vandforbrug til vaskehallen er relativt stabilt med en voksende tendens hen mod vinterperioden. I ugerne 11 til 23 og efter uge 35 havde vaskehallen ingen problemer med at overholde et totalt vandforbrug på 70 l/bil. I figur 3.1.2 er fordelingen af det totale friskvandsforbrug (gennemsnit: 42 l/bil) fordelt på friskvand til rengøring og kemiblanding (8 l/vask), friskvand til sidste skyl og supplering i anlægget (31 l/vask) samt friskvand til manuel vask umiddelbart før vaskehal (3 l/vask). Figur 3.1.2 Fordeling af totalt forbrug af friskvand. 3.1.2 Vand ud af vaskehal Vandstrømmene ud af vaskehallen fremgår af figur 3.1.3. I figur 3.1.3 er de udgående vandstrømme fordelt på:
Ifølge Svanen skal alt vand, som ledes til kloak, være renset i et renseanlæg /8/. EnviroCare anlægget opfylder dette krav ved, at der kun afledes vand til kloak fra opsamlingstanken til renset genbrugsvand. Det fremgår af figur 3.1.3, at total vand ud af vaskehallen er sat til at være lig med total vand ind i vaskehallen (jf. figur 3.1.1 og kommenteringen af denne). Figur 3.1.3 Vandstrømme ud af vaskehal. Afledning til kloak har et meget varierende forløb og stigende tendens mod vinterperioden. Den udvendige rist ved indkørselsporten til vaskehallen har –grundet nedbør – bidraget til den stigende afledning til kloak. Målingen af afledningen af rejektvand fra ionbytter (M8 minus M9) viser, at der har været anvendt store mængder blødgjort vand i ugerne 31 og 32 under genopfyldning af anlæg efter, at slamsuger havde tømt dette (afsnit 3.1.1). Herefter var afledningen af rejektvand relativt stabilt i resten af perioden. Efter uge 35 ligger vedhæng plus aerosoler omkring 15-20 l/bil. I figur 3.1.4 er fordelingen af den totale vandstrøm ud af vaskehallen (i gennemsnit: 41 l/bil) fordelt på vedhæng plus aerosoler (16 l/bil), rejektvand (6 l/bil) samt genbrugsvand til kloak (19 l/bil).
Figur 3.1.4 Vandstrømme ud af vaskehal. 3.1.3 Vand til vaskeproces Hvor meget vand, der anvendes i vaskeprocessen, afhænger af, hvilken type vaskeanlæg der er installeret. Vaskeanlæggene anvender forskellige mængder af vand. En børstevask anvender typisk omkring 120-150 l/bil til overvognsvask, mens undervognsvasken anvender mellem 120-350 l/bil (standard) og 1.000 l/bil (super). Vandforbruget i vaskeprocessen kan fordeles på følgende kategorier:
Som tidligere beskrevet blev måleren på genbrugsvand til undervognsvask m.m. (M12) først monteret i uge 44 (jf. figur 3.1.5). Derfor dækker nedenstående data for vaskeprocessen kun perioden fra uge 44 til 50.
Figur 3.1.5 Vandforbrug til vaskeproces. Vaskeprocessen anvendte i gennemsnit 348 l/vask. Fordelingen af forbruget fremgår af figur 3.1.6. Figur 3.1.6 Vandforbrug til vaskeproces. Figur 3.1.6 viser, at der i gennemsnit anvendtes 134 l genbrugsvand til undervognsvask og sidehøjtryk pr. bil, mens 201 l genbrugsvand pr. bil anvendtes til overvognsvasken. Forbruget af friskvand (blødgjort og afsaltet) til sidste skyl udgjorde 13 l/bil. Genbrugsprocenten for vaskeprocessen er således i henhold til figur 3.1.6 omkring 95. Som nævnt indledningsvist afhænger genbrugsprocenten af, hvor meget vand det pågældende vaskeanlæg forbruger. Genbrugsprocenten er dermed ikke en parameter, som kan anvendes til vurderingen af renseanlæggets præstation. Principielt burde genbrugsprocenten beregnes på baggrund af det reelle friskvandsforbrug i vaskehallen i henhold til afsnit 3.1.1: ((348-42)/348)x100 = 88%. 3.2 Elforbrug Registrering af EnviroCare anlæggets elforbrug fremgår af Appendix 2. Forbruget pr. bil fremgår af figur 3.2.1.
Figur 3.2.1 EnviroCare anlæggets elforbrug i testperioden. Da pumpernes drift i et vist omfang er uafhængig af det vaskede antal biler (kontinuert cirkulation af vandstrømme i anlægget), er elforbruget pr. vasket bil til en vis grad afhængig af vasketallet. Jo flere vask, des lavere elforbrug pr. vask. Til sammenligning anvender et vaskeanlæg med børstevask i gennemsnit mellem 0,65 og 1 kWh pr. bil afhængig af anlæggets alder og driftsomfanget /3/. 3.3 Forbrug af bilvaskekemikalier i vaskeanlæg Vaskeanlæggets forbrug af vaskekemikalier i testperioden blev registreret gennem opgørelse af lagerbeholdninger ved opstart, de tilførte mængder samt en slutopgørelse. Start- og slutopgørelserne blev foretaget af Team Wash gennem vejninger af dunke med kemikalier. De samlede registreringer fremgår af Appendix 3. I tabel 3.3.1 er de forbrugte mængder i testperioden præsenteret. I perioden fra start- til slutopgørelsen (13. marts 2002 – 4. marts 2003) blev der vasket i alt: 16.751 biler. Tabel 3.3.1 Forbrug af vaskekemikalier i testperioden. Tabel 3.3.1 viser, at der i testperioden er forbrugt en stor mængde silikonebaseret polérvoks (SONAX / Formula Aktiv hårdvoks) i vaskehallen. Forbruget af polérvoks udgør knap 25% af det totale kemikalieforbrug i testperioden. Der anvendes omkring 100 ml pr. voksbehandling, hvilket kan sammenlignes med, at der samlet set blev anvendt omkring 86 ml vaskekemikalier pr. bil, når der ses bort fra polérvoksforbruget. Introduktionen af vaskeprogrammer med polérvoks har altså forøget det totale kemikalieforbrug i vaskehallen betydeligt. 3.4 Eftersyn og rengøring Team Wash udfører normalt et serviceeftersyn pr. kvartal på EnviroCare anlægget, hvorunder filtrene bagspules. I testperioden har anlægget dog været tilset ugentligt, når der alligevel skulle registreres driftstal til projektet. Ud over de tidligere nævnte problemer med slamflugt gennem anlægget i ugerne 23-27 og 30-32 har Team Wash ikke foretaget andet vedligehold end det kvartalsmæssige eftersyn. ISS har rutinemæssigt foretaget seks rengøringer og én hovedrengøring af vaskehallen i testperioden /2/. 3.5 Slamtømning EnviroCare anlægget hos Shell i Frederikssund var tomt ved projektstart. Sandfang og iltningstank er af tidligere nævnte grunde blevet tømt én gang i uge 30 under testperioden. Hyppigheden af slamtømninger afhænger normalt alene af det vaskede antal biler. Team Wash anbefaler, at sandfanget tømmes for hver 9.000 antal vask. 3.6 Driftsforstyrrelser Team Wash har ikke registreret driftsforstyrrelser i testperioden, som skyldtes renseanlægget. Der er heller ikke fra tankpersonalets side registreret driftsforstyrrelser, som kan henføres til renseanlæggets drift /2, 4, 5/. 3.7 Vaskeresultat Vaskeanlægget har i testperioden vasket uden flere klager fra brugerne end før EnviroCare anlæggets etablering på stationen. En analyse af antallet af reklamationsvaske hos Shell på Askelundsvej i 2001 og 2002 viser et uændret antal reklamationsvaske, når der tages højde for omsætningsstigningen i samme periode /5/. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift. Områdechefen har jævnligt vasket bil på stationen fra projektstart og op til medio januar uden særlige bemærkninger til vaskeresultatet /4/. Genbrugsvandet fremtræder med en blå farve på grund af, at der anvendes farvet skum i vaskeanlægget (RED/BLUE FOAM i tabel 3.3.1). Der har i testperioden sporadisk været konstateret en mere kedelig lugt end den, der almindeligvis har kendetegnet vaskehallen gennem projektforløbet. Team Wash har dog hurtigt kunnet afhjælpe problemet, når det har været aktuelt /4, 5/. Den udvendige rist ved indkørselsporten til vaskehallen har i et vist omfang fungeret som samlested for blade og grannåle fra omgivende beplantning. Der har således været en utilsigtet tilførsel af organisk materiale, som har bidraget til en forhøjet slammængde og til en større biologisk omsætning. En del af de optrædende lugtgener, den forhøjede ledningsevne samt dannelsen af flydeslam menes at kunne tilskrives dette /1/. I perioden op til årsskiftet har der i perioder optrådt tørre- og pletproblemer efter vask /4, 5/. Vejrliget i perioden var meget koldt og tørt, og der har været tilført renseanlægget store mængder vejsalt. Som det fremgår af registreringen af friskvandsforbruget i figur 3.1.1, har problemet været afhjulpet gennem et forøget friskvandsforbrug. Yderligere har der været foretaget justering af tørrekemien på vaskeanlægget /5/. 4 Undersøgelse af vand og slam4.1 Prøvetagningssteder og -metoder Testperioden omfattede prøvetagning af det rensede vand ved de fire vaskehaller. Ved alle fire anlæg ledes kun renset spildevand til kloak. Dvs. at spildevandet fra renseanlæggene er lig med det rensede vand. Prøvetagningerne blev gennemført over tre perioder á én uge i 2002. De tre målerunder var fordelt således:
Prøvetagningerne repræsenterede således spildevandsrensning ved drift forår, sommer og vinter. Prøverne blev udtaget som stikprøver efter rensning. Prøverne blev udtaget så tæt på afledning til offentlig kloak, som det var praktisk muligt. Ved Enviro-Care anlægget i Frederikssund blev prøverne udtaget ved overløb til kloak fra opsamlingstanken til renset vand. Prøverne blev udtaget ved igangsætning af udpumpning til kloak. I tredje målerunde blev der endvidere udtaget stikprøver af slam fra bund af sandfang. Disse prøver blev udtaget med slamprøvetager. 4.2 Analyseparametre og -metoder Måleprogrammet omfattede følgende hovedgrupper af analyseparametre:
De specifikke analyseparametre fremgår af tabel 4.2.1. Tabel 4.2.1 Måleprogrammets analyseparametre og -metoder. Prøverne blev udtaget af DHI, og analyserne blev udført af Københavns Miljølaboratorium (almindelige spildevandsparametre, tungmetaller og DEHP), DHI (kim og E. coli) samt Statens Serum Institut (Legionella). 4.3 målinger på renset vand 4.3.1 Almindelige spildevandsparametre Resultater fra målingerne for almindelige spildevandsparametre er vist i tabel 4.3.1. Til sammenligning er middelværdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet. Disse spildevandsmålinger er foretaget på tre repræsentative danske vaskehaller i marts 1999 /3/. Ved vurdering af koncentrationerne i tabel 4.3.1 skal man være opmærksom på, at der i de tre målerunder i denne undersøgelse blev afledt henholdsvis 8, 5 og 24 l/bil. Dette skal sammenlignes med, at spildevandsmængderne i undersøgelsen af de traditionelle vaskehaller med børstevask udgjorde mellem 120 og 163 l/bil. Spildevandsflowet fra EnviroCare anlægget udgør således 4-15% af spildevandsmængden fra traditionelle vaskehaller. Tabel 4.3.1 Almindelige spildevandsparametre fra målinger på renset vand fra EnviroCare anlægget i Frederikssund. Tabel 4.3.1 viser, at der generelt er målt koncentrationer af de almindelige spildevandsparametre på niveau eller over koncentrationerne fra de traditionelle vaskehaller. Dette kan ses i sammenhæng med de mindre spildevandsmængder (4-15% af traditionel vask), der afledes fra EnviroCare anlægget. Målingerne er generelt lavest i 2. målerunde, hvilket kan have sammenhæng med, at renseanlægget delvist blev tømt (sandfang og Proxy trin) 3 uger forinden. Det lave indhold af fosfor målt i april og december (1,12 og 2,33 mg/l) – set i forhold til koncentrationen fra den traditionelle bilvask (12 mg/l) – indikerer, at der anvendes fosfatfrie vaskekemikalier i vaskeanlægget. Augustanalysen udviser dog et meget højt indhold af fosfor; dette kan måske skyldes, at ISS har gennemført en hovedrengøring med mere traditionelle rengøringskemikalier i dette tidsrum. BOD og COD er høje (160-380 mg/l), så umiddelbart er der ikke indikation af nogen biologisk renseproces af betydning i EnviroCare anlægget. De relativt lave BOD- og COD-analyseresultater i august kunne indikere, at der i EnviroCare anlægget kan forløbe en biologisk renseproces, samt at den biologiske renseproces har kørt bedst i august, hvor temperaturen er højest. En del af de høje COD-målinger kan stamme fra tungtnedbrydelige organiske stoffer i polér- og voksprodukter, der anvendes i vaskeanlægget. Disse produkter var ikke i brug på de vaskeanlæg, hvormed målingerne sammenlignes i tabel 4.3.1. 4.3.2 Tungmetaller, DEHP og olie/fedt De målte koncentrationer af tungmetaller, DEHP samt mineralsk olie og fedt fremgår af tabel 4.3.2. Til sammenligning er minimum- og maksimumværdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet /3/ samt Miljøstyrelsens grænseværdier /5/. Værdier over Miljøstyrelsens grænseværdier er fremhævet med fed. Tabel 4.3.2 Tungmetaller, DEHP samt mineralsk olie og fedt fra målinger på renset vand fra EnviroCare anlægget i Frederikssund. Tabel 4.3.2 viser, at koncentrationerne af kobber og DEHP generelt ligger over Miljøstyrelsens grænseværdier, og at enkelte analyser for zink og mineralsk olie også ligger over Miljøstyrelsens grænseværdier. Generelt ligger analyserne under eller på niveau med koncentrationer fra traditionel vask uden rensning. Jf. afsnit 4.3.1 udgør den afledte vandmængde kun mellem 4 og 15% af vandmængden fra traditionel børstevask. Ved miljøvurdering af stofafledninger anvendes derfor belastning pr. vasket bil som sammenligningsgrundlag. I tabel 4.3.3 er belastningen pr. bil sammenlignet med Svanemærkets kriterier /7/ og målværdierne fra Fase I-projektet /3/. Målværdierne for kobber og DEHP er ændret fra Fase I-projektet /3/, fordi Miljøstyrelsens nye vejledning /6/ angiver nye tilsigtede grænseværdier for disse stoffer. De nye målværdier er for kobber 15 mg/bil (100 µg/l x 150 l/bil) og for DEHP 1 mg/bil (7 µg/l x 150 l/bil). Værdier over målværdierne er fremhævet med fed. Tabel 4.3.3 Beregnet belastning pr. bil fra målinger på renset vand fra EnviroCare anlægget i Frederikssund. Tabel 4.3.3 viser, at de beregnede belastninger pr. bil alle overholder både Svanens kriterier og Fase I-projektets målværdier, på nær én analyse for DEHP, der i første målerunde har omkring dobbelt så høj værdi som målsat. Årsagen til overskridelsen af DEHP i 1. målerunde kunne være en frigivelse af DEHP ved igangsætning af anlægget. Kamrene i EnviroCare anlægget i containeren er opbygget ved et antal kunststof-spunsvægge, der er limet sammen. Forklaringen virker sandsynlig, når det tages i betragtning, at de næste to målerunder overholder målværdien for DEHP. 4.3.3 Ledningsevne I testperioden blev det rensede vands ledningsevne målt af Team Wash ugentligt (fra uge 13, jf. Appendix 2), af DHI ved prøvetagningen og af Københavns Miljølaboratorium, som en del af analyserne. Team Wash’s ugentlige målinger af ledningsevnen er illustreret i figur 4.3.4. Figur 4.3.4 Ugentlige målinger af ledningsevne ved EnviroCare anlægget i Frederikssund. Figur 4.1 viser, at ledningsevnen i det rensede vand i store træk lå omkring 1.300-1.500 µS/cm. Stigningen i uge 49 og 50 antages at skyldes vejsaltning. Målingerne foretaget ved spildevandsprøvetagningerne underbyggede disse målinger. 4.3.4 Hygiejne Tabel 4.3.5 viser målingerne for hygiejneparametre i det rensede vand. Miljømærket Svanen har opstillet en grænseværdi for E. coli, som er angivet til sammenligning /6/. For Legionella er der til sammenligning angivet en reaktionsgrænse, som anvendes ved påvisning af Legionella i varmtvandsanlæg i boliger. Den angivne grænse (< 1.000 cfu/l) er et lavt tal, men er dog udtryk for, at der kan vokse Legionella i systemet /8/. Der blev kun målt for Legionella i august måned, fordi Legionella kun kan vokse ved temperaturer fra lidt over 20ºC til omkring 45ºC. Disse temperaturer vil normalt kun forekomme i det recirkulerede vand i sommerperioden. Det fremgår af tabel 4.3.5, at antal kim blev målt til mellem 104 og 4x107 kim/ml. Dette svarer til indholdet i badevand (104-105 kim/ml) og almindeligt byspildevand (106-108 kim/ml) /10/. Tabel 4.3.5 Hygiejneparametre fra målinger på renset vand fra EnviroCare anlægget i Frederikssund. Det fremgår endvidere, at E. coli overskrider Svanemærkets grænseværdi én gang i forløbet. Denne overskridelse kan henføres til, at Team Wash forud for denne måling fik tømt renseanlægget for slam af en slamsuger, som efterfølgende ledte det filtrerede vand tilbage til anlægget. Slamsugeren antages at have forurenet vandet med E. coli fra tidligere tømningsopgaver. Fremover bør man være opmærksom på, at vandet fra tømning af sandfang ikke bør returneres fra slamsugeren til sandfanget, når der er etableret renseanlæg med recirkulering af vaskevandet. Der vil generelt være stor sandsynlighed for, at slamsugere er forurenet med E. coli fra tidligere opgaver. Der blev ikke er påvist Legionella. 4.4 Målinger på slam Renseanlæggets slam ophobes i sandfang og iltningstrin, og er – ud over afledning til kloak fra opsamlingstanken samt vedhæng på biler efter vask – de eneste udgående strømme fra renseanlægget. Målingen på renseanlæggets slam blev som tidligere beskrevet foretaget gennem prøvetagning i sandfangets bundslam. Tabel 4.4.1 viser resultaterne af målingerne for de udvalgte slamparametre. Tabel 4.4.1 Målinger på slam fra EnviroCare anlægget i Frederikssund. Ifølge Affaldsbekendtgørelsen /12/ kategoriseres affald fra sandfang generelt som farligt affald og skal bortskaffes gennem kommunernes indsamlingsordninger for farligt affald. 5 Økonomi Den økonomiske beregning for Team Wash’s EnviroCare anlæg i Frederikssund kan opdeles i følgende:
Anlæg til – og drift af – ionbytning samt omvendt osmose behandling af friskvandet til sidste skyl er ikke medtaget i den økonomiske vurdering af renseanlægget, ligesom forbrug af vand til rengøring ikke er medt aget. 5.1 Anlægsinvesteringer Den samlede anlægsinvestering for køb og montering af EnviroCare anlægget er vist i tabel 5.1.1. Tabel 5.1.1 Anlægsinvestering for EnviroCare /2/. 5.2 Faste årlige omkostninger De faste årlige omkostninger fremgår af tabel 5.2.1. I nedenstående beregning er der regnet med en afskrivningsperiode på 10 år og en forrentning på 5%. Tabel 5.2.1 Faste årlige omkostninger for Team Wash. Udgifterne til vedligeholdelse andrager (som i testperioden) et kvartalsmæssigt eftersyn, herunder bagspuling af filtre samt et sæt nye filtre årligt. Betales á conto til Team Wash. 5.3 Driftsomkostninger Vandprisen i Frederikssund er 32 kr/m3 for friskvand og afledning, men for at kunne sammenligne med de andre renseanlæg, som indgår i testen, er der i beregningerne her antaget en friskvandspris på 10 kr/m3 og en afledningspris på 15 kr/m3. Elprisen er antaget at være 0,50 kr/kWh. Priserne er eksklusiv moms og statsafgifter. Tabel 5.3.1 viser driftsomkostningerne fordelt på friskvand og genbrugsvand. Elforbrug pr. m3 genbrugsvand er beregnet på baggrund af det gennemsnitlige elforbrug (0,84 kWh/bil) og den gennemsnitlige producerede mængde genbrugsvand (335 l/bil) samt genbrugsvand til kloak (19 l/bil) i samme periode. Der er således forbrugt 2,37 kWh/m3 genbrugsvand. Tabel 5.3.1 Driftsomkostninger fordelt på friskvand og genbrugsvand. Totalt vandforbrug til vask var:
I tabel 5.3.2 er vandudgiften pr. vask beregnet. Samlet vandudgift uden genbrugsvand er beregnet ud fra, at der bruges henholdsvis 201 og 13 l friskvand til vask og skyl. Undervognsskyl skal ikke medregnes, da der ved traditionel vask anvendes urenset genbrugsvand. Tabel 5.3.2 Driftsudgift pr. vask. 5.4 Beregning af nulpunkt Nulpunktet – dvs. det antal vask, hvor besparelsen på driftsudgifterne opvejer de faste årlige omkostninger – kan beregnes til omkring 9.430 vask/år (43.588 kr. pr. år / 4,62 kr. pr. vask). Vaskehallen i Frederikssund vasker omkring 16.500 vask pr. år, hvilket giver en årlig besparelse på 76.230 kr. (16.500 x 4,62 kr./vask). Det betyder, at de samlede årlige nettobesparelser hos Shell i Frederikssund vil udgøre omkring 32.642 kr. (76.230 kr. ÷ 43.588 kr.). I tabel 5.4.1 er de økonomiske konsekvenser af forskelligt antal vask illustreret for EnviroCare anlægget i Frederikssund. Tabel 5.4.1 Illustration af nulpunkt for EnviroCare anlægget i Frederikssund. 5.5 Omkostninger i relation til vaskepris Økonomien omkring etablering af EnviroCare anlægget i Frederikssund kan også belyses i relation til vaskeprisen. Tabel 5.5.1 illustrerer de samlede omkostningers andel af vaskeprisen. De samlede omkostninger pr. vask er baseret på ovenstående gennemgang af driftsomkostninger og faste omkostninger, og disse er sat i forhold til besparelsen på driftsomkostningerne som følge af vandgenbrug. Det antages, at der vaskes 16.500 vask pr. år, og at en bilvask i gennemsnit koster 60 kr/vask. Tabel 5.5.1 De samlede omkostningers andel af vaskeprisen. Det fremgår af tabel 5.5.1, at de samlede omkostninger til etablering og drift af EnviroCare anlægget i Frederikssund ved 16.500 vask/år er mindre end de samlede omkostninger ved drift uden renseanlæg – renseanlægget giver altså en netto indtjening. Det fremgår yderligere, at i forhold til en gennemsnitlig salgspris på 60 kr/vask udgør indtjeningen ved etablering og drift af EnviroCa-re anlægget i Frederikssund ved 16.500 vask/år omkring 3,3%. 6 Samlet vurdering 6.1 Teknisk vurdering EnviroCare anlægget hos Shell i Frederikssund har med enkelte driftsstop produceret genbrugsvand til vaskeanlægget i testperioden fra marts til december 2002. De to driftsstop, der er registeret, har ikke kunnet begrundes i anlæggets konstruktion eller virkemåde, men anses for udefra kommende påvirkninger, som kunne have været undgået ved en bedre kommunikation mellem de personer, der forestår vaskehallens drift. Vaskeanlægget (traditionel børstevask) ville – uden det installerede renseanlæg – i gennemsnit bruge 214 l friskvand pr. bil (der ses bort fra vand til undervognsskyl og sidehøjtryk, som normalt er urenset genbrugsvand). Med renseanlægget installeret har vaskeanlægget i gennemsnit brugt 13 l friskvand pr. bil. Renseanlægget har til hver vask i gennemsnit produceret 335 l genbrugsvand. Renseanlægget er et fysisk/kemisk renseanlæg, som drives uden brug eller tilsætning af kemikalier. Eftersyn og rengøring af renseanlægget i Frederikssund foretages af Team Wash gennem en serviceaftale omfattende et eftersyn hvert kvartal med bagspuling af filtre. Serviceaftalen inkluderer filterskift en gang årligt. For at få processerne i EnviroCare anlægget til at forløbe optimalt kræves, at de anvendte kemikalier i vaskeanlægget udvælges i samarbejde med Team Wash. Sikreste, men ikke eneste løsning, er at anvende kemikaliepaletten fra Stone-kemi, leveret af Team Wash, der er sammensat med henblik på procesoptimering i EnviroCare anlægget. I testperioden har vaskeanlægget hos Shell i Frederikssund anvendt kemikalier fra Stone-kemi. ISS, der forestår rengøring af vaskehallen, har mindst én gang i testperioden anvendt rengøringskemikalier, der ikke harmonerede med EnviroCare anlæggets processer, hvilket nødvendiggjorde en uventet slamtømning. Vaskeanlægget har i testperioden haft vaskeprogram med polérvoks (SO-NAX/Formula Aktiv hårdvoks) og har i perioden brugt omkring 460 l polér-voks. Brugen af polérvoks har ikke medført driftsproblemer for renseanlægget i testperioden på trods af, at silikonekomponenterne i polérvoksen er biologisk tungtnedbrydelige. Vaskeanlægget har i testperioden vasket uden flere klager fra brugerne end før EnviroCare anlæggets etablering på stationen. En analyse af antallet af reklamationsvaske hos Shell på Askelundsvej i 2001 og 2002 viser et uændret antal reklamationsvaske, når der tages højde for omsætningsstigningen i samme periode /5/. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift. Der er i testperioden ikke konstateret lugtproblemer, og der er ikke observeret klager over tørre- eller pletproblemer efter vask. 6.2 Miljømæssig vurdering Vaskehallen har i testperioden overholdt miljømærket Svanens krav til et maksimalt friskvandsforbrug på 70 l/. Omkring midtvejs i testperioden blev EnviroCare anlægget ramt af en slamflugt gennem anlægget, der nødvendiggjorde den tidligere nævnte slamtømning. I denne periode var vandforbruget kortvarigt højere end Svanens krav på grund af genopfyldning af anlægget. Vaskehallen har i gennemsnit anvendt 42 l friskvand pr. vask, herunder friskvand til rengøring samt tilløb fra vaskeplads umiddelbart før vaskehallen. Det rensede vand, som afledes til kloak, er blevet undersøgt gennem tre målinger i henholdsvis april, august og december. Alle analyseresultater overholdt Svanens grænseværdier for tungmetaller og mineralsk olie samt Fase I-projektets målværdier for tungmetaller og DEHP, på nær én. Spildevandsprøven fra 1. målerunde overskred målværdien for DEHP. Årsagen til denne overskridelse formodes at stamme fra frigivelse af DEHP fra anlægskonstruktionen. I de resterende målerunder overholdt afløbsvandet målværdien for DEHP. Der er i gennemsnit afledt 19 l renset genbrugsvand til kloak pr. vask. Vedrørende hygiejne overholdt genbrugsvandet Svanens krav til E. coli i de to af de tre spildevandsprøver. I prøven fra august overskred indholdet af E. coli grænseværdien i henhold til Svanens kriterier. Kilden menes at være den slamsuger, der har filtreret vandet to uger før prøvetagning. Fremover bør man være opmærksom på, at vandet fra tømning af sandfang ikke bør returneres fra slamsugeren til sandfanget, når der er etableret renseanlæg med recirkulering af vaskevandet. Der vil generelt være stor sandsynlighed for, at slamsugere er forurenet med E. coli fra tidligere opgaver. Der blev ikke påvist Legionella i genbrugsvandet. Elforbruget har i testperioden i gennemsnit været 0,84 kWh/vask til Proxy trin, dykpumpe og recirkuleringspumpe til anlæg. Dette svarer til elforbruget for et almindeligt vaskeanlæg med børstevask (0,65-1 kWh/vask). 6.3 Økonomisk vurdering Den økonomiske vurdering af renseanlægget i Frederikssund viste, at besparelsen på driftsomkostningerne var 4,62 kr/vask, set i forhold til, hvis vaskeanlægget benyttede friskvand til vask. Nulpunktet – dvs. det antal vask, hvor besparelsen på driftsudgifterne opvejer de faste årlige omkostninger – kan beregnes til omkring 9.430 vask/år. Vaskeanlægget vasker i dag omkring 16.500 biler pr. år, hvilket betyder, at renseanlægget giver en årlig besparelse på omkring kr. 32.642. Økonomien kan også ses i forhold til vaskeprisen. Heraf fremgår det, at i forhold til en gennemsnitlig salgspris på 60 kr/vask udgør den samlede indtjening ved etablering og drift af EnviroCare anlægget i Frederikssund ved 16.500 vask/år omkring 3,3%. 7 Referencer /1/ Team Wash. ”Proxy” og ”Freylit wash water recycling system”. 2002. /2/ Løbende samtaler med Max Hølzer, Team Wash. 2002-2003. /3/ Miljøstyrelsen. Bilvaskehaller – Status og strategier. Miljøprojekt nr. 537 2001. /4/ Samtale med områdechef Henrik Nyberg. Shell i Frederikssund. 10/2 2003. /5/ Samtale med produktchef Lars Kiibt Hecht. Shell A/S. 29-31/1 2003. /6/ Miljøstyrelsen. Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning nr. 11, 2002. /7/ Nordisk Miljömärkning. Miljö av Fordonstvätter. Kriteriedokument 6 oktober 2000 – 6 oktober, 2005. /8/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Bekendtgørelse af 21. januar 2000 (Slambekendtgørelsen). /9/ Statens Serum Institut. Legionella i varmt brugsvand. 1. udgave 2000. /10/ Amterne på Sjælland og Lolland/Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune. Forurenet jord på Sjælland og Lolland/Falster. Februar 1997. /11/ Miljøstyrelsen. Øget genbrug af vand i papirindustrien. Arbejdsrapport nr. 68, 1996. /12/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse om affald. Nr. 619 af 27. juni 2001.
Appendix 3: Kemikalieforbrug i testperiode Rapport om kemikalieforbrug i fobindelse med kontrol af vandrensning
|
