|
Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF6 1 Sammenfatning1.1 Ozonlagsnedbrydende stofferDet ODP-vægtede forbrug er i 2002 opgjort til 42,97 ODP-tons, hvilket er en reduktion på 42,19 ODP tons i forhold til 2001, hvor forbruget var 85,16 ODP tons.. I nedenstående tabel er det ODP-vægtede forbrug beregnet ud fra oplysninger om import fra Danmarks Statistik, importører og producenter. ODP-værdierne fremgår af bilag 1, tabel 1.a. Tabel 1.1 Oversigt over forbrug og ODP-vægtet forbrug i 2001-2002, tons
(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug af CFC-er er det udelukkende CFC-113, der er registreret og indgår som beregningsgrundlag. Det danske forbrug af Methylbromid er udelukkende anvendt som feedstock til anden kemisk produktion og optræder derfor ikke som en emission. CFC-er, tetrachlormethan og trichlorethan anvendes udelukkende til laboratorieformål. HCFC-er anvendes som kølemiddel eller til opskumning.(systemskum) Anvendelsesområderne for HCFC-er i 2002, fremgår af tabel 1.2. Tabel 1.2 HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 2002, tons.
HCFC-22 anvendes som kølemiddel og HCFC-141b anvendes til opskumning. I figur 1.1 vises udviklingen i det ODP-vægtede forbrug. Figur 1.1 Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug 1986-2002, tons.
De specifikke forbrugstal i relation til de enkelte stoffer og stofgrupper samt det beregnede ODP-bidrag for perioden 1986-2002 fremgår af kapitel 3 i tabel 3.1. 1.2 DrivhusgasserDen GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF6 er for 2002 beregnet til ca. 715.000 tons CO2-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var ca. 698.900 tons CO2-ækvivalenter i 2001, hvilket svarer til en samlet stigning på ca. 16.100 tons CO2-ækvivalenter. Emissionen af HFC-er, PFC-er og SF6 udgjorde i 2001 under 1% af det samlede danske GWP bidrag /18/. I nedenstående tabel 1.3 er forbrug og den aktuelle emission samt den installerede mængde af stoffer i produkter sammenfattet, efter at der er korrigeret for evt. import og eksport af stoffer i produkter. Tabel 1.3 Forbrug, aktuelle emission, installerede mængde korrigeret for import/eksport samt GWP-bidrag fra de opgjorte drivhusgasser 2002, tons.
I omstående figur 1.2 er det samlede GWP-bidrag fra HFC-er, PFC-er og SF6 vist i forhold til de enkelte kilder. Af figuren fremgår det hvilke kilder, der har givet det største enkeltbidrag i 2002 Figur 1.2 Den relative fordeling af GWP-bidraget fordelt på kilder
Det fremgår af figuren, at det største GWP bidrag kommer fra emission af kølemiddel fra kommercielle stationære køleanlæg. Disse anlæg står for ca. 58% af det samlede aktuelle bidrag i 2002. Bidraget kommer primært fra HFC-er og en lille andel kommer fra PFC-er. De næststørste GWP-bidrag på 21 % kommer fra det løbende tab af HFC fra isoleringsskummet i køle/fryseskabe. 11% af GWP-bidraget kommer fra HFC-emission ved fremstilling af blødt skum og brug af HFC-baserede aerosol-spray. Den væsentligste kilde til SF6 emissioner i 2002 er afbrydere, som udgør ca. 1% af det samlede GWP-bidrag. HFC-erne udgør ca. 93,9% af det samlede GWP-bidrag i 2002. Emissionen af SF6 udgør 3% og emissionen af PFC udgør 3,1% af det samlede bidrag. Sammenlignet med 2001 er HFC-emissionernes relative andel øget en anelse. I nedenstående figur 1.3 er den relative fordeling vist. Figur 1.3 Den relative fordeling af GWP-bidraget fra HFC-er, PFC-er og SF6, 2002.
1.2.1 HFC-erDet totale forbrug af HFC-er i 2002 er opgjort til 713,2 tons hvilket er en stigning i forhold til 2001 hvor forbruget var ca. 676 tons. Forbruget er primært steget for HFC-404A og HFC-407C. Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er på ca. 671.200 tons CO2 -ækvivalenter, hvilket er en stigning på ca. 24.800 tons (opgjort i forhold til nyeste beregningsmetode) i forhold til GWP-bidraget fra HFC-er i 2001. 1.2.2 Svovlhexafluorid (SF6)Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 1,4 tons i 2002, hvilket er et væsentligt fald i forhold til forbruget i 2002 på 4,7 tons. Det skyldes at der har været et markant mindre forbrug af SF6 til afbrydere (GIS-anlæg) i elsektoren. I 2001 blev der installeret et GIS-anlæg hvilket alene udgjorde 3 tons af det samlede forbrug.. Den aktuelle emission er beregnet til 0,9 tons, svarende til et GWP-bidrag på 21.600 tons CO2-ækvivalenter. l 2001 var emissionen ca. 30.400 tons CO2-ækvivalenter. 1.2.3 Perfluorerede kulbrinter (PFC-er)Forbruget af perfluorerede kulbrinter (perfluorpropan) var i 2002 1,9 tons. 0,5 tons skønnes anvendt som rensevæske og resten – 1,4 tons er anvendt som kølemiddel. Den aktuelle GWP-vægtede emission er 22.200 tons CO2-ækvivalenter, hvilket er næsten identisk med emissionen i 2001. 1.2.4 Udviklingen i det samlede GWP-bidrag fra kraftige drivhusgasserI figur 1.4 er vist summen i udviklingen af det danske GWP-bidrag 1992-2002 fra HFC-er, PFC-er og SF6. Forskellen på beregningen af den samlede GWP-værdi ud fra nuværende og tidligere beregningsmetoder, fremgår af figuren. Figur 1.4 Udviklingen i den GWP-vægtede potentielle, aktuelle og korr. aktuelle emission 1992-2002, 1000 tons CO2 – ækvivalenter.
Som det ses af figuren er der igen i 2002 tale om en stigning i det samlede GWP bidrag. Udviklingen i GWP-bidraget 1992-2002 fremgår endvidere i nedenstående tabel 1.4. Tabel 1.4 Det samlede GWP-bidrag fra HFC, PFC, SF6, , 1000 tons CO2-ækvivalenter, opgjort i forhold til de 4 forskellige opgørelsesmetoder, der har været anvendt i løbet af perioden
|
